< Masalimo 129 >
1 Nyimbo yoyimba pokwera ku Yerusalemu. “Andizunza kwambiri kuyambira ubwana wanga,” anene tsono Israeli;
De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —
2 “Andizunza kwambiri kuyambira ubwana wanga, koma sanandipambane.
de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.
3 Anthu otipula analima pa msana panga ndipo anapangapo mizere yayitali:
Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.
4 Koma Yehova ndi wolungama; Iye wandimasula ku zingwe za anthu oyipa.”
Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.
5 Onse amene amadana ndi Ziyoni abwezedwe pambuyo mwamanyazi.
De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.
6 Akhale ngati udzu womera pa denga la nyumba, umene umafota usanakule;
De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;
7 sungadzaze manja a owumweta kapena manja a omanga mitolo.
af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.
8 Odutsa pafupi asanene kuti, “Dalitso la Yehova lili pa inu; tikukudalitsani mʼdzina la Yehova.”
Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.