Maga 14
1 Eso aduna aligili, Baligisu Lolo Nasu amola Agi ga: gi (Yisidi Hame sali) Lolo Nasu da doaga: mu galu. Gobele salasu hina amola sema olelesu dunu da Yesu medomusa: , logo wamowane hogoi helelalu.
Men to Dage derefter var det Paaske og de usyrede Brøds Højtid. Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de med List kunde gribe og ihjelslaa ham.
2 Be ilia da amane sia: i, “Dunu huluane gilisili gegesa: besa: le, Lolo Nasu eso amoga ninia hame fuga: mu.”
Thi de sagde: „Ikke paa Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket.‟
3 Yesu da Bedani moilaiga doaga: sea, E da lebolosi oloi dunu amo ea dio Saimone, ea diasuga ha: i naha esalu. Uda afae da misini, e da igiga hamoi ganagu gagui amo goudane, manoma gabusiga: gala Yesu Ea dialuma da: iya sogadigi. Amo manoma da muni bagade liligi, ea dio amo ‘nade.’
Og da han var i Bethania, i Simon den spedalskes Hus, kom der, medens han sad til Bords, en Kvinde, som havde en Alabastkrukke med ægte, saare kostbar Nardussalve; og hun sønderbrød Alabastkrukken og udgød den paa hans Hoved.
4 Be eno dunu da mi hanane gilisili amane sia: dasu, “Gabusiga: manoma da abuliba: le udigili ha: digibala: ?
Men der var nogle, som bleve vrede hos sig selv og sagde: „Hvortil er denne Spilde af Salven sket?
5 Amo gabusiga: manoma bidi lale, 300 Gina lale, amo muni hame gagui dunuma imunu da defea galu!”
Denne Salve kunde jo være solgt for mere end tre Hundrede Denarer og være given til de fattige.‟ Og de overfusede hende.
6 Be Yesu E amane sia: “Yolema! Dilia da abuliba: le e se nabima: ne, sia: dalula: ? E da Nama ida: iwane hamoi.
Men Jesus sagde: „Lader hende være, hvorfor volde I hende Fortrædeligheder? Hun har gjort en god Gerning imod mig.
7 Dilia da hame gagui dunu eso huluane ba: sa. Eso huluane ilima fidisu logo da diala. Be dilia da Na hobea hame ba: mu.
De fattige have I jo altid hos eder, og naar I ville, kunne I gøre vel imod dem; men mig have I ikke altid.
8 E da ea gasa defele hamoi dagoi. E da Na bogomu asigiba: le, Na da: i hodo legema: ne, hidadea hamoi dagoi.
Hun gjorde, hvad hun kunde; hun salvede forud mit Legeme til Begravelsen.
9 Na da dilima dafawane sia: sa! Osobo bagadega soge huluanedafa amoga dunu ilia da na sia: ida: iwane olelesea, ilia da amo uda dawa: ma: ne, ea hou Nama waha hamoi olelemu,”
Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden Evangeliet bliver prædiket, skal ogsaa det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse.‟
10 Amalalu, Yesu Ea ado ba: su dunu afadafa ea dio amo Yudase, (eda dio da Isaga: liode), da ado ba: su dunu fagoyale yolesili, gobele salasu hina dunuma doaga: le, e da Yesu ilima hohonoma: ne sia: i.
Og Judas Iskariot, en af de tolv, gik hen til Ypperstepræsterne for at forraade ham til dem.
11 Ilia da ea sia: hahawane nabi. Ilia da ema muni imunu sia: i. Amalalu, Yudase da Yesu ilima hohonomusa: logo hogoi helei.
Men da de hørte det, bleve de glade og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde faa Lejlighed til at forraade ham.
12 Agi ga: gi yisidi hame sali, amo Lolo Nasu esoga, Isala: ili dunu ilia Baligisu Eso dawa: musa: , sibi medole legele nasu. Yesu Ea fa: no bobogesu dunu da Yesuma amane sia: i, “Ninia habidili Baligisu Lolo Manusa: hahamoma: bela: ?”
