Filp'siyos 2
1 Krstosn itatso kup'idek'o itdetsal, b́shunoonowere t'eng dek'tsuwotsi it wotiyal, S'ayin shayironontonuwere ik woto detsfte wotiyal, it atsatsewoshowere doowonat maac'k'ewon kitsirute wotiyal,
Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Kærlighedens Opmuntring, er der noget Aandens Samfund, er der nogen inderlig Kærlighed og Barmhjertighed:
2 eshe ik hasabyon, ik shunon, ik Shayiron, ik finosh towaar need'on tgeneeúo s'eenk b́wotituwok'o k'aluwere.
Da fuldkommer min Glæde, at I maa være enige indbyrdes, saa I have den samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen,
3 Tooko dashan detson s'eenr k'osh ashuwots ityere bok'antsok'o taawwere bako took shunon wee «Taayere oko kone fa'oni» err it'on eegonor ik keewo k'alk'ayere.
intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv
4 Mank'owere ik iko b́ tookosh wotit keewu mec'ro b́woterawo k'osh ashosh wotit keewo shiyanowe.
og ikke se hver paa sit, men enhver ogsaa paa andres.
5 Mank'oon it s'iil s'iilo Krstos Iyesuskonton ik woto geyife.
Det samme Sindelag være i eder, som ogsaa var i Kristus Jesus,
6 Bí jam aawo Ik' doyo detsfe. Ernmó Ik'onton bín taal woshituwo Ik'onton taal woto angnon deshde tesho geeratse.
han, som, da han var i Guds Skikkelse, ikke holdt det for et Rov at være Gud lig,
7 Dab b́ detsts mang jamo k'azt Guuts areyat be'ere Ash aronowere daatsere, asho aratnuwere be'ere,
men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse paa og blev Mennesker lig;
8 Bí b́ tooko dashane b́ detsi, K'irosh b́ borfetso Manúwor dab mask'aliyatse jiteyar b́ k'irfetso aletso b́ woti.
og da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden.
9 Hanatse tuutson Ik'o jamoniyere dambe fa'a Mang beyok dambaan bín b́ woshi Shúts jamoniyere bog shútso bísh b́ imi.
Derfor har ogsaa Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne,
10 Mansh Iyesus shútsosh, Daronat datsatse, datsoniyere dashe fa'a jamo b́ gúbron tuk'umalitúne.
for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden,
11 Bo alberonowere «Iyesus Krstos doonze» err gawar Ik'o nihosh mango imetune.
og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.
12 T mashotso! taa itnton t beyor jam aawo aleyirwotsi it teshtsok'o, ando itatse t wokor iki bogshdek't aleyirwotsi it wotituwok'o itsh gawituwe, mansh it ik ikets it kashtsok'o s'ayintsde'er kitsosh shatonat mangon kup'arr finore.
Derfor, mine elskede! ligesom I altid have været lydige, saa arbejder ikke alene som i min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse paa eders egen Frelse med Frygt og Bæven;
13 Bín ge'eúshosh it shashwitok'o k'alr bísh it aletwok'o ititse bede finitwo Ik'oniye.
thi Gud er den, som virker i eder baade at ville og at virke, efter sit Velbehag.
14 Kon naari fino it finor mumudk'ayere weyinmó weed'ek'ayere.
Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder,
15 Han b́wotiyalo k'uuronat gond s'oot'anots dagotse jitsitsonnat k'efoon boatse deshaw s'ayin wotts Ik'i nana'úwotsi wotaarr datsanatse k'eenwotskok'o c'eeshitute.
for at I maa blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden,
16 Hanuwere b́ wotit kash daatsit aap'man it need'iraniyere t'engider deshdek'one, mank'oon t wos'onu wotowa t fino k'awuntsalo b́ orerawotse Krstos aanar b́ woor bín t it'et keewo detsfe etee.
idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros paa Kristi Dag, at jeg ikke har løbet forgæves, ej heller arbejdet forgæves.
17 Ik'osh imnetiyon it t'intsiru woshonat finats tkasho dabeyar wosho wotar b́kuud'ink'ere taash genee'ue, it unetsntonwere geneeúiyank'ee.
