Maga 10
1 Amo soge yolesili, E da Yudia soge amola Yodane Hano na: iyado soge amoga doaga: i. Dunu bagohame da Ema gilisibiba: le, E da Ea hamonanu defele ilima olelelalu.
Og han bryder op derfra og kommer til Judæas Egne og Landet hinsides Jordan, og atter samler der sig Skarer om ham; og han lærte dem atter, som han plejede.
2 Fa: lisi dunu da Yesuma dafama: ne ado ba: su hamomusa: misi dagoi. Ilia da Yesuma amane adole ba: i, “Dunu da idua fisiagamu da ninia Sema amo ganodini defeala: ?”
Og Farisæerne kom hen og spurgte ham for at friste ham: "Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?"
3 Yesu da ilima bu adole ba: i, “Mousese da adi sema adobela: ?”
Men han svarede og sagde til dem: "Hvad har Moses budt eder?"
4 Ilia da bu adole i, “Mousese da amane sia: i. ‘Uda amoma meloa dedene iasea, fisiagamu da defea!’”
Men de sagde: "Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev og skille sig fra hende."
5 Be Yesu E amane sia: i, “Dilia dogo da ga: nasi hamoiba: le, Mousese da agoane olelei.
Og Jesus sagde til dem: "For eders Hjerters Hårdheds Skyld skrev han eder dette Bud.
6 Be Gode osobo bagade degabo hemoi, amo eso ganodini Gode da dunu amola uda hahamoi.
Men fra Skabningens Begyndelse skabte Gud dem som Mand og Kvinde.
7 Gode Ea Sia: da agoane dedei diala, “Amaiba: le, dunu da ea ada amola ea ame yolesili ea udama madelagimu.
Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder, og holde fast ved sin Hustru;
8 Ela da da: i afadafa hamomu. Amaiba: le, ela da aduna hame be afadafa hamoi.
og de to skulle blive til eet Kød. Således ere de ikke længer to, men eet Kød.
9 Gode da adi madelagisia, osobo bagade dunu ilia da hamedafa afafamu!”
Derfor, hvad Gud har sammenføjet, må et Menneske ikke adskille.
10 Fa: no, diasu ganodini, Yesu Ea fa: no bobogesu dunu da amo hou ea bai amo Ema adole ba: i.
Og i Huset spurgte Disciplene ham atter om dette.
11 Yesu da ilima amane sia: i, “Nowa dunu ea uda fisiagale, eno lasea, e da inia uda adole lasu hamosa.
Og han siger til dem: "Den, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor imod hende.
12 Amola amo defele, nowa uda amo da egoa fisiagasea, dunu enoma fisia, - amo uda da inia dunu adole lasu hamosa.”
Og dersom hun efter at have skilt sig fra sin Mand ægter en anden, bedriver hun Hor."
13 Dunu eno da ilia mano fonobahadi amo Gode da hahawane dogolegele fidima: ne, Yesu da ilima Ea lobo ligisima: ne, amo Yesuma oule misi. Be Ea fa: no bobogesu dunu da hihini, ilia logo hedofai.
Og de bare små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.
14 Be amo hou ba: beba: le, Yesu E mi hananewane sia: i, “Mano fonobahadi ilia nama doaga: mu da defea! Ilia logo mae hedofama! Gode Ea Hinadafa Hou da ilia: !”
Men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: "Lader de små Børn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige hører sådanne til.
15 “Na da dilima dafawane sia: sa! Nowa dunu da mano fonobahadi ilia hou defele Gode Ea Hinadafa Hou hame lalegagusia, e da Gode Ea Hinadafa Hou hamedafa ba: mu.”
Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."
16 Amalalu, E da mano fonobahadi ilia dialuma da: iya Ea lobo ligisili, Gode da ili hahawane dogolegele fidima: ne sia: i.
Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne på dem og velsignede dem.
17 Yesu da bu logoga ahoanoba, dunu afae da hehenane, Ema doaga: le, muguni bugili, Ema amane adole ba: i, “Olelesu ida: iwane! Na da eso huluane Fifi Ahoanusu ba: ma: ne, adi hamoma: bela: ?” (aiōnios g166)
Og da han gik ud på Vejen, løb en hen og faldt på Knæ for ham og spurgte ham: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" (aiōnios g166)
18 Yesu da bu adole ba: i, “Di da abuliba: le dio ida: iwane Nama asulibala: ? Gode Hina: fawane da ida: iwane gala.
Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, uden een, nemlig Gud.
19 Di da Sema huluane dawa: , amo “Mae medole legema! Inia uda mae adole lama! Mae wamolama! Mae ogogoma! Liligi ogogolewane mae lama! Dia ada amola ame elama nodone asigima!”
Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; du må ikke besvige; ær din Fader og din Moder."
20 E bu adole i, “Olelesu! Amo sema na goihadiniga amola fa: no eso huluane nabawane hamoi dagoi.”
Men han sagde til ham: "Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."
