< 2 Teselonk'e 1 >

1 Ik'o no nihinat no doonz Iyesus Krstosok wotts Teselonk'e Ik' meyitsi amantsuwotssh P'awulosoke, Silasnat Timotiyosoke guut'dek't wosheets wosho.
Paulus og Silvanus og Timotheus til Thessalonikernes Menighed i Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus:
2 Ik'o nihoke no doonz Iyesus Krstosoke s'aatonat jeenon itsh wotowe.
Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!
3 Tí eshuwotso! it jangosh Ik'o jam aawo udiruwone, udonwere noosh geyike, no udiruwere it aman amano iki bogt bí eniruwnat it it atsatse shuneyo dabfere b́ amiruwotsne.
Vi ere skyldige altid at takke Gud for eder, Brødre! som tilbørligt er, fordi eders Tro vokser overmåde, og den indbyrdes Kærlighed forøges hos hver enkelt af eder alle,
4 Mansh eshe gishewonat gond bek'on dab itats b́ bodalor it aawk'o it k'amtsok'onat it imnetiyatse kúp' it wottsok'o keewon noo k'osh Ik' moowwots dagotse wotdekat itn it'irwone.
så at vi selv rose os af eder i Guds Menigheder for eders Udholdenhed og Tro under alle eders Forfølgelser og de Trængsler, som I udstå,
5 Jam keewan b́ kitsir Ik' angsho arik b́ wotok'onat itwere bísha etaat gond bek'o it dek'ts mengst mansh bodk it wotitwok'oniye.
et Bevis på Guds retfærdige Dom, for at I kunne agtes værdige til Guds Rige, for hvilket I også lide;
6 Kááw keew k'alitwo Ik'o b́wottsotse it ats gondbek'o dowirwotsats gond bek'o dowon bok'awntso boosh dashetwe.
hvis ellers det er retfærdigt for Gud at give dem Trængsel til Gengæld, som trænge eder,
7 And gond bek'o daatsirwotswere noonton kashdek'o itsh imetwe. Han b́wotitwere doonzo Iyesus b́melaki kúp'wotsnton darotse b́ oot'oore,
og eder, som trænges, Hvile med os ved den Herres Jesu Åbenbarelse fra Himmelen med sin Krafts Engle,
8 bí darootse be'et aat'iru tawone, manoor Ik'o danawwotsnat nondoozo Iyesusko dooshishyosh alerawwotsi sezitwe.
med Lueild, når han tager Hævn over dem, som ikke kende Gud, og over dem, som ikke lyde vor Herres Jesu Evangelium,
9 Bo doonz shinatsnat bí een mangatse k'aleyaarr dúre dúri t'afon bo sezeti. (aiōnios g166)
de, som jo skulle lide Straf, evig Undergang bort fra Herrens Ansigt og fra hans Vældes Herlighed. (aiōnios g166)
10 Bo bo sezitwere manots aawots bík s'ayinwotsoke mangr bín amanir jamwotsoknowere adewosh b́wooree. Itwere noo gawuts gawo dek'at it amantsotse bonton taawetute.
når han kommer for på hin Dag at herliggøres i sine hellige og beundres i alle dem, som have troet; thi troet blev vort Vidnesbyrd til eder.
11 Han gawon itsh no eed'irawo nó Ik'o no k'onir b́ s'egots s'eegosh bodtswotsi iti woshr sheeng finosh it detsts shunonat imneti fin jamo bí angon finde itsh b́s'eentsitwok'owe.
Derfor bede vi også altid for eder, at vor Gud vil agte eder Kaldelsen værdige og med Kraft fuldkomme al Lyst til det gode og Troens Gerning,
12 Mank'o no doonz Iyesus shútso ititsere mangr itwere noko Izar Izewernat no doonz Iyesus s'aatok'on bín it mangitwok'o Ik'o k'onirwone.
for at vor Herres Jesu Navn må herliggøres i eder, og I i ham. efter vor Guds og den Herres Jesu Kristi Nåde.

< 2 Teselonk'e 1 >