Ja, selv om jeg bliver ofret under Ofringen og Betjeningen af eders Tro, saa glæder jeg mig og glæder mig med eder alle.
18 Mank'o it geneúar itere taawere itgene'o kaytdek'etwok'o woshituute.
Men ligeledes skulle ogsaa I glæde eder, og glæde eder med mig!
19 Taa it jango shiyir tkup'itwok'o T'imotiwosi kááron it maants woshosh taan b́faliyituwok'o doonzo Iyesusn jangirwe.
Men jeg haaber i den Herre Jesus snart at kunne sende Timotheus til eder, for at ogsaa jeg kan blive ved godt Mod ved at erfare, hvorledes det gaar eder.
20 It jango b́ nibon gawiruwo T'imotiwosiyere oko k'osh asho deshatse.
Thi jeg har ingen ligesindet, der saa oprigtig vil have Omsorg for, hvorledes det gaar eder;
21 K'oshuwotsmó botook oot' mec'ree bogishiri bako Iyesus Krstos finosh kis'o deshatsne.
thi de søge alle deres eget, ikke hvad der hører Kristus Jesus til.
22 T'imotiwos, amanek b́woto fadbek't bísh gawetso b́wotonat taantonuwere na'o nihonton b́fiinefok'o ikwotdek' dooshishiyo bífinefok'o it it tookon danfte.
Men hans prøvede Troskab kende I, at, ligesom et Barn tjener sin Fader, saaledes har han tjent med mig for Evangeliet.
23 Mansha t jango eewk b́bodetwok'owo dantdek'iyakon T'imotiyosi kááron it maants woshosh jangirwe.
Ham haaber jeg altsaa at sende straks, naar jeg ser Udgangen paa min Sag.
24 Dabnwor taa ttookon káári it maants wosh tfalituwok'o doonzo taan tep'etwe etaat amaniruwe.
Men jeg har den Tillid til Herren, at jeg ogsaa selv snart skal komme.
25 Mank'owere taan geyit keewujamoon b́tep'etuwok'o woshaat it teshtso tieeshuwi Ep'afroditusi itok wosho geyik bíwotok'o daatsre. Bí taanton matsedk'ts kes'i ashonat fini tooh wotat finefetst teshke.
Men jeg har agtet det nødvendigt at sende Epafroditus til eder, min Broder og Medarbejder og Medstrider, og eders Udsending og Tjener for min Trang,
26 Bínowere itok twoshir it jametsi bek'osh b́ tewuntsok'onat it were b́ shodo it shishtsatse tuutson bí b́ kic'iruwoshe.
efterdi han længtes efter eder alle og var saare ængstelig, fordi I havde hørt, at han var bleven syg.
27 Arikon bíye ayidek't shodt k'irosh bodre b́ teshi, ernmó Ik'o bísh maac'o k'ewere, b́ s'uzsh b́ woterawo shiyanats aani shiyano b́ daberawok'o taashowere maac'o k'ewere.
Ja, han var ogsaa syg og Døden nær; men Gud forbarmede sig over ham, ja, ikke alene over ham, men ogsaa over mig, for at jeg ikke skulde have Sorg paa Sorg.
28 Mansh it bín be'er it geneúwituwok'onat tshiyanonuwere b́ keetituwok'o bín itok woshosh ayidek'at tgeyi.
Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I atter kunne glædes, naar I se ham, og jeg være mere sorgfri.
29 Eshe doonzon amants b́ wottsosh gene'on bín de'ere, bínk'o wotts ash jamwotsno mangiwere.
Modtager ham altsaa i Herren med al Glæde og holder saadanne i Ære;
30 It karnoke datseyar taash k'alosh it falawu tep'o bí s'entsosha ett Krstos fino s'eentsosh dab b́ kasho b́oorerawo k'irosh t'inre b́ teshi.
thi for Kristi Gernings Skyld kom han Døden nær, idet han satte sit Liv i Vove for at udfylde Savnet af eder i eders Tjeneste imod mig.
