Yelemaia 52
1 Sedegaia ea lalelegei ode21 gidigili, e da Yuda hina bagade hamoi dagoi ba: i. E da ode gidayale gala, Yelusaleme amo ganodini esalu, Yuda soge ouligi. Ea ame dio da Hamiudale (e da Libina dunu Yelemaia amo ea idiwi).
Zedekias var enogtyve år gammel da han blev konge, og han herskede elleve År i Jerusalem. Hans Moder hed Hamital og var en Datter af Jirmeja fra Libna.
2 Hina bagade Sedegaia da hina bagade Yihoiagimi ea hou defele, Hina Godema wadela: le hamoi.
Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ganske som Jojakim.
3 Hina Gode da Yelusaleme amola Yuda fi ilima bagadewane ougiba: le, E da ili mae ba: ma: ne, mugululi masa: ne, sefasi. Sedegaia da Ba: bilone hina bagade, Nebiuga: denese, ema odoga: i.
Thi for HERRENs Vredes Skyld kom dette over Jerusalem og Juda, og til sidst stødte han dem bort fra sit Åsyn. Og Zedekias faldt fra Babels konge.
4 Amaiba: le, Nebiuga: denese amola ea dadi gagui wa: i da misini, eso nabuane amola oubi nabuane Sedegaia ea Yuda soge ouligisu ode sesegeyalega, Yelusalemema doagala: i. Ilia wa: i fisisu diasu moilai gadili gagui, amalu doagala: musa: osobo gasa: le lelegela heda: le,
I hans niende Regeringsår på den tiende Dag i den tiende Måned drog Kong Nebukadrezar af Babel da med hele sin Hær mod Jerusalem, og de belejrede det og byggede Belejringstårne imod det rundt omkring;
5 doagala: lalu, Sedegaia ea ouligisu ode gida gala amoga hasali.
og Belejringen varede til Kong Zedekiass ellevte Regeringsår.
6 Amo ode amogawane, eso sesege amola oubi biyadu amoga, Yelusaleme dunu da ha: i bagadeba: le, ha: i manu hame ba: i.
På den niende Dag i den fjerde Måned blev Hungersnøden hård i Byen, og Folket fra Landet havde ikke Brød. Da blev Byens Mur gennembrudt.
7 Amo esoga, Ba: bilone dunu da gagoi dobea mugului dagoi. Ba: bilone dadi gagui dunu da Yelusalemega sisiga: le esalebe ba: i. Be Yuda dadi gagui dunu huluane da gasia hobea: i. Ilia da hina bagade ea ifabi golili sa: ili, logo holei amo da dobea aduna ela disisu amoga diala, amoga asili, Yodane fago amoga doaga: musa: hobea: i.
Alle krigsfolkene flygtede om Natten ud af Byen gennem Porten mellem de to Mure ved Kongens Have, medens Kaldæerne holdt Byen omringet, og de tog Vejen ad Arabalavningen til.
8 Be Ba: bilone dadi gagui wa: i da hina bagade Sedegaia ema fa: no bobogele, umi soge Yeligou moilai bai bagade gadenene, amoga e gagulaligi. Amalalu, Sedegaia ea dadi gagui dunu huluane da e yolesili hobea: i.
Men Kaldæernes Hær satte efter Kongen og indhentede ham på Jerikosletten, efter at hele hans Hær var blevet splittet til alle Sider.
9 Ilia da Sedegaia amo hina bagade Nebiuga: denesema oule asi. E da Libila moilai bai bagade Ha: ima: de soge ganodini diala amogawi esalebe ba: i. Amogawi, Nebiuga: denese da Sedegaiama se ima: ne fofada: i.
Så greb de Kongen og bragte ham op til Ribla i Hamats Land til Babels Konge, der fældede Dommen over ham.
10 Libila moilai bai bagadega e da Sedegaia ba: ma: ne, egefelali medole legema: ne sia: i. Amola, ea sia: beba: le, ilia da Yuda eagene ouligisu dunu medole lelegei.
Hans Sønner lod han henrette i hans Påsyn, ligeledes lod han alle Judas Øverster henrette i Ribla;
11 Amalalu, ea sia: beba: le, ilia da Sedegaia ea si aduna duga: le fasili, e efega la: gili, Ba: bilone sogega hiouginana asi. Sedegaia da Ba: bilone soge gagili ga: i diasu ganodini esalu, amogainini e da amogawi bogoi.
og på Zedekias selv lod Babels Konge Øjnene stikke ud; derpå lod han ham lægge i Kobberlænker, og således førte han ham til Babel; og han lod ham kaste i Fængsel, hvor han blev til sin Dødedag.
12 Oubi bi, eso nabu, Ba: bilone hina bagade ea ode19 ouligibiga, Nebiusala: ida: ne (hina bagade ea fada: i sia: su dunu amola ea dadi gagui wa: i ouligisu dunu) da Yelusaleme moilai bai bagade golili sa: i.
