Matiwos Dooshishiyo 24
1 Iyesus Ik' mootse kesht bíamfere b́ danifwots Ik' maa gmbiyo kitsosh b́ maants bot'iini.
Og Jesus gik ud, bort fra Helligdommen, og hans Disciple kom til ham for at vise ham Helligdommens Bygninger.
2 Bíwere «Jaman bek'irute? Arikone itsh tkeewiri, shúts iko ikats b́kororetsok'on gaaheraniyere ooritwo aaliye» bíet.
Men han svarede og sagde til dem: "Se I ikke alt dette? Sandelig, siger jeg eder, her skal ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes."
3 Debre zeyiti guratse Iyesus b́ befere b́ danifwots bo aal b́ maants t'int «Jam keewan b́wotit awre? N woonat dúri s'uwi milikito eebi?» ett boaat. (aiōn g165)
Men da han sad på Oliebjerget, kom hans Disciple til ham afsides og sagde: "Sig os, når skal dette ske? Og hvad er Tegnet på din Tilkommelse og Verdens Ende?" (aiōn g165)
4 Iyesus hank'o ett boosh bíaani «Konwor asho itn b́darirawok'o itatso korde'ere!
Og Jesus svarede og sagde til dem: "Ser til, at ingen forfører eder!
5 Aywots ‹Taa Krstos taane!› etfere t shútson weetune, ay ashuwotsnowere daritúnee.
Thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Jeg er Kristus; og de skulle forføre mange.
6 Kes'i k'aaronat kes'i keewon shishetute, jaman b́ wotitwotse tek'k'ayere, b́ s'uwonmó borafa'ee.
Men I skulle få at høre om Krige og Krigsrygter. Ser til, lader eder ikke forskrække; thi det må ske; men Enden er ikke endda.
7 Asho ashaats tuwitwee, mengstonúwere mengstats kes'osh tuwitwe, besh beshar ik ik datsatse k'ak'onat dats shek'ewo wotituwe.
Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Hungersnød og Jordskælv her og der.
8 Jaman na'a shuwo it'i shambo b́ tuuwortsok'oyiye.
Men alt dette er Veernes Begyndelse.
9 Manoor ash ashuwots iti gondbek'osh beshide'er imetúnee, iti úd'itúne, t shúútsosha err ash jamwotsoke shit'eek wotitute.
Da skulle de overgive eder til Trængsel og slå eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld.
10 Manoor aywots bo amantso haalar shuuts aanitune, iko iko beshide imetwe, ashuwots boatsatseyewo shit'etune.
Og da skulle mange forarges og forråde hverandre og hade hverandre.
11 Kootets nebiy aywots tuwitune, aywotsnowere shelitune,
Og mange falske Profeter skulle fremstå og forføre mange.
12 Gondo b́ aytsatse tutson, ay ashuwots shuno aak'wtsitwe.
Og fordi Lovløsheden bliver mangfoldig, vil Kærligheden blive kold hos de fleste.
13 S'uwaats b́borfetso k'amde kup'itwonmó kashitwe.
Men den, som holder ud indtil Enden, han skal frelses.
14 Ash jamosh gaw b́ wotitwok'o Ik'i mengsti doo shishiyan dats jamatse nabeetwe, manoor dúr s'uwo weetwe.
Og dette Rigets Evangelium skal prædikes i hele Verden til et Vidnesbyrd for alle Folkeslagene; og da skal Enden komme.
15 «Nebiyiyo Dan'el b́ keewtsok'on kiimshitu wic'its keewo S'ayin beyokoke b́ need'efere it bek'ore nababirwo man t'iwintsde'e!
Når I da se Ødelæggelsens Vederstyggelighed, hvorom der er talt ved Profeten Daniel, stå på hellig Grund, (den, som læser det, han give Agt!)
