1 Dungkrhoekhaih 17

1 David loe angmah ih im ah oh naah, tahmaa Nathan khaeah, Khenah kai loe sidar thing hoiah sak ih im ah ka oh, Angraeng lokkamhaih thingkhong loe kahni im ah oh sut, tiah thuih.

Og det skete, der David boede i sit Hus, da sagde David til Nathan, Profeten: Se, jeg bor i et Hus af Cedertræ, og Herrens Pagts Ark bor under Tæpper.

2 Nathan mah David khaeah, Nang khaeah Sithaw oh pongah, palung thungah na poek ih hmuennawk boih to sah ah, tiah a naa.

Da sagde Nathan til David: Gør alt det, som er i dit Hjerte; thi Gud er med dig.

3 To na aqum ah Sithaw ih lok Nathan khaeah angzoh;

Men det skete i den samme Nat, at Guds Ord lød til Nathan, sigende:

4 caeh ah loe ka tamna David khaeah, Angraeng mah, Ka ohhaih im loe nang mah na sah mak ai;

Gak, og du skal sige til David, min Tjener: Saa sagde Herren: Du skal ikke bygge mig et Hus til at bo udi,

5 Izip prae hoi Israel ka zaeh na ni hoi kamtong vaihni ni khoek to im ah ka om ai vop; toe kahni im maeto hoi maeto ah ka caeh moe, ohhaih ahmuen maeto hoi maeto bangah kang puen, tiah thuih, tiah thui paeh.

efterdi jeg har ikke boet i et Hus fra den Dag, da jeg opførte Israel, og indtil denne Dag; men jeg vandrede fra Paulun til Paulun og fra Tabernakel til Tabernakel.

6 Israel caanawk hoi ka caehhaih ahmuen kruekah, kai ih kaminawk to pacah hanah, Israel lokcaekkungnawk khaeah, Tipongah kai han sidar im na sah o ai loe, tiah ka naa vaih maw?

Hvor som helst jeg har vandret i al Israel, har jeg vel der talt noget Ord med en af Israels Dommere, som jeg har befalet at føde mit Folk, og sagt: Hvorfor bygge I mig ikke et Hus af Cedertræ?

7 To pongah ka tamna David khaeah, misatuh Angraeng mah, Misatuh kaminawk ih Angraeng mah, Kai ih kami Israel caanawk ukkung ah oh hanah, nang hae tuu toephaih tuu khongkha thung hoiah ka lak han,

Saa skal du nu sige saaledes til min Tjener, til David: Saa sagde den Herre Zebaoth: Jeg tog dig fra Faarestien, fra Faarene, at du skulde være en Fyrste over mit Folk Israel.

8 na caehhaih ahmuen kruekah kang oh thuih moe, na hmaa ih misanawk to kang haek pae boih han; long ah ahmin amthang koek kaminawk baktiah na hmin kang ohsak han.

Og jeg har været med dig, i hvor du gik, og har udryddet alle dine Fjender for dit Ansigt og gjort dig et Navn som de stores Navn, som ere paa Jorden.

9 Kaimah ih kami Israelnawk hanah ahmuen to ka paek han, nihcae loe angpuen o mak ai boeh, angmacae ohhaih ahmuen ah oh o thai hanah, ka tlingh han; tangsuek ah a oh o ih baktih toengah, kahoih ai kaminawk mah hnaphnae o mak ai boeh,

Og jeg har beredt mit Folk Israel et Sted og plantet det, at det skal bo paa sit Sted og ikke ydermere forstyrres; og uretfærdige Folk skulle ikke mere fortrykke det som i Begyndelsen,

10 kaimah ih kami Israelnawk nuiah lokcaekkung mah uk nathuem ih baktiah om o mak ai boeh; na misanawk to tha ka zoksak boih han. Angraeng mah ni nang hanah im na sah pae tih, tiah kang thuih.

endog fra de Dage, da jeg gav Dommere Befaling over mit Folk Israel; og jeg har ydmyget alle dine Fjender, og jeg kundgør dig, at Herren vil bygge dig et Hus.

11 Nang ih aninawk to boeng moe, nam panawk khae oh hanah na caeh naah, nang khae hoi tacawt caanawk thung ih, na capa maeto ka pathawk moe, anih ukhaih prae to ka sak han.

Og det skal ske, naar dine Dage ere til Ende, at du gaar herfra med dine Fædre, da vil jeg oprejse din Sæd efter dig, det skal være en af dine Sønner, og jeg vil stadfæste hans Rige.

12 Anih mah ni kai hanah im sah tih, anih ih angraeng tangkhang loe dungzan khoek to ka caksak han.

Han skal bygge mig et Hus, og jeg vil stadfæste hans Stol evindelig.

13 Kai loe anih ih ampa ah ka oh han, anih loe ka capa ah om tih; na hmaa ah kaom kaminawk khae hoi ka lak pae ih baktih toengah, ka tahmenhaih anih khae hoi ka zuk mak ai boeh.

Jeg vil være ham en Fader, og han skal være mig en Søn; og jeg vil ikke lade min Miskundhed vige fra ham, saaledes som jeg lod den vige fra ham, som var før dig.

