Ngsäea Khut 23
1 Pawluh naw kawngci jah bük lü, “Ka püi Isarele, Tungawi cäpa Pamhnama hmaia ngcimcaihkia mlungmthin am ka xüngseiki” a ti.
Da saa Paulus fast paa Raadet og sagde: “I Mænd, Brødre! jeg har med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag.”
2 Ktaiyü ngvai Anani naw a peia ngdüikie üng Pawluha mpyawng ami kbei vaia a jah mtheh.
Men Ypperstepræsten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at slaa ham paa Munden.
3 Acunüng, Pawluh naw, “Nang abawk am hluka lung, Mhnam naw ni kbei khai; ngthumkhyah khaia ngawh lü, am kcang khaia thum pawh lü ami na kbei vaia na pyenki” a ti.
Da sagde Paulus til ham: “Gud skal slaa dig, du kalkede Væg! Og du sidder for at dømme mig efter Loven, og tvært imod Loven befaler du, at jeg skal slaas.”
4 A peia kae naw, “Pamhnama ktaiyü ngvai na ksekhanaki aw?” ami ti.
Men de, som stode hos, sagde: “Udskælder du Guds Ypperstepræst?”
5 Pawluh naw, “Ka püi Isarele aw, ktaiyü ngvaia akya am ksing veng; ‘Na khyang jah upki käh na ksekhanak vai’ tia Cangcim naw pyenki” a ti.
Og Paulus sagde: “Brødre! jeg vidste ikke, at han er Ypperstepræst; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk maa du ikke tale ondt imod.”
6 Pawluh naw, avang Sadukee, avang Pharisee tia ksing lü, “Ka püi Isarele aw, kei Pharisea ka kyaki, Pharisea cakpaa pi ka kyaki; khyangkthi tho be khai tia ka äpeia phäh, ahikba nami na kcetki” a ti.
Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Saddukæere, men den anden af Farisæere, raabte han i Raadet: “I Mænd, Brødre! jeg er en Farisæer, Søn af Farisæere, for Haab og for dødes Opstandelse er det, jeg dømmes.”
7 Cunüng, acuna ngthu a pyen law päng ja, Pharisee ja Sadukee ngcuh law u lü, ngtai lawki he.
Men da han udtalte dette, opkom der Splid imellem Farisæerne og Saddukæerne, og Mængden blev uenig.
8 Ami ngtainaka suilam cun, Sadukee naw, “Khyangkthia thawnak be am veki, khankhawngsä he, Ngmüimkhyae am veki” ti khawi u se; Pharisee naw, acuna lam kthum cun veki tia ami juma phäha kyaki.
Thi Saddukæerne sige, at der ingen Opstandelse er, ej heller nogen Engel eller Aand; men Farisæerne hævde begge Dele.
9 Pharise da ka thum ksinge ngdüi law u lü, “Hina a katnak i am ksing ve üng; Ngmüimkhya naw pi kyase, khankhawngsä naw pi kyase, a ngthuheipüi üng pi, ia am kya?” ami ti.
Men der opstod en stærk Raaben; og nogle af de skriftkloge af Farisæernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: “Vi finde intet ondt hos dette Menneske; men hvad om en Aand eller en Engel har talt til ham!”
10 Ngcuh law dämdäm u se, yekap ngvai säih naw, Pawluh man u lü, amte mtea ami pawh law vai kyühki naw, yekape veia cit u lü ami vei üngka naw yekapea venaka ami cehpüi vaia a jah mtheh.
Men da der blev stærk Splid, frygtede Krigsøversten, at Paulus skulde blive sønderslidt af dem, og befalede Krigsfolket at gaa ned og rive ham ud fra dem og føre ham ind i Borgen.
11 Acunüng, mthana Bawipa cun Pawluha peia ngdüi lü, “Käh cäi kawpi, ka ngthu Jerusalema na saksia mäiha Romaha pi na saksi khai” a ti.
Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: “Vær frimodig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, saaledes skal du ogsaa vidne i Rom.”
