Yelemaia 31

1 Hina Gode da amane sia: sa, “Eso da misunu amoga Na da Isala: ili fi huluane ilima ilia Godedafa ba: mu, amola ilia huluane da Na fi dunu ba: mu.

Paa den Tid, siger Herren, vil jeg være alle Israels Slægters Gud, og de skulle være mit Folk.

2 Hafoga: i soge ganodini, Na da dunu amo da hame bogoi esalu, ilima Na asigi hou olelei. Isala: ili dunu da helebeba: le, helefimu hanai gala: loba,

Saa siger Herren: Et Folk, som er overblevet fra Sværd, har fundet Naade i Ørken; jeg gaar hen for at skaffe Israel Hvile.

3 Na da sedaga esalu, amoga ili ba: ma: ne misi. Isala: ili dunu! Na da eso huluane mae yolesili, dilima asigi galu. Amola Na da wali mae yolesili, Na eso huluane dialoma: ne asigi hou dilima olelelalumu.

Herren har ladet sig se for mig fra det fjerne: Jeg har elsket dig med en evig Kærlighed, derfor har jeg bevaret dig Miskundhed.

4 Na da bu eno dili gagumu. Dilia da gesami liligi bu gaguia gadole, hahawane gosa: ma.

Endnu vil jeg opbygge dig, og du skal bygges, du Israels Jomfru! endnu skal du pryde dig med Pauker og gaa ud i de legendes Dans.

5 Dilia da bu Samelia agolo amo da: iya waini efe sagamu, amola bugi dunu da amo sagai ea fage manu.

Endnu skal du plante Vingaarde paa Samarias Bjerge; de, som plante, skulle plante dem og tage dem i Brug.

6 Dafawane, eso da doaga: mu amoga sosodo aligisu dunu da Ifala: ime agologa amane wele sia: mu, ‘Ninia da Saione amoga masunu. Hadiga! Ninia Hina Godema heda: la: di.’”

Thi der kommer en Dag, da Vægtere paa Efraims Bjerg skulle raabe: Staar op, og lader os gaa op til Zion, til Herren vor Gud.

7 Hina Gode da amane sia: sa, “Isala: ili ea houba: le, hahawane gesami hea: ma. Isala: ili da fifi asi gala huluane baligisa. Dilia nodone gesami amane hea: ma! ‘Hina Gode da Ea fi dunu gaga: i dagoi. Huluane hame bogoi esala, E da gaga: i dagoi!’

Thi saa siger Herren: Fryder eder over Jakob med Glæde, og jubler over det første af Folkene, lader det høres, priser og siger: Herre, frels dit Folk, det overblevne af Israel.

8 Na da ili gagoe (north) amola osobo bagade bega: bega: amoga lale, oule misunu. Si dofoi, emo gasuga: igi, abula agui uda amola uda da mano lalelegemu gadenesa, amo huluane da ili sigi misunu. Ilia da fi bagadedafa agoane buhagimu.

Se, jeg fører dem fra Nordenland og vil samle dem fra det yderste af Jorden; iblandt dem skal der være blinde og halte, frugtsommelige og fødende til Hobe; de skulle komme hid tilbage som en stor Forsamling.

9 Na fi dunu da dinanawane amola sia: ne gadolalawane bu misunu amola Na da ili bisimu. Na da hano noga: i amoga ili oule masunu. Na da ili mae dafama: ne, logo noga: idafa amoga ili asula masunu. Na da Isala: ili fi ilima Ada agoane esala, amola Na magobo mano da Ifala: ime.”

De skulle komme med Graad, og under deres ydmyge Bønner vil jeg føre dem frem; jeg vil lede dem til Vandbække paa en jævn Vej, hvor de ikke skulle støde sig; thi jeg er bleven Israels Fader, og Efraim, han er min førstefødte Søn.

10 Hina Gode da amane sia: sa, “Fifi asi gala huluane! Na sia: nabima! Amola Na sia: amo soge baligili sedaga amoga olelema. Na da Na fi afagogoi, be Na da ili bu gagadole, sibi ouligisu da ea sibi sosodo ouligisu defele, ili sosodo ouligimu.

Hører, I Hedninger I Herrens Ord og kundgører det paa Øerne i det fjerne og siger: Den, som adspredte Israel, skal samle det og bevare det som en Hyrde sin Hjord.

11 Na da fedege agoane, Isala: ili ea se iasu logo doasi dagoi. Amola gasa bagade fi da Na fi wadela: musa: dawa: i, be Na da Na fi dunu gaga: i.

