Malasu 31
1 Goe da gogolosu sia: amo hina bagade Lemiuele ea: me da ema sia: i,
Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
2 “Di da na dogolegei manodafa. Na da Godema sia: ne gadoiba: le, E da di nama i. Na da dima adi adoma: bela: ?
Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
3 Dia gasa huluane dagosa: besa: le, wadela: i uda adole lasu hou maedafa hamoma. Dia muni amoga mae galagama, wadela: i uda adole lasu amoga. Amo wadela: i uda da hina bagade dunu wadela: lesimusa: dawa:
Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
4 Lemiuele! Nabima! Hina bagade dunu da waini (adini) hame manu da defea. Amola ilia waini hame hanamu da defea.
Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
5 Be ilia da adini nasea ilia da sema gogolesa amola ilia da hame gagui dunu ilia moloiwane fofada: su hame dawa: sa.
at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
6 Adini da amo dunu bogolalebe ilia liligi, amola nowa dunu da da: i dioi bagade galea amo ilia liligi.
Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
7 Amaiba: le, ilia nawene, hame gagui hou amola da: i dioi hou gogolema: ne manu da defea.
lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
8 Nowa dunu da ha: gi sia: mu gogolei galea, amo fidima: ne ha: gi sia: ma. Gasa hame dunu fidima: ne ouligima!
Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
9 Ili fidili, molole sia: ne fofada: ma. Moloiwane hame gagui amo gaga: ma amola fidima: ne fofada: ma!”
luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
10 Moloidafa uda lamu da hogoi helele gasa bagade ba: sa. Moloidafa uda ea lasu da igi noga: i muni bagadega lasu amo bagadewane baligisa.
Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.
11 Amo uda ea egoa da idua ea hou da moloidafa dafawaneyale dawa: sa. Amola egoa da eso huluane liligi defele gagui dialumu.
Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.
12 Amaiwane uda esalea, egoa noga: le fidisa amola egoama da: i diosu hame iaha.
Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
13 E da eso huluane hawa: hamosa esala. E da wulo gobea ha: sa amola abula amuna esala.
Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
14 E da dusagai bagade defele, ha: i manu amo soge sedadega gaguli maha.
Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
15 Agoaiwane uda e da hame hadigia, wa: legadole, ea sosogo fi amogili ha: i manu gobesa, amola ea fidisu a: fini ilima hawa: hamosu hamoma: ne olelesa.
Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.
16 Amaiwane uda e da soge ba: lalu bu amo soge bidilasa. Amola muni ea lai amoga e da amo soge ganodini waini hawa: bugisa.
Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.
17 Agoaiwane uda e da gasa bagade gala. Amola e da hawa: obenane gasa bagade hamosa.
Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
18 E da ea hamobe huluane ea lamu defei amo dawa: Amola e da gasibi galu mae helefili, hawa: hamonana.
Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.
19 Amaiwane uda da hifawane gobea ha: le, amola ea abula hi fawane amuna.
Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
20 E da hame gagui dunu ilima asigiba: le, liligi iaha.
Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
21 Anegagi eso doaga: sea e da hame da: i diosa. Bai e da ea sosogo fi ilia anegagi abula hahamoi dagoiba: le.
Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
22 E da ea sosogo fi ilia golamusa: fafai amo da: iya abula ida: iwane fa: sisa. Amola e da oga: yei abula amo sala.
Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
23 Egoa da dunu huluane ilia e dawa: Amola e da ea fi ganodini bisilua esala.
Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.
24 Amaiwane uda da abula amola idinigisu bulu hahamosa. Amalalu, e da bidi lasu dunu ilima amo liligi bidi lasa.
Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
25 Amola amo uda e da gasa bagade amola eno dunu da ema nodosa. Amola e da fa: no misunu hou amoga hame beda: sa.
Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.
26 Amola e da asabole, dawa: le sia: sa.
Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.
27 Amola amo uda da mae hihini amola hame helefisa. E da ea sosogo fi ilia hanai liligi huluane defele hamosa.
Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
28 Ea mano amola egoa da ema hahawane nodosa.
Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
29 Egoa da ema amane sia: sa, “Uda oda da noga: i, be dia hou da uda huluane ilia hou baligidafa.”
"Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"
30 Uda mogili da ogogole obebenale hamosa. Amola noga: iwane ba: su hou da fisi dagoi ba: mu. Be nowa uda da Hina Gode Ea hou ida: iwane dafawaneyale dawa: sea, amo udama nodomu da defea.
Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
31 Amaiwane uda da noga: le hamoiba: le, e da dabe ea hamoi defele lamu da defea. Amola dunu huluane ema nodomu da defea. Sia: Ama Dagoi
Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.
