Luge 5
1 Eso afaega, Yesu da hano waiyabo ea dio amo Genesalede, amo ea bega: lelu. Dunu bagohame da gilisili, E guba: le aligili, Gode Ea sia: nabimusa: gilisi dagoi.
Men det skete, da Folkeskaren trængte sig sammen om ham og hørte Guds Ord, og han stod ved Genezareths Sø,
2 E da menabo gasa: su dunu ilia dusagai aduna, hano bega: dialebe ba: i. Amo gasa: su dunu ilia dusagai fisili, ilia gasa: su esa hano bega: dodofelalebe ba: i.
da så han to Skibe stå ved Søen; men Fiskerne vare gåede fra dem og toede Garnene.
3 Yesu da Saimone amo ea dusagai da: iya fila heda: i. Amalalu, Yesu da sia: beba: le, Saimone da fonobahadi sua: le gale, oualigi. Amalalu, Yesu da dusagai ganodini esalu, dunu huluane bega: esalebe ilima Gode Ea sia: olelei.
Og han gik om Bord i et af Skibene, som var Simons, og bad ham at lægge lidt fra Land; og han satte sig og lærte Skarerne fra Skibet.
4 Sia: dagoloba, Yesu da Saimonema amane sia: i, “Defea! Bu hano luguduga sua: le gale, dia gasa: su sanasili, menabo gasa: le hiougima.”
Men da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: "Far ud på Dybet, og kaster eders Garn ud til en Dræt!"
5 Be Saimone da bu adole i, “Hina! Ninia da gasi ganodini mae helefili hawa: hamonanu, menabo hamedafa ba: i. Be Dia sia: beba: le, na da menabo gasa: su bu digimu.”
Og Simon svarede og sagde til ham: "Mester! vi have arbejdet hele Natten og fik intet; men på dit Ord vil jeg kaste Garnene ud."
6 Amalalu, ilia menabo gasa: su digilalu, hiougili, menabo bagohame gasa: su ganodini sa: i ba: i. Hiougilalu, gasa: su da gadelale sa: imu agoai ba: i.
Og da de gjorde det, fangede de en stor Mængde Fisk, og deres Garn sønderreves.
7 Amaiba: le, ilia na: iyado dunu eno dusagai ganodini esalu, ilima ili fidima: ne misa: ne lobo gafega wele guguda: i. Ili misini, menabo bagohamedafa dusagai aduna ganodini salabeba: le, dusagai da gela sa: imu agoai ba: i.
Og de vinkede ad deres Staldbrødre i det andet Skib, at de skulde komme og hjælpe dem; og de kom og de fyldte begge Skibene, så at de var nær ved at synke.
8 Amo hou ba: beba: le, Saimone (Yesu da ema dio eno amo Bida asuli) e da Yesu, ea ba: le gaidili diasa: ili, amane sia: i, “Hina! Di na yolesili, masa! Na da wadela: idafa dunu!”
Men da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde: "Gå bort fra mig, thi jeg er en syndig Mand, Herre!"
9 Bai e amola ea na: iyado dunu huluane da menabo bagohamedafa laiba: le, fofogadigi.
Thi en Rædsel var påkommen ham og alle dem, som vare med ham, over den Fiskedræt, som de havde fået;
10 Saimone ema gilisili hawa: hamosu dunu amo Ya: mese amola Yone (ela da Sebedi ea mano) ela amola da fofogadigi. Be Yesu E Saimonema amane sia: i. “Mae beda: ma! Wahawinini dia da dunu, menabo agoane hiougimu.”
ligeledes også Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, som vare Simons Staldbrødre. Og Jesus sagde til Simon: "Frygt ikke, fra nu af skal du fange Mennesker."
11 Amalalu, ilia dusagai hano bega: hiougili, gogomenesili, liligi huluane udigili yolesili, Yesuma fa: no bobogei.
Og de lagde Skibene til Land og forlode alle Ting og fulgte ham.
12 Eso afaega, Yesu da moilai afadafa ganodini esaloba, lebolosi aiya bagade madelai dunu da Yesuma misini doaga: i. E da Yesu ba: loba, osoboga diasa: ili, Yesuma ha: giwane adole ba: lalu, “Hina! Di da agoane hanai galea, Dia da na uhinisimu dawa: be!”
Og det skete, medens han var i en af Byerne, se, da var der en Mand fuld af Spedalskhed; og da han så Jesus, faldt han på sit Ansigt, bad ham og sagde: "Herre! om du vil, kan du rense mig."
13 Amalalu, Yesu Ea lobo molole, lebolosi dunu digili ba: le, amane sia: i, “Na hanai! Di bahoma!” Amalalu, oloi dunu ea aiya amogalawane bahoi ba: i.
Og han udrakte Hånden og rørte ved ham og sagde: "Jeg vil; bliv ren!" Og straks forlod Spedalskheden ham.
