Luk'as Dooshishiyo 2
1 Man dúr Rom dats jami shirotse keeweyat beyiru ash jamwots bo taawetwok'o Rom nugúso Awugst'os bí azazi.
Men det skete i de Dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
2 Shints ash taawman taawewor Soriyi dats keewirwo K'ereniwosi b́tesh.
(Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien.)
3 Mansh asho ik ikon b́shútso guut'eyish b́ shuwets dats datsomand bo amfera boteshi.
Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
4 Yosefwere b́ shuwewon Dawit naar b́teshtsotse Gelil datsatse fa'a Nazret kitutse tuut Yihud datsatse fa'a Dawit kitu Betelihem maants bíami,
Og ogsaa Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,
5 Guut'ewosh bíamu mac'at teshtsu b́wid'tsu Mariyamntona b́ tesh.
for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.
6 Betelihem kitutse bobefere Mariyam shuwi aawo bodb́wtsi.
Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.
7 Manoknowere b k'aab́ na'o shuuk'rat bín eret tahon kaapbk'ri, ibi k'eefoke k'ewoko daatso bok'aztsotse minz kas'otse minzwots eeg eeg bomaf marats k'eez b́k'ri.
Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
8 Manoknowere, t'ú gizi s'een kotfetst sisatse k'eyiru giz jinfwots fa'ano bo tesh.
Og der var Hyrder i den samme Egn, som laa ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
9 Mann, doonzo melakiyo boats be'eb́wtsi, Doonzo mangi shááno bogúúratse c'eesh b́k'ri, boowere ayidek'at shatbowtsi,
Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede saare.
10 Melakiwonmó hank'owa boosh bíet «Shat k'ayere! ash jamosh geneúi een wotitwo keewi sheengo itsh dek'at waare,
Og Engelen sagde til dem: „Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.
11 Hamb! Hambetse Dawit kituts kashitso itsh shuwere, bíwere doonzo Krestosiye.
Thi eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.
12 Haniye itsh milikit wotitwe, bín na'a erii tahotse kaapk'rets na'o gizwots kas'otse gizo eeg eeg maaf maratse b́ k'eefere daatsitute.»
Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.”
13 Dingaton darotsi melaki ayuwots, melkimanton ikwotat be'e bowutsi, Ik'ono údfetst́,
Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
14 «Darotse Ik'osh mango wotowe! Datsno Ik'o b́shunts ash jamwotssh jeeno wotowe!» bo etfera botesh.
„Ære være Gud i det højeste! og Fred paa Jorden! i Mennesker Velbehag!”
15 Melakiyo boatse k'aleyat daromaants k'az bokeshiyakon giz jinirwots bo atsatseyo «Beré Betelihem maants amone, and wottsonat Ik'o noosh bek'sht b́kitsts keewo s'iilone» bo et.
Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: „Lader os dog gaa til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os.”
16 Kááron amt Marymnat Yosefn daats bodek'i, na'i marmat'onwere gizi kas'otse gizwots bítse eeg eeg maaf maratse b́ k'eefere bobek'i.
Og de skyndte sig og kom og fandt baade Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.
17 Na'i marmat'onowere bobek'iyakon b́ jango Ik'i melakiyo boosh b́ keewtso keewo dek botuwi.
Men da de saa det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.
18 Keewman shishits jamwots giz jinfwots boosh bokeewts keewatse tuutson bo adi.
Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.
19 Maryammó, keew jaman b nibots detsdek'atni b asaabefo btesh.
Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
20 Giz jinirumanotsu, jam keewo melakiyo boosh b́ ettsok'o wotat bí eree bobek'tsonat boshishtsosh, Ik'o mangifetst bín údfetst, bo beyok k'az bo aani.
Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, saaledes som der var talt til dem.
21 Shimt aawo b́beshihakon na'o gof damiyoke, b́ shúútso «Iyesusi» ett s'egee. Hanwere b́ maac'eeftse shino melakiyo b́kishts shútsoni b́tesh.
Og da otte Dage vare fuldkommede, saa han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
22 Nemok'on, s'ayintsi teri aawo bodb́wts, mann Maryamnat Yosefn na'i marmat'o doonzo shinats t'intsosh Iyerusalem maants dek't bo ami.
Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
23 Han bok'alwere doonzo kitsts nemok'on «Nungush na'a wotts k'aab́ jamo doonzosh, galdek' imeke b́ wotiti» eteets tzaziyok'on guut'etsone.
som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
24 Mank'o doonzo nemon «Git kurkundwotsi wee git eejiyi nana'uwotsi woshosh t'intso geyife» eteets alo fa'e b́tesh.
og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
25 Manoor Iyerusalemitse Sm'oni eteef ash iko fa'e b́tesh, bíwere b́kasho Ik'osh imk kááw asha b́ teshi, Isra'elsh weet kashiyono b́ kotiri b́ tesh. S'ayin Shayironwere bí atsatsa b́ tesh.
Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligaand var over ham.
26 Bí doonzo mesihiyo b́be'aawo b́ k'irrawok'o S'ayin shayiro shaani dek't kitsre b́ tesh.
Og det var varslet ham af den Helligaand, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.
