Ngsäea Khut 7
1 Acunüng, ktaiyü ngvai naw, “Acuna ngthu kcangki aw?” ti lü, Stephen a kthäh.
Men Ypperstepræsten sagde: „Forholder dette sig saaledes?‟
2 Acunüng Stephen naw msang lü, “Ka bee jah ka pae aw, ngai ua, mi pupa Abraham, Haran khawa am a ceh ham üng Mesopotemiha Pamhnama hlüngtainak a veia ngdang law lü,
Men han sagde: „I Mænd, Brødre og Fædre, hører til! Herlighedens Gud viste sig for vor Fader Abraham, da han var i Mesopotamien, førend han tog Bolig i Karan.
3 “Na khaw ja na im üngka naw cit lü ka ning mhnuh vaia pea cita” a ti.
Og han sagde til ham: „Gaa ud af dit Land og fra din Slægt, og kom til det Land, som jeg vil vise dig.‟
4 Acunüng, Abraham cun Khalade khaw üngka naw cit lü Haran khawa va veki; acunüng, a pa a thih käna hina atuh nami venak khawa Pamhnam naw a ngkawnsak.
Da gik han ud fra Kaldæernes Land og tog Bolig i Karan; og efter hans Faders Død lod Gud ham flytte derfra hen i dette Land, hvor I nu bo.
5 Acunüng, hia ta a venak vai, a khawpa a takeinak vai pi Pamhnam naw am pe; acunsepi, amät ja a ngsawne cäpa khawh a jah pet vaia am a ca ham üng tün lü khyütamki.
Og han gav ham ikke Ejendom deri, end ikke en Fodsbred; dog forjættede han ham at give ham det til Eje og hans Sæd efter ham, endskønt han intet Barn havde.
6 Acunüng, Pamhnam naw, ‘Na mjükphyüie khyanga khawa kum phyakphyü ve khaie, khyanga mpyaa ve u se, jah khuimkha khaie’ tia a pyen.
Men Gud talte saaledes: „Hans Sæd skal være Udlændinge i et fremmed Land, og man skal gøre dem til Trælle og handle ilde med dem i fire Hundrede Aar.
7 Acunüng, Pamhnam naw, ‘Amimi jah mpya na khaia khyang mjüe pi kamät naw ami lei ka jah mtai law pe khai. Acun käna lät law be u lü, hina hnün üng na hjawkhah law khaie’ a ti.
Og det Folk, for hvilket de skulle trælle, vil jeg dømme, sagde Gud; og derefter skulle de drage ud og tjene mig paa dette Sted.‟
8 Acunüng, Pamhnam naw vun mawih vaia ngthumkhän pe se; acunüng, Abraham naw Isak ca na lü amhnüp khyetnak üng a vun a mawi pet; acunüng, Isak naw Jakop ca na se, Jakop naw a ca xaleinghngihea vun a jah mawih pet acune cun nglo ngthangkie mi pupae ni.
Og han gav ham Omskærelsens Pagt. Og saa avlede han Isak og omskar ham den ottende Dag, og Isak avlede Jakob, og Jakob de tolv Patriarker.
9 Acunüng, Jakopa cae naw ami na Josep k’eih u lü Egypt pea ami jawihei; acunsepi, Pamhnam naw vepüi lü,
Og Patriarkerne bare Avind imod Josef og solgte ham til Ægypten; og Gud var med ham,
10 a khuikhanak naküt üng küikyanki. Josep cun Egypt sangpuxanga maa a pha vai üng Pamhnam naw ani üng themnak ja a hmai vainak pe se, Pharo sangpuxang naw Egypt pe ja a im üng ngvai säiha a mcawn.
og han udfriede ham af alle hans Trængsler og gav ham Naade og Visdom for Farao, Kongen i Ægypten, som satte ham til Øverste over Ægypten og over hele sit Hus.
