< Mga Salmo 63 >
1 Ang salmo ni David, sa dihang atua siya sa kamingawan sa Juda. Dios, ikaw ang akong Dios! Gipangita ko ikaw pag-ayo, giuhaw ang akong kalag kanimo, ug ang akong unod nangandoy kanimo, diha sa usa ka uga ug malang yuta diin wala gayoy tubig.
En Psalme af David, der han var i Judas Ørk.
2 Busa nangita ako kanimo diha sa imong balaang katawhan aron makita ang imong gahom ug ang imong himaya.
Gud! du er min Gud, jeg vil søge aarle til dig; min Sjæl tørster efter dig, mit Kød længes efter dig udi et tørt og vansmægtende Land, hvor intet Vand er.
3 Tungod kay ang imong pagkamatinud-anon sa kasabotan mas maayo pa kaysa kinabuhi, magadayeg ang akong mga ngabil kanimo.
Saaledes saa jeg dig i Helligdommen for at beskue din Magt og din Ære.
4 Busa dayegon ko ikaw samtang ako buhi pa; ibayaw ko ang akong mga kamot diha sa imong ngalan.
Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig.
5 Sama kini ingon nga nagkaon ako sa unod nga anaa sa bukog ug sa tambok; pinaagi sa malipayong ngabil dayegon ko ikaw sa akong baba,
Saaledes vil jeg love dig i mine Livsdage; jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn.
6 sa dihang maghunahuna ako kanimo sa akong higdaanan ug mamalandong ako kanimo sa takna sa kagabhion.
Min Sjæl skal mættes som af det fede og kraftige Maaltid, og min Mund skal love dig med frydefulde Læber.
7 Kay ikaw nagatabang kanako ug nagmaya ako sa landong sa imong mga pako.
Naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, vil jeg tænke paa dig i Nattevagterne.
8 Migunit ako kanimo; ang imong tuong kamot nag-agak kanako.
Thi du har været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med Fryd.
9 Apan kadtong naninguha sa paglaglag sa akong kinabuhi mahiadto sa kinahiladmang bahin sa yuta;
Min Sjæl hang efter dig, din højre Haand holdt paa mig.
10 itugyan (sila) ngadto sa mga kamot nga migamit ug espada, ug mahimo silang pagkaon sa mga lobo.
Men de søge efter mit Liv til deres egen Ødelæggelse; de skulle komme i Jordens nederste Dybder.
11 Apan magmaya ang hari diha sa Dios; tanan nga nanumpa kaniya mapasigarbohon kaniya, apan ang baba niadtong nagapamakak pahilumon.
Man skal give dem Sværdet i Vold, de skulle vorde Ræves Del. Men Kongen skal glædes i Gud; hver den, som sværger ved ham, skal rose sig; thi deres Mund skal stoppes, som tale Løgn.