12 Khawthai law lü Judah khyange, Pawluh am ami hnima küt üng i käh eiaw khaiea, ng'yüngce u lü vekie.
Men da det var blevet Dag, sloge Jøderne sig sammen og forpligtede sig under Forbandelser til hverken at spise eller drikke, førend de havde slaaet Paulus ihjel.
13 Acukba ng'yüngce u lü ngkhämkie cun khyang kphyükipa kthaka nungkie.
Og de, som havde indgaaet denne Sammensværgelse, vare flere end fyrretyve i Tal.
14 Acunee cun ktaiyü ngvaie ja ngvaiea veia cit u lü, “Pawluh am kami hnima küt üng i käh kami mdep khaia kami ng'yüngceki ni.
Disse gik da til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde: “Vi have under Forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget, førend vi have slaaet Paulus ihjel.
15 Acunakyase, khaw ngawia, yekap ngvai säih naw Pawluh cun nangmia veia lawpüi lü, ngkhai ngai khaia nami kcet vaia mäiha, ngvaie am atänga yekap ngvai säiha veia kthäh ua, acun üng Pawluh hnim vai ami täng. Acunüng, Pawluh nami veia am a pha law ham üng keimi cun kami hnim khaia, ngtün päng ve üng” ami ti.
Saa giver nu I tillige med Raadet Krigsøversten Meddelelse, for at han maa føre ham ned til eder, som om I ville undersøge hans Sag nøjere; men vi ere rede til at slaa ham ihjel, førend han kommer derhen.”
16 Acunsepi, Pawluha a naa ca naw, lama ami na maha mawng cun ngja lü, yekapea venakaa va lutki naw, Pawluh am a va mtheh.
Men Paulus's Søstersøn, som havde hørt om dette Anslag, kom og gik ind i Borgen og fortalte Paulus det.
17 Pawluh naw, yekap ngvai mat khü lü, “Hina cawngpyang hin yekap ngvaisäiha veia cehpüia; i mä a pyen vai ve khai ni” a ti.
Men Paulus kaldte en af Høvedsmændene til sig og sagde: “Før denne unge Mand hen til Krigsøversten; thi han har noget at melde ham.”
18 Yekap ngvaia veia cehpüi lü, “Thawngim üng kyumkia Pawluh naw na khü lü, hina cawngpyang na veia ka lawpüi khaia, ana tüih law, na veia i mä a pyen vai ve ve” a ti.
Da tog han ham og førte ham til Krigsøversten og siger: “Den fangne Paulus kaldte mig og bad mig føre denne unge Mand til dig, da han har noget at tale med dig om.”
19 Acunüng, yekap ngvai säih naw a kut üng man lü, akcea cehpüiki naw, “I na na mtheh hlüki?” ti lü a kthäh.
Men Krigsøversten tog ham ved Haanden, gik hen til en Side og spurgte: “Hvad er det, som du har at melde mig?”
20 Ani naw “Judah ngvaie naw khaw ngawia Pawluh kawngcia na lawpüi vai ngjak'hlü ve u. Pawluha mawng cun ami naw aksing ngtea ksing hlükie hana ngsaih ve u, a ti.”
Men han sagde: “Jøderne have aftalt at bede dig om at lade Paulus føre ned for Raadet i Morgen under Foregivende af at ville have nøjere Underretning om ham.
21 Acunsepi, ami pyen käh jah na kcang na kawpi; khyang kphyükipa kthaka nungkie naw ani k'äih u lü ngthupkie ni, acune cun ani, am ami hnima küt üng i käh eiaw khaiea ng'yüngcekie ni; atuh na ja msangnak be vaia ngthu k'äihkie, ngtün u lü vekie ni” a ti.
Lad du dig nu ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve Mænd af dem lure paa ham, og de have under Forbandelser forpligtet sig til hverken at spise eller at drikke, førend de have slaaet ham ihjel; og nu ere de rede og vente paa dit Tilsagn.”
