1 Siangpahrang 21
1 To pacoengah Jezreel vangpui ih kami, Naboth ih misur takha loe, Jezreel vangpui, Samaria siangpahrang Ahab ih im taengah oh.
Nogen tid efter hendte det som nu skal fortelles: Jisre'elitten Nabot hadde en vingård i Jisre'el ved siden av et slott som tilhørte Akab, kongen i Samaria.
2 Ahab mah Naboth khaeah, Nang ih misur takha loe ka im taengah oh pongah, aan patit hanah na paek ah; hae ih misur takha pongah kahoih kue kalah misur takha to kang paek han, to tih ai boeh loe na koeh zetto, atho kang paek han hmang, tiah a naa.
Akab talte med Nabot og sa: Gi mig din vingård, så jeg kan ha den til kjøkkenhave! For den ligger tett ved mitt hus. Jeg vil gi dig en bedre vingård i stedet for den; eller om du så synes, vil jeg gi dig så meget i penger som den er verd.
3 Toe Naboth mah Ahab khaeah, Kampanawk ih qawk nang paek hanah, Angraeng mah asaeng mak ai, tiah a naa.
Men Nabot svarte: Herren la det være langt fra mig å gi dig min fedrene arv.
4 Jezreel vangpui ih kami Naboth mah, Kampa ih qawk to nang han kang paek mak ai, tiah a naa pongah, Ahab loe poeknawm ai, palungphui hoiah angmah im ah amlaem. Mikhmai set hoiah a iihhaih ihkhun nuiah angsong moe, buh doeh caa ai.
Så gikk Akab hjem mismodig og harm for det svar jisre'elitten Nabot hadde gitt ham da han sa: Jeg vil ikke gi dig min fedrene arv. Og han la sig på sin seng og vendte ansiktet bort og vilde ikke ete.
5 To naah a zu Jezebel loe anih taengah caeh moe, tipongah mikhmai na set moe, buh doeh na caa ai loe? tiah a naa.
Da kom hans hustru Jesabel inn til ham, og hun spurte ham: Hvorfor er du så mismodig og vil ikke ete?
6 Anih mah a zu khaeah, Jezreel ih kami Naboth khaeah, Na misur takha to phoisa hoiah na zaw ah; to tih ai boeh loe na koeh nahaeloe, a zuengah kalah misur takha kang paek han hmang, tiah ka naa. Toe anih mah, Misur takha to kang paek mak ai, tiah ang naa, tiah a thuih pae.
Han svarte: Jeg talte med jisre'elitten Nabot og sa til ham: Gi mig din vingård for penger, eller om du ønsker, vil jeg gi dig en annen vingård i stedet. Men han sa: Jeg vil ikke gi dig min vingård.
7 A zu Jezebel mah, Israel ukkung siangpahrang ah na oh na ai maw? Poeknawm ai ah om hmah; angthawk loe buh to caa ah. Jezreel kami Naboth ih misur takha to kang paek han, tiah a naa.
Da sa hans hustru Jesabel til ham: Du får nu vise at du er konge over Israel; stå op, et og vær vel til mote! Jeg skal sørge for at du får jisre'elitten Nabots vingård.
8 To pongah Jezebel mah Ahab ih ahmin hoiah ca tarik moe, catui to daeng pacoengah, Naboth hoi nawnto kaom vangpui ih kacoehtanawk hoi angraengnawk boih khaeah a paek.
Så skrev hun et brev i Akabs navn og satte segl på det med hans signetring; og hun sendte brevet til de eldste og fornemste i hans by, de som bodde sammen med Nabot.
9 To ih ca pongah, Buh zahhaih ni to taphong oh loe, Naboth to kaminawk hmaa ah hmuensang ah anghnu o sak ah;
Og i brevet skrev hun således: Utrop en faste og la Nabot sitte øverst blandt folket,
10 anih hmaa ah kasae capa hnetto anghnu o sak ah; Naboth loe Sithaw hoi siangpahrang ahmin kasaethui kami ni, tiah nihnik mah hnukung ah om hoi nasoe. To pacoengah Naboth to hoi oh loe, thlung hoi va o maat ah, tiah tarik ih oh.
og la to onde menn sitte midt imot ham, sa de kan vidne mot ham og si: Du har bannet Gud og kongen. Før ham så ut og sten ham ihjel!
11 Jezebel mah tarik moe, pat ih ca baktih toengah Naboth ih vangpui ah kaom kacoehtanawk hoi angraengnawk mah sak o.
Og mennene i byen, de eldste og fornemste som bodde i hans by, gjorde som Jesabel hadde sendt dem bud om, således som det var skrevet i det brev hun hadde sendt dem.
12 Buhzahhaih ni to taphong o moe, kaminawk salak hmuensang ah Naboth to anghnut o sak.
De utropte en faste og lot Nabot sitte øverst blandt folket,
13 To naah kahoih ai kami hnik to angzoh hoi moe, anih hmaa ah anghnut hoi; nihnik loe kasae hnukung ah oh hoi moe, minawk hmaa ah, Naboth mah Sithaw hoi siangpahrang ahmin sethaih a thuih, tiah zaehaih net hoi. To naah anih to vangpui tasa bangah zaeh o moe, thlung hoiah vah o maat.
og de to onde menn kom og satte sig midt imot ham; og de onde menn vidnet mot Nabot i folkets påhør og sa: Nabot har bannet Gud og kongen. Og de førte ham utenfor byen og stenet ham ihjel.
14 To pacoengah Jezebel khaeah, Naboth loe thlung hoi vah o maat moe, duek boeh, tiah thuih pae o.
Så sendte de bud til Jesabel og lot si: Nabot er blitt stenet og er død.