11 Egypt ja Kanan pe avan üng khawjaw law se, khuikhanak aktäa ve lawki; mi pupae cun ami ei vai i am ta u lü vekie.
Men der kom Hungersnød over hele Ægypten og Kanaan og en stor Trængsel, og vore Fædre fandt ikke Føde.
12 Acunsepi, Jakop naw Egypt pea cang veki tia ksing lü a cae a jah tüih; acun cun ami cehnak akcüksäiha kyaki.
Men da Jakob hørte, at der var Korn i Ægypten, sendte han vore Fædre ud første Gang.
13 Acunüng, anghngihnaka ami ceh üng, Josep cun a beea üng jah mtheh se; acunüng, Josepa khuiima mawng cun Pharo naw a jah ksing law.
Og anden Gang blev Josef genkendt af sine Brødre, og Josefs Herkomst blev aabenbar for Farao.
14 Acunüng, Josep naw a pa Jakop ja a benae naküt a jah khüsak; ami van khyühkip ja hma lawki he.
Men Josef sendte Bud og lod sin Fader Jakob og al sin Slægt kalde til sig, fem og halvfjerdsindstyve Sjæle.
15 Jakop cun Egypt pea ju citki; acunüng, ani ja a tucae cun thikie.
Og Jakob drog ned til Ægypten. Og han og vore Fædre døde,
16 Ami yawke cun Sikem khawa jah cepüi u lü Abraham naw Sikem khawa Hamoa sanga veia ngui am a khyäiha ng'uhnak üng ami ja k’ut.
og de bleve flyttede til Sikem og lagte i den Grav, som Abraham havde købt for en Sum Penge af Hemors Sønner i Sikem.
17 “Acunüng, Pamhnam naw Abrahama veia khyütam akpha law hlü üng, Jakopa mjükphyüie cun Egypt pea nung mja lawki he.
Som nu Tiden nærmede sig for den Forjættelse, Gud havde tilsagt Abraham, voksede Folket og formeredes i Ægypten,
18 Josep am ksingkia sangpuxang akce naw Egypt cun up lawki.
indtil der fremstod en anden Konge, som ikke kendte Josef.
19 Ani naw mi pupae jah mkhuimkha lü hnasen he pi thi khaia im üngkhyüh a jah xawt tawnsak.
Han viste Træskhed imod vor Slægt og handlede ilde med vore Fædre, saa de maatte sætte deres smaa Børn ud, for at de ikke skulde holdes i Live.
20 Acunüng Pamhnama hmaia aktäa ngtokia, Mosi hmi law se, a pa ima khya kthum ami mcah;
Paa den Tid blev Moses født, og han var dejlig for Gud; han blev opfostret i tre Maaneder i sin Faders Hus.
21 acun käna ami tawnnaka, Pharoa canu naw lo lü amäta ca vaia a mcahei.
Men da han var sat ud, tog Faraos Datter ham op og opfostrede ham til sin Søn.
22 Acunüng Mosi cun Egypt pea ami ksingkhyapnak naküt jah mthei u se, bilawnak ja pyensaknak thei üng be lawki.
Og Moses blev oplært i al Ægypternes Visdom; og han var mægtig i sine Ord og Gerninger.
23 Kum kphyükip a cum üng, a püi Isarele ihawkba vekie ti cun ja va bükteng khaia ngtängki.
Men da han blev fyrretyve Aar gammel, fik han i Sinde at besøge sine Brødre, Israels Børn.
24 Acunüng Isarel khyang mat Egypt khyang naw khuimkha se hmu lü, yungki naw Egypt khyang cun a hnim.
Og da han saa en lide Uret, forsvarede han ham og hævnede den mishandlede, idet han slog Ægypteren ihjel.
25 (Pamhnam naw ani am a khyange jah yung khai tia, a khyange naw ksing khaiea ngai sepi, am ksing u.)
Men han mente, at hans Brødre forstode, at Gud gav dem Frelse ved hans Haand; men de forstode det ikke.
