Woshetswotsi 17
1 P'awlosnat Silasn Anfip'olisnat Ap'olon weeron beshat Teselonk'e maants boami, manoknowere ayhudiwots Ik' k'oni moo fa'ee b́teshi.
Men de rejste igennem Amfipolis og Apollonia og kom til Thessalonika, hvor Jøderne havde en Synagoge.
2 P'awlos maniyere shin b́ k'alfok'o ayhudiwots Ik' k'oni moots b́ kindi, keez gawuyiwoshowere b́k'ut'raawon S'ayin mas'aafotse ash ashosh kish kitsfetstni b́ danifo.
Og efter sin Sædvane gik Paulus ind til dem, og på tre Sabbater samtalede han med dem ud fra Skrifterne,
3 Krstos gond bek'o de'er k'irotse tuwo bín b́geyituwok'o kitsit danifetst «Taa itsh b́ jangosh doo tshishyiru Iyesus Krstosiye» bíetfera b́tesh.
idet han udlagde og forklarede, at Kristus måtte lide og opstå fra de døde, og han sagde: "Denne Jesus, som jeg forkynder eder, han er Kristus."
4 Mann boyitse ik ikuwots b́ aap'o t'iwintsdek't P'awlosnat Silasnton ikbowoti, mank'owere Ik' Ik'iruwotswere aydek't ayts Ik'i ash woterawwots, kitutse daneets ay máátsuwots b́ aap'o t'iwintsdek't bínton ik bowoti.
Og nogle af dem bleve overbeviste og sluttede sig til Paulus og Silas, og tillige en stor Mængde at de gudfrygtige Grækere og ikke få af de fornemste Kvinder.
5 Ayhudiwotsmó okoort fay tizitu fin deshawwotsi weer weeratse kakudek't tuuz bok'ri. Kitutse fayo b́tuwitwok'o bo woshi, P'awlosnat Silasn kishde'er ash ashosh imosh Iyason moo guurbodeki.
Men Jøderne bleve nidkære og toge med sig nogle slette Mennesker af Lediggængerne på Torvet, rejste et Opløb og oprørte Byen; og de stormede Jasons Hus og søgte efter dem for at føre dem ud til Folket.
6 Ernmó boon bo t'ut'tsok'oon Iyasonnat amants ik ikuwotsi kitmanitsi naashuwotssh t'intsosh geetsfere dek't boami, hank'o etfetst bokuhiri boteshi, «Hanots datsjamo gaak rne ando hanok waarnee!
Men da de ikke fandt dem, trak de Jason og nogle Brødre for Byens Øvrighed og råbte: "Disse, som have bragt hele Verden i Oprør, ere også komne hid;
7 Iyasonwere boon dek't ibiree, ‹Iyesusi eteets k'osh nugúso fa'ee› ett Rom Naashi Naasho alo bok'efiri.»
dem har Jason taget ind til sig; og alle disse handle imod Kejserens Befalinger og sige, at en anden er Konge, nemlig Jesus."
8 Ash ashonat kitutsi naash naashuwots man boshishtsok'on dimbr bowutsi
Og de satte Skræk i Mængden og Byens Øvrighed, som hørte det.
9 Iyasonnat k'oshuwotsn wusho s'eegiyit fakshbokri.
Og denne lod Jason og de andre stille Borgen og løslod dem.
10 Eshu eshuwots P'awlosnat Silasn káári t'úwon Bery maants bo amtuwok'o bowoshi, Manok bo bodtsok'on ayhudiyots Ik' k'oni moots bokindi.
Men Brødrene sendte straks om Natten både Paulus og Silas bort til Berøa; og da de vare komne dertil, gik de ind i Jødernes Synagoge.
11 Beriyan fa'a ayhudiyots Teselonk'en fa'wotsiyere bogo kááwu finek boteshtsotse b́ aap'o gene'úwi eenon bodek'i, b́ aap'o ar b́ wotok'o kitsosh aawu aawon S'ayn mas'afotsi bos'ilfoni.
Men disse vare mere velsindede end de i Thessalonika, de modtoge Ordet med al Redebonhed og ransagede daglig Skrifterne, om disse Ting forholdt sig således.