14 Anih to ka im hoi ka prae ah dungzan khoek to ka suek han, anih ih angraeng tangkhang loe dungzan khoek to cak tih, tiah thuih, tiah thui paeh, tiah a naa.

Men jeg vil befæste ham i mit Hus og i mit Rige evindelig, og hans Stol skal være fast evindelig.

15 Hae ah thuih ih loknawk hoi hae hnuksakhaih hmuen baktih toengah, Nathan mah David khaeah thuih pae.

Efter alle disse Ord og efter hele dette Syn, saaledes talte Nathan til Kong David.

16 David siangpahrang loe imthung ah caeh, Angraeng hmaa ah anghnut moe, Aw Angraeng Sithaw, kai loe kawbaktih kami ah maw ka oh moe, ka imthung takoh doeh kawbangmaw ka oh o moe, hae ahmuen khoek to nang zaehhoih?

Da gik Kong David ind og blev for Herrens Ansigt, og sagde: Hvo er jeg, Herre Gud, og hvad er mit Hus, at du har ført mig hidindtil?

17 Toe Aw Sithaw, hae hmuen loe na mikhnukah tetta ah ni oh, kalen parai na tamna imthung takoh hmalam to nang thuih boih boeh; Aw Angraeng Sithaw, kai hae pakoeh koi kaom kasang koek kaminawk baktiah nang khet boeh.

Men dette var endnu lidet agtet for dine Øjne, o Gud! saa du endog talte om din Tjeners Hus i Fremtiden; og du har set til mig paa Menneskers Vis, du Gud Herren i det høje!

18 Na tamna hae na panoek boeh pongah, David mah timaw thui thai vop tih?

Hvad skal David ydermere tale til dig om dem Ære, som du har bevist imod din Tjener; thi du kender din Tjener.

19 Aw Angraeng, na tamna nuiah na koehhaih baktiah, kalen parai hae hmuennawk boih amtuengsak hanah, kalen parai hmuennawk hae na suek boeh.

Herre! for din Tjeners Skyld og efter dit Hjerte har du gjort al denne store Ting, at du vilde lade mig vide alle de store Ting.

20 Aw Angraeng, nang baktih mi doeh om ai; naa hoi ka thaih o boih ih baktih toengah, nang ai ah loe kalah Sithaw roe om ai.

Herre! der er ingen som du, og der er ingen Gud uden du, efter alt det, som vi have hørt med vore Øren.

21 Izip prae thung hoi na krang ih nangmah ih kaminawk hmaa ah, prae kaminawk haekhaih rang hoiah nang to zitthok kalen ahmin ah suek hanah, Sithaw mah angmah ih kami ah oh hanah akrang ih, nangmah ih kami Israel hoi kanghmong acaeng maeto long nui ah oh maw?

Og hvo er som dit Folk Israel, et eneste Folk paa Jorden, som Gud gik hen at forløse sig til et Folk, for at sætte dig et Navn ved store og forfærdelige Ting, ved at uddrive Hedningerne for dit Folks Ansigt, hvilket du forløste fra Ægypten.

22 Nangmah ih kami Israel caanawk loe dungzan khoek to nang ih kami ah oh o thai hanah, na sak boeh, Angraeng, nang loe nihcae ih Sithaw ah na oh.

Og du satte dit Folk Israel til et Folk evindelig, og du, Herre! du er bleven dem til en Gud.

23 To pongah vaihiah, Angraeng, na thuih ih na tamna hoi a imthung takoh hmuennawk to dungzan khoek to caksak ah; na thuih ih lok baktiah sah ah.

Og nu, Herre! det Ord, som du talte over din Tjener og over hans Hus, blive bestandigt evindelig, og gør, som du har talt.

24 Na hmin dungzan khoek to len hanah, to tiah cak nasoe; misatuh kaminawk ih Angraeng, Israel Sithaw loe, Israel kaminawk ih Sithaw ah oh; na tamna David ih im loe na hmaa ah cak nasoe, tiah thuih.

Ja, det blive bestandigt, og dit Navn blive stort til evig Tid, at man skal sige: Herren Zebaoth, Israels Gud, er Gud over Israel; og David, din Tjeners, Hus skal blive fast for dit Ansigt.

25 Aw ka Sithaw, nang hanah im kang sak pae han, tiah na tamna khaeah nang thuih pongah, na tamna loe na hmaa ah lawkthuih koehhaih palungthin a tawnh.

Thi du, min Gud! du har aabenbaret for din Tjeners Øre, at du vil bygge ham et Hus, derfor har din Tjener fundet sit Hjerte til at bede for dit Ansigt.

26 Aw Angraeng, nang loe Sithaw ah na oh! Na tamnanawk khaeah hae lokkamhaih hae na suek boeh.

Og nu, Herre! du er den Gud, og du har talt dette gode til din Tjener.

27 To pongah vaihi na hmaa ah dungzan ah oh thaih moe, na tamna ih im tahamhoihaih paek hanah, anghoehaih palungthin tawn rae ah; Aw Angraeng, tahamhoihaih nang paek boeh pongah, dungzan khoek to tahamhoihaih to hnu tih boeh, tiah lawkthuih.

Saa begynd nu at velsigne din Tjeners Hus, at det maa blive evindelig for dit Ansigt; thi du, Herre! har velsignet det, saa lad det blive velsignet evindelig!