Luke 17

1 Yesu hla ni imri koh ma, A lele ndi ba kbu za ni tita iya mbi wa wu sa ahe ni krigin.

Men han sagde til sine Disciple: „Det er umuligt, at Forargelser ikke skulde komme; men ve den, ved hvem de komme!

2 Ana bi bana klo tita wu ni toh ma nda kayo nimi nne fi niwa ni tsa iri ni mi imri bi tsitsa yi diba kbu za.

Det er bedre for ham, om en Møllesten er lagt om hans Hals, og han er kastet i Havet, end at han skulde forarge een af disse smaa.

3 Ya kpambi, wa vayi ma lahtre, bwu shishi niwu, nda a kpa nuyime wruhle niwu.

Vogter paa eder selv! Dersom din Broder synder, da irettesæt ham; og dersom han angrer, da tilgiv ham!

4 Nda kpalla niwu inkpu tangban ni vi ri, nda k'ma ye niwu inkpu tangban nda tre, mi brewu, abi du wruhle niwu.

Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham.”

5 Bi ninkon ba hla ni tie kon mba, nzu yo suron buu.

Og Apostlene sagde til Herren: „Giv os mere Tro!”

6 Irji hla ndu bi he ni bangaskiya kama wlo mustard, bi iya hla niku kro du rumin chu di tsen nimi nei, A kpa nyime niwu.

Men Herren sagde: „Dersom I havde Tro som et Sennepskorn, da kunde I sige til dette Morbærfigentræ: Ryk dig op med Rode, og plant dig i Havet, og det skulde adlyde eder.

7 A nha nimi mbi, ahe ni vren koh wa ni rho ko krju int'ma rhi rji mi ji ye, ani lla niwu tsima ye ndi ri lah.

Men hvem af eder, som har en Tjener, der pløjer eller vogter, siger til ham, naar han kommer hjem fra Marken: Gaa straks hen og sæt dig til Bords?

8 Ana hla ni wuna, wa kpe mi ri, ndi khi di tie ndu bar mi ri ndi tso. U me wru ndi tsro na?

Vil han ikke tværtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skal have til Nadvere, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg spiser og drikker; og derefter maa du spise og drikke?

9 Ana gir ni wer kon du a tie ikpa wawu la una a tie?

Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet? Jeg mener det ikke.

10 Iwu me naki yi nda u tie kpe wa ba hla niwu, u ya tre, kbi na khai mri koh ..... ma. Kbi tie ikpe wa kbi na tie.

Saaledes skulle ogsaa I, naar I have gjort alle de Ting, som ere eder befalede, sige: Vi ere unyttige Tjenere; kun hvad vi vare skyldige at gøre, have vi gjort.”

11 A bi fin ri atsi tie ni Wurishelima, abu kusa nei gbu Samariya ni Galili.

Og det skete, medens han var paa Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galilæa.

12 Wa ari ni gbu ri, ndji wlon bi lilon gben ba izun ni wu. Ba klir gbugbanmu niwu.

Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte,

13 Ba bwu ba ni fu ba, nda tre, Yesu nikon wo iyi mbu.

og de opløftede Røsten og sagde: „Jesus, Mester, forbarm dig over os!”

14 Wa ato ba, ahla ni bawu, hi ndi tsro tumbi ni Firistoci. Wa ba tsi bi, ba kpa sikpa.

Og da han saa dem, sagde han til dem: „Gaar hen og fremstiller eder for Præsterne!” Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede.

15 Iri nimi ba wa a to wawu samu sikpa, a kmaye, nda ngyiri ni Ijri ni la ndindima.

Men en af dem vendte tilbage, da han saa, at han var helbredet, og priste Gud med høj Røst.

16 A joku ni kbu Yesu, nda ngyiri niwu gbugbome wawu a ndji igbu Samariya.

Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan.

17 Yesu la bana ndji wlo na wa samu sikpa na, itiya ba bahe ni ntsen?

Men Jesus svarede og sagde: „Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni?

18 Ba bari wa ba kmaye nda ngyiri ni Irji, tse ndji tsri yi?

Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne fremmede?”

19 A hla niwu, lunde ndi he ni suron ndindime anu sikpa ma.

Og han sagde til ham: „Staa op, gaa bort; din Tro har frelst dig!”

20 Farisawa ba mye Irji ni ye ni ntan, Yesu hlani bawu ndi Irji ana ye iri iya ndi na.

Men da han blev spurgt af Farisæerne om, naar Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: „Guds Rige kommer ikke saaledes, at man kan vise derpaa.

21 Ko ba la yah, ahe iyi koh ahe wamu. Bi ka yah iye Irji ahe aniwu.

Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder.”

22 A hla ni imri koh ma, i vin tse ye wa bi son toh ivi wa ivren ndji niye, bi na tona.

Men han sagde til Disciplene: „Der skal komme Dage, da I skulle attraa at se en af Menneskesønnens Dage, og I skulle ikke se den.

23 Ba hla niwu, yah, ni wamu, yah niwa hi na rju na, na bu ba na.

Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, saa gaar ikke derhen, og løber ikke derefter!

24 Ya nda izren ni whri nda kma tsutsa wa ni whri gbagbla shu yi ni gbagblamu, ani he nikiyi ivren ndji ni vin ma.

Thi ligesom Lynet, naar det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, saaledes skal Menneskesønnen være paa sin Dag.

25 A ni sha yah gbugbu kri gbugblu bakaba wu.

Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt.

26 A ni he nawa ahe ni nton Nuhu, ani he nakiyi ivi u ivren ndji.

Og som det skete i Noas Dage, saaledes skal det ogsaa være i Menneskesønnens Dage:

27 Ba nri, ba tso ba grah nde ninu grah har hi tub wa Nuhu anri ni Jirgi imah tubana ayeh, nda wu ba penpeme.

De spiste, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde alle.

28 A he na kiyi ni tan lutu bata nri, bata tso bata lbe nda lebie bata shu bata meh ba koh.

Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, købte, solgte, plantede, byggede;

29 Ivin wa lutu rju ni Saduma, ba tsra lu kwekwema rji ni shu bawu ba u ahuwu.

men paa den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himmelen og ødelagde dem alle:

30 Ani he na kiyi wa ba ton vren ndji.

paa samme Maade skal det være paa den Dag, da Menneskesønnen aabenbares.

31 Ni vi khi yi, indji he ni tun khan du ma ngrji da ni vu kpima ni kon na, wa ahi ni rju du na kma ye na.

Paa den Dag skal den, som er paa Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og ligesaa skal den, som er paa Marken, ikke vende tilbage igen!

32 Rhi mre iwa Lutu.

Kommer Loths Hustru i Hu!

33 Wa ni son tuma, ani rasa niwu, wa k tuma nu, ani tsira niwu.

Den, som søger at bjærge sit Liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde Livet.

34 Mi hla niwu, ni chu kiyi ndi ha ni tub blah riri, baba ri nda ton ri.

Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mænd være paa eet Leje; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.

35 Imba ha ba si kon kpu ba ka ban ri, nda bri rima.

To Kvinder skulle male paa samme Kværn; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.

36 Ndji lulo bari ba hi ni rju, ba ban ri nda bri ri.

[To Mænd skulle være paa Marken; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.”]

37 Ba mye, ni ntsen Tie koh? A hla bawu iwirji igbokpa ahe, ni kiyi bi ton ugulu.

Og de svare og sige til ham: „Hvor, Herre?” Men han sagde til dem: „Hvor Aadselet er, der ville ogsaa Ørnene samle sig.”