12 Mansh boyitsere ayuwots boamani, ay Grik datsatsi gaaletswots máátswots ay Grik datsatsi nungushuwots boamani.
Så troede da mange af dem og ikke få af de fornemme græske Kvinder og Mænd.
13 Ernmó Teselok'en fa'a ayhudiyots P'awlos Beriyon Ik'i keewuts keewo b́ nabiruwok'o bodantsok'on manoor waat ashuwotsi gondon tizt bowaac'rituwok'o botizi.
Men da Jøderne i Thessalonika fik at vide, at Guds Ord blev forkyndt af Paulus også i Berøa, kom de og vakte også der Røre og Bevægelse iblandt Skarerne.
14 Manoor eshu eshuwots káári P'awlos aats k'ari ganok b́ ametuwok'o bowoshi Silasnat T'imotiyosnmó manoke Beriyon bo oori.
Men da sendte Brødrene straks Paulus bort, for at han skulde drage til Havet; men både Silas og Timotheus bleve der tilbage.
15 P'awlosi deents ashuwots Ateni bobetsi «Silasnat T'imotoyosn ja'araniye káári tiyok woonee» etiru P'awlos tzaziyo detsdek't Beriyo maants boaani.
Og de, som ledsagede Paulus, førte ham lige til Athen; og efter at have fået det Bud med til Silas og Timotheus, at de snarest muligt skulde komme til ham, droge de bort.
16 P'awlos Atenon wotdek't Silasnat T'imotiyosn b́ kotfere kitutsere dozets ik'uwots bos'entsok'o b́bek'tsotse ayidek't nibo b́k'uni.
Medens nu Paulus ventede på dem i Athen, harmedes hans Ånd i ham, da han så, at Byen var fuld af Afgudsbilleder.
17 Mansh ayhudiyots Ik' k'oni mootse ayhudiyotsnat Ik'osh Ik'iru ashuwotsnton jebatse aawu aawon b́ daatsiru ashuwotsnton b́mooshiri b́tehi.
Derfor talte han i Synagogen med Jøderne og de gudfrygtige og på Torvet hver Dag til dem, som han traf på.
18 Epikorosotsnat Istokotsi eteets bog danetuwots b́ maants waatni bomooshfoni. Ik ikuwots «Ooshiyiruwan eeg etee b́geyi?» bo etor, k'oshuwotsmó «Handr ik'uwots janga arefee b́ keewiri? boetiri, man boetiruwere P'awlos Iyesusnat k'irotse b́tuwi doo shishi keewi jango b́ danitsoshe.
Men også nogle af de epikuræiske og stoiske Filosoffer indlode sig i Ordstrid med ham; og nogle sagde: ""Hvad vil denne Ordgyder sige?"" men andre: ""Han synes at være en Forkynder af fremmede Guddomme;"" fordi han forkyndte Evangeliet om Jesus og Opstandelsen.
19 Mansh P'awlosi detsdek't Ariyosfagosi eteets beyokoke kakuwets ash ashok dek'wat bísh hank'o boeti, Nee ndaniyiru handr danan eeg b́wottsok'o dano falituwonowáá?
Og de toge ham og førte ham op på Areopagus og sagde: ""Kunne vi få at vide, hvad dette er for en ny Lære, som du taler om?
20 Ib wotts ik ik keewwotsi noosh shiyirnee, mansh keewanots eeg bowottsok'o dano geefone.»
Thi du bringer os nogle fremmede Ting for Øren; derfor ville vi vide, hvad dette skal betyde.""
21 Man etts Atenitse beyirwotsnat Atenitse beyiru úridatsi ash jamwots handr keewu keewonat k'eboke bogizeyo beshiyo boshunfotsne.
Men alle Atheniensere og de fremmede, som opholdt sig der, gave sig ikke Stunder til andet end at fortælle eller høre nyt.
22 Manoor P'awlos Aryosfagosn kakweetswots shinatse need'dek't hank'o bíet, «Ateen ashuwotso! jam weeron ayidek'at ik'uwotsi shatiru itwottsok'o t'iwintsdek'at dandek're,
Men Paulus stod frem midt på Areopagus og sagde: ""I athemiensiske Mænd! jeg ser, at I i alle Måder ere omhyggelige for eders Gudsdyrkelse.
