Makuh 12
1 Acunüng Jesuh naw msuimcäpnak am ami veia ngthu pyen lü, “Khyang mat naw capyit nglin lü, ngvawng lü, capyittui msawihnak vai khui co lü, ngängnak vaia im sa lü, lokbi he üng jah khah lü, a im ceh ta lü kdunglawngki.
Og han begyndte at tale til dem i Lignelser: „En Mand plantede en Vingaard og satte et Gærde derom og gravede en Perse og byggede et Taarn, og han lejede den ud til Vingaardsmænd og drog udenlands.
2 Capyit kbih kcün üng capyit ngvawng ngängki hea veia a m'ya mat capyitkthei a yah vai la khaia a tüih.
Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingaardsmændene, for at han af Vingaardsmændene kunde faa af Vingaardens Frugter.
3 Capyit ngängki he naw m'ya cun man u lü kpaiki he naw a jünga ami tüih be.
Og de grebe ham og sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
4 Acunüng capyit ngvawng mah naw a m'ya akce ami veia a tüih be; acun pi a lu kpai u lü, am hmuhtheh phyakia pawh u lü, ami tüih be.
Og han sendte atter en anden Tjener til dem; og ham sloge de i Hovedet og vanærede.
5 Acunüng ngvawng mah naw akce ami veia tüih be tü se, ani cun hnim u lü, acunkba bäa akce he pi avang jah kpai u lü, avang ami jah hnim.
Og han sendte en anden; og ham sloge de ihjel; og mange andre; nogle sloge de, og andre dræbte de.
6 A tüih vai mat däng awmki cun amäta jawngnak leng lenga a capa mat dänga kyaki. Anghnua a capa cun ngvawng kngängea veia a tüih. ‘Hina ka capa ta leisawng khai hea ngsingki ni’ a ti.
Endnu een havde han, en elsket Søn; ham sendte han til sidst til dem, idet han sagde: „De ville undse sig for min Søn.‟
7 Cunsepi capyit ngvawng ngängki he naw, ‘Hin hin ngvawng maha capa va ni kbak. Law ua, mi hnim u lü, a khawh mi ka na vai’ tia pyen u lü,
Men hine Vingaardsmænd sagde til hverandre: „Det er Arvingen; kommer, lader os slaa ham ihjel, saa bliver Arven vor.‟
8 acunkba manki he naw hnim u lü capyit ngvawng kpunga ami tawnin.
Og de grebe ham og sloge ham ihjel og kastede ham ud af Vingaarden.
9 Acunüng capyit ngvawng mah naw i ti law khai? Ngvawng mah law lü ngvawng ngängki he jah hnim lü capyit ngvawng cun akce he üng jah pe khai.
Hvad vil da Vingaardens Herre gøre? Han vil komme og ødelægge Vingaardsmændene og give Vingaarden til andre.
10 ‘Sawngsaki he naw ami yawka lung cun, avana kthaka kyäp law be säihki ni.
Have I ikke ogsaa læst dette Skriftord: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
11 Ahin cun Bawipa pawha kyaki; ihlawka mi ma kyühkse vaia kyaki ni’ ti hin cangcim üng am nami kheh khawiki aw?” a ti.
Fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne.‟
12 Acunüng Judah mkhawng he naw amimi a jah pyennaka msuimcäpnak ni ti ksing u lü man khai hea ami bü. Cunsepi khyang he jah kyüh u lü yawk u lü ami cehtak.
Og de søgte at gribe ham, men de frygtede for Mængden; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem; og de forlode ham og gik bort.
13 Pharise avang he la Heroda khyang üngka he ngthähnak am Jesuh man khai hea Jesuha veia ami jah tüih.
Og de sende nogle til ham af Farisæerne og af Herodianerne, for at de skulde fange ham i Ord.
14 A veia law u lü, “Saja aw, nang cun u pi am na cäinaki, khyang naw hawkba a ning ngaih pi am cäi na lü, khyanga hmai am teng lü, nghnicima phäha Pamhnama ngthungtak ngjak hlü na jah mtheiki ti kami ksingki. Romah Sangpuxang üng ngcawn pet vai hin mi thum üng nglawiki aw? Pet vai aw am pet vai aw?” jah mtheha ami ti.
Og de kom og sagde til ham: „Mester! vi vide, at du er sanddru og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke paa Menneskers Person, men lærer Guds Vej i Sandhed. Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej? Skulle vi give eller ikke give?‟
15 Jesuh naw ami hleihlaknak jah ksing lü, “Ivaia nami na mhnüteiki he ni? Denarih ngui na pe law ua, teng vang,” a ti.
Men da han saa deres Hykleri, sagde han til dem: „Hvorfor friste I mig? Bringer mig en Denar, for at jeg kan se den.‟
16 Denarih ngui mat a veia lawpüi u se Jesuh naw, “Hin hin ua müihmai la ua ngming ni?” ti se amimi naw, “Empero” ami ti.
