1 Korin 7
1 Vaihi loe caa nang tarik o ih baktih toengah kang thuih o han: nongpa mah nongpata sui ai nahaeloe hoih.
Men hvad det angaar, hvorom I skreve til mig, da er det godt for en Mand ikke at røre en Kvinde;
2 Toe nongpa pongpata zaehaih ayae thai hanah, nongpa boih mah zu tawn nasoe loe, nongpata boih mah sava tawn nasoe.
men for Utugts Skyld have hver Mand sin egen Hustru, og hver Kvinde have sin egen Mand.
3 Nongpa mah a zu han paek koi hmuen to kakoep ah paek nasoe: to baktih toengah nongpata mah doeh sava han paek toeng nasoe.
Manden yde Hustruen sin Skyldighed; ligeledes ogsaa Hustruen Manden.
4 Nongpata loe angmah ih takpum nuiah akaa tawn ai, a sava mah ni tawnh: to baktih toengah sava mah doeh a takpum nuiah akaa tawn ai, a zu mah ni tawnh.
Hustruen raader ikke over sit eget Legeme, men Manden; ligesaa raader heller ikke Manden over sit eget Legeme, men Hustruen.
5 Buhzah hoi lawkthuihaih atue patoh thai hanah, atue setta thung nongpa nongpata angkomhaih ayae rae si, tiah palungduehaih om ai ah loe, nongpa nongpata angkomhaih to ayae o hmah: nang sum o thai ai pongah, Setan mah pacuek thai han ai ah, nongpa nongpata angkomhaih to sah o let ah.
Unddrager eder ikke hinanden, uden maaske med fælles Samtykke, til en Tid, for at I kunne have Ro til Bønnen, og for saa atter at være sammen, for at Satan ikke skal friste eder, fordi I ikke formaa at være afholdende.
6 Toe hae loe kaalok na ai ni, to tiah sak han oh, tiah sak thaihaih ni ka thuih.
Men dette siger jeg som en Indrømmelse, ikke som en Befaling.
7 Kami boih kaimah baktih toengah ohsak han ka koeh. Toe kami boih mah Sithaw khae hoi hnuk ih tangqum to tawnh o, maeto mah tawnh ih hmuen to lah moe, kalah maeto mah tawnh ih hmuen doeh lah.
Jeg ønsker dog, at alle Mennesker maatte være, som jeg selv er; men hver har sin egen Naadegave fra Gud, den ene saa, den anden saa.
8 To pongah imthong krah ai kami hoi lamhmainawk khaeah loe hae tiah ka thuih, kai baktiah om o nahaeloe nihcae han hoi tih.
Til de ugifte og til Enkerne siger jeg, at det er godt for dem, om de forblive som jeg.
9 Toe angsum o thai ai nahaeloe, imthong krah o nasoe: taksa koehhaih hmai baktiah bet pongah loe imthong krak to hoih kue.
Men kunne de ikke være afholdende, da lad dem gifte sig; thi det er bedre at gifte sig end at lide Brynde.
10 Imthong krah tangcae kaminawk khaeah lok ka paek, Ka paek ih lok na ai, Angraeng mah paek ih lok ni; zu mah sava to caehtaak hmah nasoe:
Men de gifte byder ikke jeg, men Herren, at en Hustru ikke skal skille sig fra sin Mand; (
11 toe caehtaak nahaeloe, sava sah ai ah om nasoe, to tih ai boeh loe sava hoi araemhaih sah let nasoe: sava mah doeh a zu to pakhrah hmah nasoe.
men om hun virkeligt skiller sig fra ham, da forblive hun ugift eller forlige sig med Manden; ) og at en Mand ikke skal forlade sin Hustru.
12 Kalah kaminawk khaeah loe Angraeng mah thui ai, kai mah hae tiah ka thuih: mi kawbaktih nawkamya mah doeh Sithaw tang ai kami to zu ah lak naah, nongpata mah anih hoi nawnto oh han koeh nahaeloe, nongpata to pakhrah hmah nasoe.
Men til de andre siger jeg, ikke Herren: Dersom nogen Broder har en vantro Hustru, og denne samtykker i at bo hos ham, saa forlade han hende ikke!
13 To baktih toengah nongpata mah doeh Sithaw tang ai kami khaeah sava sak naah, sava mah anih hoi nawnto oh han koeh nahaeloe, sava to pakhrah hmah nasoe.
Og dersom en Hustru har en vantro Mand, og denne samtykker i at bo hos hende, saa forlade hun ikke Manden!
14 Sithaw tang ai sava loe a zu rang hoiah ciim boeh, katang ai a zu doeh sava rang hoiah ciim boeh: to tiah na om o ai nahaeloe, na caanawk loe ciim o mak ai; toe nihcae loe vaihi ciimcai o boeh.