23 It kitotse gúúrat ananat it Ik' it ik'irwoko t s'iile ‹Danerawo Izar Izeweri› ett guut'etsoko wosh biyatse t'intseyiru t'arap'ezo daatsre, eshe taa and itsh t keewir it danawo bín it ik'iruwo Izar Izewer jangoniye.
Thi da jeg gik omkring og betragtede eders Helligdommen, fandt jeg også et Alter, på hvilket der var skrevet: ""For en ukendt Gud."" Det, som I således dyrke uden at kende det, det forkynder jeg eder.
24 Bíye Datsonat datsatse fa'a jamo aztsoniyee, Daronat datsonsh doonze, bíye ash kishon ageets Ik'i moots beerake,
Gud, som har gjort Verden og alle Ting, som ere i den, han, som er Himmelens og Jordens Herre, bor ikke i Templer, gjorte med Hænder,
25 Kashonat kash jongon, k'osh keewwotsnowere ash jamosh imfo bí b́wottsotse bísh eegor shaprake, asho bín b́ tep'onowere bísh geyiratse.
han tjenes ikke heller af Menneskers Hænder som en, der trænger til noget, efterdi han selv giver alle Liv og Ånde og alle Ting.
26 Bíye ash naar jamone ik ashaatse azree, dats jamatsnowere bo beetuwok'o woshre, tiitsets duruwotsnat beyokuwotsnowere boosh b́ beezi.
Og han har gjort, at hvert Folk iblandt Mennesker bor ud af eet Blod på hele Jordens Flade, idet han fastsatte bestemte Tider og Grænserne for deres Bolig,
27 Man b́ k'aluwere ashuwots doonzo geeyar daatso bofalituwok'owe, b́wotiyalor bí no ik iketsatse woka etaliye.
for at de skulde søge Gud, om de dog kunde føle sig frem og finde ham, skønt han er ikke langt fra hver enkelt af os;
28 ‹Kasho daatsir nogiwit, Noo beetuwere bíne, › Manuwere itk wotts jááwetswots ‹Noo noúnets b́ nana' noone› bo ettsok'onee.
thi i ham leve og røres og ere vi, som også nogle af eders Digtere have sagt: Vi ere jo også hans Slægt.
29 Eshe noo b́ nana'a nowotiyakon ‹Ik'o ash danon, hasabiyon awntson wee ambaron wee shútson dozets aroniye bíari› err gawo noosh geyiratse.
Efterdi vi da ere Guds Slægt, bør vi ikke mene, at Guddommen er lig Guld eller Sølv eller Sten, formet ved Menneskers Kunst og Opfindsomhed.
30 Eshe ashuwots yoots dúr dáron bok'altso Ik'o kabiraniyere k'az beshere, andomó dats datsatse fa'a ash jamwots naandrone boetetuwok'o azazere,
Efter at Gud altså har båret over med disse Vankundighedens Tider, byder han nu Menneskene at de alle og alle Vegne skulle omvende sig.
31 Bí b́marat'ts asho weeron dats jamatse arikon b́angshit aawo beezdek're, hanowere jametsosh daniyidek't b́bek'sh b́marat'ts ashman k'irotse b́tuztsotsnee.»
Thi han har fastsat en Dag, på hvilken han vil dømme Jorderige med Retfærdighed ved en Mand, som han har beskikket dertil, og dette har han bevist for alle ved at oprejse ham fra de døde."
32 «K'irotse tuuwa» etiru aap'o boshishtsok'on ik ikuwots bín boaatsni, k'oshuwotsmó «Han jango k'osh aawots nkeewure k'ebetuwonee» boeti.
Men da de hørte om de dødes Opstandelse, spottede nogle; men andre sagde: "Ville atter høre dig om dette."
33 Maniyere hakon P'awlos kakuwets ashuwotsoke kesht k'az bíami,
Således gik Paulus ud fra dem.
34 Ash ik ikuwotsmó bínton ik wotat boamani, amants ashuwotsitsnowere Aryosfagosn kakuwetsuwotsitso Diyonasyosi eteets ashonat Demarisi eteets mááts ikunu, k'oshuwotswere boyitse fa'ano.
Men nogle Mænd holdt sig til ham og troede; iblandt hvilke også var Areopagiten Dionysius og en Kvinde ved Navn Damaris og andre med dem.