14 Yesu da ema eno dunuma mae adodoma: ne sia: ne, eno amane sia: i, “Dunu huluane dia aiya bahoi dawa: ma: ne, hedolowane gobele salasu dunu ilima asili, Mousese ea musa: hamoma: ne sia: i defele, Godema gobele iasu liligi ema ima.”
Og han bød ham, at han skulde ikke sige det til nogen, men "gå bort, og fremstil dig for Præsten, og offer for din Renselse, således som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!"
15 Be Yesu Ea hou nababeba: le, dunu huluane ilia bagadewane sia: dasu. Dunu bagohame, Yesu da ilia oloi uhinisima: ne, amola Ea sia: nabimusa: , Yesuma misi.
Men Rygtet om ham udbredte sig end mere, og store Skarer kom sammen for at høre og for at helbredes for deres Sygdomme.
16 Be Yesu da dunu hame esalebe sogega, Godema sia: ne gadomusa: ahoasu.
Men han gik bort til Ørkenerne og bad.
17 Eso afaega Yesu da sia: olelei. Fa: lisi dunu amola sema olelesu dunu da Ga: lili amola Yudia soge moilai huluane, amola Yelusaleme moilai bai bagade bai bagade fisili, Yesuma doaga: musa: , misini, fi dialu. Yesu E da Gode Ea gasa lai dagoiba: le, E da oloi dunu uhinisimu defele esalu.
Og det skete en af de Dage, at han lærte, og der sad Farisæere og Lovlærere, som vare komne fra enhver Landsby i Galilæa og Judæa og fra Jerusalem; og Herrens Kraft var hos ham til at helbrede.
18 Amalalu, dunu eno ilia da dunu gadoi dialu debea da: iya diasi, amo gisa misi. Ilia da Yesu Ea midadi, diasu ganodini amoga ligisimusa: , logo hogoi helei.
Og se, nogle Mænd bare på en Seng en Mand, som var værkbruden, og de søgte at bære ham ind og lægge ham foran ham.
19 Be dunu bagohame guba: le aliligibiba: le, diasu ganodini golili sa: imu logo hame ba: i. Amalalu, diasu da: iya gado heda: le, diasu figisu gadelale, gelabo hamone, efe bagele, amo ganodini oloi dunu ea debea da: iya diasili, dunu aligi dogoa, Yesu Ea midadi sanasi.
Og da de ikke fandt nogen Vej til at bære ham ind for Skarens Skyld, stege de op oven på Taget og firede ham tillige med Sengen ned imellem Tagstenene midt iblandt dem foran Jesus.
20 Yesu da amo oloi dunu ea na: iyado ilia dafawaneyale dawa: su hou ba: beba: le, gadoi dialu dunuma amane sia: i, “Na dunu! Dia wadela: i hou Na da gogolema: ne olofoi dagoi.”
Og da han så deres Tro, sagde han: "Menneske! dine Synder ere dig forladte."
21 Be sema olelesu dunu amola Fa: lisi dunu da gilisili sadoga sia: dasu amane, “Amo lasogole sia: su dunu da nowala: ? Gode Hi fawane da dunu ilia wadela: i hou gogolema: ne olofosu dawa:”
Og de skriftkloge og Farisæerne begyndte at tænke således ved sig selv: "Hvem er denne, som taler Gudsbespottelser? Hvem kan forlade Synder, uden Gud alene?"
22 Yesu da ilia asigi dawa: su dawa: beba: le, ilima amane adole ba: i, “Dilia dogo ganodini abuliba: le wamowane adole ba: sala: ?
Men da Jesus kendte deres Tanker, svarede han og sagde til dem: "Hvad tænke I på i eders Hjerter?
23 Adi hou da asaboila: ? Na da gadoi diala dunuma, ‘Dia wadela: i hou da gogolema: ne olofoi dagoi,’ sia: mu o eno Na da ema, wa: legadole, laloma: ne, sia: mu.
Hvilket er lettest at sige: Dine Synder ere dig forladte? eller at sige: Stå op og gå?
24 Be Dunu Egefe da osobo bagade dunuma gogolema: ne olofosu ima: ne gasa defelewane gala. Amo dilia dawa: ma: ne, Na da hamomu.” Amalalu, E da gadoi dialu dunuma amane sia: i, “wa: legadole, dia debea gisawene diasuga masa.”
Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt på Jorden til at forlade Synder," så sagde han til den værkbrudne: "Jeg siger dig, stå op, og tag din Seng, og gå til dit Hus!"
25 Amalalu, gadoi dialu dunu da amogaluwane wa: legadole, dunu huluane odagiaba, ea debea gaguia gadole, gisawane, Godema nonodona, ea diasuga asi.
Og han stod straks op for deres Øjne og tog det, som han lå på, og gik hen til sit Hus og priste Gud.
