Idisu 32
1 Liubene fi amola Ga: de fi ilia ohe fofoi da bagohamedafa. Ilia da Ya: isa amola Gilia: de soge da ohe fofomu noga: idafa ba: beba: le,
Rubeniterne og Gaditerne havde meget Kvæg i store mængder. Da de nu så Jazers Land og Gileads Land, fandt de, at Stedet egnede sig til Kvægavl.
2 ilia da Mousese, Elia: isa amola Isala: ili ouligisu dunu ilima asili, amane sia: i,
Derfor kom Gaditerne og Rubeniterne og sagde til Moses og Præsten Eleazar og Menighedens Øverste:
3 “Hina Gode da fidibiba: le, Isala: ili dunu da amo soge (moilai A: dalode, Daibone, Ya: isa, Nimila, Hesiabone, Ilia: ile, Sibima, Nibou amola Bione) amo huluane fedelai dagoi. Amola ninia ba: loba amo soge da ohe fofomu noga: idafa ba: sa.
"Atarot, Dibon, Ja'zer, Nimra, Hesjbon, Elale, Sebam, Nebo og Beon,
det Land, HERREN har erobret for Israels Menighed, er et Land, der egner sig til Kvægavl, og dine Trælle ejer Hjorde."
5 Amaiba: le, ninia dilima edegesa. Ninia gaguli fima: ne, amo soge ninima ima. Nini da Yodane Hano degele, na: iyadodili amo lale fima: ne mae sia: ma.”
Og de sagde: "Dersom vi har fundet Nåde for dine Øjne, så lad dine Trælle få dette Land i Eje; før os ikke over Jordan!"
6 Mousese da bu adole i, “Dilia fidafa Isala: ili dunu da gegena ahoasea, dilia da guiguda: esalumu da defeala: ?
Men Moses sagde til Gaditerne og Rubeniterne: "Skal eders Brødre drage i Krig, medens I bliver boende her?
7 Isala: ili dunu da Yodane Hano degele, soge amo Hina Gode da ilima ilegele i, amo ganodini fimu. Dilia da abuliba: le ili dogoa da: i dioma: ne sia: sala: ?
Og hvorfor vil I betage Israelitterne Modet til at drage over til det Land, HERREN har givet dem?
8 Dilia musa: ada ilia agoane hamoi. Na da Ga: idesie Bania amogawi ili Ga: ina: ne soge hogoma: ne, asunasi.
Det gjorde eders Fædre, da jeg fra Kadesj Barnea sendte dem hen for at se på Landet;
9 Ilia da asili, soge hogolalu, Esiegole Fago amoga doaga: i. Be ilia da buhagili, Isala: ili dunu da soge amo Hina Gode da ilima i, amo ganodini mae masa: ne, ilia dogo ganodini da: i dioma: ne egane sia: i.
da de var draget op til Esjkoldalen og havde set på Landet, det og de Israelitterne Modet til at drage ind i det Land, HERREN havde givet dem.
10 Amo esoga, Hina Gode da ougi ba: i. E da amane ilegele sia: i,
Men HERRENs Vrede blussede den Gang op, og han svor:
11 ‘Na da dafawane ilegele sia: sa. Dunu huluane amo da Idibidi sogega misi amola lalelegesu ode 20 fisiagai amola amo ode idi baligili esala, ilia da soge amo Na da A: ibalaha: me, Aisage amola Ya: igobe ilima ima: ne ilegele sia: i, ilia da amo ganodini hamedafa masunu. Bai ilia da Nama hagai galu.’
De Mænd, der er draget op fra Ægypten, fra Tyveårsalderen og opefter, skal ikke få det Land at se, jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob, fordi de ikke viste mig fuld lydighed,
12 Amo da Isala: ili asigilai dunu huluanedafa. Be Ga: ilebe (Yifane, Ginesaide dunu amo egefe) amola Yosiua (Nane egefe) ela fawane da ganodini masunu. Bai ela fawane da Hina Godema hame hagai galu.
med Undtagelse af Kenizziten Kaleb, Jetunnes Søn, og Josua, Nuns Søn, thi de viste HERREN fuld Lydighed!
13 Hina Gode da Isala: ili dunu ilima ougi galu. Ea hamobeba: le, ilia da wadela: i hafoga: i soge amo ganodini ode 40 agoane udigili lalu. Amalalu, dunu huluanedafa da Ema ougima: ne hamoiba: le, ili da bogogia: i dagoi ba: i.
Og HERRENs Vrede blussede op mod Israel, og han lod dem vanke om i Ørkenen i fyrretyve År, indtil hele den Slægt var gået til Grunde, der gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne.
14 Amola wali dilia da ilia sogebi lai dagoi. Dilia da wadela: i fi gaheabolo amola dilia hame nabasu hou hamomuba: le, Hina Gode da bu Isala: ili fi ilima mihanane ougimu.