Og paa de usyrede Brøds første Dag, da man slagtede Paaskelammet, sige hans Disciple til ham: „Hvor vil du, at vi skulle gaa hen og træffe Forberedelse til, at du kan spise Paaskelammet?‟
13 Yesu da ado ba: su dunu aduna asunasi. E da elama amane sia: i, “Alia da diasuga doaga: le, dunu da ganagu hano di gaguli ahoanebe ba: mu. E fa: no bobogele,
Og han sender to af sine Disciple og siger til dem: „Gaar ind i Staden, saa skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham;
14 e da adi diasuga golili dasea, amo diasu ea edama amane sia: ma, ‘Olelesu E amane sia: sa, Na amola Na ado ba: su dunu Baligisu Lolo Nasu hamomusa: , lolo Nasu sesei olema!’
og hvor han gaar ind, der skulle I sige til Husbonden: Mesteren siger: Hvor er mit Herberge, hvor jeg kan spise Paaskelammet med mine Disciple?
15 Amasea, e da diasu gadodili sogebi sesei bagade, liligi momagei amola defele hahamoi, alima olemu. Amogai, Baligisu Lolo moma: ne hahamoma!”
Og han skal vise eder en stor Sal, opdækket og rede; og der skulle I berede det for os.‟
16 Amalalu, Ea ado ba: su dunu da asili, diasuga doaga: le, Ea adoi defele ba: i. Amalalu, ela da Lolo Nasu hahamoi.
Og hans Disciple gik bort og kom ind i Staden og fandt det, saaledes som han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.
17 Daeya, Yesu amola Ea ado ba: su dunu fagoyale gala da amo diasuga doaga: i.
Og da det var blevet Aften, kommer han med de tolv.
18 Ilia da fili, ha: i nana, Yesu E amane sia: i, “Na da dilima dafawane sia: sa! Dunu afadafa wali Na amola gilisili ha: i nanebe, ea da Na hohonomu.”
Og medens de sade til Bords og spiste, sagde Jesus: „Sandelig siger jeg eder, en af eder, som spiser med mig, vil forraade mig.‟
19 Ilia da se bagade nabi. Afae afae ilia amane sia: i, “Amo da nala: ?”
De begyndte at bedrøves og at sige til ham, en efter en: „Det er dog vel ikke mig?‟
20 E da ilima amane sia: i, “Dilia dunu fagoyale ganodini, dunu afae amogili Na agi ga: gi fi hanoga gele iasea, dunu da amo.”
Men han sagde til dem: „En af de tolv, den, som dypper med mig i Fadet.
21 “Dunu Egefe da sia: dedei defele bogomu. Be ea hohonosu dunu da se bagade nabimuba: le, e da hame lalelegemu da defea galu ba: mu!”
Thi Menneskesønnen gaar vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det Menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forraadt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født.‟
22 Ha: i nanoba, Yesu da agi ga: gi lale, Godema sia: ne gadole, fifili, ilima sagoi. E da amane sia: i, “Lale moma! Amo da na da: i hodo!”
Og medens de spiste, tog han Brød, velsignede og brød det og gav dem det og sagde: „Tager det; dette er mit Legeme.‟
23 Amalalu, waini hano faigelei ganodini sali amo lale, E da Godema nodone sia: ne gadoi. E da waini hano ilima sagole, ilia huluane na dagoi.
Og han tog en Kalk, takkede og gav dem den; og de drak alle deraf.
24 E amane sia: i, “Amo da na maga: me, dunu bagohame gaga: ma: ne sogadigi. Amoga Na da Godema gousa: musa: gesele nasu gaheabolo ilegesa.
Og han sagde til dem: „Dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange.
25 Na da dilima dafawane sia: sa! Na da hobea waini hano mae nawane, Gode Ea Hinadafa Hou soge ganodini fawane gaheabolowane manu.”
Sandelig, siger jeg eder, at jeg skal ingen Sinde mere drikke af Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny i Guds Rige.‟
26 Amalalu, ilia da gesami hea: lalu, Olife Goumiga asi.
Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.
27 Yesu da ilima amane sia: i, “Dilia huluane da Na yolesili, hobeale afia: mu. Gode Ea Sia: da agoane dedei diala, `Na da sibi ouligisu dunu fasea, sibi huluane da hobeale afia: mu!’
Og Jesus siger til dem: „I skulle alle forarges; thi der er skrevet: Jeg vil slaa Hyrden, og Faarene skulle adspredes.
28 Be Gode da Na da: i wa: lesisia, Na da Ga: lili sogega dilima bisili masunu.”
Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gaa forud for eder til Galilæa.‟
29 Bida da Yesuma bu adole i, “Dunu huluane da hobeale afia: sea, be na da Di hamedafa yolesimu!”
Men Peter sagde til ham: „Dersom de endog alle forarges, vil jeg dog ikke forarges.‟
30 Yesu E bu adole i, “Na da dima dafawane sia: sa! Wali gasia, di da hidadea, `Yesu na hame dawa: !’ udiana agoane sia: mu. Amasea, gagala ea ga: be adunawane nabimu!”
