Job 7

1 Wala bay lisod nga buluhaton sa tagsatagsa nga tawo sa yuta? Dili ba ang iyang mga adlaw sama sa mga adlaw sa sinuholang tawo?

Er et Menneske ikke i Strid paa Jorden, og hans Dage som en Daglønners Dage?

2 Sama sa ulipon nga nagtinguha gayod sa landong sa kagabhion, sama sa sinuholang tawo nga nagapangita sa iyang suhol—

Som en Arbejder, der higer efter Skyggen, og som en Daglønner, der venter paa sin Løn,

3 busa naglahutay ako sa mga bulan sa kaalautan; gihatagan ako sa kagabhion nga puno sa kalisdanan.

saaledes har jeg faaet mig Forfængeligheds Maaneder til Arv; og man har talt mig kummerfulde Nætter til.

4 Sa dihang magahigda na ako, moingon ako sa akong kaugalingon, 'Kanus-a pa ako mobangon ug kanus-a ba matapos ang kagabhion?' Kanunay akong maglimbaglimbag hangtod sa pagkabanagbanag.

Naar jeg lagde mig, da sagde jeg: Naar skal jeg staa op, og naar er Aftenen forbi? og jeg blev mæt af Uro inden Tusmørket.

5 Ang akong unod nalukop na sa mga ulod ug sa nagtibugol nga abog; ang mga nuka sa akong panit namurot na, unya namuto ug makaluod.

Mit Kød er klædt med Orme og Jordskorpe; min Hud er sprukken og vædsker.

6 Ang akong mga adlaw mas labing paspas kay sa lansadera sa maghahabol; milabay kini nga walay paglaom.

Mine Dage ere lettere end en Væverskytte; og de svinde hen uden Haab.

7 O Dios, hinumdomi ang akong kinabuhi nga usa lamang ka gininhawa; ang akong mga mata dili na makakita sa maayo.

Kom i Hu, at mit Liv er et Aandepust: Mit Øje kommer ikke mere til at se godt.

8 Ang mata sa Dios nga nagatan-aw kanako, dili na makakita kanako; ang mata sa Dios ilantaw kanako, apan mawala na ako.

Dens Øje, som ser mig, skal ikke mere skue mig; dine Øjne skulle se efter mig, men jeg skal ikke findes.

9 Sama sa panganod nga mahurot ug mahanaw, mao usab kaninyo nga mokanaog sa Seol dili na gayod mobalik sa ibabaw. (Sheol h7585)

En Sky forgaar og farer bort, ligesaa skal den, der farer ned til Dødsriget, ikke komme op igen. (Sheol h7585)

10 Dili na gayod siya mobalik sa iyang pinuy-anan; ni makaila pa kaniya sa iyang dapit.

Han skal ikke komme mere igen til sit Hus, og hans Sted skal ikke kende ham mere.

11 Busa dili ako mopugong sa akong baba; mosulti ako sa kaguol sa akong espiritu; mag-agulo ako sa kapait sa akong kalag.

Derfor vil jeg ikke heller lægge Baand paa min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest, jeg vil klage i min Sjæls Bitterhed.

12 Dagat ba ako o usa ka mabangis nga mananap sa dagat nga magbutang ka man ug usa ka magbalantay alang kanako?

Er jeg et Hav eller et Havuhyre, at du vil sætte Vagt over mig?

13 Sa dihang moingon ako, 'Ang akong higdaanan molipay kanako, ug ang akong banig mohupay sa akong inagulo,'

Naar jeg sagde: Min Seng skal trøste mig, mit Leje skal lette min Klage,

14 unya gihadlok mo ako sa mga damgo ug gilisang ako pinaagi sa mga panan-awon,

da forskrækker du mig med Drømme, og ved Syner forfærder du mig,

15 aron nga palabihon pa nako ang malumsan ug mamatay kay sa pagtipig niining akong kabukogan.

saa min Sjæl foretrækker at være kvalt, ja Døden fremfor disse mine Knokler.

16 Giluod ako sa akong kinabuhi; dili na ako buot pa nga mabuhi sa kanunay; pasagdi ako nga mag-inusara kay kawang na man ang akong mga adlaw.

Jeg er ked deraf; jeg vil ikke leve evindelig; lad af fra mig, thi mine Dage ere Forfængelighed!

17 Unsa ba ang tawo nga gitagad mo man siya, nga gihunahuna mo man gayod siya,

Hvad er et Menneske, at du vil agte ham stort, og at du vil lægge dig ham paa Hjerte?

18 nga gibantayan mo man siya matag buntag ug gisulayan sa matag gutlo?

og at du vil besøge ham hver Morgen og prøve ham hvert Øjeblik?

19 Hangtod kanus-a ka pa ba mohunong sa pagsud-ong kanako, nga pasagdan mo akong mag-inusara hangtod nga matulon ko ang akong kaugalingong laway?

Hvorfor vil du ikke se bort fra mig? vil ikke lade mig Ro saa længe, at jeg kan synke mit Spyt?

20 Bisan kung nakasala ako, unsa man ang mabuhat niini alang kanimo, ikaw nga magbalantay sa katawhan? Nganong ako man ang imong gipunting, aron ba nga mahimo akong palas-onon alang kanimo?

Havde jeg syndet, hvad kunde jeg gøre dig, du Menneskenes Vogter? hvorfor har du sat mig til Anstød for dig, at jeg er mig selv til en Byrde?

21 Nganong dili mo man ako pasayloon ang akong kalapasan, ug kuhaon ang akong kasaypanan? Kay karon naghigda ako sa abog; magapangita ka pag-ayo kanako, apan mawala na ako.”

Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgerning være tilgivet? thi snart skal jeg ligge under Mulde, og naar du søger mig, da er jeg ikke mere.