På den tiende Dag i den femte Måned, det var Babels Konge Nebukadrezars nittende Regeringsår, kom Nebuzaradan, Øversten for Livvagten, Babels konges Tjener, til Jerusalem.
13 E da Debolo diasu amola hina bagade diasu amola Yelusaleme dunu mimogo ilia diasu huluane laluga ulagi dagoi.
Han satte Ild på HERRENs Hus og Kongens Palads og alle Husene i Jerusalem; på alle Stormændenes Huse satte han Ild;
14 Amola ea dadi gagui dunu da moilai dobea gadelale sali.
og Murene om Jerusalem nedbrød hele kaldæernes Hær, som Øversten for Livvagten havde med sig.
15 Amalalu, Nebiusala: ida: ne da dunu amo moilai bai bagade ganodini esala, amola bagade dawa: su hawa: hamosu dunu hame bogoi esala, amola dunu amo da hohonone, Ba: bilone ilia la: idi amoga asi, amo huluane Ba: bilone sogega oule asi.
De sidste Folk, som var tilbage i Byen, og Overløberne, der var gået over til Babels Konge, og de sidste Håndværkere førte Nebuzaradan, Øversten for Livvagten, bort.
16 Be baligili hame gagui dunu amo da soge hame gagui, amo e da waini sagai amola ifabi ganodini hawa: hamomusa: , Yuda sogega esaloma: ne yolesi.
Men nogle af de fattigste af Folket fra Landet lod Nebuzaradan, Øversten for Livvagten, blive tilbage som Vingårdsmænd og Agerdyrkere,
17 Ba: bilone dunu da balasega hamoi duni bugi amola ‘gaguli fula ahoasu’ amola balasega hamoi sisiga: i ofodo sugi bagade (hano nasu bagade) Debolo diasu ganodini dialu, amo fifili, balase huluane Ba: bilone sogega gaguli asi.
Kobbersøjlerne i HERRENs Hus, Stellene og Kobberhavet i HERRENs Hus slog Kaldæerne i Stykker og førte Kobberet til Babel.
18 Amola ilia da safala amola nasubu ofodo (amo da oloda dodofemusa: gala) amola gamali hahamosu liligi, amola ofodo amoga ilia da gobele salasu maga: me lasu, amola ofodo amoga ilia da gabusiga: manoma gobesisu, amola balase liligi huluane amoga ilia da Debolo diasuga hawa: hamosu, amo huluane ilia da gaguli asi.
Karrene, Skovlene, knivene og Kanderne og alle Kobbersagerne, som brugtes ved Tjenesten, røvede de;
19 Ilia da liligi huluane amo da gouli o silifa amoga hamoi, (ofodo fonobahadi, ofodo amoga ilia da laluso gaguli ahoasu, ofodo amoga ilia da gobele salasu maga: me lasu, nasubu ofodo, gamali ilia bai, ofodo amo ganodini ilia da gabusiga: manoma gobesisu, amola faigelei amoga ilia da waini hano iasu sogadigisu, amo liligi huluane Ba: bilone dunu da ilia sogega gaguli asi.
også Fadene, Panderne, Skålene, Karrene, Lysestagerne, Kanderne og Offerskålene, der helt var af Guld eller Sølv, røvede Øversten for Livvagten.
20 Balasega hamoi liligi amo hina bagade Soloumane da Debolo diasu ganodini amoga hawa: hamoma: ne hamoi (duni bugi aduna, ‘gaguli fula ahoasu’, hano nasu bagade [sisiga: i ofodo sugi bagade] amola bulamagau gawali fagoyale gala amo hagudu dialu) amo da dioi bagadeba: le, ilia dioi defei dawa: mu da hamedei ba: i.
De to Søjler, Havet med de tolv Kobberokser under og Stellene, som Salomo havde ladet lave til HERRENs Hus Kobberet i alle disse Ting var ikke til at veje.
Atten Alen høj var hver Søjle, og en Snor på tolv Alen kunde nå om den, og den var hul, og Kobberet var fire Fingre tykt.
22 Duni bugi aduna ela da defele ba: i. Ela gado defei da 8 mida amola sisiga: le defei da 5.3mida. Ilia dogoa da gelabai amola balase ea gadugagi defei da 75milimida ba: i. Duni bugi afae afae amo da: iya balasega hamoi habuga agoane dialebe ba: i. Ela gado defei da 2.2mida. Amola ea baiga da balase esa agoane. Amoga da ‘bomegala: nidi’ fage balasega hamoi dialebe ba: i.
Og der var et Søjlehoved af Kobber oven på den, fem Alen højt, og rundt om Søjlehovedet var der Fletværk og Granatæbler, alt af Kobber; og på samme Måde var det med den anden Søjle.