Men de bragte den. Og han siger til dem: „Hvis Billede og Overskrift er dette?‟ Men de sagde til ham: „Kejserens.‟
17 Acunüng Jesuh naw jah msang lü, “Emperoa ka Empero üng pe u lü, Mhnama ka Mhnam üng pe ua,” ti se, Ami van cäi lawki he.
Og Jesus sagde til dem: „Giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er.‟ Og de undrede sig over ham.
18 Acunüng Saduke he avang thihnak üngka naw thawhnak be am ve tikie Jesuha veia law u lü,
Og der kommer Saddukæere til ham, hvilke jo sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
19 “Saja aw, Mosi naw mi phäha thum a yuknak üng, ‘Khyang naw am ca lü a khyu a thih tak üng a na naw a ktaia cangsawn am düt khaia, acuna hmeinu cun a khäm be vai a ti.’
„Mester! Moses har foreskrevet os, at naar nogens Broder dør og efterlader en Hustru og ikke efterlader noget Barn, da skal hans Broder tage hans Hustru og oprejse sin Broder Afkom.
20 Bena khyüh awmki he; axüngvai he säih khyumahki am ca mah lü thiki.
Der var syv Brødre; og den første tog en Hustru, og da han døde, efterlod han ikke Afkom.
21 Acunüng anghngihnak naw nghnumi a khäm be ani pi am ca lü thiki. Akthumnak naw acunkba bäa khämki naw am ca lü a thihtak.
Og den anden tog hende og døde uden at efterlade Afkom, og den tredje ligesaa.
22 Acukba ami van naw ami khäm be; ami khyüh am ca u lü thiki he. Anghnua nghnumi pi thiki.
Og alle syv, de efterlode ikke Afkom. Sidst af dem alle døde ogsaa Hustruen.
23 Thikie thawhnak bea mhmüp üng ami thawh law be üng nghnumi cun ua khyua kya khai ni, ami khyüh naw ami khyunaka kyaki,” ami ti.
I Opstandelsen, naar de opstaa, hvem af dem skal saa have hende til Hustru? Thi de have alle syv haft hende til Hustru.‟
24 Jesuh naw jah msang lü, “Ihlawka nami hmaki he! Ise am nami ksing ni tia kyaküng, Mhnama johit la cangcim am nami ksinga phäha kyaki.
Jesus sagde til dem: „Er det ikke derfor, I fare vild, fordi I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft?
25 Akthi he ami thawh law be üng khankhawngsä hea kba law khai he, ngkhyunglanak am ve be ti khai.
Thi naar de opstaa fra de døde, da tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere som Engle i Himlene.
26 Thihnak üngka naw thawh bea mawnglam: Pamhnam naw Mosi üng, ‘Kei Abrahama Mhnam, Isaka Mhnam, Jakopa Mhnama ka kyaki’ tia a mtheh cen, Mosia cauk üng kpyap meiha a däinaka manwg ng’yuki am nami khe khawiki he aw?
Men hvad de døde angaar, at de oprejses, have I da ikke læst i Mose Bog i Stedet om Tornebusken, hvorledes Gud talede til ham og sagde: Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?
27 Mhnam cun akthi hea Mhnama am kya, akxüng hea Mhnama kyaki. Aktäa am ngtäikia ngai kyu ve uki,” a ti.
Han er ikke dødes, men levendes Gud; I fare meget vild.‟
28 Ami ngcuhnak ngjaki thum jah mtheiki mat awmki. Jesuh naw Saduke he akdawa jah msangki ti hmu lü ngthäh khaia a veia lawki naw, “Ia ngthupet ni aktung säih?” tia a kthäh law.
Og en af de skriftkloge, som havde hørt deres Ordskifte og set, at han svarede dem godt, kom til ham og spurgte ham: „Hvilket Bud er det første af alle?‟
29 Jesuh naw msang lü, “Ngthupet he üngka aktung säih cun, ‘Aw Isarel ngaia! Bawipa mi Pamhnam mat däng ni mi Bawipaakya ve.
Jesus svarede: „Det første er: Hør Israel! Herren, vor Gud, Herren er een;
30 Bawipa na Pamhnam cun na mlungmthin, na xünnak, na ksingnak la na kyannak avan am na jawngnak vai’ tia kyaki.
og du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og af hele din Sjæl og af hele dit Sind og af hele din Styrke.
31 Anghngihnak cun: ‘Na impeiloceng namät na jawngnaka kba na jawngnak vai’ tia kyaki. Ahina thea kyäp bawkia ngthupet akce i am ve ti,” a ti.