27 Manots aawots S'ayin shayiro b́gitsotse bín b́tuuzre Ik'i moo maants bíami, Yosefnat Mariyamwere bo nemok'on danetso na'osh finosh na'o dek't Ik' moots bo kindor
Og han kom af Aandens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,
28 Sim'on na'i marmat'o k'a'údek't erdekt, Ik'o údefetst hank'o bíet,
da tog han det paa sine Arme og priste Gud og sagde:
29 «Doonzono! hamb, jangiyat taash nimtso s'eenwtsere, Eshe haniye hakon taan nguutso jeenon k'aaúde'e.
„Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
30 N kashiyo ti aawon bek're,
Thi mine Øjne have set din Frelse,
31 Bíwere ash jami shinatse nk'anitsoniye,
som du beredte for alle Folkeslagenes Aasyn,
32 Bíwere Ik' ash woteraw ashuwotssh aro kish kitsit shaano wotitwe, N ashuwotssh Isra'elsh mango wottsoniye.»
et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel.”
33 Yosefnat Mariyamnowere na'o jangosh keewets jamatse tuutson ada boadfoni.
Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
34 Sim'on boon b́deeriyhakon bítsnor na'i marmat'o ind Mariyamsh hank'owa bí et, «Hambe! na'i marmat'an Isra'elitse ayuwotssh t'afosh, ayuwotssh kashi jango wotitwe, bíwere ayuwots b́keewo k'ew dek'o bok'azetwoniye milikit wotitwe.
Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: „Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,
35 Mannowere aywots nibotse fa'a aashts asaabiyo keer be'etwe, nnibonowere shiyani shiko kap'de beshitwe.»
(ja, ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge!) for at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares.”
36 Mank'o manoor Aser naar wotts Fanue'l ní Hanayi eteetsu bek'etsu fa'a b tesh. Ayi dekat gawerwtsk máátsi b tesh, b kenihnton shawat nato b beyihako keniho k'irb́wtsi,
Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand
37 Maniyehakon b nato habi gitonat awd nato b́ wotefetsosh Ik' mootse b orerawon s'oomiyon, Ik' k'onon, aawonat t'úwon Ik'osha bfinefera b tesh.
og var nu en Enke ved fire og firsindstyve Aar, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
38 Manoor biwere waat́ doonzo údo dek'btwi, na'i marmat'o jangosho Iyerusalem bín kashosh jangat kotirú jamwotssh bkeewufo.
Og hun traadte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
39 Doonzo nemotse finef jamo fin bok'rihakon Gelil datsatse daatseyiru bo beyiru bo kitu Nazret maants k'az bo aani.
Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
40 Na'i marmat'onwere eenono eenfetst kup'efere bí ami, danonowere s'eenḱ wotb́wtsi, Ik'i s'atonwere bíntoni b́tesh.
Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom; og Guds Naade var over det.
41 Yosefnat Mariyamn worwot worwoton fazigi baaliyi aawor Iyerusalem maantsan bo amfo bo tesh.
Og hans Forældre droge hvert Aar op til Jerusalem paa Paaskehøjtiden.
42 Iyesus tatse git nat wotbwtstsok'on bo nemok'on baaliman mangiyosh bo ami.
Og da han var bleven tolv Aar gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane
43 Baaliyono ish bobazihakon bo bomoo maants bo aanor Iyesus Iyerusalemits oorb́wts, Yosefnat Mariyamnmó manoke b́ ooro danatsno botesh.
og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.
44 Weratse sha'irwotsnton towat bí amiruwok'o boosh bí arere, ik aawjini sha'o sha'eron bo jini, maniye il bojag jamoknat bodants ash jamoke geyo dek' botuu.
Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.
45 Ernmó daatso bo maawutsotse geefere Iyerusalem maants bo aani.
Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
46 Keez aawoniye okoon Ik' mootse daatsbodeki, manokno aaydekt dantswots dagotse bedek't bo keewirwo k'ebfetst bosho aato b́t'intsfera b́ tesh.
Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og baade hørte paa dem og adspurgte dem.
47 B́ keew k'ebts jamwots b́ t'iwintsirwok'onat boosh bíanirwok'o bek't bo adifera bo tesh.
Men alle, som hørte ham, undrede sig saare over hans Forstand og Svar.
48 Yosefnat Mariyam bín Ik' mootse bobek'tsok'on ada bo adi, manoor indu, «Tnaayo eegishe hank'o taan nk'ali? N nihnat taan kic'at neen no geefera noteshi» bi et.
Og da de saa ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham: „Barn! hvorfor gjorde du saaledes imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte.”
49 Iyesuswere «Eegoshe taan it geyi? taa t nih mootse woto taash b́ geyitwok'o danatsteya?» bí eti.
Og han sagde til dem: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?”
50 Boomó bí b́ keewtsman t'iwintsratsno.
Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
51 Maniye il Iyesus Nazret maants bonton bíami, booshowere alya bí alefoni, b́ indwere keew jaman b nibotsa b detsfo.
Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig. Og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
52 Iyesus Ik'onat ash shinatse shuneek wotat, dan teleefonat need'on eenfere bí amfo.
Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og Yndest hos Gud og Mennesker.