22 Acunüng, yekap ngvaisäih naw cawngpyang cun tüih be lü, “Hina ngthu na na mtheh hin u pi käh ksingsak kawpi” a ti.
Da lod Krigsøversten det unge Menneske fare og bød ham: “Du skal ingen sige, at du har givet mig dette til Kende.”
23 Yekap ngvai säih naw jung ngvai nghngih jah khü lü, “Tuh mü naji kaw üng, Ketarih khaw cäpa cit khaia yekap phyanghngih, ngsela ngcumki khyang khyühkip, kcei kawtki khyang phyanghngih ngsungcei u se ti lü” a jah mtheh.
Og han kaldte et Par af Høvedsmændene til sig og sagde: “Gører to Hundrede Stridsmænd rede til at drage til Kæsarea og halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den tredje Time i Nat;”
24 Pe uk Felika veia phyawn lü pha khaia, Pawluha ngcumnak vaia ngsela ami pet vaia pi a jah mtheh sih.
og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og føre ham sikkert til Landshøvdingen Feliks.
25 Ngvai naw hikba ca yu lü;
Og han skrev et Brev af følgende Indhold:
26 “Kalawdih Lusik aw ami leisawnga pe uk Felik naw ning hnukset ve.
“Klaudius Lysias hilser den mægtigste Landshøvding Feliks.
27 Hina khyang Judahe naw man u lü ami hnim law hlü ja, ami veia yekape jah ngkhahpüi lü ka citki, Romah khyang ni tiaa ksing lü ka yung law.
Denne Mand havde Jøderne grebet og vilde have slaaet ham ihjel; men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var en Romer.
28 Acunüng, ami mkatnaka suilam ksing hlü lü, ami kawngciea veia ka cehpüi.
Og da jeg vilde vide Aarsagen, hvorfor de anklagede ham, førte jeg ham ned for deres Raad
29 Ami thum ia phäha ami mkat tia ka ksing, acunsepi ami mkatnak üng thihnak vai ja man u lü thawng üng khyum vaia anglawinak i am hmu veng.
og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridsspørgsmaal i deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Død eller Fængsel.
30 Judahe naw ami hnim vaia kham hükie ni tia khyang naw a na mtheh ja, na veia ka tüih law ni, mkatkie naw pi ami mkatnaka mawng na hmaia ami pyen vaia ngthu ka jah pet ni” a ti.
Men da jeg har faaet Underretning om, at der skulde være et hemmeligt Anslag af Jøderne imod Manden, har jeg straks sendt ham til dig efter ogsaa at have befalet Anklagerne at fremføre for dig, hvad de have imod ham.”
31 Ngthu a jah peta mäiha yekape naw mthan nglunga Pawluh cun man u lü, Antipatariha ami cehpüi.
Da toge Stridsmændene Paulus, som det var dem befalet, og førte ham om Natten til Antipatris.
32 A ngawi üng, ngsela ngcumkie Pawluh am jah cehsak u lü, amimät cun yekapea venaka nghlat law bekie.
Men næste Dag lode de Rytterne drage videre med ham og vendte selv tilbage til Borgen.
33 Ketarih ami pha law üng, ca cun pe uk Felik am pe u lü, Pawluh cun pi ami msum.
Da hine nu kom til Kæsarea og havde overgivet Landshøvdingen Brevet, fremstillede de ogsaa Paulus for ham.
34 Pe uk naw a kheh law päng üng, Pawluha venaka khaw a kthäh. Acunüng, Kilikih khawa ka ni tia a ksing law ja,
Men da han havde læst Brevet og spurgt, fra hvilken Provins han var, og havde erfaret, at han var fra Kilikien, sagde han:
35 “Ning mkatkie ami pha law käna, na mawng ka ning ngaih pet khai” a ti. Acunüng, Pawluh cun pe uka junga ami ngäng vaia ngthu a jah pet.
“Jeg vil forhøre dig, naar ogsaa dine Anklagere komme til Stede.” Og han bød, at han skulde holdes bevogtet i Herodes's Borg.
