< Woshetswotsi 18 >

1 Maniyere hakon P'awlos Atenitse tuut K'orontosi bíami,
Derefter forlod Paulus Athen og kom til Korinth.
2 Manoke P'ant'os datsatse shuwek wottso Ak'ili eteetso Ayhudi ash iko b́daatsi, Rom naashi naasho K'elawudiwos Ayhudi jamo Romitse bokeshetuwok'o azazat b́ teshtsotse Ak'il b́ máátsu P'rsk'lntoon It'aaliyitse manoora b́waa, mann P'awlos book amt bonton b́daneyi,
Der traf han en Jøde ved Navn Akvila, født i Pontus, som nylig var kommen fra Italien med sin Hustru Priskilla, fordi Klaudius havde befalet, at alle Jøderne skulde forlade Rom. Til disse gik han.
3 B́fiino ari bokok'o dunkani shipo b́teshtsotse bonton towaat beedek'tn b́fiinefo.
Og efterdi han øvede det samme Haandværk, blev han hos dem og arbejdede; thi de vare Teltmagere af Haandværk.
4 Sanbati aaw aawonowere ayhudiwots Ik' k'oni mootse datseyar mooyr ayhudiwotsnat Grik dats ashuwots keewman bo dek'etwok'o b́wooshfoni.
Men han holdt Samtaler i Synagogen paa hver Sabbat og overbeviste Jøder og Grækere.
5 Silasnat T'imotiwosn Mek'odonitse bowatsok'on P'awlos «Iyesusye Mesihyoniye» eton ayhudiwotssh kup'dek't gawefetst daniyoke bíaawu jamo b́beshifoni b́tesh.
Men da Silas og Timotheus kom ned fra Makedonien, var Paulus helt optagen af at tale og vidnede for Jøderne, at Jesus er Kristus.
6 Ernmó bín k'efat boc'ashor b́ tahatsi k'úndo tebatt «Eshe itats angsheyal it took t'afiyonee! taan bítse aateratse, haniyak Ik' ash woterawwotsok k'ay ametuwe!» bí eti.
Men da de stode imod og spottede, rystede han Støvet af sine Klæder og sagde til dem: „Eders Blod komme over eders Hoved! Jeg er ren; herefter vil jeg gaa til Hedningerne.”
7 Mann boatse k'aleyat Titos Iyost'osi eteets asho mook k'azbiami, ashaan Ik'o Ik'if asha b́tesh, b́moonwere ayhudiwots Ik' k'oni mooniyere beshaatni b́tesh.
Og han gik bort derfra og gik ind til en Mand ved Navn Justus, som frygtede Gud, og hvis Hus laa ved Siden af Synagogen.
8 K'ersp'osi eteefo ayhudiyots Ik' k'oni maa jishiruwo b́meytsi ash jamonton Doonzo bíamani, ay K'orontos ashuwotswere P'awlos b́ keewufere shisht amanat bogúpeyi.
Men Synagogeforstanderen Krispus troede paa Herren tillige med hele sit Hus, og mange af Korinthierne, som hørte til, troede og bleve døbte.
9 Doonzonuwere t'ú bek'on P'awlossh hank'o bíeti, «Shatk'aye, keewwe, s'k etk'aye,
Men Herren sagde til Paulus i et Syn om Natten: „Frygt ikke, men tal og ti ikke,
10 Taaye neentonye tfa'oni, kitanitsere ay asho tdetstsotse gondo niyats betsosh falituwo konuworu aaliye.»
eftersom jeg er med dig, og ingen skal lægge Haand paa dig for at gøre dig noget ondt; thi jeg har et talrigt Folk i denne By.”
11 Mansh P'awlos Ik' aap'o ashuwotssh danifere ik natonat badosh manoke b́teshi.
Og han slog sig ned der et Aar og seks Maaneder og lærte Guds Ord iblandt dem.
12 Galiyos Akayiya datso altsi wotat b́ naashor ayhudiyots ik wotdek't P'awlosats botuwi, angshituwots shinatso bín dek'amt,
Men medens Gallio var Statholder i Akaja, stode Jøderne endrægtigt op imod Paulus og førte ham for Domstolen og sagde:
13 «Ashaan Muse nemo b́ k'efts weratse ashuwots Ik'o bo ik'ituwok'o b́ woshiri!» boeti.
„Denne overtaler Folk til en Gudsdyrkelse imod Loven.”
14 P'awlos boosh aaniyosh k'andek't b́befere Galyos ayhudiwotssh hank'owa bíet, «It Ayhudi jirwotso! itats gondo wee weralo finere wotink'ere it t'intsts s'aamiyo k'amde tk'ebank'oni b́teshi,
Og da Paulus vilde oplade Munden, sagde Gallio til Jøderne: „Dersom det var nogen Uret eller Misgerning, I Jøder! vilde jeg, som billigt var, taalmodigt høre paa eder.
15 Ernmó aap'uwotsnat shúts jango it nemi jangosha it mooshiri wotiyal man it took kis'e, taa keewanotsats angshosh geeratse.»