15 Naboth thlung hoi vah o maat boeh, tiah Jezebel mah thaih naah, Ahab khaeah, Angthawk loe, nang khaeah zawh han kangma, Jezreel ih kami Naboth ih misur takha to la lai ah; anih loe hing ai boeh; duek boeh, tiah a naa.
Med det samme Jesabel hørte at Nabot var blitt stenet og var død, sa hun til Akab: Stå op og ta jisre'elitten Nabots vingård i eie, den som han ikke vilde la dig få for penger! For Nabot lever ikke lenger; han er død.
16 Naboth duek boeh ti, tiah Ahab mah thaih naah, angthawk moe, Naboth ih misur takha to lak hanah caeh tathuk.
Da Akab hørte at Nabot var død, stod han op for å gå ned til Jisre'elitten Nabots vingård og ta den eie.
17 Angraeng ih lok to Tishbeh vangpui ih kami Elijah khaeah angzoh,
Men Herrens ord kom til tisbitten Elias, og det lød således:
18 Samaria vangpui ah kaom, Israel siangpahrang Ahab to tongh hanah caeh tathuk ah; khenah, anih loe vaihi Naboth ih misur takha thungah oh, anih loe caeh tathuk moe, to ih takha to lak boeh.
Gjør dig rede og gå ned og møt Akab, Israels konge, som bor i Samaria! Nu er han i Nabots vingård; han er gått der ned for å ta den i eie.
19 Anih khaeah, Angraeng mah, Kami maeto na hum moe, a tawnh ih hmuen na lomh pae na ai maw? tiah a thuih, tiah a naa. To pacoengah anih khaeah, Angraeng mah, Naboth ih athii ui mah palaehhaih ahmuen ah, na thii to ui mah palaek toeng tih, ue, na thii to palaek tih, tiah a thuih, tiah a naa.
Og du skal tale således til ham: Så sier Herren: Har du nu både myrdet og arvet? Og du skal si til ham: Så sier Herren: På det sted hvor hundene slikket Nabots blod, skal hundene også slikke ditt blod.
20 Ahab mah Elijah khaeah, Aw ka misa, kai hae nang hnuk boeh maw? tiah a naa. Elijah mah, Kang hnuk boeh; Angraeng mikhnuk ah zaehaih toksak hanah nangmah hoi nangmah to nang zawh boeh.
Men Akab sa til Elias: Har du funnet mig, du min fiende? Han svarte: Ja, jeg har funnet dig, fordi du har solgt dig til å gjøre hvad ondt er i Herrens øine.
21 Khenah, Angraeng mah na nuiah raihaih na phasak tih; Israel prae ah kaom tamna doeh, kaloih kami doeh, Ahab ih caa nongpanawk boih ka hum han,
Derfor vil jeg føre ulykke over dig og feie efter dig og utrydde alle menn i Akabs hus, både myndige og umyndige i Israel,
22 Kai palung nang phuisak moe, Israel to na zaesak pongah, Nabat capa Jeroboam hoi Ahijah capa Baasha imthung takoh baktiah, na imthung takoh hae ka sak han, tiah a thuih, tiah a naa.
og jeg vil gjøre med ditt hus som med Jeroboams, Nebats sønns hus og med Baesas, Akias sønns hus, fordi du har vakt min harme, og fordi du har fått Israel til å synde.
23 Jezebel pongah Angraeng mah, Jezreel sipae taengah Jezebel ih ngan to uinawk mah caa o tih, tiah thuih.
Også om Jesabel har Herren talt og har sagt: Hundene skal fortære Jesabel ved Jisre'els voll.
24 Vangpui thung kadueh Ahab ih kaminawk to uinawk mah caa o ueloe, taw ah kadueh kaminawk loe van ih tavaanawk mah caa o tih, tiah a naa.
Den av Akabs hus som dør i byen, skal hundene fortære, og den som dør på marken, skal himmelens fugler fortære.
25 Ahab hoi kanghmong kami maeto doeh om ai; anih loe a zu Jezebel mah pahruek pongah, Angraeng mikhnuk ah kahoih ai hmuen sak hanah angmah hoi angmah angzaw kami ah oh.
Det har aldri vært nogen som Akab, han som solgte sig til å gjøre hvad ondt var i Herrens øine, fordi hans hustru Jesabel egget ham.
26 Israel kaminawk hmaa ah Angraeng mah haek ih, Amor kaminawk mah sak ih hmuen baktih toengah, krangnawk hoi panuet thok hmuennawk to a sak.
Hans ferd var overmåte vederstyggelig; han fulgte de motbydelige avguder, aldeles som amorittene hadde gjort, de som Herren drev bort for Israels barn.
27 Ahab mah to lok to thaih naah, angmah ih kahni to asih moe, kazii to angzaeng pacoengah, buh a zah; kazii nuiah angsong moe, amzaita hoiah caeh.
Men da Akab hørte hvad Elias sa, sønderrev han sine klær og la sekk om sitt legeme og fastet; og han sov i sekk og gikk stille omkring.
28 To naah Angraeng ih lok to Tishbe kami Elijah khaeah angzoh,
Da kom Herrens ord til tisbitten Elias, og det lød således:
29 Ahab mah ka hmaa ah poek pahnaemhaih hoiah khosakhaih to na hnuk maw? To tiah ka hmaa ah poekhaih pahnaem pongah, to raihaih to a hingthung ka phasak mak ai; toe a capa dung ah a imthung ah amrohaih ka phaksak han, tiah a naa.
Har du sett at Akab har ydmyket sig for mig? Fordi han har ydmyket sig for mig, vil jeg ikke la ulykken komme i hans dager, men i hans sønns dager vil jeg la ulykken komme over hans hus.
