Malasu 17
1 Dunu ilia da hafoga: le gamogai agi ga: gi fawane nasea, be ilia dogo ganodini olofosu dawa: , amo dunu ilia hahawane hou da dunu ilia lolo nabe ida: iwanedafa hamosa be gilisili bidi hamosa, amo bagade baligisa.
Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.
2 Dawa: iwane hawa: hamosu dunu da ea hina ea wadela: i hamedeidafa mano amoma ouligisu agoai ba: mu. Amola ea hina da bogosea, e da ea hina nana liligi amola muni mogili lamu.
Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre.
3 Dunu da gouli amola silifa laluga gogobele adoba: sa. Amo defele, Gode da dunu ea dogo adoba: sa.
Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.
4 Wadela: le hamosu dunu ilia da wadela: i hou sia: fawane nabimusa: dawa: Ogogosu dunu ilia da ogogosu sia: fawane naba.
Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.
5 Di da hame gagui dunu ilima lasogole oufesega: sea, Gode da amo dunu hahamoiba: le, di da Godema gadesa. Di da eno dunu ilia se nabasu amo hahawane ba: sea, Gode da dima se imunu.
Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.
6 Dunu mano ilia da ilia eda amola ame ilima nodosa. Amo defele, dunu da: i ilia da ilia aowalalima ofa: le hidale ba: le sia: sa.
De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.
7 Gagaoui dunu ilia sia: da hamedei liligi agoai gala. Be dunu ilima dunu eno da nodosa, amo dunu da ogogosu hame dawa:
Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel.
8 Dunu mogili ilia agoane dawa: Ilia da dunu eno ilima hano sulugili sia: sea, amo dunu da ilia hanai huluane hamomu.
Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.
9 Di da dunu eno dima hahawane ba: ma: ne hanai galea, ilia dima giadofale hamosea, amo hedolowane gogolema: ne olofoma. Be wadela: i hou hame gogolema: ne olofosea, dia fi da afafai ba: mu.
Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.
10 Di da noga: le dawa: su dunu ema afadafa fawane gagabole sia: sea, e da naba. Be di da gagaoui dunu ema eno sia: ne, eno sia: ne, fabe amomane, e da sia: hamedafa naba.
Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe.
11 Wadela: i hamosu dunu da lelei hou fawane hamosa. Ea bogosu da ema nimi bagade sia: adole iasu dunu agoai ba: mu.
Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham.
12 Di da bea aseme amo ea mano da fisi, amogai doaga: sea, se nabimu. Be di da gagaoui dunu amo da ea gagaoui hou hamonana, ema doaga: sea, se bagade baligiliwane nabimu.
Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.
13 Dunu da dima moloi hou hamosea, be di da wadela: i hou ema dabe iasea, di da eso huluane wadela: i fawane ba: lalumu.
Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.
14 Sia: ga gegesu mubi da hano hihiga: i bisili doasibi agoai gala. Amaiwane bu bagade hamosa: besa: le, hedolo ga: ma.
At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.
15 Dilia da hame giadofai dunuma udigili se iasea, Hina Gode da bagade higasa. Amola, dilia giadofai dunuma se hame iasea, amo amolawane Hina Gode da bagade higasa.
At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.
16 Gagaoui dunu da osobo bagade dawa: lamusa: muni bagade galagamu da defea hame galebe. Bai e da noga: le dawa: su hameba: le.
Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler?
17 Na: iyado dunu da eso huluane ilia asigi hou olelesa. Dunu da se nabasea, na: iyado huluane da asigili, gilisili se nabimu da defea.
Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.
18 Dunu oda da liligi bidi lale, bidi mae iawane fa: no imunu sia: sa. Be eno dunu da amo dunu ea fa: no imunu bidi, amo hi da wali imunusa: sia: sea, e da gagoule agoane hamosa.
Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.
19 Di da wadela: i hou hanai galea, di da bidi hamosu amola hanai gala. Di da hidale dia hou gaguia gadosea, bidi da dima doaga: mu.
Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald.
20 Nowa dunu e noga: le mae dawa: le, wadela: i sia: sia: sea, e da moloi hou hame ba: mu. E da se nabasu fawane ba: mu.
Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk.
21 Nowa mano da gagaoui hou fawane hamosea, ilia edalali da gogosiasu amola se nabasu fawane ba: mu.
Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.
22 Di da eso huluane hahawane esalea, olo da bagadewane hame madelamu. Be eso huluane da: i dioiwane esalea, bogosu da gebewane doaga: mu.
Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene.
23 Molole hame fofada: su dunu da hano sulugiliwane muni laha. Amasea, moloidafa fofada: su hame ba: sa.
Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.
24 Dawa: su dunu da dawa: iwane hawa: hamonana. Be gagaoui dunu da udigili logo osea: i amoga ahoana.
Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende.
25 Gagaoui hou hamosu dunu mano amo ea hamobeba: le, ea ada amola ame da se bagade naba.
Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.
26 Moloidafa dunu ema fofada: nanu, su lamu da defea hame. Wadela: i hame hamoi dunu ema se iasea, moloidafa fofada: su hou da wadela: lesi dagoi ba: mu.
At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle.
27 Nowa dunu da hi hou da moloi hi dawa: , amo dunu da mae fisili udigili sia: dasu hame dawa: Asabole esalebe dunu da asigi dawa: su ea bai bagade dawa:
Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.
28 Dunu ilia da hame sia: dasu dunu ba: sea, ilia da amo dunu da bagade dawa: su dunu agoai dawa: sa. Amola gagaoui dunu da ea lafi hame dagasea, e da bagade dawa: su dunu ilia da dawa: sa.
Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
