ST MARK 15
1 Kwa kwete hatlindo aooclia taneghaotatyehchi metihi tyiyino aglianctye ehlakehe tsiwohzon tsiwowatilh hoolya atitine chu adeskilesne chu hlito aonetyo gha tsiwoghatsihi ihe ayi chu, kwa Jesus tahkiyagheskluli, kahchu achukcdehtyi, kwa kikalmihtyj, Pilate.
Og straks om morgenen holdt ypperstepresten samråd med de eldste og de skriftlærde, hele rådet, og de bandt Jesus, og førte ham bort og overgav ham til Pilatus.
2 Kahchu Pilato taoontya yehti, Nunila o-ochi koometihi tyiyi nalila Jewne gha? Kahchu ateyatetla toowohcliu yehti, Kooh tintya oontye.
Og Pilatus spurte ham: Er du jødenes konge? Han svarte ham og sa: Du sier det.
3 Kahchu taneghaotatyehchi metihi tyiyine chahte akiyehti ooU nation ihe: ahwole atulakehe atyeta-i.
Og yppersteprestene førte mange klagemål imot ham.
4 Kwa Pilate kahchu taoontya yehti, toowe ehtie, Atu lakehe atyetanatla la? nea taitya ooli ihe chahte anaghahti.
Da spurte Pilatus ham atter: Svarer du ikke et ord? Se hvor svære klagemål de fører mot dig!
5 Ahwole Jesus zon atu la kehe aye ih kwaka; kwa Pilate kawoolih,
Men Jesus svarte ikke mere, så Pilatus undret sig.
6 Ooh ayi kwelachayihi ehlaiti yezookeh ninkho kvyechehtyesne, ooli assine nioonunisit assine.
Men på høitiden pleide han å gi dem en fange fri, hvem de bad om.
7 Ayiti hligi aliih Barabbas ooyeih, ihkahtah chaghcsklu ayi yekatichii kwa akiyila indiootaunne, kootoo tane zehai ihe indiootatunne ayiti.
Nu var det en som hette Barabbas; han var kastet i fengsel sammen med nogen oprørere som hadde gjort et mord under oprøret;
8 Kwa natlone ohtye oghatyesta tyi yatsi niooghanunisit kooh hakiyulihi gha kooli zon hakooyilai ihe.
og folket kom op og begynte å be Pilatus om det som han alltid pleide å gjøre.
9 Ahwole Pilate ateyatetla, toowc ehti ihe, Kooh kootahti la naghachitulisitisi Jewne o-ochi koometihi tyiyi?
Da svarte han dem og sa: Vil I jeg skal gi eder jødenes konge fri?
10 Atawahtihi ihe taneghaotatyehchi metihi tyiyine yatagliintsutti ihe mihe incho-otsa-i.
For han visste at det var av avind yppersteprestene hadde overgitt ham til ham.
11 Ahwole taneghaotatyehchi metihi tyiyine kichinagbayyh tanene, otaihai koochitootsittih Barabbas.
Men yppersteprestene egget folket op til å be om at han heller skulde gi dem Barabbas fri.
12 Kooh kahehu Pilate ateyatetla toowehchu yehti, Takootahtya oslihasi kooh yachi o-ochi koometihi tyiyi Jewnu woyi?
Da svarte Pilatus atter og sa til dem: Hvad vil I da jeg skal gjøre med ham som I kaller jødenes konge?
13 Kahchu toowe hakehe oghatesta, Klaniaitih ninihtyeh.
De ropte igjen: Korsfest ham!
14 Kahchu Pilate toowe ehti, Ye tahtye ketselihoo atyuntye? Kahchu ootailichi o-ochi oghatesta, Klaniaitih ninihtyeh.
Pilatus sa til dem: Hvad ondt har han da gjort? Men de ropte enda sterkere: Korsfest ham!
15 Kwa Pilate tane gha kasootati chatupisha gha, yakahninooh Barabbas assi, kahchu Jesus taghinchut, yakhataghitoos, klaniai nichuhtyelu,
Da nu Pilatus vilde gjøre folket til lags, gav han dem Barabbas fri og lot Jesus hudstryke og overgav ham til å korsfestes.
