< Yelemaia 9 >
1 Na dialuma da si hano amoga nabai ganumu da defea. Amola na si da si hano amoga nabale bubuga: mu da defea. Amai galea, na da eso amola gasia mae fisili, na fi dunu medole legei amo dawa: ma: ne dinanumu defele ba: mu.
Gid mit Hoved var Vand og mit Øje en Taarekilde! da vilde jeg begræde Dag og Nat mit Folks Datters ihjelslagne.
2 Na da hafoga: i sogega wamoaligisu sogebi lamu hanai gala. Amoga, na da na fi dunu yolesili masunu da defea. Bai na fi dunu huluane da molole fa: no bobogesu hou hame dawa: Ilia huluane da hohonosu dunu.
Gid jeg havde i Ørken et Herberg for vejfarende! da vilde jeg forlade mit Folk og gaa fra dem; thi de ere alle sammen Horkarle, en Forsamling af troløse Folk.
3 Ilia da eso huluane ogogomusa: ouesala. Moloidafa hou hame be ogogosu hou fawane da amo soge ouligisa. Hina Gode da amane sia: sa, “Na fi dunu da wadela: i hou afae hamone, bu wadela: i hou eno hamonana. Ilia da Na da ilia Gode hame ilegesa.”
Og de spænde deres Tunge som deres Bue til Løgn, og ikke ved Troskab ere de blevne vældige i Landet; men de gaa fra det ene Onde til det andet; og mig kende de ikke, siger Herren.
4 Hohonosu hou da bagade. Amaiba: le, dunu huluane afae afae da ea sama amola ea yolali ilia hou dafawaneyale hame dawa: sa. Yolali fi huluane da Ya: igobe defele, ogogosu dawa: Amola dunu huluane da ea na: iyado ea hou baligiduwane sia: sa.
Forvarer eder hver for sin Ven, forlader eder ikke paa nogen Broder; thi hver Broder er fuld af List, og hver Ven vandrer om som en Bagvadsker.
Og de handle bedragelig hver imod sin Ven og tale ikke Sandhed, de have lært deres Tunge at tale Løgn, de have trættet sig med at handle forvendt.
6 Ilia da ilia sama dunu huluane ilima ogogosa. Amola ilia moloidafa sia: mu hame dawa: Ilia da ogogole sia: ma: ne, ilia gona: su noga: le olelesa, amola ilia wadela: i hou hamonana amo yolesimu ilia hame dawa: Ilia da nimi bagade fasu hou hamonana, amola ogogosu hou hamonana. Hina Gode da amane sia: sa, “Na fi dunu da Na higale yolesi dagoi.”
Du bor midt i Bedrageri; i Bedrageri vægre de sig ved at kende mig, siger Herren,
7 Amaiba: le, Hina Gode Bagadedafa da amane sia: sa, “Na da Na fi dunu ouli adoba: su hou defele, ili adoba: mu. Bai Na fi dunu da wadela: i hou hamoi dagoi. Amaiba: le, Na da adoba: su hou fawane ilima hamomu.
Derfor, saa siger den Herre Zebaoth: Se, jeg vil smelte dem og prøve dem; thi hvorledes skal jeg handle over for mit Folks Datter.
8 Ilia gona: su da medole legesu dadi ganisi defele gala. Ilia da mae fisili, ogogolala. Dunu huluane da ea na: iyadoma asigi sia: sa. Be e da asigi hame - e da ea na: iyado hohonomusa: dawa:
Deres Tunge er en dræbende Pil, der taler Bedrageri; med sin Mund taler enhver Fred med sin Ven, men i sit Hjerte lægger han Snarer for ham.
9 Na da ilima se ima: bela: ? Na da ilia wadela: i hou hamoi, amoma dabe ima: bela: ? Dafawane! Na da se ilima imunu. Na, Hina Gode, da sia: i dagoi.”
Skulde jeg ikke hjemsøge dem for disse Ting? siger Herren; eller skulde min Sjæl ikke hævne sig paa saadant Folk som dette?