21 Yesu da ea odagi ba: beba: le, ema asigi galu. E amane sia: i, “Afadafa fawane di da hamomu gala. Wali dia liligi bidi lale, amo muni lai amo hame gagui dunuma sagoma! Hebene ganodini noga: i liligi di da bagade ba: mu. Amasea, dia Nama fa: no bobogema!”
Men Jesus så på ham og fattede Kærlighed til ham og sagde til ham: "Een Ting fattes dig; gå bort, sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"
22 E da amo sia: nababeba: le, dialuma fili sa: ili, se nabawane asi. Ea liligi bagade gagui dawa: beba: le, da: i dioi.
Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
23 Yesu E sinidigili, Ea fa: no bobogesu dunuma amane sia: i, “Bagade gagui dunu ilia Gode Ea Hinadafa Hou amoga heda: su logo da ga: nasiwane ba: mu.”
Og Jesus så sig omkring og siger til sine Disciple: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!"
24 Yesu Ea ado ba: su dunu da Ea sia: nababeba: le, fofogadigi. Be Yesu da bu adole i, “Nagofelali! Gode Ea Hinadafa Hou amoga heda: su logo da ga: nasidafa.
Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus tog atter, til Orde og siger til dem: "Børn, hvor vanskeligt er det, at de som forlade sig på Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige!
25 Ga: mele e nusi ea efe heda: su gelaboga golili masunu da gasa bagade. Be bagade gagui dunu ea Gode Ea Hinadafa Hou heda: su logo gasa bagadeba: le, ga: mele ea nusi gelaboga golili ahoasu baligisa.”
Det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."
26 Amalalu, ilia da bagadewane fofogadigili, amane sia: i, “Logo hamedeiba: le, Gode da nowa dunu gaga: ma: bela: ?”
Men de forfærdedes overmåde og sagde til hverandre: "Hvem kan da blive frelst?"
27 Ilima ba: le ga: le, Yesu E amane sia: i, “Osobo bagade dunu goe hou hamomu da hamedei. Be gasa bagade hou huludafa, Gode da hamomusa: dawa:”
Jesus så på dem og siger: "For Mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud."
28 Amalalu, Bida da Ema amane sia: i, “Ninia da Dima fa: no bobogemusa: , liligi gagui huluane fisi wea!”
Peter tog til Orde og sagde til ham: "Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig."
29 Yesu E bu adole i, “Na da dafawane sia: sa! Nowa dunu Nama amola Gode Ea sia: amoma asigiba: le, ea diasu, yolalali, ea aba, ea ame, ea ada, ea mano o ea soge amo fisisia,
Jesus sagde: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Moder eller Fader eller Børn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld,
31 Dunu bagohame waha fa: no agoane misi da bisili doaga: mu. Amola bagohame waha bisili misi da fa: no doaga: mu.”
Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første."
32 Yesu amola eno dunu Yelusaleme moilai bai bagadega doaga: musa: logoga ahoanoba, Yesu E bisili asi. Dunu huluane fa: no mabe, fofogadigili, beda: iwane ahoanu. Amalalu, Yesu da Ea fa: no bobogesu dunu la: ididili oule asili, Ema fa: no misunu hou ilima olelei.
Men de vare på Vejen op til Jerusalem; og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede, og de, som fulgte med, vare bange. Og han tog atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der skulde times ham
33 E amane sia: i, “Ninia Yelusaleme moilai bai bagadega heda: be wea. Eno dunu da Na, Dunu Egefe, gobele salasu hina amola sema olelesu dunu ilima imunu. Amasea, ilia da Ema fofada: lalu, medole legema: ne sia: mu. Amasea, ilia da Dienadaile dunuma imunu.
"Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skulle dømme ham til Døden og overgive ham til Hedningerne;
34 Amasea, ilia da Ema oufesega: ne, defo adugagala: le, fegasuga fane, medole legemu. Be eso udianaga aligili, E da uhini wa: legadomu.”
og de skulle spotte ham og spytte på ham og hudstryge ham og ihjelslå ham, og tre Dage efter skal han opstå."
35 Ya: mese amola Yone (Sebedi ea mano), da Yesuma misini, Ema amane sia: i, “Ani da Dima edegemusa: misi!”
Og Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, gå hen til ham og sige: "Mester! vi ønske, at du vil gøre for os det, vi ville bede dig om."
36 E bu adole ba: i, “Na da alima adi hamoma: bela: ?”
Og han sag, de til dem: "Hvad ønske I, at jeg skal gøre for eder?"
37 Ela da bu adole i, “Dia hadigi bu lasea, ani da afae dia lobodafaga, eno dia lobo fofadiga fima: ne, Dia ilegema!”
Men de sagde til ham: "Giv os, at vi må sidde, den ene ved din højre Side og den anden ved din venstre Side i din Herlighed."