Thi den vantro Mand er helliget ved Hustruen, og den vantro Hustru er helliget ved Manden; ellers vare jo eders Børn urene, men nu ere de hellige.
15 Toe Sithaw tang ai kami mah caehtaak han koeh nahaeloe, anih mah caehtaak nasoe. To tiah hmuen to om nahaeloe nawkamya nongpa maw, nongpata maw loe misong thungah om ai boeh: toe kamongah khosak han ih ni Sithaw mah aicae hae kawk.
Men skiller den vantro sig, saa lad ham skille sig; ingen Broder eller Søster er trælbunden i saadanne Tilfælde; men Gud har kaldet os til Fred.
16 Aw zu nang, na sava to na pahlong thai tih maw, pahlong thai mak ai? To tih ai boeh loe Aw sava nang, na zu to na pahlong thai tih maw, pahlong thai mak ai, tito kawbangmaw na panoek?
Thi hvad ved du, Hustru! om du kan frelse din Mand? eller hvad ved du, Mand! om du kan frelse din Hustru?
17 Sithaw mah kami boih han paek moe, Angraeng mah kami boih kawk baktih toengah anih mah khosak han oh. Kricaabunawk boih mah to tiah khosak hanah ka thuih.
Kun vandre enhver saaledes, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham; og saaledes forordner jeg i alle Menighederne.
18 Tangzat hin aat kami ah anih to kawk maw? To tiah anih to kawk nahaeloe tangzat hin aat ai ah om hmah nasoe. Tangzat hin aat ai kami ah anih to kawk maw? To tiah kawk nahaeloe tangzat hin aat hmah nasoe.
Blev nogen kaldet som omskaaren, han lade ikke Forhud drage over; er nogen kaldet som uomskaaren, han lade sig ikke omskære!
19 Tangzat hin aah doeh atho om ai, tangzat hin aat ai doeh atho om ai, toe Sithaw ih kaalok pazuihaih to ni lokpui ah oh.
Omskærelse har intet at sige, og Forhud har intet at sige, men det at holde Guds Bud.
20 Kami boih Sithaw mah kawk nathuem ih baktih toengah khosah han oh.
Hver blive i den Stand, hvori han blev kaldet!
21 Misong ah na oh naah maw ang kawk? Mawn khing hmah: toe na loih thaihaih atue om nahaeloe, loih thaihaih atue to patoh ah.
Blev du kaldet som Træl, da lad det ikke bekymre dig, men om du ogsaa kan blive fri, da gør hellere Brug deraf!
22 Misong ah oh naah Angraeng mah kawk ih kami loe, kaloih Angraeng ih kami ah ni oh: to baktih toengah kaloih kami ah oh natheum ah kawk ih kami doeh Kri ih tamna ah ni oh.
Thi den, der er kaldet i Herren som Træl, er Herrens frigivne; ligesaa er den, der er kaldet som fri, Kristi Træl.
23 Nangcae loe atho hoi qan ih kami ah ni na oh o boeh; to pongah kaminawk ih misong ah om o hma lai ah.
Dyrt bleve I købte, vorder ikke Menneskers Trælle!
24 Nawkamyanawk, ang kawk o nathuem ih baktih toengah, Sithaw hoi nawnto om o poe ah.
I den Stand, hvori enhver blev kaldet, Brødre, deri blive han for Gud!
25 Tangla cuemnawk hanah Angraeng khae hoi lokpaekhaih ka hnu ai: toe oep kaom ah oh hanah Angraeng khae hoi tahmenhaih hnu kami maeto ah ka oh baktih toengah, ka lok khaehhaih to ni ka thuih.
Men om Jomfruerne har jeg ikke nogen Befaling fra Herren, men giver min Mening til Kende som den, hvem Herren barmhjertigt har forundt at være troværdig.
26 Vaihi thuem ih atue karai hae poek naah, nongpa loe a oh ih baktih toengah oh poe han hoih, tiah ka poek.
Jeg mener altsaa dette, at det paa Grund af den forhaandenværende Nød er godt for et Menneske at være saaledes, som han er.
27 Zu tawn kami ah maw na oh? Ampraek han poek hmah. Zu tawn ai kami ah maw na oh? Zu lak han pakrong hmah.
Er du bunden til en Kvinde, da søg ikke at blive løst; er du ikke bunden, da søg ikke en Hustru!
28 Toe zu na lak cadoeh, zaehaih na tawn ai; tangla cuem mah sava sah cadoeh, anih loe zaehaih tawn ai. Toe to tiah om kaminawk loe taksa ah raihaih tong o tih: toe kai mah loe to baktih raihaih thung hoi loisak hanah kang koeh haih.