16 Kwa simakanisne otsighatelityi tsiwatyehli kwa, Praetorium wotsatiti; kwa tyechi kiyehti ihlakehe atghe simakanisne.
Og stridsmennene førte ham bort, inn i gården, det er borgen, og kalte hele vakten sammen,
17 Kwa natunne taghaghintyi aghapai tatulli ihe, kahchu kiyesklu o-ochi metihi tyiyi chahte hoos chok chine ihe, kwa ita tsi gha ghiooh,
og de klædde ham i en purpurkappe, og flettet en tornekrone og satte på ham,
18 Kahchu tyi yila ooghatthoon toowe, Yea mehsuchanetyi, o-ochi kookaoonazut Jewne.
og begynte å hilse ham: Vær hilset, du jødenes konge!
19 Kahchu nakidehul yetsi chokhaiye chok ihe, kahchu kikighizek, kwa yatsitaghatsunne ootooghanehzil yatsi nachusghataklihl
Og de slo ham i hodet med et rør og spyttet på ham og falt på kne og hyldet ham.
20 Kahchu kiyachatyetl atghe tatulli nighadinchus, kwa yanatunne taghintyetl, kahchu ghooghatehtyi klaniai tih.
Og da de hadde spottet ham, tok de purpurkappen av ham og klædde ham i hans egne klær. Så førte de ham ut for å korsfeste ham.
21 Kwa kitahnaghutsut ehlaiti Simon Cyrenian ali, ayi kwo noojai, tane natihti otsi Jiadesha, kootgha Alexander chu Rufus chu tahchiyatyilyu klaniai.
Og det møtte dem en mann som kom ute fra landet, Simon fra Kyrene, far til Aleksander og Rufus; ham tvang de til å bære hans kors.
22 Kwa nakiyintyi Golgotha tsi, ayi tsati, Atsitsunne ooli te.
Og de førte ham til stedet Golgata, det er utlagt: Hodeskallestedet,
23 Kwa kiyayiooh tyewootoo chiche chok tu mathuchunihklito myrrh: ahwole atu niyadiooh.
og de gav ham vin med myrra i; men han tok den ikke.
24 Kwa klaniai nikiyinti tsi yanatunne atatghahaistla kikaootehunni ihe, ye anetye teze nitioolola.
Og de korsfestet ham og delte hans klær imellem sig og kastet lodd om hvad hver skulde få.
25 Kahchu oolitah tghakooh mehooachanehoo awatazoo dzinee ooli klaniadi nikiyinti tsi.
Det var den tredje time da de korsfestet ham.
26 Kwa achatyesklesi ayiti otsi chahteachatei takehnichanikuchiih ookeh. O-OCHI KOO METIHI TYIYI JEWNE.
Og innskriften med klagemålet imot ham lød: Jødenes konge.
27 Kahchu onkyetine chu klaniadi nighanihtye unoosine; ehlaiti noohtechintye, ooh hligi chu oosklaghazihtye.
Og sammen med ham korsfestet de to røvere, en på hans høire og en på hans venstre side;
28 Achudesklessi tyiyi tikenikyih, kooh woti, Kahcliu metseline kah kachanehtyeh.
og Skriften blev opfylt, som sier: Og han blev regnet blandt ugjerningsmenn.
29 Ooh ayine kweghatilhne ayiti oontlochi kiye sootatyihch, tagliatsi ghaghado, toowehchu ghati ihe, Gha, nuni chahta wonatla tyctachatlihi kwa tyiyi, kahchu aoonatla taiti dzinee,
Og de som gikk forbi, spottet ham, og rystet på hodet og sa: Tvi dig, du som bryter ned templet og bygger det op igjen på tre dager!
30 Aghatinta, kahchu yulichinootinta klauiai tsi.
frels dig selv og stig ned av korset!
31 Aghatane chu o-ochi taneghaotatyech metihi tyiyine ontlonchi akiyehti ihe toowe hlaghatati ihe adesklesne chu, Nayaghehta achune chu; atai koochati atu aghatatah.
Likeså spottet også yppersteprestene ham sig imellem sammen med de skriftlærde og sa: Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse!
32 Oonka Christ o-ochi koometihi tyiyi Israel kwa hoote klaniai tsi noodoojai, wowoti khai kahchu a kootahti. Oo ayi yakah klaniadi yakah atii yataUhlon.
La nu Messias, Israels konge, stige ned av korset, så vi kan se det og tro! Også de som var korsfestet sammen med ham, hånte ham.
33 Kwa inchitakooh klodesha sa kehchi ehalai koonaooizutooh, hatleke aoochaii tike okehe kwa hHlon kalaketi klodesha sa kehchi ehaiai.
Og da den sjette time var kommet, blev det mørke over hele landet like til den niende time.
