Yohans Dooshishiyo 3
1 Nik'odimosi eteets ash iko fa'e b́tesh, bíewere ferisawino eteef́wts jirwotts Ayhudi naasha b́tesh.
Men der var en Mand af Farisæerne, han hed Nikodemus, en Raadsherre iblandt Jøderne.
2 Ashaan t'úwon Iyesusok waat, «Danifono, Ik'o bínton b́wotiyala bako nee n k'aliru adits keewanotsi k'alosh falituwo konuwor aaliye, manshe nee Ik'oke waats danifo nwottsok'o danfone» bí et.
Denne kom til ham om Natten og sagde til ham: „Rabbi! vi vide, at du er en Lærer kommen fra Gud; thi ingen kan gøre disse Tegn, som du gør, uden Gud er med ham.‟
3 Iyesuswere, «Arikon arikoniye itsh keewirwe, asho aani gitlo shuweratse wotiyal Ik'i mengsto bek'osh falratse» bíet.
Jesus svarede og sagde til ham: „Sandelig, sandelig, siger jeg dig, uden nogen bliver født paany, kan han ikke se Guds Rige.‟
4 Nik'odimoswere, «Eshe, asho bí enashiyakon awuk'o k'alrniya b́ shuweti? Gitlo indumac'ots kindrniya shuweyo b́ falitik'úna?» eton bíaati.
Nikodemus siger til ham: „Hvorledes kan et Menneske fødes, naar han er gammel? Mon han kan anden Gang komme ind i sin Moders Liv og fødes?‟
5 Iyesuswere hank'o ett bíaaniy, «Ariko, arikoniye neesh t keewiri, asho Shayronat aatson b́shuweyala bako Ik'i mengstots kindo falratse.
Jesus svarede: „Sandelig, sandelig, siger jeg dig, uden nogen bliver født af Vand og Aand, kan han ikke komme ind i Guds Rige.
6 Meetsatse shuwetso meetse, Shayiron shuwetsonmo Shayire.
Hvad der er født af Kødet, er Kød; og hvad der er født af Aanden, er Aand.
7 Mansha ‹Gitlo shuwewo itsh geyife› neesh tiettsotse adk'aye.
Forundre dig ikke over, at jeg sagde til dig: I maa fødes paany.
8 Jongo b́shuntso mande b́jongefoni, b́ k'arono shishetwone, ernmó aawoke b́weyirwok'onat aawok bíamiruwok'o danatsne, mank'o shayirats shuwets jamo mank'oyiye.»
Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører dens Susen, men du ved ikke, hvorfra den kommer, og hvor den farer hen; saaledes er det med hver den, som er født af Aanden.‟
9 Nik'odimosuwere, «Aawuk'oneya hank'o woto b́faliti?» ett bíaati.
Nikodemus svarede og sagde til ham: „Hvorledes kan dette ske?‟
10 Iyesuswere hank'o ett bísh bíaniyi, «Nee Isra'elsh danifo wotefetsat han danafa'i?
Jesus svarede og sagde til ham: „Er du Israels Lærer og forstaar ikke dette?
11 Ariko arikoniye neesh tietiry, nodantso keewirwone, no bek'tsonowere gawirwone, itmó no gawts gawo de'atste.
Sandelig, sandelig, siger jeg dig, vi tale det, vi vide, og vidne det, vi have set; og I modtage ikke vort Vidnesbyrd.
12 Datsatsi keewo itsh tkeewor amaneratste wotiyal daratsi keewo itsh t keewor aawk'oneya it amaniti?
Naar jeg siger eder de jordiske Ting, og I ikke tro, hvorledes skulle I da tro, naar jeg siger eder de himmelske?
13 Darotse oot'ts ash na'oniye okoon daromaand keshtso konwor aaliye.
Og ingen er faren op til Himmelen, uden han, som for ned fra Himmelen, Menneskesønnen, som er i Himmelen.
14 «Muse worwotse dawunzo dambaan k'aaúdek't b́ jittsok'o mank'o ashna'o dambaan tuuzde'er bín jiito geyife.
Og ligesom Moses ophøjede Slangen i Ørkenen, saaledes bør Menneskesønnen ophøjes,
for at hver den, som tror, skal have et evigt Liv i ham. (aiōnios g166)
16 «Bín amanit jametswots dúre dúri beyo b́ daatsituwok'owa bako b́ t'afrawok'o Ik'o datsu ayidek't b́shuntsotse ik s'uzo b́naayi b́ imi. (aiōnios g166)
Thi saaledes elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbaarne, for at hver den, som tror paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv. (aiōnios g166)
17 Ik'o b́naayi datsats b́ wosh, datso b́naayn b́ kashitwok'owa bako datsuwats b́ angshishaliye.
Thi Gud sendte ikke sin Søn til Verden, for at han skal dømme Verden, men for at Verden skal frelses ved ham.
