Yone 7
1 Amalalu, Yesu da Ga: lili soge ganodini lalu. Yu ouligisu dunu da Yesu medole legemu logo hogoi helebeba: le, E da Yudia soge ganodini lalumu yolesiagai.
Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slå ham ihjel.
2 Yu dunu ilia Sogega Fasela Diasuga Lolo Nasu eso da gadenei ba: i.
Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær.
3 Amaiba: le, Yesu Ea eyalali da Ema amane sia: i, “Amo soge yolesili, Yudia sogega masa! Dia fa: no bobogesu dunu Dia gasa bagade hawa: hamonanebe ba: ma: ne, Di masa!
Da sagde hans Brødre til ham: "Drag bort herfra og gå til Judæa, for at også dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør.
4 Nowa dunu da ea hou huluane eno dunuma olelemusa: dawa: sea, e da ea hou hame wamolegesa. Di da amo hou hamobeba: le, osobo bagade dunu huluane ba: ma: ne olelema.”
Thi ingen gør noget i Løndom, når han selv ønsker at være åbenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!"
5 Yesu Ea eyalali da Ea hou dafawaneyale hame dawa: beba: le, Ema amane sia: i.
Thi heller ikke hans Brødre troede på ham.
6 Yesu da ilima amane sia: i, “Na ilegei eso da wali hame. Be dilima eso huluane da defele agoane diala.
Da siger Jesus til dem: "Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Hånden.
7 Osobo bagade fi dunu da dilima higale hamomu hamedei. Be Na da osobo bagade fi dunu ilima ilia wadela: i hou olelebeba: le, ilia da Na higasa.
Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde.
8 Dilia amo Lolo Nasu amoga heda: ma. Na ilegei eso da hame doaga: beba: le, Na da hame misunu.”
Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet."
9 Amo sia: nanu, Yesu da Ga: lili sogega ouesalu.
Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.
10 Yesu Ea eyalali da Lolo Nasu amoga asi dagoiba: le, Yesu da fa: no asi. Be E da wamowane doaga: musa: asi.
Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han også selv op, ikke åbenlyst, men lønligt.
11 Yu ouligisu dunu da Lolo Nasu amoga, Yesu hogolalu. “E da habila: ?” ilia amane adole ba: i.
Da ledte Jøderne efter ham på Højtiden og sagde: "Hvor er han?"
12 Dunu bagohame da amo gilisisu ganodini bagadewane sadoga sia: dalu. Mogili, “E da dunu ida: iwane gala!” ilia da sia: su. Mogili, “E da dunu huluanema ogogosa!” ilia da sia: su.
Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: "Han er en god Mand;" men andre sagde: "Nej, han forfører Mængden."
13 Be ilia da Yu ouligisu dunu ilima beda: iba: le, ha: giwane hame, be udigili sadoga sia: su.
Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.
14 Lolo Nasu eso da dogoa mogili hamoi dagoi, mogili dialu, amo esoha Yesu da Debolo Diasuga doaga: le, Ea olelesu muni hamoi.
Men da det allerede var midt i Højtiden. gik Jesus op i Helligdommen og lærte.
15 Ea sia: nababeba: le, Yu ouligisu dunu huluane da fofogadigi. Ilia amane sia: i, “Amo dunu da sugulu hame hamoiba: le, E da habodane asigi dawa: su bagadedafa ganabela: ?”
Jøderne undrede sig nu og sagde: "Hvorledes kan denne have Lærdom, da han ikke er oplært?"
16 Yesu E bu adole i, “Na olelei da Na olelesu hame. Gode da Na asunasiba: le, olelesu liligi da Gode Ea:
Da svarede Jesus dem og sagde: "Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig.
17 Nowa dunu da Gode Ea hanai liligi hamomusa: dawa: sea, Na adosu da Na hanai liligi hame be Gode Ea hanai liligi fawane, amo dunu da dawa: mu.
Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv.
18 Nowa dunu da hi sia: fawane olelesea, e da hi logo fawane hahamomusa: dawa: Be Na da Gode Ea hadigi hou olelemusa: hanaiba: le, Na hou da moloidafa, ogogosu hame dawa:
Den, der taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham.
19 Mousese da dilima Sema huluane i dagoi. Dafawanela: ? Be dilia da amo Sema nabawane hame hamosa. Dilia abuliba: le Na medomu logo hogoi helebela: ?”
Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slå mig ihjel?"
20 Dunu bagohame Ema amane sia: i, “Fio liligi da Dia baligiga aligisa. Nowa da Di medomu logo hogosala: ?”
Mængden svarede: "Du er besat; hvem søger at slå dig ihjel?"
21 Yesu E bu adole i, “Na da musa: hame ba: su dawa: digima: ne olelesu afadafa hamoiba: le, dilia huluane da fofogadigi.
Jesus svarede og sagde til dem: "Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover.
22 Dilia dunu mano gadofo damuni fasima: ne, Mousese sia: i (be Mousese hame, dilia aowalali fi dunu da amo hamoma: ne sia: i.). Amaiba: le, dilia Sa: bade esoga, goi ea gadofo damuni fasisa.
Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske på en Sabbat.
23 Dilia da Mousese ea sema fisa: besa: le, Sa: bade esoga goi ea gadofo damuni fasisa. Amaiba: le, Na da Sa: bade esoga dunu dafawane uhibiba: le, dilia abuliba: le Nama ougibela: ?
Dersom et Menneske får Omskærelse på en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede på mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask på en Sabbat?
24 Osobo bagade dunu ilia da: i dabuagado ba: su amoga fofada: su yolele, houdafa amoga fofada: mu da defea.”
Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!"
25 Amoha Yelusaleme dunu mogili da amane sia: i, “Yu ouligisu dunu ilia da amo dunu medole legemusa: dawa: lala.
Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: "Er det ikke ham, som de søge at slå ihjel?
26 Be E da hadigi ganodini dunu huluane nabima: ne sia: nana. Ea logo ilia hame hedofasa. Ebeda! E da Mesaiadafa ilia da dafawaneyale dawa: bela: ?
Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Rådsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?
27 Be hame! Mesaia da doaga: sea, E da amoganini misi soge ninia da hame dawa: mu. Be amo dunu Ea misi soge ninia huluane dawa:”
Dog vi vide, hvorfra denne er; men når Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er."
28 Yesu da Debolo Diasu ganodini olelelaloba, E da ha: giwane wele sia: i, “Na hou amola Na amoganini misi soge, dilia dafawane dawa: bela: ? Na da Na hanaiba: le hame misi. Na Asunasisu Dunu Gode da dafawanedafa. Be dilia da Gode hame dawa!
Derfor råbte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: "Både kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende.
29 Be Na da Gode dawa: Na da Ema misi. Amola E da Na asunasi, amo Na dawa: !”
Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig."
30 Amalalu, Yesu ilia afugili gagumusa: dawa: i galu, be hamedei. Bai Ea ilegei eso da hame doaga: iba: le, gagulaligimu da hamedei.
De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Hånd på ham, thi hans Time var endnu ikke kommen.
31 Be dunu bagohame amo gilisisu ganodini, ilia da Ea hou dafawaneyale dawa: i galu. Ilia amane sia: i, “Mesaia da doaga: sea, E da amo dunu Ea musa: hame ba: su dawa: digima: ne olelesu hamoi amo baligima: bela: ?”
Men mange af Folket troede på ham, og de sagde: "Når Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?"
32 Fa: lisi dunu da dunu huluane ilia Yesu Ea hou sadoga sia: dabe nabi dagoi. Amaiba: le, ilia amola gobele salasu ouligisu dunu, da Debolo sosodo aligisu dunu, Yesu gagulaligima: ne, asunasi.
Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham.
33 Yesu E amane sia: i, “Na da dili gilisili fonobahadi fawane bu ouesalu, amalu asili Na Asunasisu Dunu Ema buhagimu.
Da sagde Jesus: "Endnu en liden Tid er jeg hos eder, så går jeg bort til den, som sendte mig.
34 Dilia da Na hogoi helele be hame ba: mu. Na masunu sogega dilia masunu da hamedei.”
I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme."
35 Yu ouligisu dunu ilia gilisili sia: dasu, “Ninia hogole hame ba: mu E da sia: beba: le, E da habodili masa: bela: ? E da Galigi moilai bai bagade, amo ganodini ninia fi dunu esala, amoga Galigi dunu olelela masa: bela: ?
Da sagde Jøderne til hverandre: "Hvor vil han gå hen, siden vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gå til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?
36 Ninia da hogole ba: loba hamedei E da sia: sa. Ea masunu sogega ninia masunu da hamedei E sia: sa. Amo sia: da adi baila?”
Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?"
37 Lolo Nasu dagomusa: , mimogo eso amoga, Yesu da wa: legadole, ha: giwane wele sia: i, “Nowa da hano hanai galea, Nama hano manusa: misa!
Men på den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og råbte og sagde: "Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!
38 Gode Sia: Dedei da amane defele ba: mu, ‘Nowa da Na hou dafawaneyale dawa: sea, ea dogoga esalalalusu hano da nawa: li agoane a: imasunu!’”
Den, som tror på mig, af hans Liv skal der, som Skriften har sagt, flyde levende Vandstrømme:"
39 Yesu da amo sia: , dunu da Ea hou dafawaneyale dawa: beba: le, Gode Ea A: silibu lamu, amo hou olelemusa: sia: i. Be amo esoha, Yesu da Ea hadigi bu lama: ne hame wa: legadolisiba: le, Gode da Ea A: silibu amo osobo bagade dunu ilima hame i.
Men dette sagde han om den Ånd, som de, der troede på ham, skulde få; thi den Helligånd var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.
40 Dunu gilisi amo ganodini, mogili Ea sia: nababeba: le amane sia: i, “Amo dunu da Balofededafa.”
Nogle af Mængden, som hørte disse Ord, sagde nu: "Dette er sandelig Profeten."
41 Eno mogili amane sia: i, “E da Mesaia.” Be eno ilia amane sia: i, “Mesaia da Ga: lili soge amoganini hame misunu.
Andre sagde: "Dette er Kristus;" men andre sagde: "Mon da Kristus kommer fra Galilæa?
42 Gode Sia: da agoane dedei diala. Mesaia da Da: ibidi ea fi amoga misini, Da: ibidi ea moilai Bedeleheme amo ganodini lalelegemu.”
Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fra Bethlehem, den Landsby, hvor David var?"
43 Amaiba: le, Yesu Ea houba: le, dunu gilisisu da mogi dagoi.
Således blev der Splid iblandt Mængden om ham.
44 Mogili Yesu ilia afugili gagulaligimu dawa: i galu. Be ilia loboga hamedafa gagui.
Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Hånd på ham.
45 Debolo sosodo aligisu dunu, Yesu mae gaguiwane, buhagiba: le, gobele salasu ouligisu dunu amola Fa: lisi dunu, ilima amane adole ba: i, “Dilia da abuliba: le amo dunu hame oule misibala: ?”
Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og disse sagde til dem: "Hvorfor have I ikke ført ham herhen?"
46 Sosodo aligisu dunu da bu adole i, “Eno dunu da amo dunu Ea sia: i agoane hamedafa sia: su.”
Tjenerne svarede: "Aldrig har noget Menneske talt således som dette Menneske."
47 Fa: lisi dunu da ougili amane sia: i. “E da dilima amola ogogobela: ?
Da svarede Farisæerne dem: "Ere også I forførte?
48 Adoma! Yu ouligisu dunu afadafa fawane ma Fa: lisi dunu afadafa fawane da Ea hou dafawaneyale dawa: bela: ? Hame mabu!
Mon nogen af Rådsherrerne har troet på ham, eller nogen af Farisæerne?
49 Be Ea sia: nabasu dunu huluane ilia da Mousese ea Sema hame dawa: beba: le, Gode da ilima gagabusu aligima: ne ilegei dagoi!”
Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet."
50 Fa: lisi dunu afae ea dio amo Nigoudimase da goegami esalu. E da musa: Yesuma asi dunu. E da eno Fa: lisi dunuma amane sia: i,
Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af dem, sagde til dem:
51 “Ninia da dunu ema se iasu ima: ne fofada: musa: dawa: sea, ninia hidadea ea sia: nabalu, ea wadela: i hou hamoi hidadea ba: mu, amo ninia Sema da agoane sia: sa. Udigili se iasu imunu da hamedei.”
"Mon vor Lov dømmer et Menneske, uden at man først forhører ham og får at vide, hvad han gør?"
52 Ilia ougili bu adole i, “Di amola da Ga: lili dunula: ? Di da Gode Sia: Dedei hogoi helele, balofede dunu da Ga: lili soge amoga da misunu hamedafa ba: mu.”
De svarede og sagde til ham: "Er også du fra Galilæa? Ransag og se, at der ikke fremstår nogen Profet fra Galilæa."
Og de gik hver til sit Hus.