34 Kwa kalaketye sa kehchi ahalai klodesha, Jesus otyesta takaseneodi, toowe ehti ihe, Eloi, eloi, lama sabachthani? ayi tsati ihe Saghintai, Saghintai, yehoo gha sechanila aoontye.
Og ved den niende time ropte Jesus med høi røst: Elo'i! Elo'i! lama sabaktani? det er utlagt: Min Gud! Min Gud! hvorfor har du forlatt mig?
35 Ooh tahkine ieti nehyane, ooghatitsuk tsi, toowe ghati, Nea, Ehas kawotih.
Og da nogen av dem som stod der, hørte det, sa de: Se, han roper på Elias!
36 Kahchu ehlaiti otsidehta, kahchu tsifo yeatatih atihih tayatohman sootakan chiche tu ihe, kahchu nayiooh klokhayetgha, kahchu yayiooh tuwoto gha, toowe ehti ihe, Atu kinditaghaha; oonka oohwoti Elias nayaghintyi kha.
Men en løp frem og fylte en svamp med eddik og stakk den på et rør og gav ham å drikke og sa: Vent, la oss se om Elias kommer for å ta ham ned!
37 Kahchu Jesus otyesta ohtye ati, kahchu matsinde kwa yecheli.
Men Jesus ropte med høi røst og utåndet.
38 Kwa ayi hlichatinkatii tyetachatlihi kwa otyiyi intyizon tghahkyehchi wotye cheghinchil yataihchi ctis yiyue otsi.
Og forhenget i templet revnet i to stykker fra øverst til nederst.
39 Kwa kootoo ayi simakunis metihi, ooghade nazutih. wa-i kooakehe otyesta, kahchu yatsinde yechelihooh, toowe ehti, tyewotye tune teze Nagha Tgha Chue ghilelon.
Men da høvedsmannen, som stod like imot ham, så at han utåndet med et sådant rop, sa han: Sannelig, denne mann var Guds Sønn!
40 Ayiti oohwiliiih tsegene ehu tontyctsi otsi ookhaghanehtgha: atai chu iiti atiih Mary Magdalene, Mary chu ma James ooia etanoohlihi kahchu Joses, Salome chu;
Men der var også nogen kvinner som så på i frastand; blandt dem var også Maria Magdalena og Maria, mor til Jakob den yngre og Joses, og Salome,
41 (Aghatane chu, Galilee atichi, kikehtyeshaii, kahchu ooli kooyaalih ine; ) achune chu natlone tsegoo yuhchi kooyehkyatehch ine Jerusalem tsi.
som hadde fulgt ham og tjent ham da han var i Galilea, og mange andre kvinner som hadde draget op med ham til Jerusalem.
42 Kahkachi aoocha tsi, ayi ihe intyizon dzmee tsi watsehlu ayi dzinee Manejitti dzinee tsi ooh,
Og da det alt var blitt aften - det var beredelses-dagen, det er dagen før sabbaten -
43 Joseph Arimathaea otsi tazehlu, tsatincha tsiwatilh, atune chu ootakah ali Nagha Tgha nataghe, yuhchidesha, kahchu tadzye natsutih seooh Pilate kahkwiya, kahchu Jesus zi ootakyet.
kom Josef av Arimatea, en høit aktet rådsherre, som også ventet på Guds rike, og han vågde sig til å gå inn til Pilatus og be om Jesu legeme.
44 Kwa Pilate khawooli kwa tehtsalo ate: kwa simakanis metihi tyechi yehti, tauontya yehti tontyeto ghaite chu tehtsutiih.
Men Pilatus undret sig om han alt skulde være død,
45 Kwaatawatih tsi simakanis metihi yatati, tazi ghiooh Joseph.
og han kalte høvedsmannen for sig og spurte ham om det var lenge siden han døde; og da han hadde fått det å vite av høvedsmannen, gav han liket til Josef.
46 Kwa ataghoola tsatache oochu takulle, kahcliu nooyaghintyi, kaliclm ayi tsatache ii ihe yehtoonehtich, kahchu niyanihtyi natine kwa oota tsyekas tayaghintyi, kahchu tsye otsiyehail toosklahchi natine kwa.
Og Josef kjøpte fint linklæde og tok ham ned og svøpte ham i linklædet og la ham i en grav som var uthugget i klippen, og veltet en sten for døren til graven.
47 Kwa Mary Magdalene kahchu Mary Joses ma oohwa-ih nichanihtyinti.
Men Maria Magdalena og Maria, mor til Joses, så hvor han blev lagt.
