< Malasu 17 >
1 Dunu ilia da hafoga: le gamogai agi ga: gi fawane nasea, be ilia dogo ganodini olofosu dawa: , amo dunu ilia hahawane hou da dunu ilia lolo nabe ida: iwanedafa hamosa be gilisili bidi hamosa, amo bagade baligisa.
Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte.
2 Dawa: iwane hawa: hamosu dunu da ea hina ea wadela: i hamedeidafa mano amoma ouligisu agoai ba: mu. Amola ea hina da bogosea, e da ea hina nana liligi amola muni mogili lamu.
En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre.
3 Dunu da gouli amola silifa laluga gogobele adoba: sa. Amo defele, Gode da dunu ea dogo adoba: sa.
Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
4 Wadela: le hamosu dunu ilia da wadela: i hou sia: fawane nabimusa: dawa: Ogogosu dunu ilia da ogogosu sia: fawane naba.
Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse.
5 Di da hame gagui dunu ilima lasogole oufesega: sea, Gode da amo dunu hahamoiba: le, di da Godema gadesa. Di da eno dunu ilia se nabasu amo hahawane ba: sea, Gode da dima se imunu.
Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.
6 Dunu mano ilia da ilia eda amola ame ilima nodosa. Amo defele, dunu da: i ilia da ilia aowalalima ofa: le hidale ba: le sia: sa.
Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.
7 Gagaoui dunu ilia sia: da hamedei liligi agoai gala. Be dunu ilima dunu eno da nodosa, amo dunu da ogogosu hame dawa:
Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
8 Dunu mogili ilia agoane dawa: Ilia da dunu eno ilima hano sulugili sia: sea, amo dunu da ilia hanai huluane hamomu.
Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.
9 Di da dunu eno dima hahawane ba: ma: ne hanai galea, ilia dima giadofale hamosea, amo hedolowane gogolema: ne olofoma. Be wadela: i hou hame gogolema: ne olofosea, dia fi da afafai ba: mu.
Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.
10 Di da noga: le dawa: su dunu ema afadafa fawane gagabole sia: sea, e da naba. Be di da gagaoui dunu ema eno sia: ne, eno sia: ne, fabe amomane, e da sia: hamedafa naba.
Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.
11 Wadela: i hamosu dunu da lelei hou fawane hamosa. Ea bogosu da ema nimi bagade sia: adole iasu dunu agoai ba: mu.
Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.
12 Di da bea aseme amo ea mano da fisi, amogai doaga: sea, se nabimu. Be di da gagaoui dunu amo da ea gagaoui hou hamonana, ema doaga: sea, se bagade baligiliwane nabimu.
Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.
13 Dunu da dima moloi hou hamosea, be di da wadela: i hou ema dabe iasea, di da eso huluane wadela: i fawane ba: lalumu.
Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige.
14 Sia: ga gegesu mubi da hano hihiga: i bisili doasibi agoai gala. Amaiwane bu bagade hamosa: besa: le, hedolo ga: ma.
Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.
15 Dilia da hame giadofai dunuma udigili se iasea, Hina Gode da bagade higasa. Amola, dilia giadofai dunuma se hame iasea, amo amolawane Hina Gode da bagade higasa.
Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.
16 Gagaoui dunu da osobo bagade dawa: lamusa: muni bagade galagamu da defea hame galebe. Bai e da noga: le dawa: su hameba: le.
Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?
17 Na: iyado dunu da eso huluane ilia asigi hou olelesa. Dunu da se nabasea, na: iyado huluane da asigili, gilisili se nabimu da defea.
En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.
18 Dunu oda da liligi bidi lale, bidi mae iawane fa: no imunu sia: sa. Be eno dunu da amo dunu ea fa: no imunu bidi, amo hi da wali imunusa: sia: sea, e da gagoule agoane hamosa.
Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.
19 Di da wadela: i hou hanai galea, di da bidi hamosu amola hanai gala. Di da hidale dia hou gaguia gadosea, bidi da dima doaga: mu.
Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.
20 Nowa dunu e noga: le mae dawa: le, wadela: i sia: sia: sea, e da moloi hou hame ba: mu. E da se nabasu fawane ba: mu.
Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
21 Nowa mano da gagaoui hou fawane hamosea, ilia edalali da gogosiasu amola se nabasu fawane ba: mu.
Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.
22 Di da eso huluane hahawane esalea, olo da bagadewane hame madelamu. Be eso huluane da: i dioiwane esalea, bogosu da gebewane doaga: mu.
Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.
23 Molole hame fofada: su dunu da hano sulugiliwane muni laha. Amasea, moloidafa fofada: su hame ba: sa.
Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.
24 Dawa: su dunu da dawa: iwane hawa: hamonana. Be gagaoui dunu da udigili logo osea: i amoga ahoana.
For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.
25 Gagaoui hou hamosu dunu mano amo ea hamobeba: le, ea ada amola ame da se bagade naba.
En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.
26 Moloidafa dunu ema fofada: nanu, su lamu da defea hame. Wadela: i hame hamoi dunu ema se iasea, moloidafa fofada: su hou da wadela: lesi dagoi ba: mu.
Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret.
27 Nowa dunu da hi hou da moloi hi dawa: , amo dunu da mae fisili udigili sia: dasu hame dawa: Asabole esalebe dunu da asigi dawa: su ea bai bagade dawa:
Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.
28 Dunu ilia da hame sia: dasu dunu ba: sea, ilia da amo dunu da bagade dawa: su dunu agoai dawa: sa. Amola gagaoui dunu da ea lafi hame dagasea, e da bagade dawa: su dunu ilia da dawa: sa.
Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.