10 Na (Yelemaia) da amane sia: i, “Na da dimu amola didigia: mu. Bai gisi da bioi dagoi amola goumi da wadela: lesi, amola amo sogega, dunu eno da hame ahoa. Wali ohe fi ilia sia: da hame naba amola sio fi amola sigua ohe huluane da hobea: i dagoi.”
Jeg vil opløfte Graad og Klage paa Bjergene og Klagemaal over Græsgangene i Ørken; thi de ere forbrændte, saa ingen gaar over dem, og man ikke hører Lyd af Kvæg, baade Himmelens Fugle og Dyrene de ere bortfløjne, de ere bortgangne.
11 Hina Gode da amane sia: sa, “Na da Yelusaleme mugululi, e da isu ligisisu bi defele ba: mu. Amo ganodini, sigua wa: me fawane da esalumu. Yuda moilai bai bagade huluane da hafoga: i wadela: i soge ba: mu amola amo ganodini, dunu da hamedafa esalumu.”
Og jeg vil gøre Jerusalem til en Stenhob, til Dragers Bolig; og jeg vil gøre Judas Stæder til en Ørk, saa at ingen bor der.
12 Na da amane adole ba: i, “Hina Gode! Soge da abuliba: le hafoga: i amola wadela: lesi dagoiba: le, dunu huluane da amoga hame ahoa? Amo bai dawa: ma: ne, dunu huluane ilia asigi dawa: su da defele hame. Di da amo ea bai nowama olelebela: ? Dunu afae da eno dunuma alofele olelema: ne, Di da nowama adobela: ?”
Hvo er den Mand, som er viis? han forstaa dette! og til hvem har Herrens Mund talt? han kundgøre det, hvorfor Landet er ødelagt, er forbrændt som en Ørk, saa at ingen gaar igennem det!
13 Hina Gode da amane bu adole i, “Na fi dunu da Na olelesu amo fisi dagoiba: le, amo hou da ilima doaga: i. Ilia da Na sia: nabawane hame hamosu.
Og Herren sagde: Fordi de forlode min Lov, som jeg lagde for deres Ansigt, og ikke hørte paa min Røst og ikke vandrede derefter,
14 Be ilia dogo da ga: nasi hamone, ilia da ilia eda ilia olelesu defele, Ba: iele ogogosu loboga hamoi ogogosu ‘gode’ ilima nodone sia: ne gadolalusu.
men vandrede efter deres Hjertes Stivhed og efter Baalerne, som deres Fædre lærte dem:
15 Amaiba: le nabima! Na, Hina Gode Bagadedafa, Isala: ili fi ilia Gode, Na da agoane hamomu. Na da Na fi ilima gamogai ha: i manu imunu, amola wadela: i medosu hano ili moma: ne imunu.
Derfor siger den Herre Zebaoth, Israels Gud, saaledes: Se, jeg vil bespise dem, dette Folk med Malurt og give dem besk Vand at drikke.
16 Ilia da fifi asi gala amo ilia amola ilia aowalalia da musa: hamedafa dawa: i, amo ganodini esaloma: ne, Na da ili afagogomu. Amola ili dafawanedafa wadela: lesima: ne, Na da dadi gagui wa: i gilisi ilima doagala: ma: ne asunasimu.”
Og jeg vil adsprede dem iblandt de Hedninger, som hverken de eller deres Fædre kendte, og jeg vil sende Sværdet efter dem, indtil jeg faar gjort Ende paa dem.
17 Hina Gode Bagadedafa da amane sia: i, “Wali manebe hou dawa: ma! Didigia: su dawa: uda amo didigia: su gesami hea: lala, amo misa: ne sia: ma!
Saa siger den Herre Zebaoth: Lægger Mærke dertil og kalder ad Klagekvinder, at de komme, og skikker Bud efter kyndige Kvinder, at de komme;
18 Yuda dunu ilia da amane sia: i, “Ilia hedolo misini, ninima idigisa gesami hea: ma: ne sia: ma! Amasea, ninia si da si hanoga nabai amola ninia si abo dibi amoga si abo nanegai ba: mu.”
og de skulle skynde sig og opløfte Klagesang over os, og vore Øjne skulle rinde med Graad og vore Øjenlaage strømme med Vand.