26 Angawi law be tü üng amimät üngka xawi ngtunngpyei nise jah hmu law lü, ‘Ka püi xawi aw, bengna xawia nani kyaki, ise nani ngtunngpyeiki ni?’ ti lü ja mkhya khaia bü se,
Og den næste Dag viste han sig iblandt dem under en Strid og vilde forlige dem til at holde Fred, sigende: „I Mænd! I ere Brødre, hvorfor gøre I hinanden Uret?‟
27 a püi ngtunpüiki naw Mosi buk lü, ‘Kani khana suki ja ngthumkhyah mkhawnga u naw aning mcawn ni?
Men den, som gjorde sin Næste Uret, stødte ham fra sig og sagde: „Hvem har sat dig til Hersker og Dommer over os?
28 Müta Egypt khyang na hnima kba na na hnim khaia na büki aw?’ a kthäh.
Vil du slaa mig ihjel, ligesom du i Gaar slog Ægypteren ihjel?‟
29 Acun a ngjaka phäha Mosi Midian pea cen lü, acuia cakpa nghngih a canak.
Da flygtede Moses for denne Tales Skyld og boede som fremmed i Midians Land, hvor han avlede to Sønner.
30 Kum kphyükip a nghjawk käna, Sinai mcung pei khawkhyawng khawa meia däiki kpyap üngka naw, khankhawngsä mat a veia ngdang lawki.
Og efter fyrretyve Aars Forløb viste en Engel sig for ham i Sinai Bjergs Ørken i en Tornebusk, der stod i lys Lue.
31 Mosi naw acun a hmu üng, aktäa cäi lü bükteng khaia a va k’et üng, Bawipa kthai naw,
Men da Moses saa det, undrede han sig over Synet, og da han gik hen for at betragte det, lød Herrens Røst til ham:
32 ‘Kei cun na pupaea Pamhnam ni, Abrahama Pamhnam, Isaka Pamhnam, Jakopa Pamhnam ni’ ti se, acunüng, Mosi naw kyüh lü am a bükteng dat.
„Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud.‟ Da bævede Moses og turde ikke se derhen.
33 Acunüng, Bawipa naw, ‘Na khawdawk cän suta; isetiakyaküng na ngdüinak cän hnün ngcimcaiha mdek ni.
Men Herren sagde til ham: „Løs Skoene af dine Fødder; thi det Sted, som du staar paa, er hellig Jord.
34 Egypt pea ka khyang vekiea ami khuikhanak aktäa hmu veng, ami ngko pi ngja veng, ami jah küikyan khaia ka kyum lawki ni. Tuhkbäih cita, Egypt pea ka ning tüih khai’ a ti.
Jeg har grant set mit Folks Mishandling i Ægypten og hørt deres Suk, og jeg er stegen ned for at udfri dem; og nu kom, lad mig sende dig til Ægypten!‟
35 Acuna Mosi, ‘Kani khana suki ja ngthumkhyah mkhawnga u naw aning mcawn ni?’ tia Isarele naw ami mah cun, kpyapa k'uma a veia ngdang lawkia khankhawngsä naw kpüi se, Pamhnam naw ani kung cun ngvai ja küikyan khaia a tüiha kyaki.
Denne Moses, hvem de fornægtede, idet de sagde: „Hvem har sat dig til Hersker og Dommer, ‟ ham har Gud sendt til at være baade Hersker og Befrier ved den Engels Haand, som viste sig for ham i Tornebusken.
36 Ani naw Egypt pe, Mpanglai Sen ja khawkhyawng khawa kum kphyükip üng, cäicatnak vaie ja müncamkse ja pawh lü a ja ngkhah lawpüi.
Ham var det, som førte dem ud, idet han gjorde Undere og Tegn i Ægyptens Land og i det røde Hav og i Ørkenen i fyrretyve Aar.
37 Isarel khyange üng ‘Pamhnam naw kei ana mcawna mäiha, nami benae üngka sahma mat ning ja mcawn pe khai’ ti lü jah mthehki cun acuna Mosia kyaki.
