Luge 20
1 Eso afaega, Yesu da Debolo Diasu ganodini dunuma olelelaloba, amola Gode Sia: ida: iwane adolaloba, gobele salasu hina dunu, sia: dedesu dunu amola asigilai dunu Ema misini,
Og det skete på en af de Dage, medens han lærte folket i Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da trådte Ypperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de Ældste hen til ham.
2 amane sia: i, “Ninima adoma! Dia hou da abuliba: le agoane hamonanebela: ? Nowa da Di ilegeiba: le, Di da agoane hamosala: ?”
Og de talte til ham og sagde: "Sig os, af hvad Magt gør du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?"
3 Yesu E bu adole i, “Na amola da dilima afadafa adole ba: su gala. Nama dabe adole ima!
Men han svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om en Ting, siger mig det:
4 Yone Ba: bodaise e da hanoga fane salasu hamoma: ne nowa ilegebela: ? Gode da ilegebela: ? o osobo bagade dunu fawane adobela: ?”
Johannes's Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?"
5 Amalalu, ilia gilisili bu adole ima: ne sia: dasu agoane, “Ninia da Gode adoiba: le e hamosu amo sia: sea, E da agoane sia: mu, ‘Dilia abuliba: le Yone ea sia: dafawaneyale hame dawa: bela?’
Men de overvejede med hverandre og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?
6 Be ninia da osobo bagade dunu adoiba: le Yone e ba: bodaise hamoi sia: sea, dunu huluane ilia da Yone da balofede dunudafa dawa: beba: le, ilia da nini igiga medole legemu.”
Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet."
7 Amaiba: le ilia da Yesuma bu adole i, “Yone Ba: bodaise hanoga fane salasu hamoma: ne ilegesu dunu ninia hame dawa:”
Og de svarede, at de vidste ikke hvorfra.
8 Yesu da ilima amane sia: i, “Na amola nowa ea ilegebeba: le na gasa bagade hou hamosa, Na da dilima hame olelemu.”
Og Jesus sagde til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting."
9 Amalalu, Yesu da dunu huluane ilima fedege sia: olelei, “Dunu afae da waini efe bugi hamoi dagoi. Amo waini sagai e da eno ouligisu dunuma ouligima: ne i. Amalalu, e da eno sogega asi. E da hedolo hame bu misunu dawa: i.
Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: "En Mand plantede en Vingård og lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands for lange Tider.
10 Waini faimu eso doaga: loba, e da ea bidi lamusa: dawa: i galu. Amaiba: le, e da ea hawa: hamosu dunu ilia amo waini sagai ouligisu dunu ilima, ea bidi lama: ne asunasi. Be waini sagai ouligisu dunu, amo hawa: hamosu dunuma bidi mae iawane, ili fane sefasi.
Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingårdsmændene, for at de skulde give ham af Vingårdens Frugt; men Vingårdsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
11 Amanoba, waini sagai eda da hawa: hamosu dunu eno asunasi. Be amo amola ilia wadela: le hamone, fane, bidi mae iawane sefasi.
Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge også ham og forhånede ham og sendte ham tomhændet bort.
12 E da eno hawa: hamosu dunu asunasi. Amo amola ilia fofa: ginisini, gadili ha: digi.
Og han sendte fremdeles en tredje; men også ham sårede de og kastede ham ud.
13 Amanoba, waini sagai hina da amane dawa: i, ‘Na da adi hamoma: bela: ? Amabela: ? Na da na dogolegei mano asunasimu. Ilia da e hahawane ba: mu.”
Men Vingårdens Herre sagde: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min Søn, den elskede; de ville dog vel undse sig, for ham.
14 Be waini sagai ouligisu dunu, hina egefe manebe ba: beba: le, gilisili sia: dasu, ‘Amo da hina ea nana lamu dunu. Defea, amo ninia medole legele, fa: no ninisu da waini sagai lalegagamu!’
Men da Vingårdsmændene så ham, rådsloge de indbyrdes og sagde: Det er Arvingen; lader os slå ham ihjel, for at Arven kan blive vor.
15 Amanoba, ilia da hina egefe gasawane gagulaligili, gadili ha: digili, medole legei. Waini sagai hina dunu da amo waini sagai ouligisu dunuma adi hamoma: bela: ?
Og de kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel. Hvad vil nu Vingårdens Herre gøre ved dem?
