Matiwos Dooshishiyo 11
1 Iyesus tzazihanotsi b́ danif tatse gitwotssh b́ imihakon manoki beyok man k'azk'rat bíyok karnts kitwotsitse nabonat daniyosh bíami.
Og det skete, da Jesus var færdig med at give sine tolv Disciple Befaling, gik han videre derfra for at lære og prædike i deres Byer.
2 Gupfo Yohans tipi mootse b́ befere, Krstos fino b́shishtsotse b́ danif k'atswotsi woshat,
Men da Johannes hørte i Fængselet om Kristi Gerninger, sendte han Bud med sine Disciple og lod ham sige:
3 «Weetwe eteetso neenemó? K'osho koronó?» err Iyesusi bo aatitwok'o b́woshi.
"Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?"
4 Iyesuswere hank'o ett boosh bíaaniy, «Amr it bek'tsonat it shishts jamo Yohanssh keewwere.
Og Jesus svarede og sagde til dem: "Går hen, og forkynder Johannes de Ting, som I høre og se:
5 Hambe! dogwots bek'irunee, shokltswots káwdek't sha'irune, een shodetswots s'ayinirune, waazdoogwots shishirune, k'irtswots tuwirune, t'owwtssh doo shishiyo nabeyirwee,
blinde se, og lamme gå, spedalske renses, og døve høre, og døde stå op, og Evangeliet forkyndes for fattige;
6 T jangosh t'arat'arerawo deereke.»
og salig er den, som ikke forarges på mig."
7 Yohans woshtswots bo amiyakon, Iyesus Yohans jango hank'o ett ashuwotssh keewo dek't b́tuu, «Aab eeg s'iiloshe woorwomants keshat it weyi? Jongi giwshirw elto s'iilisheya?
Men da disse gik bort, begyndte Jesus at sige til Skarerne om Johannes: "Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?
8 Andoor eeg bek'ishe kesh itweyi? Sheeng tah tahdek'ts asho s'iilisheya? Sheeng tah tahtswotsiyere naash naashi mootsne bo fa'oni.
Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som bære bløde Klæder, ere i Kongernes Huse.
9 Eshe, eegoshe it keshi? Nebiyo bek'isheya? Ee, dab nebiyiwoniyere ayidek't bogo bek'ishe etirwe itsha.
Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet.
10 Bíye ‹Hambe, n shin shinatse sha'arr, n weerindo k'anitwo t woshtso n shinats woshitwe› ett guut'etsok'one.
Thi han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.
11 Arikon itsh etirwe, máátswots boshuuts ashotse gupfo Yohansiyere bogo tuuratse, ernmó dari mengstotse ayidek't muk'efo bíyere bogfe.
Sandelig, siger jeg eder, iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større fremstået end Johannes Døberen; men den mindste i Himmeriges Rige er større end han.
12 Gupfo Yohans dúúrtson tuut hambetsish b́borfetso dari mengstu ayidek'atniye biingifniyeyiri, kup'shde maak'oritwotsmó bin daatsitune.
Men fra Johannes Døberens Dage indtil nu tages Himmeriges Rige med Vold, og Voldsmænd rive det til sig.
13 «Nebiyi jamwots boimts danonat Muse kishatse imets nemo gupfo Yohansok b́borfetso bek'on keewrnee.
Thi alle Profeterne og Loven have profeteret indtil Johannes.
14 Eshe bo bokeewtso dek'osh ekitute wotiyal, weetwe eteetso Eliyas hambe, bíhe Yohansiye.
Og dersom I ville tage imod det: Han er Elias, som skal komme.
15 K'ebet waaz detstso k'ewe!
Den, som har Øren at høre med, han høre!
16 «Ernmó dúranatsi ashuwotsi egontoniya arede t s'ileti k'úúna? Shiratse bedek't botohwotsi s'eegfetst,
Men hvem skal jeg ligne denne Slægt ved? Den ligner Børn, som sidde på Torvene og råbe til de andre og sige:
17 ‹Turaro itsh fugronee duuwatste! no jawernowere epo k'azrtee!› etiru nana'úwotsiye boariyee.
