1 Dungkrhoekhaih 16
1 Sithaw ih thingkhong to phawh o moe, David mah sak ih kahni im aum ah suek o pacoengah, Sithaw hmaa ah hmai angbawnhaih hoi angdaeh angbawnhaih to sak o.
Og de indførte Guds Ark og satte den midt i Paulunet, som David havde opslaget til den, og ofrede Brændofre og Takofre for Guds Ansigt.
2 David mah hmai angbawnhaih hoi angdaeh angbawnhaih sak pacoengah, Angraeng ih ahmin hoiah tahamhoihaih to paek.
Og der David var færdig med at ofre Brændofferet og Takofferet, da velsignede han Folket i Herrens Navn.
3 To pacoengah Israel nongpa nongpanawk boih khaeah, takaw phaek maeto, moi ngan maeto, misurthaih takaw karoem to a paek.
Og han uddelte til hver Mand i Israel, baade Mænd og Kvinder, til hver især et helt Brød og et Stykke Kød og en Rosinkage.
4 Thoemto Levi kaminawk hanah loe, Angraeng lokkamhaih thingkhong hmaa ah toksak moe, Israel Angraeng Sithaw to saphaw pacoengah, anghoehaih lokthuihaih tok to a paek.
Og han satte nogle af Leviterne for Herrens Ark til Tjenere og til at prise og at takke og at love Herren Israels Gud;
5 Asaph loe lu koekah oh, hnetto haih ah Zekariah, anih pacoengah Jeiel, Shemiramoth, Jehiel, Mattithiah, Eliab, Benaiah, Obed-Edom cae to a suek; Jeiel loe aqui kapop katoeng hoi tamoinawk to kruek moe, Asaph mah cingceng to boh;
— Asaf var den ypperste og den anden efter ham Sakaria; — Jeiel og Semiramoth og Jehiel og Mathithja og Eliab og Benaja og Obed-Edom og Jeiel med Psaltres Instrumenter og med Harper, og Asaf lod sig høre med Cymbler;
6 qaima Benaiah hoi Jahaziel hnik doeh Sithaw lokkamhaih thingkhong hmaa ah mongkah to ueng hoi toeng.
men Benaja og Jehasiel, Præsterne, med stedse lydende Basuner foran Guds Pagts Ark.
7 To niah David mah Asaph hoi angmah ih nawkamyanawk khaeah, paek hmaloe ih anghoehaih hoi Angraeng saphawhaih saam laa to sak.
Paa den Dag overdrog David første Gang Asaf og hans Brødre at synge Lovsangen for Herren:
8 Angraeng khaeah anghoehaih lok to thui oh, ahmin to kawk oh; a sak ih hmuennawk to kaminawk boih panoek o sak ah.
Lover Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene.
9 Anih khaeah laa to sah oh, anih saphawhaih laa to sah oh, a sak ih dawnrai hmuennawk to thui oh.
Synger for ham, synger Psalmer for ham, taler om alle hans underlige Gerninger!
10 Anih ih kaciim ahmin to pakoeh oh; Angraeng pakrong kaminawk ih palungthin loe anghoe nasoe.
Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte skal glædes, som søge Herren.
11 Angraeng hoi a thacakhaih to khen oh loe, anih ih mikhmai to khen o poe ah.
Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt altid!
12 A sak ih dawnrai hmuennawk hoi anghmang thok hmuennawk, a thuih ih lokcaekhaihnawk to panoek oh.
Kommer hans underlige Gerninger i Hu, som han har gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme.
13 Aw a tamna Israel caanawk, Jakob ih caanawk, a qoih ih kaminawk.
I, hans Tjener Israels Sæd! I Jakobs Børn, hans udvalgte!
14 Anih loe aicae ih Angraeng Sithaw ah oh; a lokcaekhaih loe long nui boih ah oh.
Han er Herren vor Gud, hans Domme ere i al Verden.