Og se, I træder nu i eders Fædres Fodspor, en Yngel af Syndere, for yderligere at øge HERRENs Vrede mod Israel!
15 Dilia Liubene amola Ga: de fi dunu da wali Ema fa: no bobogemu higasea, E da bu Isala: ili dunu huluane wadela: i hafoga: i soge ganodini udigili laloma: ne yolesimu. Amola ilia da gugunufinisi dagoi ba: mu. Bai dilia hamobeba: le.”
Når I viger bort fra ham, vil han lade det blive endnu længer i Ørkenen, og I bringer Fordærvelse over hele dette Folk."
16 Liubene amola Ga: de dunu da Mousesema misini, amane sia: i, “Ninia bisili ninia sibi gaga: ma: ne, gelega gagoma: ne amola ninia sosogo fi esaloma: ne osobo dogomusa: , logo doasima.
Da trådte de frem for ham og sagde: "Vi vil kun bygge Kvægfolde til vore Hjorde her og Byer til vore Familier;
17 Amasea, ninia da ninia Isala: ili fi eno ilima gilisili gegemusa: masunu. Ninia da ilia doagala: su amo bisili masunu amola mae fisili, ilia da ilia sogedafa amo lale fi dagosea fawane buhagimu. Be ninia da amo gegemusa: ahoasea, ninia uda amola mano da goeguda: gagili sali moilai amo ganodini esalumu. Ilia amogawi fi dunu amoga hahawane gaga: i dagoi ba: mu.
men selv vil vi ruste os til Kamp og drage i Spidsen for Israelitterne, til vi har bragt dem hen til deres Sted; imens skal vore Familier blive i de befæstede Byer i Ly for Landets indbyggere.
18 Ninia da ninia diasudafa amoguda: hedolo hame buhagimu. Be Isala: ili dunu oda ilia huluane da ilima ilegei soge amo lai dagobeba: le fawane buhagimu.
Vi vil ikke vende tilbage til vore Huse, før enhver af Israelitterne har fået sin Arvelod;
19 Ilia da Yodane Hano na: iyadodili soge lasea, ninia da hame lamu. Bai ninia da Yodane Hano eso midadi heda: su gusudili lai dagoi.”
thi vi vil ikke have Arvelod sammen med dem på den anden Side af Jordan og længere borte, eftersom vi har fået vor Arvelod her på denne Side af Jordan på Østsiden."
20 Mousese da bu adole i, “Dilia adomusa: fawane hanai galea, guiguda: Hina Gode ba: ma: ne, dilia gegena masusa: momagema!
Da sagde Moses til dem: "Hvis I gør det, hvis I ruster eder til Kamp for HERRENs Åsyn,
21 Dilia gegesu dunu huluane da Yodane Hano degemu. Amasea, Hina Gode da ili ouligimu. Ilia da ilia ha lai amo doagala: le, amola Hina Gode da ili hasalili,
hvis alle eders kamprustede Mænd overskrider Jordan for HERRENs Åsyn og bliver der, indtil han har jaget sine Fjender bort fra sit Åsyn,
22 ilia soge huluane lale gagamu. Amalalu, dilia buhagimu da defea. Bai dilia da dia Hina Godema amola dilia Isala: ili fi hamoma: ne ilegei amo hamoi dagoi ba: mu. Amasea, Hina Gode da amo soge Yodane Hano eso midadi heda: su gusudili gala, da dilia sogedafa sia: mu.
og hvis I først vender tilbage, når Landet er undertvunget for HERRENs Åsyn, skal I være sagesløse over for HERREN og Israel, og så skal Landet her blive eders Ejendom for HERRENs Åsyn.
23 Be na da dilima sisasu olelesa. Dilia da dilia hamomusa: sia: i ilegei amo giadofale hamosea, dilia Hina Godema wadela: le hamoi dagoi ba: mu. Sia: noga: le dawa: ma! Dilia wadela: i hou hamosea, Hina Godema wamolegemu da hamedei ba: mu.
Men hvis I ikke gør det, se, da synder I mod HERREN, og da skal I få eders Synd at mærke, den skal nok finde eder.
24 Amaiba: le, dilia moilai dogoma amola sibi gagoi hamoma. Be dilia hamomusa: ilegele sia: i, amo noga: le hamoma.”
Byg eder Byer til eders Familier og Folde til eders Småkvæg og gør, som I har sagt!"
25 Ga: de amola Liubene fi dunu da Mousesema amane sia: i, “Hina! Ninia da dia hamoma: ne sia: i defele hamomu.
Da sagde Gaditerne og Rubeniterne til Moses: "Dine Trælle vil gøre, som min Herre byder;
26 Ninia uda, mano, bulamagau amola sibi da Gilia: de soge moilai goeguda: esaloma: mu.
vore Børn, Kvinder, Hjorde og alt vort Kvæg skal blive der i Gileads Byer,
27 Be ninia huluane da Hina Godema fa: no bobogele gegemusa: momageiwane esala. Ninia da dia sia: i defele, Yodane Hano degele, gegena masunu.”
men dine Trælle vil drage over og tage Del i Krigen, så mange som er rustet til Kamp for HERRENs Åsyn, således som min Herre har sagt."
