< Gesami Hea:su 94 >

1 Hina Gode, Di da Gode amo da se imunusa: dawa: Dia ougi hou olelema!
Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!
2 Di da fifi asi gala dunu huluane ilima fofada: su esala! Di wa: legadole amola hina: da: ima hidale nodone hamobe dunu ilima hi giadofale hamobe defele amo dabe ima!
Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.
3 Habowali seda wadela: i hou hamosu dunu da nodoma: bela: ? Hina Gode, habowali seda ganoma: bela: ?
Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?
4 Wadela: le hamoi dunu da habowali seda nodonanoma: bela: , amola ea wadela: le hamoi amoga hidale sia: noma: bela: ?
De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.
5 Hina Gode, ilia da Dia dunu amo fane dalega: le sala, amalu ilia da Dimagai dunu ososa: gilisisa.
Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
6 Ilia da uda didalo amola guluba: mano amola sofe misi dunu ninia soge ganodini esalebe dunu amo huluane fane lelegesa.
De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.
7 Ilia da amane, sia: sa “Hina Gode Ea da nini hame ba: sa. Isala: ili Gode da nini hame dawa: digi.”
Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.
8 Na dunu fi! Dilia da abuli gagaoui agoane ganoma: bela: ? Dilia da habogala noga: le dawa: ma: bela: ?
Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?
9 Dilia da adi dawa: bela: ? Gode da ninia ge hahamoi. E da sia: hame nabala: ? Gode da ninia si hahamoi. E da hame ba: sala: ?
Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?
10 E da fifi asi gala ilima ouligisa! E da ilima se bidi ima: bela: ? E da osobo bagade dunu huluane ilima olelesu dunu. E da dawa: hame ganabela: ?
Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!
11 Hina Gode da dunu huluane ilia asigiga dawa: be huluane dawa: sa, E da ilia dawa: su da hamedene liligi amo dawa:
Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.
12 Hina Gode! Nowa dunu amo Di da ema Dia sema olelebe. e da hahawane bagade gala!
Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov
13 Bidi hamosu eno da ema mae doaga: ma: ne, Di da helefisu ema iaha, amogainini wadela: i hou hamosu dunu ili sa: ima: ne uli dogoi da dogosa.
for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.
14 Hina Gode da Ea dunu fi hame fisiagamu. E da Ea dunu fi ilima hame gogolemu.
Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.
15 Moloidafa fofada: su hou da fofada: su diasu ganodini bu ba: mu, amola moloidafa dunu ilia da amo hou fuligala: mu.
Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.
16 Nowa da wadela: i hou hamosu amoma higale nama ga: musa: wa: legadobela: ? Nowa da wadela: i hou hamosu dunu ilima higale, namagale aligibala: ?
Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?
17 Hina Gode da na hame fidi ganiaba, na da hedolowane ouiya: i soge amoga asi gala: loba.
Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.
18 Na da amane sia: i “Na da dafabe!” be Hina Gode Dia mae fisili asigidafa hou amoga, Dia na fidi.
Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.
19 Habogala na da da: i dione dadawa: sea, Di da na lalesalawene hahawane hamosa.
Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.
20 Di da giadofale fofada: su dunu ilima hahamomu hou da hame gala, amo ilia da giadofale fofada: su hamoma: ne sia: sa, amola amo ilia da noga: i dunu amo fane legemusa: , wamo sia: ilegele amola molole hamosu dunu amo fane lelegesa.
Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?
De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.
22 Be na: Hina Gode da na gaga: sa. E da na ouligisa.
Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.
23 Be eno dunu ilia da wadela: i hou hamobeba: le, Ninia Hina Gode da ilima se bidi imunu, amola ilia da wadela: i hou hamobeba: le ili gugunufinisimu.
Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.

< Gesami Hea:su 94 >