15 Anih loe a sak ih lokmaihaih to panoek poe moe, a paek ih lok to caanawk dung khoek to panoek;
Kommer evindeligt hans Pagt i Hu, det Ord, han har befalet, til tusinde Slægter,
16 Abraham hoi sak ih lokmaihaih, Isaak hoi sak ih lokmaihaih to panoek poe;
som han indgik med Abraham, og hans Ed til Isak,
17 Jakob khaeah lok takroekhaih to caksak moe, Israel khaeah dungzan lokmaihaih to a caksak.
og stadfæstede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt,
18 Na toep o han koi qawk ah kaom, Kanaan prae to kang paek han, tiah thuih.
der han sagde: Dig vil jeg give Kanaans Land, eders Arvs Part;
19 Nangcae loe nazetto doeh na om o ai, kami zetta ni na oh o, to prae thungah angvin ah ni na oh o.
der I vare en liden Hob Folk, ja faa og fremmede der.
20 Nihcae loe prae maeto khaeah caeh o moe, kami maeto hoi maeto khaeah ah amhet o.
Og de vandrede fra Folk til Folk, og fra et Rige til et andet Folk.
21 Nihcae to mi mah doeh pacaekthlaeksak ai, nihcae pongah siangpahrangnawk to a zoeh.
Han lod ingen Mand gøre dem Uret og straffede Konger for deres Skyld, sigende:
22 Situi ka bawh ih kaminawk hae sui hmah; kai ih tahmaanawk to pacaekthlaek o hmah, tiah a naa.
Rører ikke ved mine Salvede, og gører mine Profeter intet ondt!
23 Long kaminawk boih, Angraeng khaeah laasah oh; nito pacoeng nito a pahlonghaih to thui oh.
Synger for Herren, alt Landet! bebuder fra Dag til Dag hans Frelse!
24 A lensawkhaih to Sithaw panoek ai kaminawk khaeah thui oh loe, a sak ih dawnrai hmuen to prae kaminawk boih khaeah taphong oh.
Fortæller hans Herlighed iblandt Hedningerne, hans underfulde Gerninger iblandt alle Folkene.
25 Angraeng loe lensawk moe, pakoeh han krak; sithawnawk boih pongah doeh zitthoh kue.
Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder.
26 Prae kalah kaminawk ih sithaw loe sakcop ih krang rumram tok ni; toe Angraeng mah loe vannawk to sak.
Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.
27 Anih hmaa ah lensawkhaih hoi pakoehhaih to oh moe, anih ohhaih ahmuen ah loe anghoehaih hoi thacakhaih to oh.
Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er paa hans Sted.
28 Angraeng khaeah paek oh, prae boih ih canawknawk, Angraeng khaeah lensawkhaih hoi thacakhaih to paek oh.
Giver Herren, I Folks Slægter! giver Herren Ære og Styrke!
29 Angraeng ih ahmin loe lensawk, tiah thui oh; a hmaa ah angzo oh loe, hmuen to paek oh; ciimcai hmuen hoiah Angraeng to saphaw oh.
Giver Herren hans Navns Ære; fremfører Skænk og kommer for hans Ansigt, tilbeder Herren i hellig Prydelse!
30 Long boih, a hmaa ah tasoeh oh; long loe kacakah angdoe tih, angthui mak ai.
Al Jorden bæve for hans Ansigt, og Jordens Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.
31 Vannawk anghoe o nasoe loe, long doeh anghoe nasoe; prae kaminawk boih khaeah, Angraeng mah uk, tiah thui o nasoe.
Himlene skulle glædes, og Jorden frydes, og de skulle sige iblandt Hedningerne: Herren regerer.
32 Tuipui hoi a thungah kaom hmuennawk mah lok tacawt o sak nasoe loe, lawk thungah kaom hmuennawk boih, anghoe o nasoe.
Havet skal bruse og dets Fylde; Marken skal frydes, og alt det, som er paa den.
