Gesami Hea:su 10
1 Hina Gode! Abuliba: le Di da badilia esalabala? Ninima se nabasu doaga: sea, Di da abuliba: le wamoaligisala: ?
Herre! hvorfor staar du saa langt borte! hvorfor skjuler du dig i Nødens Tider?
2 Wadela: i hamosu dunu da gasa fi hou hamosa. Ilia da hame gagui dunu ilima hasalasa. Sani ili gei amoga ilila: sa: ima: ne, Gode Dia fada: nesima. Uasu dunu da Godema gagabusa amola higasa.
Ved den ugudeliges Hovmod ængstes de elendige; de gribes i de Tanker, hvilke han optænkte.
3 Wadela: i hou hamosu dunu da ea wadela: i hanai hou hahawane ba: sa. Uasu dunu da Godema gagabusa amola higasa.
Thi den ugudelige roser sig af sin Sjæls Begæring, og den rovgerrige velsigner sig, Herren foragter han.
4 Wadela: i hou hamosu dunu da Hina Gode hame dawa: lala. E da gasa fi hou hamobeba: le, Gode da hamedei e da agoane dawa: sa.
Den ugudelige sætter Næsen højt og siger: Der er ingen Hjemsøgelse; der er ingen Gud, saa ere alle hans Tanker.
5 Wadela: i hou hamosu dunu da ea liligi huluane noga: lesisa. E da Gode Ea fofada: su hame dawa: E da ema ha lai ilima gadela ousa.
Hans Veje lykkes altid, dine Domme ere ham for høje; han trodser alle sine Fjender.
6 E da hi hisu amane sia: sa, “Na da hamedafa dafamu. Na da se hamedafa nabimu.”
Han siger i sit Hjerte: Jeg skal ikke rokkes, fra Slægt til Slægt skal jeg ikke komme i Ulykke.
7 Ea sia: ganodini da ougisu sia: nabai gala amola ogogosu hou amola famusa: dawa: i gala. E da hedolowane wadela: i amola ougi sia: amo ia: musa: dawa:
Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Bedrageri, under hans Tunge er Uret og Ondskab.
8 E da moilai amo ganodini dunu udigili fane legemusa: wamo ouesala amola wamowane hahani dunu hame mabeyale sosodo lela.
Han sidder paa Lur i Byerne, i Skjul ihjelslaar han en uskyldig; hans Øjne spejde efter den svage.
9 E da soge laione wa: me ea hou defele, doagala: musa: oulela. E da gasa hamedei hame gagui dunu amo misa: ne ouligisa. Amo da ea sani amo ganodini dasea, e da ili gaguli mini ahoa.
Han lurer i Skjul som en Løve i sin Hule, han lurer paa at gribe en elendig; han griber den elendige, idet han drager ham i sit Garn.
10 E da amo gasa hame dunu, fofonobonesisa. E da gasa bagadeba: le, ilia da wadela: lesi dagoi ba: mu.
Knuste synke disse hen, og for hans vældige falde de svage.
11 Amo wadela: i dunu da hima amane sia: sa, “Gode da hame dawa: sa. Ea da Ea si sisigiba: le, na hou hamedafa ba: mu.”
Han siger i sit Hjerte: Gud har glemt det, han har skjult sit Ansigt, han ser det ikke i Evighed.
12 Hina Gode! Amo wadela: i hamosu dunuma, Dia se iasu ima. Se nabasu dunu amo mae gogolema.
Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand, glem ikke de elendige!
13 Gasa fi hou dunu da abuliba: le Godema higasala: ? E da abuliba: le hima sia: sala: ? “Gode da nama hame se nabasimu.”
Hvorfor skal en ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du hjemsøger ikke.
14 Be Hina Gode! Di da ba: sa. Di da se nabasu amola da: i diosu ba: lala. Amola Di da fidimusa: ouesala. Gasa hame dunu da Dia fidimusa: Dima maha amola Di da eso huluane hame gagui dunu fidilala.
Du ser det! thi du skuer Møje og Fortræd, saa at de kunne lægges i din Haand; den svage forlader sig paa dig, du har været den faderløses Hjælper.
15 Wadela: i hou hamosu dunu amola fio dunu ilia gasa Dia fima. Ilia wadela: i hou hamoiba: le, ilima se iasu ima. Ilia da wadela: i hou fisi dagoiba: le fawane yolesima.
Sønderbryd den ugudeliges Arm; og hjemsøg den ondes Ugudelighed, indtil du ikke finder den mere.
16 Hina Gode Ea Hinadafa Hou da eso huluane dialalalumu. Dunu da eno ‘gode’ liligi ilima nodone sia: ne gadosa, ilia da gadili asili, ninia soge ganodini bu hamedafa ba: mu.
Herren er Konge evindelig, og altid; Hedningerne omkomme af hans Land.
17 Hina Gode! Di da hou fonoboi dunu amo ilia sia: ne gadosu nabimu. Di da ilia dogo amola denesimu.
Du, Herre! hører de elendiges Begæring, du styrker deres Hjerte, du lader dit Øre mærke derpaa
18 Di da dunu enoga banenesi amola guluba: mano ilia didigia: be nabimu. Di da ili fidima: ne fofada: mu. Amasea, ilia da osobo bagade dunu ilima bu hame beda: mu.
for at skaffe den faderløse og ringe Ret; ej længer skal et Menneske, der er af Jorden, vedblive at volde Skræk.