23 Duni bugi afae afae ea gigiadomai amoga ‘bomegala: nidi’ fage100agoane dedei dialebe ba: i. Dunu da osoboga lelu, amo huluane ba: musa: dawa: i.
Og der var seks og halvfemsindstyve Granatæbler, som hang frit; der var i alt hundrede Granatæbler rundt om Fletværket.
24 Nebiusala: ida: ne, dadi gagui ouligisudafa, da gobele salasu ouligisudafa Sila: ia, amola e bagia gobele salasu dunu Sefanaia, amola Debolo ouligisu dunu bagade udiana eno, amo gagulaligili, se iasu diasu hawa: hamomusa: afugili asi.
Øversten for Livvagten tog Ypperstepræsten Seraja, Anden præsten Zefanja og de tre Dørvogtere;
25 E da Yelusalemega Yuda dadi gagui ilia ouligisudafa, hina bagade ea fada: i sia: ne iasu dunu fesuale (amo da moilai amo ganodini esalebe ba: i), dadi gagui ouligisudafa ea fidisu dunu (amo da dadi gagui wa: i ilia meloa dedei ouligisu) amola dunu mimogo60 agoane eno amo Ba: bilone hina bagade Libila moilai bai bagade, Ha: ima: de soge ganodini amoga esalu, ema oule asi. Hina bagade da sia: beba: le, ilia da amo dunu huluane fananu, medole legei dagoi. Yuda dunu huluane da ilia sogedafa amoga fadegale, Ba: bilone sogega mugululi asi dagoi ba: i.
og fra Byen tog han en Hofmand, der havde Opsyn med krigsfolket, og syv Mænd, der hørte til Kongens nærmeste Omgivelser, og som endnu fandtes i Byen, desuden Hærførerens Skriver, der udskrev Folket fra Landet til Krigstjeneste, og dertil tresindstyve Mænd at Folket fra Landet, der fandtes i Byen
dem tog Øversten for Livvagten Nebuzaradan og førte til Babels Konge i Ribla
og Babels Konge lod dem dræbe i Ribla i Hamats Land. Så førtes Juda i Landflygtighed fra sit Land.
28 Ba: bilone hina bagade, Nebiuga: denese da amo hagudu dedei dunu udigili hawa: hamoma: ne mugululi asi: Ea ouligibi ode fesuale amoga, e da3,023dunu agoane mugululi asi.
Følgende er Tallet på de Folk, Nebukadrezar bortførte i Fangenskab: I hans syvende År 3023 Judæere,
29 Ea ouligibi ode18 amoga e da Yelusaleme fi dunu832 agoane amo mugululi asi.
i Nebukadrezars attende År 832 fra Jerusalem;
30 Ea ouligibi ode23 amoga e da dunu 745 agoane mugululi asi. Nebiusala: ida: ne da amo dunu745 agoane Ba: bilone amoga oule asi. Mugululi asi dunu huluane ilia idi da 4,600agoane ba: i.
i Nebukadrezars tre og tyvende År bortførte Nebuzaradan, Øversten for Livvagten, 745 af Judæerne; tilsammen 4600.
31 Ode amoga Nebiuga: denese egefe Ifilimelouda: ge da Ba: bilone soge ouligisu lai, e da hina bagade Yihoiagimi ema asigiba: le, ea gagili ga: i logo doasi. Yihoiagimi da Ba: bilone soge ganodini ode37agoane gagili ga: i diasu ganodini esalu. Eso 25amola oubi fagoyale gala amo odega, Ifilimelouda: ge da ea gagili ga: i logo doasi.
I det syv og tredivte År efter Kong Jojakin af Judas Bortførelse på den fem og tyvende Dag i den tolvte Måned tog Babels Konge Evil-Merodak, der i det År kom på Tronen, Kong Jojakin af Juda til Nåde og førte ham ud af Fængselet.
32 Ifilimelouda: ge da ema asigiwane hamosu. E da Yihoiagimi e da eno hina bagade gilisili Ba: bilone sogega mugululi asi, amo mimogo sogebi amoga gaguia gadoi.
Han talte ham venligt til og gav ham Sæde oven for de Konger, som var hos ham i Babel.
33 Amaiba: le, ea sia: beba: le, Yihoiagimi da ea udigili hawa: hamosu abula gisa: le, eno abula salawane, e da esalea, Ba: bilone hina bagade ea ha: i nasu fafai amoga gilisili ha: i nanu.
Jojakin aflagde sin Fangedragt og spiste daglig hos ham, så længe han levede.
34 Eso huluane, e da osobo bagadega esalebe gowane, Ba: bilone hina bagade da ea esaloma: ne lamu liligi defele, muni amola liligi ema i. Sia: ama dagoi
Han fik sit daglige Underhold af Babels Konge, hver Dag hvad han behøvede for den Dag, indtil sin Dødedag, så længe han levede.
