Matiwos Dooshishiyo 25
1 Manats dabt Iyesus hank'o etre, «Manoor dari mengstu boc'eesho detsdek't guuyo kotosh keshts baar nana'a tatswotsiye biari.
Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde.
2 Boyitse utswots wihno, útswots s'ekno botesh.
Men fem af dem vare Dårer, og fem kloge.
3 Baarnana'a wihiwots bo c'eesho deshbodek'alor c'eeshmansh wotit zeyito k'osh zeyiti k'ac'ots detsde'atsno.
Dårerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.
4 Baar nana'a s'ekwotsmó bo c'eeshonton k'osh zeyito k'ac'ots detsdek'tni botesh.
Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.
5 Guuyman b́ teshtsotse jametswotsats tokr gooro maawt k'eebowtsi.
Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov.
6 Taali tiits b́wottsok'onmó ‹Hambe, guuyoniye waare! keer de'ere!› etiru wac'ro shisheb́wtsi.
Men ved Midnat lød der et Råb: Se, Brudgommen kommer, går ham i Møde!
7 Manoor baarnana'a jametswots tuut boc'eesho k'anibodek'i.
Da vågnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.
8 Baar nana'a wihwots s'ekwotssh ‹no c'eeshó tahosh bí etirwotse oona itsha it zeyitatse noosh imere› boet.
Men Dårerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.
9 Baarnana'a s'ekwotsmó ‹Noonat itnsh bodet zeyito deshatsone. Maniyere suk'iyomand amŕ itsh wotit zeyito kewde'ere› ett boosh boaaniy.
Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; går hellere hen til Købmændene og køber til eder selv!
10 Baarnana'a wihiyots zeyit kéwo boami, manoor guuyo b́weyi. K'andek't beyiru barbarwots guuyonton jiwosh k'aniyets moonat úshi een moots kindbowtsi, b́ fengeshonúwere is'eeb́wtsi.
Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket.
11 ili oorts barwots wáát, ‹Doonzono! Doonzono! oona neesha! noosh k'eshwee!› boeti.
Men senere komme også de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os!
12 Bímó ‹Arikoniye itsh tietiri, taa itn danatse!› ett boosh bíaani.
Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke.
13 Mansh bí aawonat b́ sa'aton it danawotse kup'de korere.»
Våger derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.
14 Iyesus hank'o ett k'osh jewron boosh b́ keew, «Manoor Ik'i mengstots kindi jango hank'owa b́ wotiti, k'osh dats amet ash iko b́ guutswotsi s'eegt b́ detstso boosh bímts naarok'owe bíari.
Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte på sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom;
15 Doonzo ik ikwotssh bo faltsok'o boosh b́ kayi, ikosh úuts meklityo, ikosh git meklityo, aani ikosh ik meklityo imt k'osh datso maants bí'ami.
og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.
16 Úúts meklityo dek'tso manoor amt́ bín jaakt k'osh úuts meklityo b́ orshi.
Men den, som havde fået de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter
17 Git meklity dek'tso ando mank'o k'osho gitmeklityo oorshb́dek'i.
Ligeså vandt også den, som havde fået de to Talenter, andre to.
18 Ik meklit dek'tsonmó amt́ datso ishdek't b́ doonz gizo duukb́k'ri.
Men den, som havde fået den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge.
19 Ay aawo b́beshiyak guuts manots doonz waat b́gizo guutsmanotsnton taano dek' b́twu.
Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem.
20 Úúts meklityo dek'tso b́ doonzok waat úuts meklityo t'intst ‹Doonzono! úuts mekilitiyo taash imrne b́ teshi, hambe! k'osh úts meklitiyo oorshre!› bí eti.
Og den, som havde fået de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter.
21 B́ doonzuwere ‹Sheengo finrnee, nee dówónat amanets guutsono! múk' keewatse amanek wotat ndatsetsotse ay keewatse neen naashitwe, waakindr n doonz gene'úo kayde'e!› bí eti.
Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres Glæde!
22 Git meklitiyo dek'tso t'int ‹Doonzono git meklitiyo taash imrne b́teshi, hambe! k'osho git meklitiyo oorshre!› bíet.
Da kom også han frem, som havde fået de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter.
23 B́doonzwere ‹Sheenge! nee amanetsonat sheeng guutsono muk' keewatse amanek wotat ndatsetsosh ay keewatse neen naashitwe, wowe ndoonz gune'úo kayde'e› bíet.
Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres glæde!
24 Ik meklitiyo dek'tsonwere t'int, ‹Doonzono! n shohawo k'es'etwo, n bad'irawoke kakuwit, maac'kup' asho nwottsok'oo danfee,
Men også han, som havde fået den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en hård Mand, som høster, hvor du ikke såede, og samler, hvor du ikke spredte;
25 Mansh shatat amaat ngizoo datso ishdek'at duuktk'ri, hambe ngizooni!› bíet.
og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er.
26 B́ doonzmó hank'o bíet, ‹Nee gondonat wih guutsono! t shohawoke t k'es'etwok'o t bad'irawoke t kakuwitwok'o n danka wotiyal,
Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke såede, og samler, hvor jeg ikke spredte;
27 Tgizo bankiyots gerk'ro neen geyife b́teshi, taa t waatsok'on t gizo b́shuwonton tdek'ank'oni.
derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og når jeg kom, da havde jeg fået mit igen med Rente.
28 Erere ambarman de'er tats mekliti detstsosh imere.
Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter.
29 Detsts ashosh dabeetwe bíkonu aytwe, deshaw ashoknomó b́detstso dab de'e wútsetuwe.
Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
30 Woteraw guutsanmó úratsi t'aluwo maants kishde juwore, manokno gash k'ashonat eepon wotitwe.›
Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.
31 «Ash na'o b́ melaki jamwotsn jisheyar mangon b́woor b́magi jorats bedek'etwe,
Men når Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde på sin Herligheds Trone.
32 Ash jamwots b́ shinats bokoeti, jintso mererwotsi eyshotse b́ galtsok'o bíwere ashuwotsi bo ik iketsatse gal b́dek'eti.
Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Fårene fra Bukkene.
33 Mererwotsi b́ k'anomaantsan, eyishwotsi b́ giromadan b́ned'iti.
Og han skal stille Fårene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre.
34 Manoor nuguso b́ k'anomaantse faúwotssh hank'o bíeteti, ‹It tnih deertswotso! woore! datso bí azewori itsh k'ants mengtsto naarde'eree!
Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid. I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse.
35 K'ak'at t teshor taan manzrtee, shashuwat t teshor taash ishrtee, ib wotat twaare it moowotse taan dek'at ibirtee,
Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder;
36 Araatsat tteshoor, taash taakrte, shodat tteshor tshodo fadrte, tip'eyat tteshor wáát taan aatrte.›
jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.
37 Manoor kááwwots hank'o err bísh aanitune, ‹Doonzono, awure nk'ak'ere bek'aat neesh nomaanzi? Awure nshashwre bek'aat shashuwo neen nokishi?
Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! når så vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?
38 Awure ib n woto bek'aat nee noíbíyi? Awure ni aratsere bek'aat neesh notaki?
Når så vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig?
39 Awure nshoore wee ntipere bek'aat waat neen nos'iili?›
Når så vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig?
40 Nugúsonwere ‹Arikone itsh tkeewiri, t eshwanotsitse muk'na'a ikosh itk'alts jamo taash it k'altsok'oyiye!› eton boosh bí aaniyiti.
Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.
41 Maniyere il b́ giri aaromantse fa'uootssh hank'o bí eteti, ‹It c'ashetsanotso! tiatse okaan wokoore! Diyablosnat b́ shutsats sha'iru b́ melakiwotsnsh k'aniyets dúre dúri tawo maants ameree! (aiōnios g166)
Da skal han også sige til dem ved den venstre Side: Går bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle. (aiōnios g166)
42 K'ak'atniye tteshi taan maanzratste, shashuwaatniye tteshi taan shashuwo kishatste.
Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;
43 Ib wotat waare b́teshi, taan ibiratstee, it mootse araatsatniye tteshi taash takratstee, shodatnu tipeyatnu t teshi taan aatratstee, ›
jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.
44 Bowere ‹Doonzono, k'ak'at wee shashuwat, ib wotat wee aratsat, shodat wee tipeyat ni'ere awre bek'aat neen tep'o no k'azi?› Err aanitune.
Da skulle også de svare og sige: Herre! når så vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke?
45 Nugúsonwere ‹Ariko itshi keewirwe, t eshwanotsitse muk'na'a wotts ikosh it k'alk'aztso taash it k'alrawok'oyiye› bíeteti.
Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig.
