Yohans Dooshishiyo 8
1 Maniyeokoon Iyesus Debrezyit guro maants bíami.
Men Jesus gik til Oliebjerget.
2 Yaatśguurok'on Ik' moo maants aanat b́waa, ash jamonwere b́ maants bo weyi, bíwere bedek't boon b́ danifere b́ teshi.
og årle om Morgenen kom han igen i Helligdommen, og hele Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem.
3 Nemo danifuwotsnat ferisawino eteefuwots widoke detsets máátsu dek' waat ash ashi dagots ned'ibok'iri.
Men de skriftkloge og Farisæerne føre en Kvinde til ham, greben i Hor, og stille hende frem i Midten.
4 Iyesusshowere hank'o boeti, «Danifino, hamb máátsani widoke detserane,
Og de sige til ham: "Mester! denne Kvinde er greben i Hor på fersk Gerning.
5 Hank'o máátsu shutson togeyar b k'iritwok'owa Muse no nemotse b́ beezi, nemo b jangosh aawk'owe nieteti?»
Men Moses bød os i Loven, at sådanne skulle stenes; hvad siger nu du?"
6 Man bo etirwe bíatse bín s'amiyosh betsit keewo bodaatsitwok'o geyatni botesh, Iyesusmo dashan túmt b́ jabon datsats guut'o dek' b́ tuwi.
Men dette sagde de for at friste ham, for at de kunde have noget at anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og skrev med Fingeren på Jorden.
7 Anani bo aatre dambaan jobk' et kawdek't, «Ititse morr deshawo shini shútso k'aaú de biats shawu'e!» boosh bíet.
Men da de bleve ved at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: "Den iblandt eder, som er uden Synd, kaste først Stenen på hende!"
8 Maniyere hak aaniy tuumt datsats b́ guut'i.
Og han bøjede sig atter ned og skrev på Jorden.
9 Bowere man boshishtsok'on enaashatse dek't b́ tuutso jametswots ik ikon manoke k'az boami, mansh Iyesus taalotse need'at teshts máátsu s'uznton bíaal oorbgutsi.
Men da de hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, fra de ældste til de yngste, og Jesus blev alene tilbage med Kvinden, som stod der i Midten.
10 Maniyere okoon Iyesus dambaan kawdek't, «Máátsune neena! neen s'aamirwots aabno? Niats angshitso konwor aalneya?» bíet.
Men da Jesus rettede sig op og ingen så uden Kvinden, sagde han til hende: "Kvinde! hvor ere de henne? Var der ingen, som fordømte dig?,"
11 Biwere «Doonzono! konwor aaliye» bi eti. Iyesuswere «Taawor niats angshratse, amee gitlo morro fink'aye» bíet.
Men hun sagde: "Herre! ingen." Da sagde Jesus: "Heller ikke jeg fordømmer dig; gå bort, og synd ikke mere!"
12 Aaninwere Iyesus «Taa datsush sháán taane, tshuuts sha'itwo bí kashosh wotit shááano daatsitwe, t'alwotsnowere anaaneratse» ett boosh b́keewi.
Jesus talte da atter til dem og sagde: "Jeg er Verdens Lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys."
13 Ferisawno etfwots «Nee n took jangoshe n gawiriye, n gawonwere arikaliye» boet.
Da sagde Farisæerne til ham: "Du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt."
14 Iyesuswere hank'o ett boosh bíaaniy, «Dab taa t took jangosha tkeewiri b́wotiyalor taa ewuke t waatsok'o, aawok timiruwok'o t dantsotse t gawts gawo arikee, itmó aawoke t waatsok'onat aawok tiamirwok'o danatste.
Jesus svarede og sagde til dem: "Om jeg end vidner om mig selv. er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og hvor jeg går hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor jeg går hen.
15 It ash etok'one it angshiri, taamó konatsor angshratse.
I dømme efter Kødet; jeg dømmer ingen.
