2 Korinthians 7
1 Bi sonta an na hi yoyu kini glatu bu wawu ni kpe wa ba kpa tsatsra ni me sisir Rji
Derfor, efterdi vi have disse Forjættelser, I elskede! saa lader os rense os selv fra al Kødets og Aandens Besmittelse, saa vi gennemføre Hellighed i Guds Frygt!
2 Nu ta ngon kina kpa sorbi ti meme na kina mytre ndoun ko ki myre yina.
Giver os Rum; ingen have vi gjort Uret, ingen ødelagt, ingen bedraget.
3 Ana wa me kpeyi ti meme na. me tren me riga lah ni yi wu hi he ne mesorbu ni kin, kyu yayi ni sun ni yin.
Jeg siger det ikke for at fælde Dom; jeg har jo sagt tilforn, at I ere i vore Hjerter, saa at vi dø sammen og leve sammen.
4 Me he dindi ne gabagadi ne me bi me gbre yi san ne yoyi sor grenmu shun makil ne yah bu.
Jeg har stor Frimodighed over for eder; jeg roser mig meget af eder, jeg er fuld af Trøst, jeg strømmer over af Glæde under al vor Trængsel.
5 Wa ki ye ne Makidoniya kpanbu na sun nsi na. naki rin ni matso loli ni kho wani ingon ni bubu kpan sur timeme ni zi ni sisir neme.
Thi ogsaa da vi kom til Makedonien, havde vort Kød ingen Ro, men vi trængtes paa alle Maader: Udadtil Kampe, indadtil Angester.
6 Rji wa a ta'ata ne raunana a ta'azata nita ne taye Titus.
Men han, som trøster de nedbøjede, Gud, han trøstede os ved Titus's Komme;
7 A na ye bakadai Rji yin cintaba ni ta bubu cin Titus me to ni yin a llah ta wu bin matsanaciya sunbi, kpa sor bu timeme (ko fun) ni zurfi mleyi ya kana. megren kpokpome.
dog ikke alene ved hans Komme, men ogsaa ved den Trøst, hvormed han var bleven trøstet over eder, idet han fortalte os om eders Længsel, eders Graad, eders Nidkærhed for mig, saa at jeg glædede mig end mere.
8 An mu nita kpa surbi timeme, me lah mini to nakina da meto nha kpa sur bi timeme mi yin me ni to infu bi a wu ton finme in.
Thi om jeg end har bedrøvet eder ved Brevet, fortryder jeg det ikke. Om jeg ogsaa har fortrudt det, — jeg ser jo, at hint Brev, ihvorvel kun til en Tid, har bedrøvet eder, —
9 Ziza me he nigrin, ana dun fun bi na, in funbi ghreye dun yikpa Rji, fuskaci funbi ne bra Baci, to na yin bi na hama wu don me ba.
saa glæder jeg mig nu, ikke over, at I bleve bedrøvede, men over, at I bleve bedrøvede til Omvendelse; thi I bleve bedrøvede efter Guds Sind, for at I ikke i nogen Maade skulde lide Skade af os.
10 Nfunbi wa a he Rji a khri yi hi tuba da kammala vren ba tse wu to ba nfun wu gbuglu grin yi ye ni kyu.
Thi den Bedrøvelse, der er efter Guds Sind, virker Omvendelse til Frelse, som ikke fortrydes; men Verdens Bedrøvelse virker Død.
11 Ya dindi emre a he ne me nfun bi ni wo Rji a ghrini minebi ina misali son tu bi ba, a tsro yi ne bana kho ukun (laifi) ina misali son tun funbu, sisirbi ni ye sorbi himmar bi ni mar maribi ni ya niti adalci ne ko ge ni tsron tu bi bi na bi laifiba, nime al'amariba.
Thi se, just dette, at I bleve bedrøvede efter Guds Sind, hvor stor en Iver virkede det ikke hos eder, ja Forsvar, ja Harme, ja Frygt, ja Længsel, ja Nidkærhed, ja Straf! Paa enhver Maade beviste I, at I selv vare rene i den Sag.
12 Ko ahe me anh ni yi wu, ba anh niton bi laifiba ko wa ba te laifi me anh nito yo tunbi ni ta nito yi ni khushishi Rji.
Altsaa, naar jeg skrev til eder, var det ikke for hans Skyld, som gjorde Uret, ikke heller for hans Skyld, som led Uret, men for at eders Iver for os skulde blive aabenbar hos eder for Guds Aasyn.
13 Dalili wa yi ki kpa ngurin (karfafa) baya kogun cin yin ki grendinding me sabo da ni grin Titus, ni ruhunsa a fei gbengbelen ni yi wawu'bi.
Derfor ere vi blevne trøstede. Men til vor Trøst kom end yderligere Glæden over Titus's Glæde, fordi hans Aand har faaet Vederkvægelse fra eder alle.
14 Me ta gbresan ni yin nish'ma mena klu sha na ni bubu. koge me lah ni wu ni tu naki din ikpie ba wawu wa mihla. a jaji gresan bi ni tun Titus a tsorota jaji
Thi i hvad jeg end har rost mig af eder for ham, er jeg ikke bleven til Skamme; men ligesom vi i alle Ting have talt Sandhed til eder, saaledes er ogsaa vor Ros for Titus bleven Sandhed.
15 In sunbi a he bran wa ani taka, wa wu trebe wa bi kpa a ni sisir kpa.
Og hans Hjerte drages inderligere til eder, naar han mindes Lydigheden hos eder alle, hvorledes I modtoge ham med Frygt og Bæven.
16 Me gren mataukarkpo kpomu ne cikake gabagadi ni me bi
Jeg glæder mig over, at jeg i alt kan lide paa eder.
