1 Dungkrhoekhaih 28
1 David mah Israel angraengnawk boih, acaeng zaehoikung, siangpahrang toksah misatuh angraengnawk, sangto hoi cumvaito ukkung misatuh angraengnawk, hmuenmaenawk boih khenzawnkung, siangpahrang hoi a capanawk ih hmuenmae khenzawnkung, siangpahrang imthung ah toksah angraengnawk, thacak kaminawk hoi misahoih misatuh kaminawk boih Jerusalem ah nawnto amkhuengsak.
Derpå samlede David i Jerusalem alle Israels Øverster, Stammeøversterne, Skifternes Øverster, som var i Kongens Tjeneste, Tusind- og Hundredførerne, Overopsynsmændene over alle Kongens og hans Sønners Ejendele og Kvæg, ligeledes Hofmændene, Kærnetropperne og alle dygtige Krigere.
2 David siangpahrang loe angdoet moe, Kam nawkamya hoi kaimah ih kaminawk, ka lok hae tahngai oh; aicae Sithaw khok koenghaih hoi Angraeng lokkamhaih thingkhong suekhaih im sak hanah poekhaih ka tawnh pongah, im sak hanah kam sak coek boeh;
Kong David rejste sig op og sagde: "Hør mig, mine Brødre og mit Folk! Jeg havde i Sinde at bygge HERRENs Pagts Ark og vor Guds Fodskammel et Hus at hvile i og havde truffet forberedelser til at bygge.
3 toe Sithaw mah kai khaeah, Nang loe misatuh kami hoi athii palongh kami ah na oh pongah, Ka hmin hanah nang mah im na sah mak ai, tiah ang naa.
Men Gud sagde til mig: Du skal ikke bygge mit Navn et Hus, thi du er en Krigens Mand og har udgydt Blod!
4 Toe Israel Angraeng Sithaw mah, Israel siangpahrang ah oh poe hanah, kam pa ih imthung takoh boih thung hoiah kai hae ang qoih boeh; zaehoikung ah oh hanah anih mah Judah to qoih boeh; Judah imthung takoh thung hoiah kam pa imthung takoh to a qoih; kam pa ih capanawk thung hoiah kai hae Israelnawk boih ukkung siangpahrang ah ang paek.
Af mit Fædrenehus udvalgte HERREN, Israels Gud, ene mig til Konge over Israel evindelig, thi han udvalgte Juda til Fyrste og af Juda mit Fædrenehus, og mellem min Faders Sønner fandt han Behag i mig, så han gjorde mig til Konge over hele Israel.
5 Ka capanawk boih thungah, (Angraeng mah kai hanah pop parai capa ang paek), Angraeng ukhaih prae ih angraeng tangkhang nuiah anghnut moe, Israel to uk hanah ka capa Solomon to a qoih boeh;
Og af alle mine Sønner - HERREN har givet mig mange Sønner har han udvalgt min Søn Salomo til at sidde på HERRENs Kongetrone og herske over Israel.
6 Anih mah kai khaeah, Na capa Solomon mah ni kai ih im hoi longhma to sah tih; anih to ka capa ah ka qoih boeh pongah, kai loe anih ih ampa ah ka om tih.
Og han sagde til mig: Din Søn Salomo er den, som skal bygge mit Hus og mine Forgårde, thi ham har jeg udvalgt til min Søn, og jeg vil være ham en Fader;
7 Vaihniah sak ih baktih toengah, ka paek ih loknawk hoi ka lokcaekhaihnawk to amkhraeng taak ai nahaeloe, a prae to dungzan khoek to ka caksak han, tiah ang naa.
jeg vil grundfæste hans Kongedømme til evig Tid, hvis han holder fast ved mine Bud og Lovbud og gør efter dem således som nu.
8 To pongah vaihi Israel kaminawk boih mikhnukah, Angraeng hmaa hoi Sithaw hmaa ah amkhueng kaminawk hmaa ah lok kang paek o; na Angraeng Sithaw mah paek ih loknawk to pakrong oh loe pazui oh; to tiah nahaeloe hae prae kahoih hae na toep o ueloe, na caanawk hanah dungzan khoek to qawk ah na paek o thai tih.
Og nu, for hele Israels, HERRENs Forsamlings, Øjne og i vor Guds Påhør siger jeg: Stræb at holde alle HERREN eders Guds Bud, at I må eje dette herlige Land og lade det gå i Arv til eders Efterkommere til evig Tid!
9 Nang ka capa, Solomon, nam pa ih Sithaw to panoek ah loe, poekhaih boih hoi palungthin tang hoiah anih ih tok to sah ah; Angraeng loe kaminawk boih ih palungthin to pakrong, kami palung thung ih poekhaihnawk to panoek boih; anih to na pakrong nahaeloe, na hnu tih; toe anih to na caeh taak nahaeloe, anih mah nang to dungzan khoek to na pahnawt sut tih.
Og du, min Søn Salomo! Kend din Faders Gud og tjen ham med et helt Hjerte og en villig Sjæl, thi HERREN ransager alle Hjerter og kender alt, hvad der rører sig i deres Tanker. Hvis du søger ham, vil han lade sig fmde af dig, men forlader du ham, vil han forkaste dig for evigt.
10 Vaihi acoe ah; hmuenciim im sak hanah Angraeng mah nang ang qoih boeh; na thacakhaih hoiah tok to sah ah, tiah a naa.
Så se da til, thi HERREN har udvalgt dig til at bygge et Hus til Helligdom! Gå til Værket med Frimodighed!"
