Malasu 5
1 Nagofe! Noga: le fili amola na dawa: su hou amola asigi dawa: su nabima.
Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
2 Amasea, di da hou noga: i hamomu amola di da noga: le sia: beba: le, di da bagade dawa: su lai dagoi amo olelemu.
at Kløgt maa vaage øver dig, Læbernes Kundskab vare paa dig.
3 Eno dunu ea uda amo ea sia: amola lafi da agime hani ea heda amo defele agoai gala amola ea nonogosu hou da olife susuligi agoai ba: sa.
Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
4 Be inia uda adole lasu hou da dagosea da dima se amola da: i dioi liligi fawane ba: sa.
men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
5 Agoai uda da di sigi osobo bagadega bogosu amoga oule ahoa. Amola logo ea ahoabe amo da bogosu amoga doaga: musa: ahoa. (Sheol h7585)
hendes Fødder styrer nedad mod Døden, til Dødsriget stunder hendes Fjed; (Sheol h7585)
6 E da moloi bagade dawa: su esalu logo amoga hame ahoa. Be e da amo logo fisili, udigili lala amola fa: no hou doaga: mu amo da ea hame dawa:
hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
7 Nagofe! Dilia waha na sia: nabima! Amola mae gogolema na sia: be amo.
Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
8 Agoai uda amoba: le gasigama amola mae gadenema. Amola ea idilibu holei amoga maedafa gadenema.
Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
9 Dia amo uda amoga ahoasea, dunu da dima hame nodomu, amola dunu ilia lobo da: iya di da bogomu amola di goi esalea.
at du ikke maa give andre din Ære, en grusom Mand dine Aar.
10 Dafawane! Eno dunu da misini dia liligi ilia gaguli masunu amola dia hawa: hamoi helei liligi amo enoga lamu.
at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
11 Di da bogomusa: gogonomasa dialea amola dia hu amola momoge da na dagoiba: le, di da geloga: idafa ba: mu.
saa du gribes af Anger til sidst, naar dit Kød og Huld svinder hen,
12 Amola di da amane sia: mu, “Na da abuliga dawa: bela: ? Amola na da abuliga eno dunu ilia mololesibi amo hame nabibala: ?
og du siger: »Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod haant om Revselse,
13 Amola na da nabimu galu, be na olelesu dunu ilia sia: hame nabi.
saa jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
14 Amasea, na da dunu eno ilia si da: iya gogosia: i bagade hamoi dagoi ba: i.
Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!«
15 Amaiba: le noga: le dawa: ma! Dia udadafa ema dafawaneyale dawa: ma. Ema fawane asigima.
Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
16 Di da eno uda gilisili golabeba: le mano lasea, amo mano da fa: no dia hou hame fidimu.
lad ej dine Kilder flyde paa Gaden, ej dine Bække paa Torvene!
17 Ga fi dunu hame, be dia manodafa amo da asigilasea, di fidimu da defea.
Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
18 Amaiba: le, dia udadafa ema nodoma amola uda di labe ema fawane hahawane dawa: ma.
Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 Amola e da noga: idafa amola ida: iwane ba: sa. Amola uda di lai amo ali fawane gilisili golama amola ali fawane da: i gilisima amola uda e da dima fawane dawa: loma amola asigima.
den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
20 Nagofe! Di da abuliba: le uda enoma magesa: ima: bela: ? Amola di da abuliba: le inia uda ea hou baligili hanama: bela: ?
Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
21 Amola liligi dia adi hamobe huluane da Gode E ba: lala. Amola di habi ahoasea, E da eso huluane ba: lala.
Thi for HERRENS Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
22 Wadela: le hamosu dunu ea hou da ema sani agoaiwane. E da hi wadela: i hou sani agoane amo ganodini daha.
den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
23 Amola agoaiwane dunu da ea hou amoga hinawane esalumu hame dawa: Amola e da ea gagaoui hou amo ganodini hina: bogomu.
han dør af Mangel paa Tugt, gaar til ved sin store Daarskab.