28 Amaiba: le, Mousese da Elia: isa, Yosiua amola eno Isala: ili ouligisu dunu ilima amane hamoma: ne sia: i,
Så gav Moses Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn, og Overhovederne for de israelitiske Stammers Fædrenehuse Befaling om dem,
29 “Ga: de amola Liubene fi dunu da Hina Gode Ea hamoma: ne sia: sea, amola gegemusa: Yodane Hano degesea, amola ilia da dili fidisia, amola Ga: ina: ne soge fi hasalasea, Gilia: de soge amo ilia gagulaligima: ne ilima ima.
og Moses sagde til dem: "Hvis Gaditerne og Rubeniterne, så mange som er rustet til Kamp for HERRENs Åsyn, går over Jordan sammen med eder og Landet bliver eder underlagt, skal I give dem Gilead i Eje;
30 Be ilia da dili gilisili gegemusa: Yodane Hano hame degesea, defea, ilia da dili defele Ga: ina: ne soge ganodini ilima ilegei soge mogi amo lamu.”
men hvis de ikke går over sammen med eder, rustede til Kamp, skal de have Bopæl anvist blandt eder i Kana'ans Land."
31 Ga: de amola Liubene fi dunu da bu adole i, “Hina! Ninia da Hina Gode Ea hamoma: ne sia: i amo defele hamomu.
Da svarede Gaditerne og Rubeniterne: "Hvad HERREN har talt til dine Trælle, vil vi gøre;
32 Ninia da guiguda: Yodane Hano eso midadi heda: su gusudili soge amo gagulaligima: ne, Hina Gode Ea hamoma: ne sia: i amo fa: no bobogele, Yodane Hano degele, Ga: ina: ne soge fi dunuma gegemusa: masunu.”
vi vil, rustede til Kamp for HERRENs Øjne, drage over til Kana'ans Land, men vor Arvelod på den anden Side af Jordan bliver i vort Eje."
33 Amaiba: le, Mousese da Ga: de amola Liubene fi amola Ma: na: se fi dogoa mogi la: idili, ilima A: moulaide hina bagade Saihone amola Ba: isia: ne hina bagade Oge amo ela soge huluane ilima ilegele i. E da amo soge ea moilai huluane amola soge amoga sisiga: le diala, amo huluane ilima i.
Da gav Moses Gaditerne, Rubeniterne og Josefs Søn Manasses halve Stamme Amoriterkongen Sihons Kongerige og kong Og af Basans kongerige, Landet med Byerne og deres Område, Landets Byer rundt om.
34 Ga: de fi dunu da musa: gagili sali moilai mugului (amo Daibone, A:dalode, Aloua, A:dalodi Sioufa: ne, Ya: isa, Yogebiha, Bede Nimila, amola Bede Ha: ila: ne) amo huluane bu hiougi.
Så byggede Gaditerne Dibon, Atarot, Aroer.
Atarot Sjofan, Ja'zer, Jogbeba,
Bet Nimra, Bet Haran, befæstede Byer, og Kvægfolde;
37 Liubene fi dunu da moilai amo Hesiabone, Ilia: ile, Giliada: ime, Nibou, Ba: ile Mione amola Sibima bu gagui. Ilia da moilai huluane amo ilia bu gagui amoma dio gaheabolo asuli.
og Rubeniterne byggede Hesjbon, Elale og Kirjatajim,
Nebo og Ba'al Meon, hvis Navne ændredes, og Sibma; og de opkaldte Byerne, som de byggede, efter deres Navne.
39 Ma: ige (Ma: na: se egefe) amo ea fi da Gilia: de soge doagala: le, golili sa: ili, gesowale lai. Ilia da A: moulaide dunu amogawi esalu amo gadili sefasi.
Og Manasses Søn Makirs Sønner drog til Gilead og erobrede det og drev de der boende Amoriter bort;
40 Amaiba: le, Mousese da Gilia: de soge amo Ma: ige fi ilima i. Amola ilia da amogawi esalu.
og Moses overdrog Gilead til Manasses Søn Makir, og han bosatte sig der;
41 Ya: ie (Ma: na: se fi dunu) da moilai mogili doagala: le lai. E da amo moilai amoma ‘Ya: ie ea Moilai’ dio asuli.
men Manasses Søn Jair drog hen og erobrede deres Teltbyer og kaldte dem Jairs Teltbyer.
42 Nouba da Gina: de moilai bai bagade amola moilai huluane amoga sisiga: le dialu, amo doagala: le gesowale lai. E da Gina: de moilai amoma hina: dio Nouba amo asuli.
Og Noba drog hen og erobrede Kenat med tilhørende Småbyer og kaldte det Noba efter sit eget Navn.