Han er den Moses, som sagde til Israels Børn: „En Profet skal Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig.‟
38 Ani cun, khawkhyawng khawa ngkhämkiea veia pi kyase, Sinai mcunga ngthuheipüikia khankhawngsäa veia pi kyase, ja mjükphyüi nakiea veia pi kyase ve lü mimi a jah pet vaia xüngseiki Pamhnama ngthu yahkia kyaki.
Han er den, som i Menigheden i Ørkenen færdedes med Engelen, der talte til ham paa Sinai Bjerg, og med vore Fædre; den, som modtog levende Ord at give os;
39 Ania ngthu cun mi pupae naw käh ngai u lü, ami mlung üng Egypt pea nghlat be vai ngjahlükie.
hvem vore Fædre ikke vilde adlyde, men de stødte ham fra sig og vendte sig med deres Hjerter til Ægypten, idet de sagde til Aron:
40 Acunakyase Arona veia, ‘Ja ngkhahpüi khaia mhnam he jah pyan peta; Egypt pe üngka naw jah lawpüikia Mosi ihawkba veki ni am ksing ve üng’ ami ti.
„Gør os Guder, som kunne gaa foran os; thi vi vide ikke, hvad der er sket med denne Moses, som førte os ud af Ægyptens Land.‟
41 Acunüng, seca juktuh pyang u lü, acun cun xüngsei hnimki he naw hjawkhah u lü, amimäta kuta pyang cun ngkengtai u lü hlimtuikie.
Og de gjorde en Kalv i de Dage og bragte Offer til Gudebilledet og frydede sig ved deres Hænders Gerninger.
42 Acunakyase Pamhnam naw akcea ja jah nghlat ta lü, khankhawa aisie jah hjawkhah khaiea a jah pawh; acun cun sahmaea yuknak caup üng: ‘Isarel khyange aw, khawkhyawng khawa kum kphyükip üng axüngksei jah hnim u lü ngkengnak nami bilawh hin kei nami na hjawkhahnak am ni.
Men Gud vendte sig fra dem og gav dem hen til at tjene Himmelens Hær, som der er skrevet i Profeternes Bog: „Have I vel, Israels Hus! bragt mig Slagtofre og andre Ofre i fyrretyve Aar i Ørkenen?
43 Sama k'uma veki Moluk mhnam ceh hü lü aisi mhnam Rephan pi nami hjawkhah vaia a lup nami pyangki, acunakyase, Babalung pea nami mpya khaia ka ning jah tüih khai’ tia veki.
Og I bare Moloks Telt og Guden Remfans Stjerne, de Billeder, som I havde gjort for at tilbede dem; og jeg vil flytte eder bort hinsides Babylon.‟
44 Mi pupae naw khawkhyawng khawa Mhnama venak vai sam takie. Acun cun Mhnama phäh nami pyan vai cun Mosi üng mtheh kba sam nami takie.
Vore Fædre i Ørkenen havde Vidnesbyrdets Tabernakel, saaledes som han, der talte til Moses, havde befalet at gøre det efter det Forbillede, som han havde set.
45 Acun käna, mi pupaea naw sam cun lo u lü Josuh mah maha cit u lü cehpüikie, acun cun Pamhnam naw ni maa a jah ksät khyangmjüea khawa takie. Acun hin Davita a ve law cäpa acua veki.
Dette toge ogsaa vore Fædre i Arv og bragte det under Josva ind i Landet, som Hedningerne besade, hvilke Gud fordrev fra vore Fædres Aasyn — indtil Davids Dage,
46 Acuna Davit cun Pamhnama mpyeneinak yah lü, Jakopa Pamhnama venak vai pyang khaia kthähki.
som fandt Naade for Gud og bad om at maatte finde en Bolig for Jakobs Gud.
47 Acunsepi, Solamon naw ni im cun a sak.
Men Salomon byggede ham et Hus.
