Yohans Dooshishiyo 15
1 «Ariko weyini k'ombo taane, mitwotsi goshtso tnihiye,
„Jeg er det sande Vintræ, og min Fader er Vingaardsmanden.
2 Ti atse fa'o shuu shuraw jabjamwotsi tnih k'ut'de juuk'ritwe, shuu shuwitu jaabo ayide b́shuwitwok'o k'anzde'er s'ayintsitwe.
Hver Gren paa mig, som ikke bærer Frugt, den borttager han, og hver den, som bærer Frugt, renser han, for at den skal bære mere Frugt.
3 Itwere itsh tiaap'ts aap'atse tuutson and s'ayinwots itne.
I ere allerede rene paa Grund af det Ord, som jeg har talt til eder.
4 Taan beewere, taawere itn beetwe, jaabo weyini k'ombats kup'ar beeratse wotiyal biyal shuu shuwo b́falrawok'owa itwoor taan beyo itk'azal shuu shuwo falratste.
Bliver i mig, da bliver ogsaa jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver paa Vintræet, saaledes kunne I ikke heller, uden I blive i mig.
5 «Taa weyini k'ombo taane, itwere jaabwots itne, ti ats deshar beetwonat taawere bín t beetwoniye ay shuwo shuwitwee, eshe ti'aalo eegor k'alo falratste.
Jeg er Vintræet, I ere Grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet intet gøre.
6 Tiats deshar beerawo jaabwots uromaants juwere b́shuk'eti. Mank'o wottso jabwotsi kakude'er taawots juwere bomis'eti.
Om nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Gren og visner; man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brændes.
7 Taan itbeyink'e ti aap'tswotswere ititse bobeyink'ere itgeyiru jamo itk'onor daatsitute.
Dersom I blive i mig, og mine Ord blive i eder, da beder, om hvad som helst I ville, og det skal blive eder til Del.
8 Ay shuwo it shuwink'ere manatse tuutson t nih mangiyank'ee, itwere t danifwotsi it wottsok'o kitsiyank'te.
Derved er min Fader herliggjort, at I bære megen Frugt, og I skulle blive mine Disciple.
9 Niho taan b́shuntsok'o taawere itn shunre, manshe tshunon beewere,
Ligesom Faderen har elsket mig, saa har ogsaa jeg elsket eder; bliver i min Kærlighed!
10 Taa t nih tzaziyo t kottsok'onat b́ shunon t beyirwok'o itwere ti tzaziyo it kotal t shunon beetute.
Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min Kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders Befalinger og bliver i hans Kærlighed.
11 Jaman itsh tkeewiye tgeneeú'wo ititse wotar it geneúwo s'een b́wotishe.
Dette har jeg talt til eder, for at min Glæde kan være i eder, og eders Glæde kan blive fuldkommen.
12 T tzaziyoniye taa iti t shuntsok'o itiwere it atsatseyo it shunetwok'owe.
Dette er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg har elsket eder.
13 Asho b́ kasho b́ mashots shegro beshide imoniyere bogts shuno deshatse.
Større Kærlighed har ingen end denne, at han sætter sit Liv til for sine Venner.
14 Itwere ti imts tzaziyo it s'eentsiyal t mashots itne.
I ere mine Venner, dersom I gøre, hvad jeg befaler eder.
15 Guutso doonzo b́finirwo b́danawotse, haniyere hakon guutswotso eraatse, s'uznmó tnihoke tshishts jamo itsh tkitstsotse t mashotsi etreitsha,
Jeg kalder eder ikke længere Tjenere; thi Tjeneren ved ikke, hvad hans Herre gør; men eder har jeg kaldt Venner; thi alt det, som jeg har hørt af min Fader, har jeg kundgjort eder.
16 Taana iti marat'dek'i bako it taan marat'de'atste, amr ay shuwo itshuwitwok'o, itshuwonwere beetk b́wotitwok'o itn tnaashiy. Manshe niho t shútson it k'onts jamo itsh imetwe.
I have ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt eder og sat eder til, at I skulle gaa hen og bære Frugt, og eders Frugt skal blive ved, for at Faderen skal give eder, hvad som helst I bede ham om i mit Navn.
17 Eshe taa itin tiazazir it atsatsewo it shunetwok'owe.
Dette befaler jeg eder, at I skulle elske hverandre.
18 «Datsan itn b́ shit'al itiyere shino taan b́shit'tsok'o dande'ere.
Naar Verden hader eder, da vider, at den har hadet mig før end eder.
19 Datsank it wotink'ere datsan b́tokk wottswotsi shunak'e b́teshi. Ernmó datsank woto it k'aztsotsnat taa datsanatse iti marat' t dek'tsosh datsan itn shit'etwee.
Vare I af Verden, da vilde Verden elske sit eget; men fordi I ikke ere af Verden, men jeg har valgt eder ud af Verden, derfor hader Verden eder.
20 Guutso doonzoniyre bowatse etaat itsh t keewtso gawwre, taan bogiishitka wotiyal itnowere gishitune, ti aap'o bokotink'e it aap'ono kotetune.
Kommer det Ord i Hu, som jeg har sagt eder: En Tjener er ikke større end sin Herre. Have de forfulgt mig, ville de ogsaa forfølge eder; have de holdt mit Ord, ville de ogsaa holde eders.
21 Taan woshtso bodanawotse t jangosh jaman itats k'alitunee.
Men alt dette ville de gøre imod eder for mit Navns Skyld, fordi de ikke kende den, som sendte mig.
22 Taa waat boosh keewratse wotink'e morro boats woteratse b́teshi, ernmó and bo morrosh weebo deshatsne.
Dersom jeg ikke var kommen og havde talt til dem, havde de ikke Synd; men nu have de ingen Undskyldning for deres Synd.
23 Taan shit'irwo t nihnowere b́ shit'iri,
Den, som hader mig, hader ogsaa min Fader.
24 K'osh ash fineraw fino bo dagotse fino tk'azink'ere morro boosh woteratse b́ teshi, andmó jaman bobek'iyakon taano t nihno shit'rne.
Havde jeg ikke gjort de Gerninger iblandt dem, som ingen anden har gjort, havde de ikke Synd; men nu have de set dem og dog hadet baade mig og min Fader.
25 Hanwere b́ wottso ‹Ik jagalo taan shit'rne› ett nemotse guut'etso b́ s'eenetwok'owe.
Dog, det Ord, som er skrevet i deres Lov, maa opfyldes: De hadede mig uforskyldt.
26 «Ernmó nihoke keshetwonat taawere nihoke itsh twoshitwo itn kup'itwo ari S'ayn shayiro b́ woor bí t jango gawitwe.
Men naar Talsmanden kommer, som jeg skal sende eder fra Faderen, Sandhedens Aand, som udgaar fra Faderen, da skal han vidne om mig.
27 Itwere baltson tuwat taanton it teshtsotse gawitute.
Men ogsaa I skulle vidne; thi I vare med mig fra Begyndelsen.‟