16 Manoor Yihud datsatse fa'úwots guromats woc'nee.
da skulle de, som ere i Judæa, fly ud på Bjergene;
17 Maa tokatse fa'o ik jagdek'osh oot'k'aye.
den, som er på Taget, stige ikke ned for at hente, hvad der er i hans Hus;
18 Goshifokon fa'onúwere b́ tah dek'osh shuuts aank'aye,
og den, som er på Marken, vende ikke tilbage før at hente sine Klæder!
19 Manoor na'i maac'wotsnat na'a s'aatsirwotssh indowe boosha?
Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
20 It giifi aawo jooshonat s'anbati aawon b́woterawok'o Ik'o k'onwere!
Og beder om, at eders Flugt ikke skal ske om Vinteren, ej heller på en Sabbat;
21 Manoor datsu bíazeron tuut hambetsish b́borfetso wotdanawo, shinomaantsowere man artso b́ jamon woteraw gond bek'i eeno wotitwe.
thi der skal da være en Trængsel så stor, som der ikke har været fra Verdens Begyndelse indtil nu og heller ikke skal komme.
22 Aaw manots k'awuno bok'azink'ere ik ashonwor kasho falrawnk'e b́teshi, ernmó marat'ets ashuwotssha err aaw manots k'awnetúne.
Og dersom disse Dage ikke bleve afkortede, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld skulle disse Dage afkortes.
23 «Manoor asho konúwor wotowa ‹Hambe, Krstosiye hanoke fa'e!› wee ‹ekewoke b́ fa'oni!› itsh bíetal amank'ayere.
Dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller der! da skulle I ikke tro det.
24 Kootets Krstosotsnat kootets nebiyiwots tuwitune, bo boosh b́ faleyal Ik'ik marat'etswotsnoor dab́ dariyosh een een adits keewwotsi kitsitunee.
Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstå og gøre store Tegn og Undergerninger, så at også de udvalgte skulde blive forførte, om det var muligt.
25 «Eshe, keew jaman shin shino itsh keewre,
Se, jeg har sagt eder det forud.
26 Mansh ‹Ekebe worwotse b́ fa'oni!› itsh bo etal keshk'ayere, ‹Hambe aashts bewokoke b́fa'oni!› bo etal amank'ayere.
Derfor, om de sige til eder: Se, han er i Ørkenen, da går ikke derud; se. han er i Kamrene, da tror det ikke!
27 Guumo darotse b́p'ark'or aaw keshon túút aaw kindon b́ be'efok'o, ashna'o woonúwere mank'o b́wotiti.
Thi ligesom Lynet udgår fra Østen og lyser indtil Vesten, således skal Menneskesønnens Tilkommelse være.
28 Duuni beyok k'oorwots kakwetúnee.» bíet.
Hvor Ådselet er, der ville Ørnene samle sig.
29 «Gond bek'i aaw manotsiyere okoon manoor aaw t'alu wtsitwanee, aashitsunwere bshaano kitsatsane, k'eenwotswere darotse fed's'uwitúnee, darotsi angwotswere shek'etúnee.
Men straks efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes og Månen ikke give sit Skin og Stjernerne falde ned fra Himmelen, og Himmelens Kræfter skulle rystes.
30 Maniyere il Ash na'o milikito daaratse be'etwe, manoor datsatse fa'a ash naarwots eepetúne. Ash na'onwere angonat een mangon dawnats wotde b́woor bek'etúnee.
Og da skal Menneskesønnens Tegn vise sig på Himmelen; og da skulle alle Jordens Stammer jamre sig, og de skulle se Menneskesønnen komme på Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed.
31 B́ melakiwotsi gaati k'aari eeno bo shishitwk'o b́woshiti, boowere datsatse awd kaaton amr dari daaratse tuur dari daaratse fa'úwotsi bík galdek'ets ashuwotsi kakwitúne.»
Og han skal udsende sine Engle med stærktlydende Basun, og de skulle samle hans udvalgte fra de fire Vinde, fra den ene Ende af Himmelen til den anden.
32 «Belesi mit jewro dano itsh wotowe, b jaabwots s'uup kisho de botuuworonat b maarwotswere bo átor, manoor k'aawo b́t'intsok'o danfte.