16 E da bu misini, waini sagai ouligisu dunu huluane medole lelegele, ea waini sagai eno ouligisu dunuma imunu.” Amo sia: nababeba: le, ilia amane sia: i, “Hame mabu!”
Han vil komme og ødelægge disse Vingårdsmænd og give Vingården til andre." Men da de hørte det, sagde de: "Det ske aldrig!"
17 Be Yesu da ilima ba: lu, amane sia: i, “Amo hou doaga: mu dilia higabeba: le, Gode Sia: Dedei bai da adila: ? Sia: da agoane dedei diala, ‘Diasu gagusu dunu da golasu igi da hamedei dawa: beba: le, higa: i. Be wali amo igi da mimogodafa igi hamoi dagoi. Amo igi da: iya, diasudafa da gagui dagoi.’
Men han så på dem og sagde: "Hvad er da dette, som er skrevet: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
18 Nowa da amo igi da: iya dafasea, ea da: i hodo da dadalega: le fofonobomu. Be nowama amo igi da fana dasea, ea da: i hodo da amo igiga gagoudai dagoi ba: mu.”
Hver, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse."
19 Sema olelesu dunu amola gobele salasu dunu da amo fedege sia: da ilia wadela: i hou adoi, dawa: beba: le, ilia da Yesu afugili lamusa: dawa: i galu. Be ilia da dunudafa iliba: le beda: i. Amaiba: le, hame afugili lai.
Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at lægge Hånd på ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem.
20 Amaiba: le, Yesu dafama: ne logo ilia hogoi helei. Ilia da desega ahoasu dunu Yesuma asunasi. Amo ogogosu dunu da moloiwane dunu agoane hamone, Yesuma sani agoane adole ba: su. E da ilima giadofale bu adole iasea, ilia Yesu afugili, Louma Gamane ouligisu ema fofada: ma: ne imunusa: dawa: i galu.
Og de toge Vare på ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Ord, så de kunde overgive ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
21 Ilia da Ema amane adole ba: i, “Olelesu! Di da Gode Ea dafawane hou olelesa ninia dawa: Di da osobo bagade dunu ea hou mae dawa: le, Gode Ea moloidafa hanai hou fawane olelesa.
Og de spurgte ham og sagde: "Mester! vi vide, at du taler og lærer Rettelig og ikke ser på Personer, men lærer Guds Vej i Sandhed.
22 Ninia su muni (da: gisi) Louma hina bagade Sisa ema imunu da ninia sema wadela: sala: ?”
Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"
23 Be ilia ogogosu hou dawa: beba: le, Yesu da ilima amane sia: i,
Men da han mærkede deres Træskhed, sagde han til dem: "Hvorfor friste I mig?
24 “Muni fage Nama olema! Amo fagega dedei diala. Nowa ea odagi amola nowa ea dio da amoga dedebela: ?” Ilia bu adole i, “Sisa!” (Sisa da Louma hina bagade galu.)
Viser mig en Denar"; hvis Billede og Overskrift bærer den?" Men de svarede og sagde: "Kejserens."
25 Amalalu, E da ilima amane sia: i, “Amaiba: le, dilia Sisa ema hina: dabe ima. Amola dilia Godema Hina: dabe ima.”
Men han sagde til dem: "Så giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er."
26 Ogogosu dunu da dunu huluane ba: ma: ne, Yesu dafama: ne olelesu bagadewane hogoi helei, be hamedei. Ea adoiba: le, ilia fofogadigili ouiya: i.
Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Påhør, og de forundrede sig over hans Svar og tav.
27 Amalalu, Sa: diusi dunu da Yesuma misi. Sa: diusi dunu ilia dafawaneyale dawa: su da bogoi dunu da bu hame wa: legadosa.
Men nogle af Saddukæerne, som nægte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde:
28 Ilia da Yesuma dafama: ne ado ba: musa: amane sia: i, “Olelesu! Mousese da ninima olelema: ne agoane dedei. Dunu da mano hame lalelegeiwane bogosea, ea eya da ea didalo lale, mano hamomu. Amo mano da musa: bogoi amo buga: i ilia da sia: sa.
"Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne dør barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom.
29 Ninia fi ganodini, dunu afae ea mano da fesuale esalu. Magobo mano e da uda lale, mano hamedene bogoi.
Nu var der syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.