Thi Herren har løskøbt Jakob og igenløst ham af dens Haand, som var stærkere end han.

12 Ilia da misini, hahawaneba: le, Saione Goumia gesami hea: mu. Na da hahawane iasu ilima imunu, amo gagoma, waini hano, olife susuligi, sibi amola bulamagau. Ilia da Na iabe hahawane ba: mu. Ilia da ifabi amoga gibu defele daha, amaiwane ba: mu. Ilia hanai defele, ilia da lai dagoi ba: mu.

Og de skulle komme og synge med Fryd paa Zions Høj og strømme til Herrens gode Gaver, til Korn og til Most og til Olie og til unge Faar og Øksne; og deres Sjæl skal være som en vandrig Have, og de skulle ikke herefter bedrøves mere.

13 Amasea, uda mano da hahawane gosa: mu. Amola dunu, ayeligi amola da: i hamoi da hahawane bagade dawa: mu. Na da ilia dogo denesimu amola ilia da: i dioi afadenene, bu hahawane hou hamomu.

Da skal en Jomfru glæde sig i Dans, og unge og gamle til Hobe; og jeg vil vende deres Sorg til Glæde og trøste dem og glæde dem efter deres Bedrøvelse.

14 Na da ilia gobele salasu dunu amo sadima: ne, ilima ha: i manu baligili noga: i imunu. Amola Na fi dunu ilia hanai liligi amo ilima imunu. Na, Hina Gode da sia: i dagoi.”

Og jeg vil vederkvæge Præsternes Sjæl med det fede, og mit Folk, de skulle mættes med mine Gaver, siger Herren.

15 Hina Gode da amane sia: sa, “La: ima moilaiga ilia didigia: be sia: naba. La: ima fi da ilia mano huluane fisili asi dagoiba: le, dinana. Ilima dogo denesimu da hamedei.

Saa siger Herren: Der er hørt en Røst i Rama, en Klage, en bitter Graad, Rakel græder over sine Børn; hun vægrer sig ved at lade sig trøste over sine Børn, thi de ere ikke mere til.

16 Disu yolesima! Dilia si hano doga: ma! Dilia da dilia mano fidima: ne, gasa bagade hamoi. Amoga, dilia da bidi lamu. Ilia da dilia ha lai sogega mugululi asi. Be ilia da buhagimu.

Saa siger Herren: Hold din Røst fra Graad og dine Øjne fra Taarer; thi der er Løn for dit Arbejde, siger Herren; og de skulle komme tilbage fra Fjendens Land.

17 Dilia da hobea hahawane ba: mu. Dilia mano da dilima bu misunu. Na, Hina Gode da sia: i dagoi.

Og der er Haab for din sidste Tid, siger Herren; og Børnene skulle komme igen til deres Landemærker.

18 Na da Isala: ili dunu ilia sia: naba. Ilia da da: i dioiba: le amane sia: sa, ‘Hina Gode! Ninia da hame fofoi sigua ohe agoai gala. Be Di da Dia sia: nabima: ne ninima olelei dagoi. Nini buhagima: ne oule misa! Dia da ninia Hina Godedafa! Ninia Dima sinidigima: ne momagei dagoi.

Jeg har hørt Efraim ynkeligt klage: Du har tugtet mig, og jeg er tugtet som en Kalv, der ikke er tæmmet; omvend mig, og jeg vil omvende mig; thi du er Herren min Gud.

19 Ninia da Di yolesi be fonobahadi ouesalu, Dima bu sinidigima: ne hanai galu. Di da ninima se iabeba: le, ninia da da: i dioiba: le, dialuma fili sa: i. Ninia da gogosia: i dagoi, Bai ninia goihadini esogainini wadela: le hamoi dagoi.’”

Thi efter at jeg havde vendt mig bort, angrede jeg det, og efter at jeg var kommen til at erkende det, slog jeg mig paa Hoften; jeg var beskæmmet og skammede mig, thi jeg maatte bære min Ungdoms Skændsel.

20 Hina Gode da amane sia: sa, “Isala: ili! Di da Na dogolegei mano! Di da Na mano amola Na da dima baligili asigisa! Na da dia dio sia: sea, dima asigiwane dawa: lala. Di da Na dogolegei mano. Na da di se mae nabima: ne, asigimu.