Men er det Stridsspørgsmaal om Lære og Navne og om den Lov, som I have, da ser selv dertil; thi jeg vil ikke være Dommer over disse Ting.”
16 Hank'o ett moosh mooshiruwoke boon b́kishi.
Og han drev dem bort fra Domstolen.
17 Manoor jamwots ayhudiyots Ik' k'oni maa jishiruwo Sostensn detsdek'et angishiruwots shinatse boojot'i, jaman b́wotefere Galyos kis'odeshatse.
Men alle grebe Synagogeforstanderen Sosthenes og sloge ham lige for Domstolen; og Gallio brød sig ikke om noget af dette.
18 P'awlos eshuwotsnton ay aawosh K'orontosi b́teshiyakon jamiyere Soriyo maants bíami, P'irsk'lnat Ak'iln bíntoni boteshi, ernmó wosho b́detstsotse bíamoniyere shinon Knkiriya eteyiru datsatse b́tooko b́ s'ageyi.
Men Paulus blev der endnu i mange Dage; derefter tog han Afsked med Brødrene og sejlede bort til Syrien og med ham Priskilla og Akvila, efter at han havde ladet sit Haar klippe af i Kenkreæ; thi han havde et Løfte paa sig.
19 Efesoni bobodtsok'ono P'rsk'lonat Ak'ilon manoke oori bok'ri, bímó Ayhudi Ik' k'oni moots kindt ayhudiyotssh keewo b́ keewufoni.
Men de kom til Efesus; og der lod han hine blive tilbage; men han selv gik ind i Synagogen og samtalede med Jøderne.
20 Ay aawosh bonton b́teshetuwok'o bok'oniyalor eekeratse.
Men da de bade ham om at blive i længere Tid, samtykkede han ikke;
21 Ernmó «Ik'o bí eteetka wotiyal k'oshoor itok aanarr weetuwe» etk'raat Efesonitsere markabots kinddek't k'azbíami.
men han tog Afsked og sagde: „[Jeg maa endelig holde denne forestaaende Højtid i Jerusalem; men] jeg vil atter vende tilbage til eder, om Gud vil.” Og han sejlede ud fra Efesus
22 K'isarimaantsowere b́bodtsok'on maniyere Iyerusalem maants kesht Ik'i meyitsi ashuwotssh jamo b́ t'intsiyakon aanat Ans'okiyi maants k'az b́ oot'i.
og landede i Kæsarea, drog op og hilste paa Menigheden og drog saa ned til Antiokia.
23 Manoknowere muk'i b́teshi, maniyere hakon Gelatiynat Frgiy datsatse ikoke tuut ikok gúúrefetst amantsuwotsi b́ kup'iyi.
Og da han havde opholdt sig der nogen Tid, drog han bort og rejste fra Sted til Sted igennem det galatiske Land og Frygien og styrkede alle Disciplene.
24 Iskndri datsatse shuwetso Ap'losi eteets Ayhudi asho Efesoni b́weyi, bí S'ayin mas'aafwotsi t'iwintsdek't dankoonat noon keewonowere sheengshdek't keewo falk asha b́tesh.
Men en Jøde ved Navn Apollos, født i Aleksandria, en veltalende Mand, som var stærk i Skrifterne, kom til Efesus.
25 Doonzo weerindi jangonowere dandek't S'ayin shayronowere aat'k wotat Iyesus jangonowere kaatsdek' nabfetst b́danifoni, wotowa eree bí b́danfo Yohans gupo s'uzi b́tesh.
Denne var undervist om Herrens Vej, og brændende i Aanden talte og lærte han grundigt om Jesus, skønt han kun kendte Johannes's Daab.
26 Bí ááwushuk'on ayhudiwots Ik' k'oni mootse keewo dek't b́tuwi, ernmó P'rsk'ilnat Ak'iln b́ keewiruwo boshishtsok'on bo gal dek'amt Ik'i weero baltsoniyere bogo kaatsdek bitsdek't bísh bokitsi.
Og han begyndte at tale frimodigt i Synagogen. Men da Priskilla og Akvila hørte ham, toge de ham til sig og udlagde ham Guds Vej nøjere.
27 Ap'los Akayiyo maants amoosh b́gawtsok'oon eshuwots b́keewuman botep'i, Akayiyitse fa'a eshuwots bí sheengon de'er boibituwok'o work'atats guut'ets wosho woshbok'ri, manok b́bodtsok'oonowere Ik'i s'aaton amantsuwotsi wotosh bodtswotsi ayidek' b́ tep'i.
Men da han vilde rejse videre til Akaja, skrev Brødrene til Disciplene og opmuntrede dem til at tage imod ham. Da han var kommen derhen, var han ved Guds Naade de troende til megen Nytte;
28 Iyesus Mesihiyo b́wotsok'o S'ain mas'afwotsitse Ik' aap'o biitsdek' keewut kup'ts mooshon ayhudiwotsi b́ da'afoni.
thi han gendrev Jøderne offentligt med stor Kraft og beviste ved Skrifterne, at Jesus er Kristus.

< Woshetswotsi 18 >