< Gesami Hea:su 22 >

1 Na Gode! Na Gode! Dia abuliba: le na fisidigibala: ? Na da ha: giwane, Dia na fidima: ne disu. Be Dia da na hame fidila misi.
Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind‟; en Psalme af David.
2 Na Gode! Ha huluane amoga na Dima wele sia: sa. Be Di da nama hame alofesa. Na da gasi huluane Di wele sia: sa. Be na da sidagaiwane esala.
Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.
3 Be Di da Hadigidafa Hina Gode. Dia fisu da gadodafa gaguia gadoi. Amola Isala: ili dunu fi ilia da Dima nodosa.
Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
4 Ninia musa: fi aowa ilia Dima dafawaneyale dawa: beba: le, Dia ili gaga: i dagoi.
Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!
5 Ilia se nabasu doaga: beba: le, Dima wele sia: i amola Di fidi. Ilia Dima dafawaneyale dawa: i amomane se nabasu hame ba: i.
Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.
6 Be na da dunudafa agoai hame. Na da daba: agoai. Dunu huluane ilia da nama hagasa.
Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.
7 Dunu huluane ilia da na ba: sea, nama lasogole oufesega: sa. Amola gona: su da: da: gini, dialuma fofoga: ne dodona: gisa.
Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.
8 Ilia amane sia: sa, “Di da Hina Gode Ea hou lalegagui dagoi. E da abuliba: le di hame gaga: sala: ? E da dima asigi galea, abuliba: le di hame fidisala: ?”
Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:
9 Di da na dudubuhadiga lalelegeba, Dia na noga: le ouligi. Amola na mano fonobahadiga, Dia na noga: le ouligi.
„Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham‟!
10 Di da na dudubuhadigiga lalelegeba, Dia na noga: le ouligi. Di da eso huluane na: Gode esala.
Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.
11 Dia na mae yolesili esaloma. Se nabasu da nama gadenene misi. Be amomane na fidisu dunu da hame.
Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.
12 Na ha lai dunu ilia da na sisiga: le halo daha. Amo da Ba: isia: ne bulamagau gawali ilia halo sa: i agoai.
Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.
13 Ilia da laione wa: me agoane na gasomanusa: , ea lafi dagale amola bese ini gasomanusa: gesenenanebe ba: sa.
Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.
14 Na gasa da hamedafa, amo da hano osobo da: iya sogadigi agoai. Na mese disisi da duduga: i agoane amola na dogo da daeane sa: i dagoi.
De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.
15 Na gona: su amola da: gisu da mage da: gimu hamedei agoai gala. Amaiba: le, na gona: su da lafi gadofo bidiga legela heda: i diala. Dia da na mage hafoga: le bogoma: ne yolesi dagoi.
Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.
16 Wadela: i bagade dunu ilia da na sisiga: sa. Wa: me gilisi agoai ilia na doagala: musa: maha. Ilia da na lobo amola emo a: le manusa: mina maha.
Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.
17 Na da geloga: iba: le, gasa dabua ba: lala, amola na ha lai dunu ilia nama si godonasili sosodolala.
Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.
18 Ilia da na abula lamusa: ululuasu hedelalu, abula momogili ladilala.
Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.
19 Hina Gode! Na mae yolesiagama! Na gaga: musa: , hedolo misa.
De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.
20 Na da gobiheiga fane legesa: besa: le, hedolo gaga: ma. Wadela: i wa: me agoai dunu ilia na fane legesa: besa: le, Dia na esalusu gaga: ma.
Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!
21 Laione wa: mega gasonasa: besa: le, gema! Sigua nimi bagade bulamagau gawali da na fane legesa: besa: le, Dia na gema.
Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!
22 Dia da nama noga: le hamoi. Dia nama hamoi, amo na fi dunu da gilisisia, na da ilima adole imunu.
Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.
23 Dilia! Hina Gode Ea hawa: hamosu dunu! Hina Godema nodoma! Dilia! Ya: igobe egaga fi dunu. Hina Godema nodone dawa: ma! Isala: ili fi dunu! Ema nodone sia: ne gadoma!
Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.
24 E da hame gagui dunu hame yolesisa, amola ilia se nabasu Ea dawa: lala. E da ilima hame baligi fa: sa, be ilia Ema fidima: ne wele sia: sea, E da alofesa.
I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!
25 Dunu huluane da gilisisu hamosea, na da Dia hamobeba: le, Dima nodomu. Dunu huluane da Dima nodone sia: ne gadosa, amo dunu ilia ba: ma: ne, na da gobele salasu na Dima imunusa: sia: i, amo hamomu.
Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
26 Hame gagui dunu, ili sadima: ne, ili hanai defele manu. Nowa dunu da Hina Gode Ea hou lalegagusia, da Ema nodomu. Ilia da bagade gaguiwane mae bogole esalalalumu da defea.
Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.
27 Osobo bagade fifi asi gala huluane da Hina Gode dawa: mu. Ilia da sinidigili, Ema fa: no bobogemu. Fifi asi gala, sia: hisu hisu, amola hou hisu hisu da Ema nodone sia: ne gadomu.
De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!
28 Hina Gode da Hina Bagadedafa! E da fifi asi gala huluane ouligisa.
Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
29 Gasa fi dunu huluane da Ema begudumu. Osobo bagade dunu huluanedafa da Ema begudumu.
Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.
30 Hobea fifi mabe dunu, ilia da Ema hawa: hamomu. Dunu oda da hobea fifi mabe dunu ilima, Hina Gode Ea sia: olelemu.
Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.
31 Ilia da dunu wali hame lalelegei, ilima amane olelemu, “Hina Gode da Ea fi dunu amo gaga: i dagoi.”
Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.

< Gesami Hea:su 22 >