< Gesami Hea:su 115 >

1 Hina Gode! Ninia da Dia hadigidafa hou amoma fawane nodomu da defea. Dunu da nini hadigi gala sia: mu da defea hame. Bai Di fawane da mae fisili, asigidafa hou hamonana, amola nini fisima: ne hame dawa:
Ikke os, Herre! ikke os, men dit Navn give du Ære for din Miskundhed, for din Sandheds Skyld.
2 Fifi asi gala dunu da abuliba: le, “Dilia Gode da habila: ?” amane sia: sala: ?
Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?
3 Bai ninia Gode da Hebene ganodini esala. Amola E da Hi hanaiga fawane hamosa.
Men vor Gud er i Himlene, han gør alt, hvad ham behager.
4 Eno fifi asi gala ilia ‘gode’ da silifa amola gouliga hamoi liligi, osobo bagade dunu ilia loboga hamoi fawane.
Deres Billeder ere Sølv og Guld, Menneskehænders Gerning.
5 Ilia da lafi gala, be sia: baoumu hame dawa: Ilia da si gala, be ba: mu gogolesa.
De have Mund, men kunne ikke tale; de have Øjne, men kunne ikke se.
6 Ilia da ge gala be nabimu hamedei. Ilia da mi gala, be amoga gaha amola gabusiga: nabimu hamedei.
De have Øren, men kunne ikke høre; de have Næse, men kunne ikke lugte.
7 Ilia da lobo gala, be digili ba: mu hamedei. Ilia da emo gala be masunu gogolesa. Ilia da ouiya: le diala.
De have Hænder, men kunne ikke føle; de have Fødder, men kunne ikke gaa; de kunne ikke tale med deres Strube.
8 Dunu da amo loboga hamoi ogogosu ‘gode’ hahamoi amola ilima dafawaneyale dawa: sa, ilia da amo ogogosu liligi ilia hamoi, amo defele hamomu da defea.
Ligesom de ere, saa vorde de, der gøre dem, hver den, som forlader sig paa dem.
9 Be dilia Isala: ili fi dunu! Hina Godema dafawaneyale dawa: ma! E da dili fidisa amola gaga: sa.
Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
10 Dilia Gode Ea gobele salasu dunu! Hina Godema dafawaneyale dawa: ma! E da dili fidisa amola gaga: sa.
Arons Hus! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
11 Dilia Hina Godema nodone sia: ne gadolalebe dunu! Hina Godema dafawaneyale dawa: ma. E da dili fidisa amola gaga: sa.
I, som frygte Herren, forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
12 Hina Gode da nini dawa: lala, amola ninima hahawane hou imunu. E da Isala: ili fi dunu amola Gode Ea gobele salasu dunu huluane Ilima hahawane imunu.
Herren kom os i Hu, han skal velsigne, han skal velsigne Israels Hus, han skal velsigne Arons Hus.
13 E da dunu huluane, bagade amola fonobahadi defele, ilia da Ema nodone dawa: sea, ilima hahawane hou imunu.
Han skal velsigne dem, som frygte Herren, de smaa med de store.
14 Hina Gode da dili amola diligaga fi dunuma mano imunu da defea.
Herren formere eder, eder og eders Børn!
15 Hina Gode da mu amola osobo bagade hahamoi. E da dilima hahawane hou imunu da defea.
Velsignede være I for Herren, som har gjort Himmel og Jord.
16 Hebene da Hina Gode Ea Hisu soge. Be E da osobo bagade amo nini osobo bagade dunuma i dagoi.
Himlene ere Herrens Himle, men Jorden gav han Menneskens Børn.
17 Bogoi dunu ilia da ouiya: i soge amoga gudu daha. Bogoi dunu, ilia Hina Godema nodone sia: mu hamedei ba: sa.
De døde love ikke Herren, ej heller nogen af dem, som nedfare til det stille.
18 Be nini esalebe dunu, ninia da Ema eso huluane mae fisili, nodonanumu. Hina Godema nodoma!
Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig Tid. Halleluja!

< Gesami Hea:su 115 >