26 Amo hou dunu huluane fofogadigili ba: i. Ilia beda: iwane Godema nodone, amane sia: i, “Dafawane! Wali eso musa: hame ba: i liligi da degabo ba: i dagoi.”
Og Forfærdelse betog alle, og de priste Gud; og de bleve fulde af Frygt og sagde: "Vi have i Dag set utrolige Ting."
27 Amalalu, Yesu da gadili asili, su lidisu dunu ea dio amo Lifai, su lidisu sesei ganodini esalebe ba: i. Yesu da ema amane sia: i, “Nama fa: no bobogema!”
Og derefter gik han ud og så en Tolder ved Navn Levi sidde ved Toldboden, og han sagde til ham: "Følg mig!"
28 Lifai da wa: legadole, ea liligi huluane fisili, Yesuma fa: no bobogei.
Og han forlod alle Ting og stod op og fulgte ham.
29 Amalalu, Lifai da Yesu aowamusa: , ea diasuga lolo nasu bagade hamoi. Eno su lidisu dunu amola eno dunu bagohame da amo lolo Nasu amoga misi dagoi.
Og Levi gjorde et stort Gæstebud for ham i sit Hus; og der var en stor Skare af Toldere og andre, som sade til Bords med dem.
30 Be Fa: lisi dunu amola sema olelesu dunu da Yesu Ea ado ba: su dunuma gagabole amane sia: i, “Dilia da abuliba: le su lidisu amola wadela: i hou hamosu dunu ilima gilisili ha: i nanabela: ?”
Og Farisæerne og deres Skriftkloge knurrede imod hans Disciple og sagde: "Hvorfor spise og drikke I med Toldere og Syndere?"
31 Yesu da ilia sia: nabi. E amane sia: i, “Hame oloi dagumui dunu da manoma legesu dunuma hame maha, - oloi dunu fawane.
Og Jesus svarede og sagde til dem: "De raske trænge ikke til Læge, men de syge.
32 Na da ida: iwane gasa fi dunu lidimusa: hame misi. Be Na da wadela: i dunu ilia hou sinidigima: ne, amo lidimusa: misi dagoi.”
Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere til Omvendelse."
33 Eno dunu da Yesuma amane sia: i, “Yone Ba: bodaise ea ado ba: su dunu, amola Fa: lisi ilia ado ba: su dunu ilia da ha: i mae nawane sia: ne gadosu hou hamonana. Be Dia ado ba: su dunu ilia da mae yolele ha: i naha amola waini hano naha.”
Men de sagde til ham: "Johannes's Disciple faste ofte og holde Bønner og Farisæernes ligeså; men dine spise og drikke?"
34 Yesu E bu adole i, “Uda lasu lolo nasea, amo lolo nasuga hiougi dunu, amola uda lamu dunu da ili gilisili esalebeba: le, ha: i mae nawane esalumu da defeala: ? Hame mabu!
Men Jesus sagde til dem: "Kunne I vel få Brudesvendene til at faste, så længe Brudgommen er hos dem?
35 Be eno eso da misunu galebe. Amo esoga, ilia uda lamu na: iyado da asi dagoiba: le, amo ilia e bu hame ba: muba: le, ha: i mae nawene sia: ne gadosu hou hamomu.”
Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem; da skulle de faste i de Dage."
36 Yesu da fedege sia: eno ilima amane olelei, “Dunu da da: i salasu hea gadelai amoga nodomemusa: , da: i salasu gaheabolo hame gadelasa. Agoane hamosea, e da gaheabolo abula gadelai agoane ba: mu amola gaheabolo abula da hea amoga noga: le hame madelagi galebe.
Men han sagde også en Lignelse til dem: "Ingen river en Lap af et nyt Klædebon og sætter den på et gammelt Klædebon; ellers river han både det nye sønder, og Lappen fra det nye vil ikke passe til det gamle.
37 Dunu ilia da waini gaheabolo amo ohe gadofo waini hano dili nasu hea amo ganodini hame sala. Amasea, waini gaheabolo da dena heda: sea, gadofo da fudagala: le, waini da udigili sogadigili, gadofo amola wadela: lesi dagoi ba: mu.
Og ingen kommer ung Vin på gammle Læderflasker; ellers sprænger den unge Vin Læderflaskerne, og den spildes, og Læderflaskerne ødelægges.
38 Waini gaheabolo amo ohe gadofo waini hano dili nasu gaheabolo ganodini salimu da defea.
Men man skal komme ung Vin på nye Læderflasker, så blive de begge bevarede.
39 Dunu da waini hano musa: dialu na dagoiba: le, gaheabolo waini hano hame hanasa. ‘Waini hano musa: dialu ea hedai da baligisa,’ e sia: sa.”
Og ingen, som har drukket den gamle, vil have den unge; thi han siger: Den gamle er god."