16 Dab tiangshiyalor taan woshtso niho taanton b́ wottsotsnat taa tial tiangshrawotse tiangsho arikee,
Men om jeg også dømmer, er min Dom sand; thi det er ikke mig alene, men mig og Faderen, han, som sendte mig.
17 Git ashuwots gawuts gawo arik b́ wottsok'o it nemotse guut'ere.
Men også i eders Lov er der skrevet, at to Menneskers Vidnesbyrd er sandt.
18 Mansh taa tjangosh gawituwe, taan woshts Nihonuwere t jangosh gawituwe.»
Jeg er den, der vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig, vidner om mig."
19 Manoor bo «N nih ewuke b́fa'oni?» ett bo aati. Iyesuswere «Taan wotowa t nihi wotowa danatste, taan it danink'e t nihino danank'te b́teshi» ett boosh bíaani.
Derfor sagde de til ham: "Hvor er din Fader?" Jesus svarede: "I kende hverken mig eller min Fader; dersom I kendte mig, kendte I også min Fader."
20 Iyesus keewan b́ keewu Ik' mootse giz dek'eyiru sat'ni ganoke bedek't b́ daniyora. B́wotiyalor b́ gizewo b́ borafa'otse konuwor bín deshatse.
Disse Ord talte Jesus ved Tempelblokken, da han lærte i Helligdommen; og ingen greb ham, fordi hans Time endnu ikke var kommen.
21 Anyinuwere Iyesus hank'o boosh bíet, «Taawere ametuwe, itwere taan geyitute, ernmó it morrontona it k'iriti bako taa tiamiruwok it wosh falratste.»
Da sagde han atter til dem: "Jeg går bort, og I skulle lede efter mig, og I skulle dø i eders Synd; hvor jeg går hen, kunne I ikke komme."
22 Ayhudi naashuwotswere « ‹Taa tiametwok it woo falratste› bíetir b́ tooko úd'ishek'una?» boats atsewo boeti.
Da sagde Jøderne: "Mon han vil slå sig selv ihjel, siden han siger: Hvor jeg går hen, kunne I ikke komme?"
23 Manats dabt Iyesus hank'o boosh bíet, «It daashik itne, taa dambik taane, it datsanatsik itne taamó datsanatsik taanaliye,
Og han sagde til dem: "I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden.
24 Taa Bín twottsok'o amano it k'azal it morronton it k'iritwotse it morrontoniye it k'iriti tietiye manshe.»
Derfor har jeg sagt eder, at I skulle dø i eders Synder; thi dersom I ikke tro, at det er mig, skulle I dø i eders Synder."
25 Bowere «Nee konene?» boet. Iyesuswere boosh hank'o bíet, «Shintson tuzdek'at itsh t keewtsok'on taane,
De sagde da til ham: "Hvem er du?" Og Jesus sagde til dem: "Just det, som jeg siger eder.
26 It jangosh t keewitwonat tiangshitwo ay keewo detsfe, s'uznmó taan woshtso ari keewetske, taawor datsush t keewitwo bíyoke t shishtsoniye.»
Jeg har meget at tale og dømme om eder; men den, som sendte mig, er sanddru, og hvad jeg har hørt af ham, det taler jeg til Verden."
27 Bí niho jango b́ keewtsok'o boosh galeratse b́ tesh.
De forstode ikke, at han talte til dem om Faderen.
28 Mannsh Iyesus boosh hank'o bíeti, «Ash na'o dambaan tuuzde'er it jitor taa bín t wottsok'o danetute, mank'o niho taash b́danitso t keewirwok'oni bako tialmec'ron eegor t k'alrawok'o manoor t'iwintsitute.
Da sagde Jesus til dem: "Når I få ophøjet Menneskesønnen, da skulle I kende, at det er mig, og at jeg gør intet af mig selv; men som min Fader har lært mig, således taler jeg.
29 Taan woshtso taantoniye, aaw aawon t k'aliruwo bín geneushit keew b́wottsotse ti'ali k'azk'reratsee.»
Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, fordi jeg; gør altid det, som er ham til Behag."