18 «Bín amantso ats angsheratse, bín amanerawonmó ik s'uz Ik' na'o shútson amano b́ k'aztsosh shinor bíats angshk'reke.
Den, som tror paa ham, dømmes ikke; men den, som ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet paa Guds enbaarne Søns Navn.
19 Angshonúwere haniye, shááno datsats waare, ashuwotsmó bo fino gond b́ wottsotse sháánoniyere t'aluwo boshuni.
Og dette er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene elskede Mørket mere end Lyset; thi deres Gerninger vare onde.
20 Gond fin fints jamo shááno shunaka, b́ gond fino b́be'erawok'o sháánomand warake.
Thi hver den, som øver ondt, hader Lyset og kommer ikke til Lyset, for at hans Gerninger ikke skulle revses.
21 Arik wotts keewo finirúwonmó sháánomanda b́ waafo, shááno maants b́weyiruwere b́o fints keewo Ik'i alok'on b́ wottse sháánatse b́ be'etwok'owa.»
Men den, som gør Sandheden, kommer til Lyset, for at hans Gerninger maa blive aabenbare; thi de ere gjorte i Gud.‟
22 Maniye hakon Iyesus b́ danifwotsnton Yihud datsomand bíami, manoknowere gupfetst bonton muk'i b́ teshi.
Derefter kom Jesus og hans Disciple ud i Judæas Land, og han opholdt sig der med dem og døbte.
23 Manoor Yohanswere aats ayi beyoke Salem ganoke Henoni eteets beyoke b́gupfera b́tesh, ashuwotswere waatni bo gupefo.
Men ogsaa Johannes døbte i Ænon, nær ved Salem, fordi der var meget Vand der; og man kom derhen og lod sig døbe.
24 Manoor Yohans tiperafa'e b́tesh.
Thi Johannes var endnu ikke kastet i Fængsel.
25 Manoor Yohans danifuwotsnat ayhudi iko dagotse nemok'on s'ayini jango moosho tuu b́gutsi.
Da opkom der en Strid imellem Johannes's Disciple og en Jøde om Renselse.
26 Yohans danifuwots Yohans maants t'int «Danifono! andi Yordanosiye bak'etse neenton teshtso, nee b́ jangosh n gawtso, hambe! bíwere gupe b́gupiri, ash jametsutswere b́ maants amirune» boeti.
Og de kom til Johannes og sagde til ham: „Rabbi! han, som var hos dig hinsides Jordan, han, hvem du gav Vidnesbyrd, se, han døber, og alle komme til ham.‟
27 Yohans hank'owa ett bíaaniy, «Ik'o bísh b́ imala bako konwor b́wotiyal asho eegor dek'o falratse,
Johannes svarede og sagde: „Et Menneske kan slet intet tage, uden det er ham givet fra Himmelen.
28 ‹B́ shin shinatsna taan wosheyi bako, taa Krstostanaliye› etaat tkeewtsok'osh it it tookonor gawu itne.
I ere selv mine Vidner paa, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus, men jeg er udsendt foran ham.
29 Guyu mootse detsts ashoniye guyee, ernmó guuyo mashiye guuyo ganoke ned'deniye bín b́k'ebetiye, b́ k'aaro shishono gene'úwitwe, manshe t gene'oniye haniye, bíwere and s'eengutserere.
Den, som har Bruden, er Brudgom; men Brudgommens Ven, som staar og hører paa ham, glæder sig meget over Brudgommens Røst. Saa er da denne min Glæde bleven fuldkommen.
30 Bí dambaan dambaan eto bísh geyife, taamo dashan dashan eto taash geyife.»
Han bør vokse, men jeg forringes.
31 Dambe weetwo jametsoniyere boge, daatse wottso datsike, b́ keewirwonwere dastatsi keewe, darotse watso jamoniyere dambe.
Den, som kommer ovenfra, er over alle; den, som er af Jorden, er af Jorden og taler af Jorden; den, som kommer fra Himmelen, er over alle.
32 Bí b́bek'tsonat b́ shishtsone b́gawitiye, errnmó b́ gawuts gawo dek'etwo aaliye.
Og det, som han har set og hørt, vidner han; og ingen modtager hans Vidnesbyrd.
33 B́ gawts gawo dek'etwonmó Ik'o arik b́ wottsok'o daniytwe.
Den, som har modtaget hans Vidnesbyrd, har beseglet, at Gud er sanddru.
34 Ik'o b́ S'ayin shayiro b́ imfo tatsde b́ woterawotse Ik'i woshtso Ik'i aap'o keewitwe.
Thi han, hvem Gud udsendte, taler Guds Ord; Gud giver nemlig ikke Aanden efter Maal.
35 Ik'o niho b́ naayi shunfee, jam keewonowere b́ naaysh kishots imk'rere.
Faderen elsker Sønnen og har givet alle Ting i hans Haand.
