Johan 11
1 Lazaruh ngmingnaki am khyaihki cun Bethanih mlüha veki. Acuna Bethanih mlüh cun Marih ja a na Matah ami venaka kyaki.
Men der laa en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.
2 Hina Marih cun (A na Lazaruh am khyaihki) ksi ng’ui am Jesuh jut lü a khaw a lusam am xuh petki.
Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar; hendes Broder Lazarus var syg.
3 Lazaruha ci xawi naw, “Bawipa aw, na mhlänak na püi am khyaih ve” ti lü Jesuh ani cük.
Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: „Herre! se, den, du elsker, er syg.‟
4 Jesuh naw acun ksing lü, “Acuna natnak cun thihnak vaia natnak am ni; Pamhnama hlüngtainak a ngdangnak vaia kyaki ni, ahina phäha Pamhnama Capa a ngming hlüngtai khai” a ti.
Men da Jesus hørte dette, sagde han: „Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den.‟
5 Jesuh naw Matah, a na Marih ja Lazaruh cun aktäa jah mhläkphyanaki.
Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
6 Acunakyase, Lazaruh am khyaihki ti a ngjak käna pi am cit lü, a venaka mhnüp nghngih ve hamki.
Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage paa det Sted, hvor han var.
7 Acun käna, axüisaw hea üng, “Judah khawa mi cit be vai u” a ti.
Derefter siger han saa til Disciplene: „Lader os gaa til Judæa igen!‟
8 Axüisawe naw, “Rabbi, ahlana Judahe naw lung am ning khawng hlükie; acuia na cit hlü betüki aw?” ami ti.
Disciplene sige til ham: „Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?‟
9 Jesuh naw, “Khaw mhnüp mat üng naji xaleinghngih lawki, am niki aw. Mhnüpa cit hükia khyang ta khawmdeka kvai hmuh lü am ngsukngvän khawi.
Jesus svarede: „Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.
10 Acunsepi, mthana a ceh hü üng akvai am vekia kyase, ngsukngvänei khawiki” ti lü, a jah msang.
Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham.‟
11 Acun a pyen päng ja, “Mi püi u Lazaruh ipki; ipki mtho be khaia ka cit khai” a ti.
Dette sagde han, og derefter siger han til dem: „Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaar hen for at vække ham af Søvne.‟
12 Axüisawe naw, “Bawipa aw, a ih üng ta daw law be khai ni” ami ti.
Da sagde Disciplene til ham: „Herre! sover han, da bliver han helbredet.‟
13 Jesuh naw a thiha mawng a pyen kyaw, amimi naw ipei sawxatkia ami ngaih u.
Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.
14 Acunakyase, Jesuh naw, “Lazaruh thiki” ti lü angsinga a jah mtheh.
Derfor sagde da Jesus dem rent ud: „Lazarus er død!
15 “Acuia am ka ve hin nami jumnak vaia, nami phäh ka jeki; acunsepi a veia mi cit vai u” a ti.
Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gaa til ham!‟
16 Thomah (Angphia ami sui) naw a püi he üng, “A thihnak üng thi hnga khaia, Saja am atänga mi cit vai u” a ti.
Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: „Lader os ogsaa gaa, for at vi kunne dø med ham!‟
17 Jesuh a pha law üng, Lazaruh ami k’uhnak mhnüp kphyü law päng se a hmuh.
Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.
18 Bethanih mlüh cun Jerusalem mlüh üngkhyüh mäng nghngih bang thuki.
Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.
19 Ani be thi se, Judahe cun naw jah mbawikyahpüi khaiea Matah ja Mariha veia lawkie.
Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.
20 Matah naw Jesuh pha law hlüki ti a ngjak üng do khaia citki. Acunüng Marih cun ima a na veki.
Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.
21 Matah naw Jesuh üng, “Bawipa aw, ahia na vea ta ka be am thi khai sü.
Da sagde Martha til Jesus: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
22 “Tuh pi Pamhnama veia na kthäh naküt Pamhnam naw ning pe khai ti ka ksingki” a ti.