Men om du ogsaa gifter dig, synder du ikke; og om en Jomfru gifter sig, synder hun ikke; dog ville saadanne faa Trængsel i Kødet. Men jeg skaaner eder.
29 Toe nawkamyanawk, hae tiah ka thuih: atue duemtet pongah, vaihi hoi kamtong zu tawn kaminawk loe zu tawn ai kami baktiah ni om o tih;
Men dette siger jeg eder, Brødre! at Tiden er kort, for at herefter baade de, der have Hustruer, skulle være, som om de ingen have,
30 qah kaminawk loe qah ai baktih, anghoe kaminawk loe anghoe ai baktih, kaqan kaminawk loe katawn ai kami baktiah om o tih;
og de, der græde, som om de ikke græde, og de, der glæde sig, som om de ikke glæde sig, og de, der købe, som om de ikke besidde,
31 hae long nuiah kamtueng hmuennawk hae anghmat boih tom boeh pongah, hae long patoh kaminawk loe patoh ai baktiah om o tih:
og de, der bruge denne Verden, som om de ikke gøre Brug af den; thi denne Verdens Skikkelse forgaar.
32 toe mawnhaih na tawnh o han ai ah kang koeh o haih. Zu tawn ai kami loe Angraeng ih palung tong hanah, Angraeng ih toknawk to panki hoiah sak.
Men jeg ønsker, at I maa være uden Bekymring. Den ugifte er bekymret for de Ting, som høre Herren til, hvorledes han kan behage Herren;
33 Toe zu tawn kami loe a zu koehhaih sak hanah, long nui ih hmuennawk to a poek.
men den gifte er bekymret for de Ting, som høre Verden til, hvorledes han kan behage Hustruen.
34 Sava tawn nongpata hoi tangla cuem loe anghmong ai. Sava tawn ai nongpata loe taksa hoi pakhra ciimcai hmaek thai hanah, Angraeng ih toknawk to panki hoiah sak: toe sava tawn nongpata loe, a sava koehhaih sak pae thai hanah, long nui ih hmuennawk nuiah a poekhaih palungthin to suek.
Og der er ogsaa Forskel imellem Hustruen og Jomfruen. Den ugifte er bekymret for de Ting, som høre Herren til, for at hun kan være hellig baade paa Legeme og Aand; men den gifte er bekymret for det, som hører Verden til, hvorledes hun kan behage Manden.
35 Nangcae raihaih paek han ih na ai ah, nangcae atho oh thai han ih ni hae lok hae ka thuih; khet kamcuk ah kho na sak o moe, poek amkhraeng ai ah Angraeng ih tok na sak o thai han ih ni kang thuih o.
Men dette siger jeg til eders eget Gavn, ikke for at kaste en Snare om eder, men for at bevare Sømmelighed og en urokkelig Vedhængen ved Herren.
36 Toe mi kawbaktih doeh sava sak han saning kakoep, kacuem ah kaom tangla to koeh moe, a nuiah khet kamcuk ai ah ka oh moeng boeh pongah, anih to zu ah ka lak han boeh, tiah poek nahaeloe, a koeh baktiah sah nasoe, zaehaih om ai: imthong krah hoi nasoe.
Men dersom nogen mener at volde sin ugifte Datter Skam, om hun sidder over Tiden, og det maa saa være, han gøre, hvad han vil, han synder ikke; lad dem gifte sig!
37 Toe poekhaih kacak, poek angsum thaih, zu lak han angaih ai, zu la ai ah kacuem ah ka oh han, tiah poekhaih tawn kami loe kahoih hmuen ni a sak.
Men den, som staar fast i sit Hjerte og ikke er tvungen, men har Raadighed over sin Villie og har besluttet dette i sit Hjerte at holde sin Datter ugift, han gør vel.
38 To pongah zu la kami loe kahoih hmuen ni a sak; toe zu la ai kami mah kahoih kue hmuen to sak.
Altsaa, baade den, som bortgifter sin Datter, gør vel, og den, som ikke bortgifter hende, gør bedre.
39 Zu loe sava hing nathung loihhaih om ai; toe sava duek pacoengah loe, a koeh ih kami khaeah sava a sak thaih, anih loe sava khae hoi loih boeh; toe Angraeng ah kahing kami khae khue ah sava sak han oh.
En Hustru er bunden, saa længe hendes Mand lever; men dersom Manden sover hen, er hun fri til at gifte sig med hvem hun vil, kun at det sker i Herren.
40 Toe nongpata loe a oh baktih toengah om poe nahaeloe, hoih kue tih, tiah poekhaih ka tawnh: kai doeh Sithaw ih Muithla ka tawnh toeng, tiah ka poek.
Men lykkeligere er hun, om hun forbliver saaledes, som hun er, efter min Mening; men ogsaa jeg mener at have Guds Aand.
