Malasu 19
1 Di da hame gaguiwane be moloidafa esalumu da defea. Be di da gagaoui ogogosu dunu agoai ba: mu da defea hame.
Bedre Fattigmand med lydefri færd end en, som går Krogveje, er han end rig.
2 Di da dawa: su hame galea, be hahawane mae dawa: le momabo hamomusa: dawa: sea, amo da defea hame galebe. Amane hamosea, di da se nabimu.
At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.
3 Dunu mogili da hi hanai hou hamobeba: le, wadela: lesi dagoi ba: sa. Amasea, ilia da udigili, “Hina Gode da na wadela: lesi dagoi,” amane sia: sa.
Et Menneskes Dårskab øder hans Vej, men på HERREN vredes hans Hjerte.
4 Dunu bagohame ilia bagade gagui dunu ilima dogolegemusa: dawa: Be hame gagui dunu da dogolegei bagahame fawane gala, amola ilia dogolegei da ili hedolo yolesisa.
Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra.
5 Dia fofada: nana amo ganodini ogogosea, di da se iasu ba: mu. Amola hobeamu logo hame ba: mu.
Det falske Vidne undgår ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn.
6 Dunu huluane da mimogoa dunu amo ilia nodoi ba: ma: ne hamosa. Amola dunu huluane da dunu amo da ilima hahawane dogolegele iaha, amo dunuma dogolegemusa: dawa:
Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand.
7 Dunu huluane amola ea sosogo fi da hame gagui dunu amo hame dogolegesa. E da dogolegei dunu hogoi helele, hamedafa ba: sa.
Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord.
8 Dina: di fidima! Dawa: su hou hogoi helema! Amasea, dia dawa: lai amo mae gogolema. Amasea, di da bagade gaguiwane ba: mu.
Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter på Indsigt, får Lykke.
9 Nowa da fofada: su ganodini ogogosea, e da se iasu amoga hobeale masunu logo hame ba: mu. E da se iasu dafawanedafa ba: mu
Det falske Vidne undgår ej Straf, og den, der farer med Løgn, går under.
10 Gagaoui dunu da liligi noga: idafa gaguli esalumu da defea hame. Amola udigili hawa: hamosu dunu da hina bagade ilia mano amoma hinawane esalumu da defea hame.
Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster.
11 Dawa: su dunu da ea mihanasea hedolo hedofasu dawa: Dunu da dima wadela: le hamosea, amo mae dawa: le, gogolema: ne olofomu da noga: idafa.
Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.
12 Hina bagade ea ougi hou da laione wa: me ea gesenesu bagade agoane, be ea hahawane fidisu hou da gibu noga: le dabe agoai ba: sa.
Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hans Gunst.
13 Gagaoui mano da ea eda bagadewane gugunufinisimu. Amola gesa: gesa: i uda ea hou da hano dadadibi agoai gala.
Tåbelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp.
14 Dunu da diasu amola muni amo ea sosogo ilima nana labe dawa: Be Hina Gode Hifawane da uda amo da dawa: su noga: idafa gala, ema imunusa: dawa:
Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.
15 Di da hihi dabuli hou hanai galea, defea, udigili hihiwane esalu golabada. Be di da ha: i bagade ba: mu.
Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl må sulte.
16 Gode Ea sema nabawane hamosea, di da fifi asi sedagimu. Be Gode Ea sema amo dia higasea, di da hedolo bogomu.
Den vogter sin Sjæl, som vogter på Budet, men skødesløs Vandel fører til Død.
17 Di da hame gagui dunu ilima iasea, amo da Hina Gode Ema fa: no bu lamusa: iasu defele agoai gala. Amola Hina Gode da dia iasu defele dima dabe imunu.
Er man god mod den ringe, låner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort.
18 Dia mano ilia manohadi esoga dawa: lamusa: dawa: beba: le, ilima dawa: ma: ne se iasu ima. Hame amasea, di da ilisu ilila: wadela: lesima: ne fidisa.
Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel.
19 Hedolo mi hanasu dunu amo e da ea hamoi defele se nabimu da defea. Amaiwane dunu mae gaga: ma. Di da eso enoga amo hou bu hamosa: besa: le, mae gaga: ma.
Den, som er hidsig, må bøde, ved Skånsel gør man det værre.
20 Di da fada: i sia: noga: le nabasea amola bu noga: le dawa: ma: ne hanai galea, di da fa: no bagade dawa: su dunu agoane esalumu.
Hør på Råd og tag ved Lære, så du til sidst bliver viis.
21 Dunu da ilia hanai liligi hamomusa: ilegesa. Be Gode Ea hanaiga dawa: i amo fawane hamoi dagoi ba: mu.
I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENs Råd er det, der står fast.
22 Uasu hou da gogosiasu agoai gala. Hame gagui dunu ilia hou da ogogosu dunu ilia hou baligisa.
Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner.
23 Di da Hina Godema nabasu hou hamosea, esalusu sedade ba: mu. Amola di da gaga: le hahawane esalumu.
HERRENs Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt.
24 Dunu mogili da baligili hihi dabuliba: le, ilia ha: i manu loboga lale manu higasa.
Den lade rækker til Fadet, men fører ej Hånden til Munden.
25 Gasa fi hame dawa: su dunu ilima dawa: ma: ne se imunu da defea. Amasea, dawa: su hame dunu ilia da houdafa dawa: mu. Di da bagade dawa: su galea, dunu eno da dima dawa: ma: ne olelesea, di da dawa: lamu.
Får Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse får den forstandige Kundskab.
26 Nowa da edama giadofale hamosea o ea ame ea diasuga mae esaloma: ne sefasisia, amo da wadela: le gugunufinisisu dunu.
Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en dårlig, vanartet Søn.
27 Nagofe! Di da dawa: lamusa: hogolalu yolesea, di da dia musa: dawa: lai amola bu gogolemu.
Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fra Kundskabsord.
28 Giadofabe ba: su dunu da eno dunuma se imunusa: dawa: sea, moloidafa fofada: su hou da wadela: lesi dagoi ba: sa. Wadela: i hamosu dunu ilia da wadela: i hou hamomu bagade hanai gala.
Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret.
29 Gasa fi gagaoui dunu da se nabima: ne fasu dafawane ba: mu.
Slag er rede til Spottere, Hug til Tåbers Ryg.