Men ogsaa nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig.‟
23 Jesuh naw, “Na be tho law be khai” a ti.
Jesus siger til hende: „Din Broder skal opstaa.‟
24 Matah naw, “Akpäihnaka khawmhnüp üng tho law be khai ti ka ksingki” a ti.
Martha siger til ham: „Jeg ved, at han skal opstaa i Opstandelsen paa den yderste Dag.‟
25 Jesuh naw, “Kei hin thawhnak be ja xünnaka ka kyaki ni. Kei na jumeiki naküt cun xüng khai, a thih üngpi angsäia xüng khai;
Jesus sagde til hende: „Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror paa mig, skal leve, om han end dør.
Og hver den, som lever og tror paa mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?‟ (aiōn g165)
27 Matah naw “Bawipa aw, jum veng. Nang cun khawmdeka law khaia Mesijah, Mhnama Capaa na kyaki ti jum veng” a ti.
Hun siger til ham: „Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden.‟
28 Acukba a pyen päng ja Matah cit lü a ci Marih anghmüa khü lü, “Bawipa pha law lü ning khü ve” a ti.
Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: „Mesteren er her og kalder ad dig.‟
29 Marih naw a ngjak ja tho law ngxit lü Jesuh hmuh khaia citki.
Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.
30 Jesuh cun ngnam k'uma am lut law ham lü, Matah naw a va hmuhnak, a venaka ve hamki.
Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var paa det Sted, hvor Martha havde mødt ham.
31 Im k'uma mbawikyahpüi u lü awmki hea Judahe naw Marih angxita tho law lü va kco se ami hmuh üng, lungdüa kyap khaia cit hlükia ngai lü läki he.
Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saa, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.
32 Marih cun Jesuha venaka a va pha üng, a hmuh ja a khaw kunga kawp lü, “Bawipa aw, hia na vea ta ka be am thi khai sü” a ti.
Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og saa ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.‟
33 Mariha kyah ja läk lawkiea kyah a hmuh üng Jesuha mlung aktäa na lü pukseki.
Da nu Jesus saa hende græde og saa Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Aanden og blev heftigt bevæget i sit Indre; og han sagde:
34 Jesuh naw, “A yawk hawia nami tak ni?” a ti. Amimi naw, “Bawipa aw law lü teng lawa” ami ti.
„Hvor have I lagt ham?‟ De sige til ham: „Herre! kom og se!‟
35 Jesuh naw hmu lü kyapki.
Jesus græd.
36 Judahe naw, “Teng u, Lazaruh ihlawka a mhläkphyanak ni” ami ti.
Da sagde Jøderne: „Se, hvor han elskede ham!‟
37 Acunsepi avang naw, “Hin, amikmü pi vaisak beki am niki aw. Lazaruh pi käh thi khaia am pawh theiki aw?” ami ti.
Men nogle af dem sagde: „Kunde ikke han, som aabnede den blindes Øjne, have gjort, at ogsaa denne ikke var død?‟
38 Jesuh aktäa pukse lü, ng’ui hnün da lawki. Acuna ng’utnak cun mdek khüia kya lü lung am ami khaih.
Da harmes Jesus atter i sit Indre og gaar hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten laa for den.
39 Jesuh naw, “Lung loa” a ti. Thikia a ci Matah naw, “Bawipa aw, a thihnak mhnüp kphyü law pängki, tuh ta thu päng khai ni” a ti.
Jesus siger: „Tager Stenen bort!‟ Martha, den dødes Søster, siger til ham: „Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage.‟
40 Jesuh naw, “Na jum üng Pamhnama hlüngtainak na hmu khai, ti lü am ka ning mtheh pängki aw?” a ti.
Jesus siger til hende: „Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?‟
41 Lung lo u se, Jesuh naw khana jeng mang lü, “Ka Pa aw, ka ngthu na ngaiha phäh, ning je na veng,
Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: „Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
42 “Aläa ka ngthu na ngai khawiki ti ksing veng; acunsepi hin üng veki khyange naw kei hin nang naw na na tüih law ti ami jumnak thei vai ka pyen ni” a ti.
Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som staar omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig.‟
43 Acukba a pyen päng ja, “Lazaruh, lut lawa” ti lü, angsanga ngpyangki.
Og da han havde sagt dette, raabte han med høj Røst: „Lazarus, kom herud!‟
44 Akthi cun a kut khaw hlawpnaka jih ja a hmai hlawpnaka jih mahmaha lut law se Jesuh naw, “Sut u lü, cehsak ua” a ti.
Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt. Jesus siger til dem: „Løser ham, og lader ham gaa!‟
45 Marih vepüikiea Judah avang naw Jesuha bilawh hmu u lü Jesuh jumkie.
Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu paa ham;
46 Acunsepi avang ta Phariseea veia cit u lü, Jesuh naw a pawhmsahe ami jah va mtheh.
men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus havde gjort.
47 Ktaiyü ngvaie ja Pharisee naw Kawngci ngvaie jah ngkhämpüi u lü, “Ihawkba mi pawh khai? Hina khyang naw müncanksee khawhah pawh ve.
Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Raadet og sagde: „Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.
48 Ahikba mi hawihin üng ta, khyang naküt naw ani jum law u se, acunüng, Romah ngvaie naw mi Temple ja mi khyangmjü jah kpyükpye law khaie ni” ami ti.
Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville alle tro paa ham, og Romerne ville komme og tage baade vort Land og Folk.‟
49 Ami hlawnga ka khyang mat Kaiphah, acuna kum üng Ktaiyü Ngvaisäih naw, “Ise nami yawkie ni,
Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det Aar, sagde til dem:
50 mi khyangmjü naküt a pyüpye kthaka khyang mat a thih hin daw bawki ti am nami ksingki he aw” a ti.
„I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gaa til Grunde.‟
51 Acuna ngthu cun amät naw mhnün lü a pyen sawxat am ni. Acuna kum üng Ktaiyü Ngvai säiha kyase, Jesuh cun Judah khyang mjüea phäh a thih vaia mawng malam a pyena kyaki.
Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det Aar, profeterede han, at Jesus skulde dø for Folket;
52 Acuna khyange däka phäh am ni lü, khawmdeka khana ngpyeng hükia Pamhnama khyange cun pumsa mata a jah mkhämnak be vai phäha pi kyaki.
og ikke for Folket alene, men for at han ogsaa kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.
53 Acuna mhnüp üngkhyüh Judah ngvaie naw Jesuh hnim khaia cengkie.
Fra den Dag af raadsloge de derfor om at ihjelslaa ham.
54 Acunakyase, Jesuh cun Judahea khaw ksunga angdanga käh citcawn hü ti lü, acun üngka naw mkyangkhawa, mlüh mat Epharam ami tia citeiki. Acuia axüisaw he am awmki he.
Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt Jøderne, men gik bort derfra ud paa Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.
55 Judahea Lätnak Pawi cäh law se, khyang khawkän ami khaw üngka naw Jerusalem mlüha amimät naw khawning ngcingcaihnak pawi am a pha law ham üng bi khaiea jeng citkie.
Men Jødernes Paaske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Paasken for at rense sig.
56 Jesuh sui hü u lü, Temple k’uma ngkhäm u lü, “Pawi pawhnaka am law khai aw, ihawkba nami ngaiki ni?” ti lü ami püi kthäkie.
Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: „Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?‟
57 Ktaiyü ngvaie ja Pharisee naw, Jesuh ami mannak thei vaia, au pi, a venak ksingki naw a pyen vaia ami jah mtheh.
Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om, at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende, for at de kunde gribe ham.