30 Iyesus man b́keeutsok'on ay ashuwots bín boamani.
Da han talte dette, troede mange på ham.
31 Iyesus bín amants ayhudiwotssh hankowa bíet, «It t aap'o korede bín it beyal arikon t danifuwotsi wotitute,
Jesus sagde da til de Jøder, som vare komne til Tro på ham: "Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple,
32 Aronowere danetute, aronuwere iti s'ayino kishitwe.»
og I skulle erkende Sandheden, og Sandheden skal frigøre eder."
33 Boomó «Noo Abraham naar noone, b́ jamon konshor guuts wot danaknone, eshe nee ‹Nas'o keshetute› noosh nietir aawuk'oneya?» bo et.
De svarede ham: "Vi ere Abrahams Sæd og have aldrig været nogens Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?"
34 Iyesuswere hank'o ett boosh bíaaniy, «Arikon arikoniye itsh tietiri, morr finiru jamo morri guutse,
Jesus svarede dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver den, som gør Synden, er Syndens Træl.
Men Trællen bliver ikke i Huset til evig Tid, Sønnen bliver der til evig Tid. (aiōn g165)
36 Mansh naayo nas'o iti b́ kishyal arikon nas'o wotitute.
Dersom da Sønnen får frigjort eder, skulle I være virkelig frie.
37 Abraham naar it wottsok'o taa danfee, ernmó t keewo it de'awotse taan úd'osh it geyiri.
Jeg ved, at I ere Abrahams Sæd; men I søge at slå mig ihjel, fordi min Tale ikke finder Rum hos eder.
38 Taa t nihoke t bek'tsoniye tkeewiri, itmó it nihoke it shishtsoniye it k'aliri.»
Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; så gøre også I det, som I have hørt af eders Fader."
39 Bowere «Nonih Abrahamiye» ett boaaniy. Iyesuswere boosh hank'o bíeti, «Abraham nana'uwotsi it wotink'ere Abraham finoniye it finyank'oni,
De svarede og sagde til ham: "Vor Fader er Abraham." Jesus sagde til dem: "Dersom I vare Abrahams Børn, gjorde I Abrahams Gerninger.
40 Taaamó Ik'oke t shishts arikoniye itsh tkeewi, itmó taan úd'oshe it geyiri, Abraham mank'o k'alratse.
Men nu søge I at slå mig ihjel, et Menneske, der har sagt eder Sandheden, som jeg har hørt af Gud; dette gjorde Abraham ikke.
41 Eshe it itfiniriye it nih finoniye.» Bowere «Widon shuwets dik'al noanaliye, ik nihe nodetsi bíwere Ik'oniye» bo et.
I gøre eders Faders Gerninger." De sagde til ham: "Vi ere ikke avlede i Hor; vi have een Fader, Gud."
42 Iyesuswere hank'o boosh bíeti, «Ik'o it nihi b́wotink'ermó taan shunank'te b́ teshi, taa hanok t weyiye Ik'okne, taan woshtso bína bako taa ttookon waratse.
Jesus sagde til dem: "Dersom Gud var eders Fader, da elskede I mig; thi jeg er udgået og kommen fra Gud; thi jeg er heller ikke kommen af mig selv, men han har udsendt mig.
43 Eegoshe t keewo itsh gaalo bk'azi? T aap' shisho it maawutsoshe.
Hvorfor forstå I ikke min Tale? fordi I ikke kunne høre mit Ord.
44 It itnih Diyablos nana'uwots itne, it it shuniye it nih teuniruwo k'aloshe, bi shintson dek't b́tuutso kash úd'ke, arikeewo bíyoke bíaaltsotse arikeewonton b́ jamon gonkeyo deshatse, bí kootetskonat koot jami nih b́wottsotse koto b́keewor b́ tookotse kishdek'tni b́keewiri.
I ere af den Fader Djævelen, og eders Faders Begæringer ville I gøre. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han står ikke i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Når han taler Løgn, taler han af sit eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader.