38 Be Yesu E bu adole i, “Alia mae dawa: iwane adole ba: sa! Na se nabimu faigelei agoane, ali amo se nabimu defele esalabala? Na ba: bodaise hamomu agoane, alia amola defele hamoma: bela: ?”
Men Jesus sagde til dem: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, eller døbes med den Dåb, som jeg døbes med?"
39 Ela da bu adole i, “Ma! Ani da defele esala!” Yesu E bu adole i, “Dafawane! Na faigelei manu, alia amola da manu. Amola Na ba: bodaise hamomu defele alia da ba: mu.
Men de sagde til ham: "Det kunne vi." Men Jesus sagde til dem: "Den Kalk, som jeg drikker, skulle I drikke, og den Dåb, som jeg døbes med, skulle I døbes med;
40 Be Na lobodafaga amola lobo fofadiga fimu dunu ilegemu, amo Na da hame dawa: Gode Hi fawane da amo sogebi fima: ne dunu ela ilegei dagoi.”
men det at sidde ved min højre eller ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt."
41 Eno ado ba: su dunu ilia da Ya: mese amola Yone ela adole ba: su nababeba: le, elama mi hanai galu.
Og da de ti hørte det, begyndte de at blive, vrede på Jakob og Johannes.
42 Be Yesu da ilima misa: ne sia: ne, amane sia: i, “Dilia dawa: ! Gode Ea Hou hame lalegagui fi dunu ilia ouligisu dunu da ilima gasa bagade hina hou hamonana.
Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: "I vide, at de, der gælde for Folkenes Fyrster; herske over dem, og de store iblandt dem bruge Myndighed over dem.
43 Be dilia fi amo ganodini agoai hou da hame ba: mu. Nowa dunu e da dilia fi ilima hina bagade esalumusa: dawa: sea, e da dilia huluanema hawa: hamosu dunu agoane esalumu da defea.
Men således er det ikke iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, skal være eders Tjener;
44 Amola nowa dunu da bisiliwane masunu dawa: sea, e da dilia mae bidi lale udigili hawa: hamosu dunu agoane esalumu da defea.
og den, som vil blive den første af eder, skal være alles Tjener;
45 Bai Dunu Egefe, da dunu eno ilia Ema hawa: hamoma: ne, hame misi. Be eno dunu fidimusa: amola dunu bagohame ilia esalusu bu bidi lama: ne, E da bogomusa: , misi dagoi.
thi også Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange."
46 Ilia da Yeligou moilaiga doaga: le, baligi dagoi. Ea ado ba: su dunu amola eno dunu bagohame da Yesu sigi ahoanu. Ahoanoba, si dofoi dunu ea dio amo Badima: iase (Daimiase ea mano), logo bega: esalebe ba: i. Badima: iase da eso huluane udigili muni ima: ne edegesu.
Og de komme til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko tillige med sine, Disciple og en stor Skare, sad Timæus's Søn, Bartimæus, en blind Tigger, ved Vejen.
47 Yesu (Na: salede dunu) ea mabe nababeba: le, Badima: iase da bagade wele sia: i, “Yesu! Da: ibidi Egefe! Nama asigima!”
Og da han hørte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte han at råbe og sige: "Du Davids Søn, Jesus, forbarm dig over mig!"
48 Be dunu bagohame da ea logo hedofale, ema gagabole sia: i. Be e da bu baligili wele sia: i, “Da: ibidi Egefe! Nama asigima!”
Og mange truede ham, for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
49 Amalalu, Yesu logoga leluwane, amane sia: i, “Amo dunu Nama misa: ma!” Amaiba: le ilia da Badima: iase ema amane sia: i, “Dia dogo denesima! Wa: legadoma! E da dima misa: ne sia: sa.”
Og Jesus stod stille og sagde: "Kalder på ham!" Og de kalde på den blinde og sige til ham: "Vær frimodig, stå op! han kalder på dig."
50 Amasea, e da ea abula gisa: le, wa: legadole, hehenane, Yesuma doaga: i.
Men han kastede sin Overkjortel af sig, sprang op og kom til Jesus.
51 Yesu da ema amane adole ba: i, “Na dima adi hamoma: bela: ?” Si wadela: i dunu da bu adole i, “Olelesu! Na da bu ba: mu hanai galebe!”
Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men den blinde sagde til ham: "Rabbuni, at jeg kan blive seende!"
52 Amalalu, Yesu da ema amane sia: i, “Defea! Di hahawane laloma! Dia dafawaneyale dawa: beba: le, uhi dagoi.” Badima: iase ea si da hedolole fadegai dagoi. Amalalu, Yesu da logoga ahoanoba, e da Ema fa: no bobogei.
Og Jesus sagde til ham: "Gå bort, din Tro har frelst dig." Og straks blev han seende, og han fulgte ham på Vejen.