33 Anih loe long lokcaek hanah angzoh pongah, taw ih thingnawk mah laa to sah o tih.
Da skulle Træerne i Skoven fryde sig for Herrens Ansigt, thi han kommer for at dømme Jorden.
34 Angraeng loe hoih pongah, anih khaeah anghoehaih lok to thui oh; anih tahmenhaih loe dungzan khoek to cak.
Lover Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig,
35 Kaciim na hmin to ka pakoeh o moe, nang saphawhaih ah kam oek o thai hanah, Na pahlong ah, Aw Sithaw kaicae pahlongkung! Kaicae hae nawnto amkhuengsak loe, Sithaw panoek ai kaminawk thung hoiah na pahlong ah, tiah hang oh.
og siger: Frels os, vor Frelses Gud! og saml os og udfri os fra Hedningerne for at love dit hellige Navn, at berømme os af din Pris.
36 Israel Angraeg Sithaw loe dungzan hoi dungzan khoek to tahamhoihaih om nasoe, tiah thuih naah, kaminawk boih mah Amen, Angraeng loe saphaw oh, tiah thuih o.
Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! Og alt Folket sagde Amen, og: Lov Herren!
37 David mah Asaph hoi angmah ih nawkamyanawk to Angraeng lokkamhaih thingkhong hmaa ah, ni thokkruek toksak hanah caehtaak;
Saa lod han der blive foran Herrens Pagts Ark Asaf og hans Brødre til stadig Tjeneste foran Arken, til hver Dags Gerning paa sin Dag.
38 Obed-Edom loe angmah ih nawkamya qui taruk, tazettonawk to nihcae bomkung ah oh o sak moe, Jeduthun capa Obed-Edom hoi Hosah loe khongkha toepkung ah oh hoi.
Og Obed-Edom og deres Brødre, otte og tresindstyve, ja Obed-Edom, Jeduthuns Søn, og Hosa satte han til Portnere.
39 David mah qaima Zadok hoi angmah ih nawkamya qaimanawk to, Gibeon ih hmuensang hoi Angraeng ih kahni im ah caehtaak,
Og Zadok, Præsten, og hans Brødre, Præsterne, lod han tjene foran Herrens Tabernakel paa den Høj, som er i Gibeon,
40 Angraeng khaeah aduem akhawn, hmaicam nuiah hmai angbawnhaih to sak moe, Israel kaminawk khaeah paek ih, cabu thungah tarik tangcae Angraeng ih kaalok baktih toengah, angbawnhaih sak o poe hanah a caehtaak.
at de stadigt skulde bringe Herren Brændofre paa Brændofferets Alter, Morgen og Aften, og det efter alt det, som er skrevet i Herrens Lov, som han bød Israel.
41 Angraeng tahmenhaih loe dungzan khoek to cak pongah, Angraeng khaeah anghoehaih lawkthuih hanah, nihcae hoi nawnto kaom kaminawk hoi nawnto Heman hoi Jeduthun pacoengah, qoih moe, ahmin lak ih kaminawk doeh oh o;
Og med dem vare Heman og Jeduthun og de øvrige af de udvalgte, som vare nævnte ved Navn, til at love Herren, fordi hans Miskundhed varer evindelig.
42 Heman hoi Jeduthun loe mongkah, cingceng hoi Sithaw ih katoeng kruekhaih bangah toksahkung ah oh hoi. Jeduthun ih caanawk loe khongkha toepkung ah oh o.
Ja med dem vare Heman og Jeduthun, for dem, som lode sig høre med Basuner og Cymbler og med Guds Sanges Instrumenter; men Jeduthuns Sønner vare ved Porten.
43 To pacoengah kaminawk boih angmacae im ah amlaem o; to tiah David doeh angmah ih imthung takoh tahamhoihaih paek hanah amlaem toeng.
Saa drog alt Folket hen, hver til sit Hus; og David vendte om for at velsigne sit Hus.