19 Saione sogega, didigia: su bagade nabima! “Ninia da wadela: lesi dagoi! Ninia da dafawanedafa gogosiasu nabi dagoi. Ninia soge yolesimu. Bai ninia diasu huluane da mugululi, wadela: lesi dagoi.”
Thi der er hørt en Klagerøst fra Zion: Hvor ere vi dog ødelagte! vi ere saare beskæmmede; thi vi have maattet forlade Landet, og de havde omstyrtet vore Boliger.
20 Na da amane sia: i, “Dilia uda! Hina Gode Ea sia: nabima amola noga: le dawa: digima! Dilia idiwi ilima da: i dioi didigia: su hou olelema! Amola dilia na: iyado ilima idigisa gesami hea: su olelema.
Thi hører, I Kvinder! Herrens Ord, og eders Øre modtage hans Munds Ord; og lærer eders Døtre Klagesang, og hver Kvinde lære sin Veninde Klagemaal.
21 Bogosu da ninia fo misa: ne agenesi amoga golili misi amola ninia hina bagade ilia diasuga golili misi. Ninia mano moilai logoga esalebe amola ayeligi bidi lasu sogebi amoga esala, amoga bogosu da doaga: i dagoi.
Thi Døden er steget ind igennem vore Vinduer, er kommen ind i vore Paladser til at udrydde de spæde Børn, at de ej findes udenfor, de unge Karle, at de ej findes paa Gaderne.
22 Bogoi da: i hodo da iga ligisisu defele soge huluane amoga afagogole dialebe. Bogoi da: i hodo da gagoma amo faisu dunu da udigili damuni, amo defele udigili dialebe ba: sa. Hina Gode da amo sia: dilima alofele sia: ma: ne nama sia: i dagoi.”
Tal: Saa siger Herren: Menneskers døde Kroppe skulle ligge som Møg paa Marken og som et Neg efter Høstmanden, hvilket ingen sanker op.
23 Hina Gode da amane sia: sa, “Bagade dawa: su dunu da ilia asigi dawa: su dawa: beba: le, hidale sia: mu da defea hame. Amola gasa bagade dunu ilia gasa dawa: beba: le, hidale sia: mu da defea hame. Amola bagade gagui dunu ilia muni amola liligi dawa: beba: le, hidale sia: mu da defea hame.
Saa siger Herren: Den vise rose sig ikke af sin Visdom, og den stærke rose sig ikke af sin Styrke, den rige rose sig ikke af sin Rigdom;
24 Nowa da hidale sia: musa: dawa: sea, e da Na dawa: amola Na hou dawa: amo fawane hidale sia: mu da defea. Bai Na asigi hou da eso huluane diala. Amola Na da hou moloidafa fawane hamosa. Agoaiwane hou fawane, Na da hahawane ba: sa. Na, Hina Gode, da sia: i dagoi.”
men hvo som vil rose sig, rose sig af dette, at han forstaar og kender mig, at jeg er Herren, som gør Miskundhed, Ret og Retfærdighed paa Jorden; thi disse Ting behage mig, siger Herren.
Se, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil hjemsøge hver omskaaren, som har Forhud:
26 Hina Gode da amane sia: sa, “Eso da doaga: mu, amoga Na da dunu fi huluane Idibidi, Yuda, Idome, A:mone, Moua: be amola hafoga: i soge esalebe dunu (amo da ilia ogogosu ‘gode’ ilima nodone dawa: ma: ne ilia dialuma hinabo dadamusa) amo dunu huluane ilima se imunu. Amo dunu huluane da ilia gadofo damui dagoi ba: sa. Gadofo damusu da Na Gousa: su amo ea dawa: digima: ne olelesu. Be ilia da Na Gousa: su hamedafa dawa: digisa. Amo dunu huluane amola Isala: ili dunu da Na Gousa: su hamedafa dawa: digisa.”
Ægypten og Juda og Edom og Ammohs Børn og Moab og alle dem med rundklippet Haar, som bo i Ørken; thi alle Hedningerne have Forhud, men Israels hele Hus, de have Forhud paa Hjertet.