Og Jesus siger til ham: „Sandelig siger jeg dig, i Dag, i denne Nat, førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange.‟
31 Be Bida da gasawane bu adole i, “Di da bogosea, ani galu bogomu da defea. Be ‘Di na hame dawa: ,’ na da hamedafa sia: mu.” Ilia huluane da amo defele sia: i.
Men han sagde end yderligere: „Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig.‟ Men ligesaa sagde de ogsaa alle.
32 Ilia da sogebi ea dio amo Gedesemani, amoga asili doaga: i. Yesu da Ea ado ba: su dunuma amane sia: i, “Gowegai esafuluma! Na da sia: ne gadomu galebe.”
Og de komme til en Gaard, hvis Navn var Gethsemane; og han siger til sine Disciple: „Sætter eder her, imedens jeg beder.‟
33 Amalalu, E da Bida, Ya: mese amola Yone oule asili, E da ea dogo ganodini se bagade nabi.
Og han tager Peter og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte at forfærdes og svarlig at ængstes.
34 E da ilima amane sia: i, “Na da bogomuwane se naba. Guiguda: sosodo aligima!”
Og han siger til dem: „Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager!‟
35 E da fonobahadi bu asili, osoboga gala: lasa: i. E da Gode da logo ba: sea, Ema se nabimu yolema: ne, Ema sia: ne gadoi.
Og han gik lidt frem, kastede sig ned paa Jorden og bad om, at den Time maatte gaa ham forbi, om det var muligt.
36 E da amane sia: ne gadoi, “Ada! Na Ada! Di da liligi huludafa hamomusa: dawa: ! Amo se nabasu faigeleiga di, Na fisima: ne sia: ma! Be Na hanai liligi hame, Dia hanai liligi fawane Na da hamomu!”
Og han sagde: „Abba Fader! alting er dig muligt; tag denne Kalk fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.‟
37 E da bu misini, Ea ado ba: su dunu udiana golai dialebe ba: i. E da Bidama amane sia: i, “Saimone! Abuliba: le golabala? Fonobahadi ha: esalumu da defea galu?
Og han kommer og finder dem sovende og siger til Peter: „Simon, sover du? Kunde du ikke vaage een Time?
38 Be dafama: ne ado ba: su hou dilima doaga: sa: besa: le, sia: ne gadosa esaloma. Dilia a: silibu da gasa bagade be da: i ea hou da gogaya: i.”
Vaager og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt.‟
39 E da bu asili, Ea musa: sia: ne gadoi amo defele bu sia: ne gadoi.
Og han gik atter hen og bad og sagde det samme Ord.
40 E da Ea ado ba: su dunuma bu doaga: le, ilia bu golai dialebe ba: i. Ilia si fadegale esalumu hamedei ba: i. Ilia da ema adole imunu gogoleiba: le udigili esalu.
Og han vendte tilbage og fandt dem atter sovende; thi deres Øjne vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham.
41 E da bu asili, amola bu misini, ilima amane adole ba: i, “Dilia abuliba: le bagadewane didalai dianabela: ? Defea! Dagoi! Na ilegei eso da doaga: i dagoi. Enoga hohonoiba: le, Dunu Egefe da wadela: i dunu ilia loboga gagulaligi dagoi ba: mu.
Og han kommer tredje Gang og siger til dem: „Sove I fremdeles og hvile eder? Det er nok; Timen er kommen; se, Menneskesønnen forraades i Synderes Hænder.
42 Wa: legadole masa! Na hohonosu dunu da manebe goea!”
Staar op, lader os gaa; se, han, som forraader mig, er nær.‟
43 Yesu E sia: nanoba, Yudase (Yesu Ea ado ba: su dunu fagoyale gala amo fi dunu) da doaga: i. Dunu bagohame, gobihei bagade amola gigi gagui, gobele salasu, sema olelesu dunu, amola asigilai dunu, amoga asunasiba: le, amo dunu ilia Yudase sigi misi.
Og straks, medens han endnu talte, kommer Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare med Sværd og Knipler fra Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste.
44 Hohonosu dunu da hidadea ilima amane dawa: digima: ne olelei, “Nowa: dunu na nonogosea, amo dunu gagulaligili, noga: le sosodo aligili hiouginana masa!”