11 To pacoengah im sak han ih krang, impui, hmuenmae suekhaih ahmuennawk, tasa bang ih imkhaannawk, athung bang ih imkhaannawk hoi palungnathaih ahmuen sakhaih dan to a paek;
Derpå gav David sin Søn Salomo Planen til Forhallen, Templets Bygninger, Forrådskamrene, Rummene på Taget, de indre Kamre og Hallen til Sonedækket
12 Angraeng im longhmanawk; ataeng ih imkhaannawk, Sithaw im ih hmuenmae pakuemhaih ahmuennawk, tathlang ih hmuennawk pakuemhaih ahmuennawk sakhaih dan to Muithla mah anih hanah paek boeh.
og Planen til alt, hvad der stod for hans Tanke med Hensyn til HERRENs Hus's Forgårde og alle Kamrene rundt om, Guds Hus's Skatkamre og Skatkamrene til Helliggaverne,
13 Qaimanawk hoi Levi acaengnawk tapraekhaih, Angraeng im thungah toksakhaih, Angraeng im thungah patoh han ih laom sabae sakhaihnawk boih doeh a thuih pae.
fremdeles Anvisninger om Præsternes og Leviternes Skifter og alt Arbejdet ved Tjenesten i HERRENs Hus og alting, som hørte til Tjenesten i HERRENs Hus,
14 Toksakhaih lah boih baktih toengah, to tiah toksak naah patoh han ih hmuen sak han kangaih sui hoi phoisa to tah moe, a paek;
om Guldet, den Vægt, der skulde til hver enkelt Ting, som hørte til Tjenesten, og om alle Sølvtingene, den Vægt, der skulde til hver enkelt Ting, som hørte til Tjenesten,
15 hmaithawk paanghaih sui tungnawk hoi hmai-imnawk sak hanah, kangai zetto sui to tah moe, a paek, to tiah hmaithawk tung hoi hmai-im maeto sak han angaih zetto phoisa to tah moe, a paek.
fremdeles om Vægten på Guldlysestagerne og deres Guldlamper, Vægten på hver enkelt Lysestage og dens Lamper, og på Sølvlysestagerne, Vægten på hver enkelt Lysestage og dens Lamper, svarende til hver enkelt Lysestages Brug ved Tjenesten,
16 Takaw suekhaih sui caboi maeto sak han angaih zetto sui to tah moe, a paek baktih toengah, phoisa caboi maeto sak han angaih zetto sumkanglung to tah moe, a paek;
fremdeles om Vægten på Guldet til Skuebrødsbordene, til hvert enkelt Skuebrødsbord, og på Sølvet til Sølvbordene
17 moi banghhaih cakoihnawk, kathuk boengloengnawk hoi tui boengloengnawk sak hanah kaciim sui to a paek moe, sui sabae maeto sak han angaih zetto sui to tah moe, a paek baktih toengah, sumkanglung sabae maeto sak han angaih zetto sumkanglung to tah moe, a paek;
og om Gaflerne, Skålene og Krukkerne af purt Guld og om Guldbægrene, Vægten på hvert enkelt Bæger, og Sølvbægrene, Vægten på hvert enkelt Bæger,
18 hmuihoih thlaekhaih hmaicam sak hanah kaciim sui to tah moe, a paek baktih toengah, pakhraeh atoeng tahang, Angraeng lokkamhaih thingkhong kakhuk, cherubim krang kaom hrangleeng sak hanah, sui to tah moe, a paek.
øg om Vægten på Røgofferalteret af purt Guld og om Tegningen til Vognen, til Guldkeruberoe, som udbredte Vingerne skærmende over HERRENs Pagts Ark.
19 David mah, Angraeng ih ban ka nuiah oh pongah, hae hmuen sak han kamtueng krang, panoek thaihaih to ang paek, tiah thuih.
"HERREN har sat mig ind i alt dette ved et Skrift, jeg har fra hans egen Hånd, i alle de Arbejder, Planen omfatter."
20 David mah a capa Solomon khaeah, Thacaksak ah loe, misahoihaih hoiah tok to sah ah; zii hmah loe, palung doeh boengsak hmah; na Angraeng Sithaw, ka Sithaw loe nang khaeah oh; Angraeng ih im sak hanah tok pacoeng ai karoek to anih mah na caeh taak mak ai ueloe, toksak pacoeng ai ah omsak mak ai, tiah a naa.
Derpå sagde David til sin Søn Salomo: "Gå til Værket og vær frimodig og stærk, frygt ikke og tab ikke Modet, thi Gud HERREN, min Gud, vil være med dig! Han vil ikke slippe dig og ikke forlade dig, før alt Arbejdet med HERRENs Hus er fuldført.
21 Khenah, qaimanawk hoi Levi acaengnawk loe Sithaw im toksak hanah, nang hoi nawnto om o tih; bantok sah kop kaminawk boih mah doeh, hmuen boih sakhaih bangah na bomh o tih; angraengnawk hoi rangpuinawk boih doeh na thuih ih lok baktih toengah om o tih, tiah a naa.
Se, Præsternes og Leviternes Skifter er rede til alt Arbejdet ved Guds Hus; og til alt, hvad der skal udføres, har du Folk hos dig, der alle er villige og forstår sig på Arbejder af enhver Art, og Øversterne og hele Folket er rede til alt, hvad du kræver."