30 Amanoba ea eya da amo ea didalo lale, e amola mano hamedene bogoi.
Ligeså den anden.
31 Fa: no eya eno da didalo lale, asili, mano fesuale gala huluane amo uda afadafa lale, mano hamedene bogoi.
Og den tredje tog hende, og således også alle syv; de døde uden at efterlade Børn.
32 Fa: no amo uda amola da bogoi dagoi.
Men til sidst døde også Hustruen.
33 Amaiba: le, bogoi ilia bu uhini wa: legadobe esoha, amo uda, dunu fesuale agoanega lai dagoiba: le, e da nowa ea uda esaloma: bela: ?”
Hvem af dem får hende så til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru."
Og Jesus sagde til dem: "Denne Verdens Børn tage til Ægte og bortgiftes; (aiōn g165)
35 Be nowa dunu amola uda ilia da bogole, bu wa: legadole, Eso Huluane Mae Bogole Fifi Ahoanusu lamusa: , Gode da defelewane ba: sea, amo dunu da uda hame lamu, amola amo uda da dunuma hame fimu. (aiōn g165)
men de, som agtes værdige til at få Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes. (aiōn g165)
36 Ilia da a: igele agoane ba: mu, amola ilia bogomu hamedafa dawa: mu. Ilia bogole, bu wa: legadoiba: le, ilia da Gode Ea manowane esalumu.
Thi de kunne ikke mere dø; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, idet de ere Opstandelsens Børn.
37 Be Mousese da musa: ifa amoga lalu gona: su heda: lebe ba: i, be ifa da nei hame ba: i. E amane sia: i, “Hina Gode! Di da A: ibalaha: me ea Gode, Aisage ea Gode, amola Ya: igobe ea Gode!’ Amo sia: dedeiba: le, Mousese da osobo bagade dunu da bogole bu wa: legadomu, amo hou noga: le olelei.
Men at de døde oprejses, har også Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, når han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.
38 Amaiba: le, Gode da amo dunu ilia Gode esalebeba: le, amo dunu da hame bogoi esala. Gode da bogoi dunu ilia Gode hame, be esala dunu ilia Gode. E da dunu huluanedafa bogoi hame be esalebe ba: sa.”
Men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle."
39 Sema Olelesu dunu mogili ilia da amane sia: i, “Olelesu! Dia da noga: le sia: i.”
Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: "Mester! du talte vel."
40 Amanoba, ilia eno adole ba: mu beda: iba: le, ouiya: i.
Og de turde ikke mere spørge ham om noget.
41 Yesu da Sema olelesu dunu ilima amane adole ba: i, “Dunu ilia da abuliba: le Mesaia da Da: ibidi ea aowa fawane sia: sala: ?
Men han sagde til dem: "Hvorledes siger man, at Kristus er Davids Søn?
42 Gesami Hea: su Buga ganodini dedei, Da: ibidi hisu agoane olelesa, ‘Hina Gode da na Hina Gode Ema amane sia: i, Na lobodafadili fima.
David selv siger jo i Salmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd,
43 Di ouesala, Dia ha lai dunuma Dia emoga osa: le heda: musa: , Na da ili hasalimu.’
indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
44 Da: ibidi da Ema Hina Gode dio asuli dagoi. Amaiba: le Mesaia E da Da: ibidi egaga misi mano hame.”
Altså kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
45 Dunu huluane Ea sia: nabalaloba, Yesu Ea ado ba: su dunuma amane sia: i,
Men i hele Folkets Påhør sagde han til Disciplene:
46 “Sema olelesu dunu dawa: ma! Ilia abula sedade ida: iwane idiniginisili, bidiga lama: ne diasuga ahoa. Ilia da eno dunu ilima nodone sia: mu hanai gala. Ilia da sinagoge amola lolo Nasu amoga ahoasea, ilia da fisu baligili ida: iwane hogoi helesa.
"Vogter eder for de skriftkloge. som gerne ville gå i lange Klæder og holde af at lade sig hilse på Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde øverst til Bords ved Måltiderne,
47 Ilia da didalo ilia labe amola diasu hedolo wamolasa. Amasea, dunu eno ilia siga ba: ma: ne, ilia ogogole sia: ne gadosu sedawane hiougisa. Amaiba: le, ilia se dabe iasu da eno dunu ilia se dabe iasu bagadewane baligimu.”
de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe; disse skulle få des hårdere Dom."