Men han, som forraadte ham, havde givet dem et aftalt Tegn og sagt: „Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham, og fører ham sikkert bort!‟
45 Amalalu, e da Yesuma doaga: sea, “Olelesu!” sia: nu, Yesu nonogoi.
Og da han kom, traadte han straks hen til ham og siger: „Rabbi! Rabbi!‟ og han kyssede ham.
46 Amaiba: le, ilia da Yesu gagulaligi.
Men de lagde Haand paa ham og grebe ham.
47 Be Yesu Ea oule misi dunu afae, ea gobihei duga: le gadole, gobele salasu Ouligisu ea udigili hawa: hamosu dunu ea ge damuni fasi.
Men en af dem, som stode hos, drog Sværdet, slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans Øre.
48 Yesu da ilima amane adole ba: i, “Dilia abuliba: le gobihei amola gigi gaguiwane Na gagumusa: misibala: ? Na da wamolasu dunula: ?
Og Jesus svarede og sagde til dem: „I ere gaaede ud som imod en Røver, med Sværd og med Knipler for at fange mig.
49 Eso huluane Na da Debolo Diasu ganodini sia: olelelalu. Dili amola esalebe ba: i, be dilia da Na hame gagulaligi. Be defea! Gode Sia: Dedei didili hamoi dagoi ba: mu defea.”
Daglig var jeg hos eder i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke; men dette sker, for at Skrifterne skulle opfyldes.‟
50 Amalalu, ado ba: su dunu huluane da Yesu yolesili, hobea: i.
Og de forlode ham alle og flyede.
51 Ayeligi dunu afadafa, e da abula fawane gasisali, Yesuma fa: no bobogei. Ilia da e gagulaligimusa: dawa: i.
Og en enkelt, et ungt Menneske, som havde et Linklæde over det blotte Legeme, fulgte med ham; og de gribe ham;
52 Be e da ea abula fisili, da: i nabadodafa hobea: i.
men han slap Linklædet og flygtede nøgen.
53 Ilia da Yesu afugili, gobele salasu Ouligisu dunu ea diasuga oule asi. Gobele salasu hina dunu, sema olelesu dunu amola Gode Ea fi asigilai dunu huluane da gilisi dagoi.
Og de førte Jesus hen til Ypperstepræsten; og alle Ypperstepræsterne og de Ældste og de skriftkloge komme sammen hos ham.
54 Bida da badiliawane fa: no bobogele, gobele salasu Ouligisu dunu ea diasu gagoi ganodini misini, e amola dadi gagui ouligisu dunu gilisili, lalu housa esalu.
Og Peter fulgte ham i Frastand til ind i Ypperstepræstens Gaard, og han sad hos Svendene og varmede sig ved Ilden.
55 Gobele salasu dunu amola fofada: su dunu da Yesuma fofada: lalu medomusa: dawa: beba: le, ba: su dunu bagadewane hogoi helei. Be hamedei.
Men Ypperstepræsterne og hele Raadet søgte Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham; og de fandt intet.
56 Ogogosu ba: su dunu bagohame, da Yesu Ea hou wadela: musa: ogogole sia: i. Be ilia sia: afae afae da defele hame ba: i.
Thi mange sagde falsk Vidnesbyrd imod ham, men Vidnesbyrdene stemmede ikke overens.
57 Amalalu, eno dunu da wa: legadole, Yesu Ea hou wadela: musa: , ogogole amane sia: i,
Og nogle stode op og vidnede falsk imod ham og sagde:
58 “Ninia da Ea sia: amane nabi, ‘Na da Gode Ea Debolo Diasu dunuga hamoi, amo Na da mugulumu. Amasea, eso udiana aligili, Na da Gode Ea Debolo Diasu dunuga hame hamoi, bu gaguli dagomu!’”
„Vi have hørt ham sige: Jeg vil nedbryde dette Tempel, som er gjort med Hænder, og i tre Dage bygge et andet, som ikke er gjort med Hænder.‟
59 Be amo ogogosu dunu ilia sia: amolawane da defele hame nabi.
Og end ikke saaledes stemmede deres Vidnesbyrd overens.
60 Amalalu, gobele salasu Ouligisu dunu da wa: legadole, Yesuma amane adole ba: i, “Di da ilia diwaneya udidisu amoma adole imunu hame dawa: bela: ?”