Er da Efraim mig en dyrebar Søn? eller er han mit Yndlingsbarn? thi saa ofte jeg end har talt imod ham, kommer jeg ham dog endnu flittigt i Hu; derfor bruser mit Indre for ham, jeg vil forbarme mig over ham, siger Herren.

21 Dawa: digisu alalo hahamone, buhagimu logo olelema! Dia asi logo amoga buhagima! Isala: ili fi dunu! Bu misa! Moilai amo dilia yolesi, amoga buhagima!

Oprejs dig Vejvisere, sæt dig Mærkestene, agt vel paa Stien, den Vej, ad hvilken du gik bort; vend tilbage, du Israels Jomfru, vend tilbage til disse dine Steder.

22 Dilia hame nabasu dunu! Dilia da habowali seda logo aduna amoga masunusa: dadawa: ma: bela: ? Na da hou gaheabolo amola hisu hahamoi dagoi. Uda da dunu gaga: mu - amo da osobo bagade hou hisu agoane. Amo defele, Na da hou hisu hahamoi dagoi.”

Hvor længe vil du fare omkring, du frafaldne Datter; thi Herren skaber nyt paa Jorden: Kvinde skal omgive Manden.

23 Hina Gode Bagadedafa, Isala: ili fi ilia Gode, da amane sia: sa, “Na da Na fi dunu ilia sogedafa amoga bu oule masea, ilia Yuda soge amola ea moilai huluane amo ganodini bu amane sia: mu, ‘Hina Gode da Yelusaleme sema agolo amoma hahawane hamomu da defea. E da amo hadigi sogebi amo ganodini esala.’

Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Endnu skulle de sige dette Ord i Judas Land og i hans Stæder, naar jeg omvender deres Fangenskab: Herren velsigne dig, du Retfærdigheds Bolig! du hellige Bjerg!

24 Dunu fi da Yuda soge amola ea moilai huluane ganodini esalebe ba: mu. Amola amo ganodini, ifabi ouligisu dunu amola sibi ouligisu dunu amola ilia sibi wa: i da esalebe ba: mu.

Og Juda og alle hans Stæder skulle bo derudi til Hobe, de, som dyrke Ageren, og de, som drage om med Hjorden.

25 Na da helei nabi dunu amo nasegagimu amola dunu ha: iba: le gasa hame, amo sadima: ne, ha: i manu imunu.

Thi jeg vederkvæger den trætte Sjæl og mætter hver vansmægtet Sjæl.

26 Amasea, dunu da amane sia: mu, ‘Na da golale, nedigili, da: i hagi ba: i.’

Derfor vaagnede jeg op og saa, og min Søvn var mig sød.

27 Na, Hina Gode, da amane sia: sa, ‘Eso da misunu, amoga Na da Isala: ili soge amola Yuda soge amo dunu amola ohe amoga nabamu.

Se, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil besaa Israels Hus og Judas Hus med en Sæd af Folk og med en Sæd af Kvæg.

28 Amola musa: Na da dawa: iwane fadegale fasi amola wadela: lesi, amola mugului, amo defele Na da dawa: iwane bugimu amola hiougimu.

Og det skal ske, at ligesom jeg var aarvaagen over dem til at oprykke og til at nedrive og til at nedbryde og til at ødelægge og til at handle ilde med dem: Saaledes vil jeg være aarvaagen over dem til at bygge og til at plante, siger Herren.

29 Amo eso doaga: sea, dunu da bu hame sia: mu, ‘Ada amola ame da gamogai waini fage mai - be ilia mano fawane da gamogai nabi.’

I de Dage skulle de ikke mere sige: Fædrene aade sure Druer, og Børnenes Tænder bleve ømme;

30 Be nowa da gamogai waini fage nasea, hisu da gamogai nabimu. Amola dunu da hi wadela: i hou hamoiba: le fawane bogomu.”

men enhver skal dø for sin egen Misgernings Skyld, hvert Menneske, som æder de sure Druer, hans Tænder skulle blive ømme.

31 Hina Gode da amane sia: sa, “Eso da misunu, amoga Na da gaheabolo Gousa: su Amo sia: ea bai da Hibulu sia: ganodini molole hame ba: sa. amo Isala: ili dunu amola Yuda dunu ilima hamomu.