Men lærer Lignelsen af Figentræet: Når dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.
33 Mank'owere jaman it bek'or ashna'o b́weyi aawo b́karntsok'o dande'ere.
Således skulle også I, når I se alt dette, skønne, at han er nær for Døren.
34 Arikoniye itsh tkeewiri, jaman b́ wotefetsosh and dúri s'oot' jaman besheratse.
Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend alle disse Ting ere skete.
35 Daronat datson beshitke, ti aap'tsonmó besheratse.»
Himmelen og Jorden skulle forgå, men mine Ord skulle ingenlunde forgå.
36 «Aawman jangonat sa'atmanmó nihoniyere okoon k'osho daritsi melakiwotsi wotiyalor, naayonu b́wotiyal, konúwor dantso aaliye.
Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Himmelens Engle, heller ikke Sønnen, men kun Faderen alene.
37 Noh dúri wottsi naaro, ashna'o b́woorowere mank'o wotitwe.
Og ligesom Noas dage vare, således skal Menneskesønnens Tilkommelse være.
38 Mandúr, t'afits aatsoniyere shino Noh markabuts b́kindfetsosh, ashuwots mafetst, boúshfetst, máátsono dek'ifetsit de'ifetsntni botesh.
Thi ligesom de i Dagene før Syndfloden åde og drak, toge til Ægte og bortgiftede, indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken,
39 T'afits aatso waat jametso fok b́dek'fetsosh datso danatsno b́tesh, ashna'o woonúwere arikon mank'oye b́wotiti.
og ikke agtede det, førend Syndfloden kom og tog dem alle bort, således skal også Menneskesønnens Tilkommelse være.
40 Manoor git ashuwots goshoke towaar finitúno. Iko k'aaú dek'etwe iko oritwe.
Da skulle to Mænd være på Marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage.
41 Mááts gitwots towaar dio di'itno, ikú k'aaú dek'etwe, ikú ooritwaniye.
To Kvinder skulle male på Kværnen; den ene tages med, og den anden lades tilbage.
42 Eshe it doonz egoots b́weetuwok'o it danawotse kup'de korere.
Våger derfor, thi I vide ikke, på hvilken Dag eders Herre kommer.
43 Ernmó han dande'ere, moo doonz t'úwotse aawk'o sa'aton úmp'etso b́ weetwok'o b́ danink'ere, tuur kordek'ank'e b́teshi, b́ moonúwere b́ ishetwok'o k'ayk'rerawnk'e b́teshi.
Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste. i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vågede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.
44 Mank'o Ashna'o it gawraw sa'aton b́weetwotse k'ande'er beewere.
Derfor vorder også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.
45 «B́ maa ashuwotssh bo misho balon b́ imetwok'o, b́doonz b́meytsi ashuwotsats b́ naashitwo amanetsonat s'ek guutso kone?
Hvem er så den tro og forstandige Tjener, som hans Herre har sat over sit Tyende til at give dem deres Mad i rette Tid?
46 B́ doonz b́waafere mank'o b́ finefere b́daatsit guutso deereke.
Salig er den Tjener, hvem hans Herre, når han kommer, finder handlende således.
47 Arikoniye itsh tietri, guutsman b́detsts dets jamatse naashini b́k'ritiye.
Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.
48 Morrgond guuts manmó, ‹T doonz waraniyere ja'itwee› err gawr
Men dersom den onde Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tøver,
49 bínton finiru b́tohuwotsi jot'o b́ tuwiyal mashtswotsntonwere maar b́ úshetka wotiyal,
og så begynder at slå sine Medtjenere og spiser og drikker med Drankerne,
50 Guuts man doonz b́ gawraw aawonat b́danaw sa'atone b́ weeti,
da skal den Tjeners Herre komme på den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved,
51 Guutsman doonz guutso tooko kawlni b́k'riti, b́ hit'onúwere git alberetswotsntone b́ woshiti, manoor eeponat gash k'ashone wotiti.»
og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med Hyklerne; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.