Et andet er dette: Du skal elske din Næste som dig selv. Større end disse er intet andet Bud.‟
32 Acunüng thum jah mtheiki naw, “Saja aw, pyen thei veki! na kcang pyen veki, Bawipa däng ni Mhnama akya ve, Ania thea Mhnam akce am ve.
Og den skriftkloge sagde til ham: „Rigtigt, Mester, og med Sandhed har du sagt, at han er een, og der er ingen anden foruden ham.
33 Nghngicim naw a mlungmthin, a ksingnak la a kyannak avan am Mhnam a jawngnak vaia kyaki; acunüng a impeiloceng, amät a jawngnaka kba a jawngnak vai. Xüngkseie la akce he am Mhnama veia ngkengnak pawha kthaka a mtheh ngjak hin daw bawki ni,” ti lü a pyen.
Og at elske ham af hele sit Hjerte og af hele sin Forstand og af hele sin Styrke og at elske sin Næste som sig selv, det er mere end alle Brændofrene og Slagtofrene.‟
34 Thum jah mtheiki naw mcei ye lü msang beki ti Jesuh naw ksing lü, “Nang naw Pamhnama khaw am thuk na veki,” a ti. Acun käna u naw i pi am kthäh dat u.
Og da Jesus saa, at han svarede forstandigt, sagde han til ham: „Du er ikke langt fra Guds Rige.‟ Og ingen vovede mere at rette Spørgsmaal til ham.
35 Jesuh naw temple k’uma a jah mthei k’um üng jah kthäh lü, “Mesijah cun Davita mjükphyüi ni tia thum jah mtheiki he naw ihawkba ami ti thei ni?
Og da Jesus lærte i Helligdommen, tog han til Orde og sagde: „Hvorledes sige de skriftkloge, at Kristus er Davids Søn?
36 Ngmüimkhya Ngcim naw pyensak se, Davit amät naw pi pyen lü: ‘Bawipa naw ka Bawipa veia: Na ye he na khawkunga ka jah tak law vei däa, ka kpat da ngawa’ a ti ni?
David selv sagde ved den Helligaand: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
37 Davit amät ye naw, ‘Bawipa’; tia a khü hin ihawkba a mjükphyüia kya khai ni?” a ti. Acunüng khyang khawjah naw jekyai u lü ami ngaih.
David selv kalder ham Herre; hvorledes er han da hans Søn?‟ Og den store Skare hørte ham gerne.
38 Acukba a jah mthei k’um üng Jesuh naw, “Thum jah mtheiki he jah cäiei na ua, suisak akkyu suisa u lü ami ngtaw hü vai jawngnaki he, jawituknaka khyang hea jah mhlünmtai vai ngaihki he.
Og han sagde i sin Undervisning: „Tager eder i Vare for de skriftkloge, som gerne ville gaa i lange Klæder og lade sig hilse paa Torvene
39 Sinakoka ngawhnak akdaw säih ja buh pawhnaka hmün akdaw säih ngjahlüki he.
og gerne ville have de fornemste Pladser i Synagogerne og sidde øverst til Bords ved Maaltiderne;
40 Hmeinu hea khawhthem ei aw u lü, khyang hleihlaknak vaia aksoa ktaiyüki he. Ahin he naw mkhuimkhanak khamei däm khai he,” a ti.
de, som opæde Enkers Huse og paa Skrømt bede længe, disse skulle faa des haardere Dom.‟
41 Jesuh cun khawhthem ami petnaka peia ngaw lü, khyang he naw ihawkba khawhthem pung k’uma ami ktawk jah tengki. Aktäa bawimangki he naw ngui khawjah ktawki he.
Og han satte sig lige over for Tempelblokken og saa, hvorledes Mængden lagde Penge i Blokken, og mange rige lagde meget deri.
42 Acunüng hmeinu m'yenkse mat naw law lü, tangka ajawca nghngih a ktawk law.
Og der kom en fattig Enke og lagde to Skærve i, hvilket er en Hvid.
43 Acunüng Jesuh naw axüisaw he atänga jah khü lü, “Akcanga ka ning jah mthehki, hina hmeinu m'yenkse naw pung üng akdäm bawk pe ve.
Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, denne fattige Enke har lagt mere deri end alle de, som lagde i Tempelblokken.
44 Peki he ami van naw ami taka ngui kpawih üngka va peki he; Cunsepi hina hmeinu naw a m'yenksenak üngka a xünnak vaia a takca avan pe ve,” a ti.
Thi de lagde alle af deres Overflod; men hun lagde af sin Fattigdom alt det, hun havde, sin hele Ejendom.‟