Og Ypperstepræsten stod op midt iblandt dem og spurgte Jesus og sagde: „Svarer du slet intet paa, hvad disse vidne imod dig?‟
61 Be Yesu da ouiya: le esalu. E da sia: afae da hame sia: i. Amalalu, gobele salasu Ouligisu dunu da Ema amane adole ba: i, “Di da Mesaiala: ? Di da Gode (Ema ninia nodosa) amo Ea Manodafala: ?”
Men han tav og svarede intet. Atter spurgte Ypperstepræsten ham og siger til ham: „Er du Kristus, den Højlovedes Søn?‟
62 Amalalu, Yesu E bu adole i, “Ma! Amola dilia huluane da Na, Dunu Egefe, Gode Bagadedafa amo Ea lobodafadili fibi ba: mu, amola mumobi ganodini manebe ba: mu!”
Men Jesus sagde: „Jeg er det; og I skulle se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Haand og komme med Himmelens Skyer.‟
63 Amo sia: nababeba: le, gobele salasu Ouligisu dunu da hi abula gadelale, amane sia: i, “Ninia ba: su dunu eno hame hogomu!
Men Ypperstepræsten sønderrev sine Klæder og sagde: „Hvad have vi længere Vidner nødig?
64 Dilia huluane da Ea lasogole sia: nabi dagoi. Dilia adi dawa: bela: ?” Ilia huluane amo Yesu da wadela: i hamosu dunu sia: ne, E medole legema: ne sia: i.
I have hørt Gudsbespottelsen; hvad tykkes eder?‟ Men de fældede alle den Dom over ham, at han var skyldig til Døden.
65 Amalalu, mogili da Yesuma ilia defo adugaga: le, Ea si dofoga: ne fananu, amane adole ba: i, “Defea! Ba: la: loma! Nowa da Di fabela: ?” Sosodo ouligisu dunu da Yesu ea odagia fai.
Og nogle begyndte at spytte paa ham og tilhylle hans Ansigt og give ham Næveslag og sige til ham: „Profetér!‟ og Svendene modtoge ham med Slag paa Kinden.
66 Bida da gobele salasu Ouligisu dunu ea diasu gagoi ganodini esalu. Amalalu, Gobele salasu Ouligisu dunu ea hawa: hamosu a: fini misini,
Og medens Peter var nedenfor i Gaarden, kommer en af Ypperstepræstens Piger,
67 Bida lalu housa esalebe ba: beba: le, e da Bidama nani sosodoligili, amane sia: i, “Di da Na: salede dunu Yesu amo sigi lalusu.”
og da hun ser Peter varme sig, ser hun paa ham og siger: „Ogsaa du var med Nazaræeren, med Jesus.‟
68 Be Bida da gagabole sia: i, “Dia sia: be na da hamedafa dawa: !” Amalalu, asili, e logo holeiga doaga: i. Amo galuwane, gagala gawali ga: be nabi.
Men han nægtede og sagde: „Jeg hverken ved eller forstaar, hvad du siger; ‟ og han gik ud i Forgaarden, og Hanen galede.
69 Amalalu, amogawi amo a: fini da Bida bu ba: i. E da eno dunu lelu ilima amane sia: i, “Goe dunu da Yesu Ea fi dunu.”
Og Pigen saa ham og begyndte atter at sige til dem, som stode hos: „Denne er en af dem.‟
70 Be Bida da bu gagabole Yesu e da hame dawa: i sia: i. Be fa: no, eno lelu dunu da amane sia: i, “Hananewane! Di da amo fi dunu. Di da Ga: lili dunu.”
Men han nægtede det atter. Og lidt derefter sagde atter de, som stode hos, til Peter: „Sandelig du er en af dem; du er jo ogsaa en Galilæer.‟
71 Be Bida da gasa bagadewane amane ilegele sia: i, “Na da Gode Ea Dioba: le amane sia: sa! Dilia waha sia: be dunu na hamedafa dawa: ! Na da ogogosa galea, Gode da nama se iasu imunu da defea!”
Men han begyndte at forbande sig og sværge: „Jeg kender ikke dette Menneske, om hvem I tale.‟
72 Amalalu, gagala musa: ga: ne, bu eno ga: be nabi. Yesu Ea musa: sia: i amo, “Di da ‘Yesu na hame dawa: ,’ udiana agoane sia: nanu, gagala da aduna ga: be nabimu,” amo sia: bu dawa: iba: le, Bida e se bagade nababeba: le dinanu.
Og straks galede Hanen anden Gang. Og Peter kom det Ord i Hu, som Jesus sagde til ham: „Førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange.‟ Og han brast i Graad.