45 Taayere ariko tkeewirwosh taan amaneratste,
Men mig tro I ikke, fordi jeg siger Sandheden.
46 Aab ititse ‹Morretsk neene› etetuwo kone? Arika t keewiri wotiyal bere, eegoshe taan amano it k'azi?
Hvem af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Siger jeg Sandhed, hvorfor tro I mig da ikke?
47 Ik'okik wottso Ik'i aap'e b́ shishfoni, eshe it Ik'i aap'o shisho it k'azir Ik'okik woto it k'aztsoshe.»
Den, som er af Gud, hører Guds Ord; derfor høre I ikke, fordi I ere ikke af Gud."
48 Ayhudiwots, «Neehe Samrawinene, Fo'erawoniye niatse fa'ee no ettso ar woteratsáá?» boeti.
Jøderne svarede og sagde til ham: "Sige vi ikke med Rette, at du er en Samaritan og er besat?"
49 Iyesuswere hank'o et boosh bianiy, «Taa fo'erawo tiatse aaliye, ernmó t nihiye tmangiyiri, itmó taana it ketiyri.
Jesus svarede: "Jeg er ikke besat, men jeg ærer min Fader, og I vanære mig.
50 Wotowa bako taa t took mango geeratse, t mangi jangosh moshetwonat taash angishitwo k'osho fa'ee.
Men jeg søger ikke min Ære; der er den, som søger den og dømmer.
Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom nogen holder mit Ord, skal han i al Evighed ikke se Døden." (aiōn g165)
52 Ayhudiwots hank'owa bísh boet, «Fo'erawo niatse b́beyiruwok'o and danrone, dab́ Abrahmwor k'irre, nebiyiwotswere k'irrne, nemon ‹T aap'o kordek'etwo b́jamon k'irratse› etfne, (aiōn g165)
Jøderne sagde til ham: "Nu vide vi, at du et besat; Abraham døde og Profeterne, og du siger: Dersom nogen holder mit Ord, han skal i al Evighed ikke smage Døden. (aiōn g165)
53 Eshe nee no nih k'irtso Abrahamiyere bogfiya? nebiyiwots k'irrno, eshe nee n tooko koni woshishe?»
Mon du er større end vor Fader Abraham, som jo døde? også Profeterne døde; hvem gør du dig selv til?"
54 Iyesus hank'o ett bíaaniy, «Taa t tooko t mangiyal t mango k'auntso deshatse taan mangiyituwo t nihiye, bíwere ‹No Ik'oniye› it etirwoni.
Jesus svarede: "Dersom jeg ærer mig selv, er min Ære intet; det er min Fader, som ærer mig, han, om hvem I sige, at han er eders Gud.
55 B́ wotiyalor it bín danatste, taamo bín danfee, taa bín danatse tietalmó itkok'o kootetsoniye twoti, taamo bín danfee, b́ aap'onowere kordek'etuwe.
Og I have ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og dersom jeg siger: "Jeg kender ham ikke," da bliver jeg en Løgner ligesom I; men jeg kender ham og holder hans Ord.
56 It nih Abraham ti aawo b́ bek'etwosh gene'owere, bek'tnwere gene'uwere.»
Abraham, eders Fader, frydede sig til at se min Dag, og han så den og glædede sig."
57 Manoor ayhudiwots, «Nee dab balk'ats nato woterafa'ane, eshe aawk'oneya Abrahami bek're nietiri?» bo eti.
Da sagde Jøderne til ham: "Du er endnu ikke halvtredsindstyve År gammel, og du har set Abraham?"
58 Iyesuswere, «Arikon ariko itsh tietiriye, Abrahamiyere shin fa'e.» bíet.
Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, førend Abraham blev til, har jeg været."
59 Mansh ayhudiwots bin togosh shútso k'aa'u bodek'i, Iyesusmó bo aawatse ashwutsat Ik' mootse kesht biam.
Så toge de Sten for at kaste på ham; men Jesus skjulte sig og gik ud af Helligdommen.