Se, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil slutte en ny Pagt med Israels Hus og med Judas Hus;

32 Musa: Na da ilia aowalalia ilia lobolele, Idibidi soge yolesimusa: gadili oule asili, ilima Gousa: su hamoi. Be gaheabolo Gousa: su da musa: hamoi defele hame ba: mu. Na da ilima egoa agoane hamoi, be ilia da amo Gousa: su sema nabawane hame hamosu.

ikke efter den Pagt, som jeg sluttede med deres Fædre, der jeg tog dem ved Haanden for at udføre dem af Ægyptens Land, hvilken Pagt med mig de brøde, endskønt jeg var deres Ægtemand, siger Herren;

33 Gaheabolo Gousa: su amo Na da Na Isala: ili fi ilima hamomu da agoane ba: mu. Na da Na sema ilia da: i hodo ganodini salimu, amola Na sema ilia dogo da: iya dedemu. Na da ilia Gode esalumu, amola ilia da Na fi dunu esalumu.

men dette er Pagten, som jeg vil slutte med Israels Hus, efter disse Dage, siger Herren: Jeg giver min Lov i deres Indre og skriver den i deres Hjerte, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.

34 Ilia da afae afae ilia fi dunu eno ilima Godema dawa: su hou bu hame olelemu. Bai ilia huluane, dunu bagade amola fonobahadi, huluanedafa da Na dawa: mu. Na da ilia wadela: i hou gogolema: ne olofomu, amola Na da ilia wadela: i hou bu hamedafa dawa: mu. Na, Hina Gode, da sia: i dagoi.”

Og de skulle ikke mere lære nogen sin Næste eller nogen sin Broder, sigende: Kender Herren; thi de skulle alle kende mig, baade de smaa og de store iblandt dem, siger Herren; thi jeg vil forlade dem deres Skyld og ikke ydermere komme deres Synd i Hu.

35 Hina Gode da haga ninia hadigi ba: ma: ne, eso iaha. Amola gasi ganodini E da oubi amola gasumuni iaha. E da hano wayabo bagade guma: ne, bibiogosa. Ea dio da Hina Gode Bagadedafa.

Saa siger Herren, som sætter Solen til Lys om Dagen, Maanens og Stjernernes Love til Lys om Natten, han, som oprører Havet, at dets Bølger bruse, Herre Zebaoth er hans Navn:

36 Amo osobo bagade hou da dialebe ba: sea, Isala: ili fidafa agoane dialebe ba: mu. Bai Hina Gode da agoane ilegei dagoiba: le.

Dersom disse Love vige for mit Ansigt, siger Herren, da skal og Israels Sæd ophøre med at være et Folk for mit Ansigt alle Dage.

37 Osobo bagade dunu da mu amola osobo bagade bai, amo ilia ba: de amola sedade defei dawa: mu da hamedei. Amo defele, Hina Gode da Ea fi Isala: ili amo ilia hou hamobeba: le higale yolesimu da hamedei. Hina Gode da sia: i dagoi.

Saa siger Herren: Dersom Himlene heroventil kunne maales, og Jordens Grundvold hernedentil kan udforskes, saa vil jeg og forkaste al Israels Sæd for alt det, som de have gjort, siger Herren.

38 Hina Gode da amane sia: sa, “Eso da doaga: mu, amoga Yelusaleme da bu gaguli, Na moilai bai bagadedafa agoane bu ba: mu. Ilia bu hiougisia, moilai bai bagade da Hana: niele diasu gado gagagula heda: i amoga guma: asili, Sisigagala: i Logo Ga: su amoga doaga: mu.

Se, de Dage komme, siger Herren, da Staden skal bygges for Herren, fra Hananeels Taarn indtil Hjørneporten.

39 Amola bega: alalo da bu guma: asili, Ga: ilebe Agolo amo baligili, Goua: be sogebiga doaga: mu.

Og over for den skal Maalesnoren gaa videre over Garebs Høj og vende sig om imod Goat.

40 Fago sogebi huluanedafa, bogoi dunu uli dogosu sogebi amola isu salasu sogebi amola soge huluane Gidalone Hano gadodili amo gusudili asili Hosi Logo Holei amoga doaga: sa, amo huluane da Na sema soge dialebe ba: mu. Yelusaleme da eso huluane dialumu. Moilai bai bagade da ha lai amoga mugului amola wadela: lesi dagoi bu hamedafa ba: mu.”

Og den hele Dal med Aadslerne og Asken og alle Markerne indtil Kedrons Bæk, indtil Hesteportens Hjørne imod Østen skal være Herren en Helligdom; den skal ikke forstyrres og ikke nedbrydes mere evindelig.