2 Korintuh 3
1 Kamimät kami awhcah bekia mäih lawki aw? Khyang avang hea kba nangmi üngka, am acunüng nangmi üng ngaihsimnaka ca hlü beki aw?
Begynde vi atter at anbefale os selv? eller behøve vi, som nogle, Anbefalingsbreve til eder eller fra eder?
2 Nangmi cun, kami ca, kami mlungmthin üng ng’yuki khyang naküt naw ksing lü ami kheha nami kyaki ni.
I ere vort Brev, som er indskrevet i vore Hjerter, og som kendes og læses af alle Mennesker,
3 Nangmi cun, ca yuknaktui am yuka caa am kya u lü xüngkia Pamhnama Ngmüimkhya am yuka nami kyaki. Lunga khana yuka am kya lü mtisa mlungmthin cauk üng yuk, Khritaw amät naw a yuka ca keimi naw kami lawa ca nami kyaki ti ngsingki.
idet det ligger klart for Dagen, at I ere et Kristi Brev, udfærdiget af os, indskrevet ikke med Blæk, men med den levende Guds Aand, ikke paa Stentavler, men paa Hjerters Kødtavler.
4 Acukba kami pyenak cun Khritaw üngka Pamhnam üng mlung üpnak kami taka phäha kyaki.
Men en saadan Tillid have vi til Gud ved Kristus,
5 Kami mäta khyaihnak am, kami mäta ngaiha iyaw kami bilo theikia am kya. Bilawh thei vaia kami khyaihnak cun Pamhnam üngka naw ni a law ve.
ikke at vi af os selv ere dygtige til at udtænke noget som ud af os selv; men vor Dygtighed er af Gud,
6 Amät kung naw, ngthumkhän kthai khutbi kami bilo khaia jah ngkawihsaki; yuk sawxata ca am kya lü, Ngmüimkhya am kyaki; thum naw thinak lawpüi se ngmüimkhya naw xünak peki.
som ogsaa gjorde os dygtige til at være en ny Pagts Tjenere, ikke Bogstavens, men Aandens; thi Bogstaven ihjelslaar, men Aanden levendegør.
7 Lunga khana thum yu lü peta kyase Mhnama hlüngtainak ngdang lawki. Mosia müiha vainak a dim law be üng pi Isarel he naw am teng thei u. Thihnak theia thum pi aktäa hlüngtaikia akya üng,
Men naar Dødens Tjeneste, med Bogstaver indristet i Stene, fremtraadte i Herlighed, saa at Israels Børn ikke kunde fæste Øjet paa Mose Ansigt paa Grund af hans Ansigts Herlighed, som dog forsvandt,
8 Ngmüimkhya bilawhnak cun ihlawka hlüngtai bawk khai ni?
hvorledes skal da ikke Aandens Tjeneste end mere være i Herlighed?
9 Khyang mkatkia khutbinak pi a hlüngtai üng, küikyanak lawpüikia khutbi binak cun ihlawka hlüngtai bawk khai ni.
Thi naar Fordømmelsens Tjeneste havde Herlighed, er meget mere Retfærdighedens Tjeneste rig paa Herlighed.
10 Anghnua ve lawkia hlüngtainak cun hlüngtai bawkia kyase, a na hlüngtai khawiki cun bäihki.
Ja, det herlige er jo i dette Tilfælde endog uden Herlighed i Sammenligning med den endnu større Herlighed.
11 Asängca khängki üng pi hlüngtainak a awm khawi üng, angläta khängki üng ta ihlawka hlüngtainak awm ksetam khai ni.
Thi naar det, der forsvandt, fremtraadte med Herlighed, da skal meget mere det, der bliver, være i Herlighed.
12 Acukba äpnak awmkia kyase ahmäi üng kami lingki.
Efterdi vi altsaa have et saadant Haab, gaa vi frem med stor Frimodighed
13 Isarel he naw akvai am hmu u lü ami khyühnak vaia Mosi naw a hmai a bua kba keimi naw ta am bilo ve ung.
og gøre ikke som Moses, der lagde et Dække over sit Ansigt, for at Israels Børn ikke skulde fæste Øjet paa, at det, der forsvandt, fik Ende.
14 Ami mlungmthin ä ngsümkia kyaki; atuh vei cäpa ngthumkhän kphyüm ami kheh üng pi ami mlung ä ngsüm khaia acuna jih am ngbueiki he. Khritaw üng ngpang käna ni acuna bunaka jih cun mkhyüha akya ve.
Men deres Tanker bleve forhærdede; thi indtil den Dag i Dag forbliver det samme Dække over Oplæsningen af den gamle Pagt uden at tages bort; thi i Kristus er det, at det svinder.
15 Atuh cäpa, Mosia yuk ami kheh üng ami mlungmthin bua kya hamki.
Men der ligger indtil denne Dag et Dække over deres Hjerte, naar Moses oplæses;
16 Cunsepi, cangcim naw, “Bawipa veia a nghlat la a mlungmthin bunak cun khyüki,” tia Mosia mawng a pyena kba khyük theiki.
naar de derimod omvende sig til Herren, da borttages Dækket.
17 Hin üng, “Bawipa” cun Ngmüimkhyaa kyaki; Bawipa Ngmüimkhya awmnak naküta lätnak awmki.
Men Herren er Aanden, og hvor Herrens Aand er, er der Frihed.
18 Acunakyase, mi hmai cun am ngbuei. Bawipaa ngmüimkhya kung naw ani üng mi täng khaia jah pawhki. Acun naw Bawipaa hlüngtainak akvai cun mdan lü.
Men alle vi, som med ubedækket Ansigt skue Herrens Herlighed som i et Spejl, blive forvandlede til det samme Billede, fra Herlighed til Herlighed, saasom det er fra Aandens Herre.
