Woshetswotsi 3
1 Ik aawu P'et'rosnat Yohansn Ik' k'oneef sa'aton aawitsi jed'i sa'aton Ik'moots boami,
Men Peter og Johannes gik op i Helligdommen ved Bedetimen, den niende Time.
2 Manoknowere «Sheenga» err s'eegef fengesh iko fa'e b́tesh, b́shuwertson tuut dúr wottso ash iko ashaashwots aawu aawon de'ewaar manok ger bok'rofo, bí manoke bede'er Ik' moots kindiru ash ashaatse gizo b́ k'onfoni.
Og en Mand, som var lam fra Moders Liv af, blev baaren frem; ham satte de daglig ved den Dør til Helligdommen, som kaldtes den skønne, for at han kunde bede dem, som gik ind i Helligdommen, om Almisse.
3 Ash han P'et'rosnat Yohansn Ik'i moots bokindfere bek't ms'uwatiyo booke b́k'oni.
Da han saa Peter og Johannes, idet de vilde gaa ind i Helligdommen, bad han om at faa en Almisse.
4 Bowere ashman t'iwintsdek't s'iilt boere P'et'ros «Nomaants s'iile!» bí eti.
Da saa Peter tillige med Johannes fast paa ham og sagde: „Se paa os!”
5 Bíwere booke ik jago b́ daatsituwok'o bí arere boon t'iwintsdek't b́ s'iili.
Og han gav Agt paa dem, efterdi han ventede at faa noget af dem.
6 P'et'rosmó «Ambaaronat awntson deshatse, t detstsonmó neesh imetuwe, Nazrettso Iyesus Krstos shúútson tuur sha'owe!» bí et.
Men Peter sagde: „Sølv og Guld ejer jeg ikke, men hvad jeg har, det giver jeg dig: I Jesu Kristi Nazaræerens Navn staa op og gaa!”
7 B́ k'ani kishonowere detsdek't tuuz b́k'ri, Manoor b́ tufonat b́ mak'tsi gimbon kup'b́wutsi.
Og han greb ham ved den højre Haand og rejste ham op.
8 Jobk' ettnuwere need'b́dek'i, Sha'eferowere bonton Ik'i moots b́ kindi, shaawefetst t'oolefetstnuwere Ik'o udi.
Men straks bleve hans Ben og Ankler stærke, og han sprang op og stod og gik omkring og gik med dem ind i Helligdommen, hvor han gik omkring og sprang og lovede Gud.
9 Ash jamonuwere sha'efetst Ik'onowere b́ udefere bobek'i.
Og hele Folket saa ham gaa omkring og love Gud.
10 «Sheeng fengesha» ett s'eegef Ik'i maa fengeshi ganoke bedek't giz k'onfo bí b́ wottsok'o danbok'ri, Bíyatsno wotts keewatse tuutson ayidek't adt dok etbowtsi.
Og de kendte ham som den, der havde siddet ved den skønne Port til Helligdommen for at faa Almisse; og de bleve fulde af Rædsel og Forfærdelse over det, som var timedes ham.
11 Kashts ashman P'et'rosnat Yohansn atse k'aleratse ett detsdek't b́befere ash asho adt «Solomon ananefoka» eteef beyokoke bo maants wos'fere boami.
Medens han nu holdt fast ved Peter og Johannes, løb alt Folket rædselsslaget sammen om dem i den Søjlegang, som kaldes Salomons.
12 P'et'rosuwere ashuwotsi b́ bek'tsok'on boosh hank'owa bíet, Israe'el ashuwotso! Keewanatse tuutson eegoshe it adiri? Noon eegoshe t'iwints dek'at its'iliri? Noo no took kup'on wee noo sheeng fino nofiintsatse tuutson ashaan b́ sha'ituwok'o no k'altsok'o arefa itsha?
Men da Peter saa det, talte han til Folket: „I israelitiske Mænd! Hvorfor undre I eder over dette? eller hvorfor stirre I paa os, som om vi af egen Magt eller Gudfrygtighed havde gjort, at han kan gaa?
13 No nihotsko, Abrahamko, Yisahak'ko, Ya'ak'obko Izar Izewer b́ naayi Iyesusi mangire, ernmó it bín P'ilat'os shinatse beshidek'at it imi, P'ilat'osuwere dab bín fakshk'ro b́ geere geeratsone it eti.
Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore Fædres Gud, har herliggjort sin Tjener Jesus, hvem I prisgave og fornægtede for Pilatus, da han dømte, at han skulde løslades.
14 It S'ayinonat kááwu finetso geeratsone etaat kash údts iko itsh b́bitsetuwok'o it k'oni.
Men I fornægtede den hellige og retfærdige og bade om, at en Morder maatte skænkes eder.
15 Kash imts wottsonowere it úd'i, Ik'onmó k'irotse bín b́ tuuzi, keewansh noo gawu noone.
Men Livets Fyrste sloge I ihjel, hvem Gud oprejste fra de døde, hvorom vi ere Vidner.
16 It bek'iruwonat it dants ashaan kashat b́ kup'iye Iyesus shúútson daatsets imnetiyone, Iyesus shútson bí amantsatse tuutsonowere it únets shinatse s'een wotts jeeno daatsre.
Og i Troen paa hans Navn har hans Navn styrket denne, hvem I se og kende, og Troen, som virkedes ved ham, har givet denne hans Førlighed i Paasyn af eder alle.
17 «Andoor ti eshuwotso! it woor iti jishiruwotskok'o daron it k'altsok'o danfee
Og nu, Brødre! jeg ved, at I handlede i Uvidenhed, ligesom ogsaa eders Raadsherrer.
18 Ik'onmó shinshin b́ nebiyi jametswots noonon ‹Krstos gond bek'o daatso bín geyife› ett bíaap'ts aap'o hank'on b́s'eentsi.
Men Gud har saaledes fuldbyrdet, hvad han forud forkyndte ved alle Profeternes Mund, at hans Salvede skulde lide.
19 Eshe it morro itatse b́ t'afitwok'o naandrone err Doonzo maantsan aanoore.
Derfor fatter et andet Sind og vender om, for at eders Synder maa blive udslettede, for at Vederkvægelsens Tider maa komme fra Herrens Aasyn,
20 Ik'oke it handrit dúro itsh wetuwee, Ik'o shin itsh b́ marat'tso Krstos Iyesusi itsh woshituwe.
og han maa sende den for eder bestemte Kristus, Jesus,
21 Bí darotse b́ teshet Ik'o shin bík S'ayin nebiyiwots noonon b́ keewtsok'on dats jamo bí handrefetsoshee. (aiōn g165)
hvem Himmelen skal modtage indtil alle Tings Genoprettelses Tider, hvorom Gud har talt ved sine hellige Profeters Mund fra de ældste Dage. (aiōn g165)
22 Musewere hank'o etre, ‹Doonzo Izar Izewer taan b́ tuuztsok'on mank'o it eshuwotsitse Nebiyiyo itsh tuuzituwe, bí itsh b́ keewitu jamo k'ewere,
Moses sagde: „En Profet skal Herren eders Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig; ham skulle I høre i alt, hvad han end vil tale til eder.
23 Nebiyiman k'ewawu jamo ashotse k'aleyar b́ jamon t'afituwe.›
Men det skal ske, hver Sjæl, som ikke hører den Profet, skal udryddes af Folket.”
24 Manats dabt Samu'el dúrtson teshts nebiyi jamwots, dúran jango mank'o keewurne.
Men ogsaa alle Profeterne, fra Samuel af og derefter, saa mange som talte, have ogsaa forkyndt disse Dage.
25 It nebiyiwotsi naatetuwots itne, mank'o Ik'o Abrahamsh ‹ash jamwots nnaaron deretúne› ett nonihotsnton b́ kindts taaro naatetuwots itne.
I ere Profeternes Sønner og Sønner af den Pagt, som Gud sluttede med vore Fædre, da han sagde til Abraham: „Og i din Sæd skulle alle Jordens Slægter velsignes.”
26 Mansh Ik'o b́guutso b́ wosh shin shino itshee b́ teshi, man b́ k'aluwere it ik ikon it took gond weeratse aanar it eree iti b́deerishe.»
For eder først har Gud oprejst sin Tjener og sendt ham for at velsigne eder, naar enhver af eder vender om fra sin Ondskab.”
