Yoube 8
1 Bilida: de da amane sia: i,
Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
2 “Dia sia: da udigili fo agoane ahoa. Amo sia: da dagobela: ?
Hvor længe vil du tale disse Ting, og hvor længe skal din Munds Taler være et mægtigt Vejr?
3 Gode da moloidafa hou hamedafa giadofasa. E da eso huluane moloidafa hou fawane hamosa.
Mon Gud skulde forvende Retten, og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
4 Amabela: ? Dia mano ilia Godema wadela: le hamobeba: le, E da ilia hamobe defele se iasu dabe ilima i.
Dersom dine Sønner have syndet imod ham, da har han givet dem hen i deres Overtrædelsers Vold.
5 Amaiba: le, di sinidigili, Gode Bagadedafa Ema edegema.
Men vil du søge hen til Gud og bede den Almægtige om Naade,
6 Dia hou da moloidafa amola ledo hamedei, di da sia: sa. Amai galea, Gode da di fidima: ne misunu. Amola E da dia liligi fisi amo huluane dima bu imunu.
og er du ren og oprigtig, da skal han vaage over dig og gøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
7 Dia liligi bagadedafa da fisi dagoi. Be di da Godema bu sinidigisia, E da dima imunu liligi da dia musa: gagui fisi, amo bagadewane baligimu.
Og var dit første lidet, saa skal dit sidste blive saare stort.
8 Di wahadafa, ninia aowalali ilia bagade asigi dawa: su ba: ma. Ilia da bagadewane hogolalu, asigi dawa: su noga: i lai dagoi.
Thi, kære, spørg den henfarne Slægt og agt paa det, som deres Fædre have udgrundet;
9 Bai ninia esalusu da dunumuni, hedolo dagomu. Ninia da asigi dawa: su hame gala. Ninia da udigili baba agoane osobo bagadega ahoa.
— thi vi ere fra i Gaar og vide intet; thi en Skygge ere vore Dage paa Jorden; —
10 Be ninia siba aowalalia olelesu lamu da defea. Ilia musa: fada: i sia: su noga: le nabima!
skulle de ikke belære dig, ja sige dig det, og fremføre Ord ud af deres Hjerte?
11 Hano da hame galea, saga: da hame heda: sa. Saga: da heahai soge ganodini fawane ba: sa.
Kan et Siv opvokse uden af Sump? kan Enggræs gro op uden Vand?
12 Be hano da hafoga: sea, saga: fonobahadi hame damui liligi da hedolowane biosa.
Endnu staar det i sin Grøde, det rykkes ikke op; men før alt andet Græs borttørres det.
13 Gode Ea hou hame lalegagui dunu da amo saga: agoai gala. Ilia da Gode Ea hou hedolowane gogoleba: le, ilia dafawane hamoma: beyale dawa: su da fisi dagoi ba: sa.
Saa ere alle deres Veje, som glemme Gud; og den vanhelliges Haab slaar fejl.
14 Ilia da ogome diasu gou momoge afae fawane dafawaneyale dawa: sa.
Thi hans Haab skal briste, og hans Tillid er som en Spindelvæv.
15 Ilia da gou momoge afae amoba: le heda: sea, dafama: bela: ? Ilia da ogome gou momoge afae galiamo agoai gagusia, noga: le leloma: bela: ? Hame mabu!
Han forlader sig fast paa sit Hus, men det skal ikke blive staaende; han holder sig til det, men det skal ikke staa fast.
16 Eso masea, wadela: i gagalobo da osoboga hedolo heda: le, ifabi huluane wadela: sa. Wadela: le hamosu dunu da amo defele heda: sa.
Han skyder frodigt op for Solen; og hans unge Skud brede sig ud over hans Have.
17 Wadela: i gagalobo difi da igi huluane ha: giwane idinigilisili lala: bolosa.
Hans Rødder gro i hverandre om Stendyngen; han skuer op imod Stenhuset.
18 Be dunu da amo gagalobo a: le fasisia, ilia da musa: amo sogebi dialu, dunu ilia da hamedafa dawa: mu.
Men oprykkes han fra sit Sted, da skal dette fornægte ham og sige: Jeg har ikke set dig.
19 Dafawane! Wadela: le hamosu dunu da fonobahadi hahawane esalu, fa: no bu hamedafa ba: mu. Eno wadela: le hamosu dunu da ilia sogebi lamu.
Se, det er Glæden af hans Vej, og en anden vokser frem af Støvet.
20 Be Gode da Ea fa: no bobogesu dunu hamedafa yolesimu. Amola E da wadela: le hamosu dunu hamedafa fidimu.
Se, Gud forkaster ikke den retsindige og holder ikke fast ved de ondes Haand.
21 E da logo doasimuba: le, di da bu oumu amola hahawane wele sia: mu.
Endnu skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Frydeskrig.
22 Be Gode da dia ha lai dunuma se dabe imunuba: le, ilia da gogosiamu. Amola wadela: le hamosu dunu ilia diasu da bu hamedafa ba: mu.”
De, som hade dig, skulle klædes med Skam, og de ugudeliges Telt skal ikke mere findes.