48 Acunsepi, hlüngtai säihkia Mhnam cun khyanga kut am saka im üng am ve khawi; sahma naw pyen lü:
Dog, den Højeste bor ikke i Huse gjorte med Hænder, som Profeten siger:
49 Bawipa naw, ‘Khankhaw cun ka Bawingawhnaka kyaki, khawmdek cun ka khawpha ka mtaihnaka kyaki, im ia mäih nami na sak hlü peki ni? Ka venaka hnün cun ia mäih ni?
„Himmelen er min Trone, og Jorden mine Fødders Skammel, hvad Hus ville I bygge mig? siger Herren, eller hvilket er min Hviles Sted?
50 Kamäta kut am anaküt ka ja mhnünkia am kya aw?’ ti ve, ti lü a pyen ni.
Har ikke min Haand gjort alt dette?‟
51 Stephen naw msu lü, “Nami mlung ngcang ve, Pamhnama ngthu am nami ngjaki, anglät se Ngmüimkhya Ngcim nami mahki; nami pupaea ve ja nami ve täng ve.
I haarde Halse og uomskaarne paa Hjerter og Øren! I staa altid den Helligaand imod; som eders Fædre, saaledes ogsaa I.
52 Nami pupae naw sahmae am ami khuimkha khawi veki aw? Law khaia Ngsungpyunkia Mpyaa mawng sang lawki he Pamhnama ngsä he jah hnimki he. Atuh pi ani cun phyehei lü nami hnimki.
Hvem af Profeterne er der, som eders Fædre ikke have forfulgt? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte om den retfærdiges Komme, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne,
53 Mhnama thum, khankhawngsä hea naw ami ning jah pet cän yah u lü am nami läki” a ti.
I, som modtoge Loven under Engles Besørgelse og have ikke holdt den!‟
54 Acunüng, acuna ngthu cun kawngci khyange naw ami ngjak ja ami mlungso law se, Stephena khana mnicui kyetkie.
Men da de hørte dette, skar det dem i deres Hjerter, og de bede Tænderne sammen imod ham.
55 Acunsepi, Stephen cun Ngmüimkhya Ngcim am bekia kya lü, khankhawa hang mangki naw, Pamhnama hlüngtainak ja Pamhnama khet lama Jesuh ngdüi se a hmu.
Men som han var fuld af den Helligaand, stirrede han op imod Himmelen og saa Guds Herlighed og Jesus staaende ved Guds højre Haand.
56 Acunüng, Stephen naw, “Teng u.” “Khankhaw nghmawng lü Pamhnama khet lama Khyanga Cakpa ngdüiki pi hmu veng” a ti.
Og han sagde: „Se, jeg ser Himlene aabnede og Menneskesønnen staaende ved Guds højre Haand.‟
57 Amimi cun angsanga ngpyang u lü, ami nghnga jah kbümeikie naw, atänga kyaksih u lü,
Men de raabte med høj Røst og holdt for deres Øren og stormede endrægtigt ind paa ham.
58 mlüh k'um üngka naw akpunga kaih u lü, lung am ami khawng. Saksi vai ami suisake cun Sawluh ngming naki cawngpyang mata khaw kunga ami jah tak.
Og de stødte ham ud uden for Staden og stenede ham. Og Vidnerne lagde deres Klæder af ved en ung Mands Fødder, som hed Saulus.
59 Acunüng, lung am aktäa ami khawng k'um üng, Stephen naw, “Bawipa Jesuh aw! ka Ngmüimkhya labea” ti lü ktaiyüki.
Og de stenede Stefanus, som bad og sagde: „Herre Jesus, tag imod min Aand!‟
60 Acunüng, a mkhuk ngdäng lü, angsanga ngpyang lü, “Bawipa aw, hina ami mkhyekatnak cän käh ja thung be kawpi” a ti. Acuna ngthu a pyen päng ja thiki.
Men han faldt paa Knæ og raabte med høj Røst: „Herre, tilregn dem ikke denne Synd!‟ Og som han sagde dette, sov han hen.