Vi blæste på Fløjte for eder, og I dansede ikke; vi sang Klagesange, og I jamrede ikke.
18 Mank'o gupfo Yohans b́woor mááyo b́marwonat woyini bíro b́úyawo b́waare, ‹Hanwo Fo'erawoniye bíatsotse fa'oni!› bísh boeti.
Thi Johannes kom, som hverken spiste eller drak, og de sige: Han er besat.
19 Ash na'o ando mafetst, úshfetst b́waare, ‹Hanwo! jaaletsonat weyini ushkee, t'ilsh ko'ifuuwotsnat morretswots kod'i ashe!› boeti. Wotowa bako dani telefu arik bwoto b́danet b finone.»
Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og de sige: Se, en Frådser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven! Dog, Visdommen er retfærdiggjort ved sine Børn."
20 Manats dabt Iyesus k'osh kitwotsiyere bogo ay adits keewwotsi b́ fints kitwots, naandrone boerawotse hank'o ett wok'aso dek't b́tuwi,
Da begyndte han at skamme de Byer ud, i hvilke hans fleste kraftige Gerninger vare gjorte, fordi de ikke havde omvendt sig:
21 «Indowe neesha Korazine! Indowe neesha Betesayide! ititse k'aleets aditswots, T'irositsnat Sidon kitwotsitse k'alere wotink'ere manoke beyat teshts ashuwots shiyani taho tahde'er tulo boats buh de'er yoots naandrone etank'ne b́teshi!
"Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig i Sæk og Aske.
22 Mansh eshe angshi aawots, itiyere T'irosnat Sidonitse teshtswotsko fayo ketitwe etirwe.
Men jeg siger eder: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på Dommens Dag end eder.
23 Neewere K'frnahome!, darots n borfetso dambaan tuwo geefiya? Si'olits oot'etune! n gitsotse k'aleets aditsanotsi, Sidonitse k'alere wotink'ere kitman b t'afrawon hambetsish beyank'aniye bteshi! (Hadēs g86)
Og du, Kapernaum! som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Dødsriget; thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i dig, vare skete i Sodoma, da var den bleven stående indtil denne Dag. (Hadēs g86)
24 Ari keewhanatse tuutsone neesh tkeewiri, angshi aawots Sedomi fayet fayo neen fayetwoniyere ketefee!»
Men jeg siger eder: Det skal gå Sodomas Land tåleligere på Dommens Dag end dig."
25 Manoor Iyesus hank'owa bíet «Daronat datsonsh doonzo nihono! keewan dantswotsnat t'iwintsitwotssh aatsat danawwotssh n kitstsotse neen udere,
På den Tid udbrød Jesus og sagde: "Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige.
26 Ee! nihono! han k'alo n shuno wotere.
Ja, Fader! thi således skete det, som var velbehageligt for dig.
27 Tnih jamkeewo taash imre, nihoniyere okoon naayo dantso konwor aaliye. Mank'o naayo niyere okoon niho dantso konwor aaliye, naayo b́kitsiyalabako konúwor niho dano falratse.
Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender Sønnen uden Faderen, og ingen kender Faderen uden Sønnen, og den, for hvem Sønnen vil åbenbare ham.
28 «It angifinon maawtswotso! kuronweree itats b́mangts jamwots t maants woore! taawere kashdek'o itsh imetwe.
Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile.
29 T k'ambariyo itats kurde'eree, tiatsnowere s'iilr dande'ere, taa dingatonat ttooko dashan detsk taane, it kashush kashdek'o daatsitute.
Tager mit Åg på eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; så skulle I finde Hvile for eders Sjæle.
30 T k'ambaryonúwere kic'iratse, t kuronweree ketee.»
Thi mit Åg er gavnligt, og min Byrde er let."
