Yelemaia 22
1 Hina Gode da na Yuda hina bagade (Da: ibidi egaga fi) amo ea diasuga asili, hina bagade, amola ea eagene ouligisu dunu amola Yelusaleme fi dunu ilima Ea sia: amane olelema: ne sia: i,
Så siger Herren: Gå ned til Judas konges palads og tal dette Ord
og sig: Hør HERRENs Ord, Judas Konge, som sidder på Davids Trone, du, dine Tjenere og dit Folk, som går ind ad disse Porte!
3 “Na, Hina Gode, da amane sia: sa. Moloidafa hou eso huluane hamoma: ne, ouligima! Ogogosu hamosu dunu ilia logo hedofama amola dunu ilima ilia da ogogosa, amo gaga: ma! Ga fi dunu amola guluba: mano amola didalo, ilima mae wadela: le hamoma. Amola amo hadigi moilai bai bagade ganodini, hou ida: iwane hamoi dunu, amo mae medole legema.
Så siger HERREN: Øv Ret og Retfærd, fri den, som er plyndret, af Voldsmandens Hånd, undertryk ikke den fremmede, den faderløse og Enken, øv ikke Vold og udgyd ikke uskyldigt Blod på dette Sted.
4 Dilia da dafawane Na sia: i defele hamosea, amasea Da: ibidi egaga fi da hina bagade hawa: hamosu hamonanumu. Amola ilia, amola ilia eagene ouligisu dunu, da hina bagade ea diasu logo holei amoga mae yolesili, hosi amola ‘sa: liode’ da: iya fila heda: iwane golili masunu.
Thi dersom I efterkommer dette Krav, skal konger, der sidder på Davids Trone, drage ind ad Portene til dette Hus med Vogne og Heste, de, deres Tjenere og Folk:
5 Be dilia Na sema higale, hame nabasea, Na da dafawane ilegele sia: sa. Amo hina bagade diasu da mugululi, wadela: lesi dagoi ba: mu. Na, Hina Gode, da sia: i dagoi.
Men hører I ikke disse Ord, så sværger jeg ved mig selv, lyder det fra HERREN, at dette Hus skal lægges øde.
6 Na da Yuda hina bagade diasu noga: idafa Gilia: de soge amola Lebanone Goumi defele hahawane ba: sa. Be Na da amo wadela: lesili, hafoga: i soge amo ganodini dunu da esalumu hame dawa: , amo defele hamomu.
Thi så siger HERREN om Judas konges Palads: Et Gilead var du for mig, en Libanons Tinde; visselig, jeg gør dig til Ørk, til folketomme Byer;
7 Na da amo wadela: lesimusa: , dunu asunasili, ilia da goahei gaguli misini, ea noga: idafa dolo golasu ifa damuni, laluga ha: digimu.
Hærværksmænd helliger jeg mod dig, hver med sit Værktøj, de skal fælde dine udvalgte Cedre og kaste dem i Ilden.
8 Fa: no, ga fi dunu bagohame da amo baligimusa: ahoasea, amane sia: dalumu, ‘Hina Gode da abuliba: le amo moilai bai bagade noga: idafa wadela: lesibala: ?’
Mange Folkeslag skal drage forbi denne By og spørge hverandre: "Hvorfor handlede HERREN således med denne store By?"
9 Amasea, ilisu da bu adole imunu, ‘Bai Yuda dunu da ilia Gode Ea Gousa: su yolesili, eno ogogosu ‘gode’ ilima nodoi amola hawa: hamoi.’”
Og man skal svare: "Fordi de forlod HERREN deres Guds Pagt og tilbad og dyrkede andre Guder."
10 Yuda fi dunu! Hina bagade Yousaia ea hou dawa: beba: le mae dima! E bogobeba: le, mae da: i dioma! Be ea mano Youaha: se, amo dawa: beba: le, bagadewane didigia: ma. Bai ha lai dunu da e afugili oule ahoa. Amola ea soge amogawi e da lalelegei, amo e da bu hamedafa ba: mu.
Græd ej over den døde, beklag ham ikke! Græd over ham, der drog bort, thi han vender ej hjem, sit Fødeland genser han ikke.
11 Hina Gode da Yousaia ea mano Youaha: se (e da ea ada Yousaia, Yuda hina bagade amo ea sogebi lai) ea hou olelema: ne, amane sia: sa, “E da guiguda: yolesili, bu hamedafa buhagimusa: , asi dagoi.
Thi så siger HERREN om Josiass Søn, Kong Sjallum af Juda, der blev Konge i sin Fader Josiass Sted: Han, som gik bort fra dette Sted, skal ikke vende hjem igen:
12 Ea ha lai da e ga sogega afugili asi. E da amo sogega bogomu. Amola e da Yuda soge bu hamedafa ba: mu.”
men på det Sted, til hvilket de førte ham i Landflygtighed, skal han dø, og han skal ikke gense dette Land.
13 Nowa dunu da moloi hou hame hamoiba: le, liligi bagade lasea, e da wadela: lesi dagoi ba: mu. Nowa da ea fi dunuma hawa: hamomusa: sia: sea, be ilima bidi hame iaha, amo da wadela: lesi dagoi ba: mu.
Ve ham, der bygger Hus uden Retfærd, Sale uden Ret, lader Landsmand trælle for intet, ej giver ham Løn,
14 Nowa dunu da amane sia: sa, “Na da diasu noga: iwane gagumu. Amo ganodini, fa: gu da: iya heda: le, gadodili sesei bagade na da gagumu.” Amasea, e da ea diasuga fo misa: ne agenesi hamosa amola dolo ifa amoga dobea fesa amola yoi ulasu amoga unasisa. Agoai dunu da wadela: lesi dagoi ba: mu.
som siger: "Jeg bygger mig et rummeligt Hus med luftige Sale," som hugger sig Vinduer ud, klæder Væg med Cedertræ og maler det rødt.
15 Di da diasu noga: idafa eno dunu ilia diasu baligisa amo dolo ifaga hamoiba: le, amo da dia hina bagade ouligisu hou baligili noga: iwane hahamoma: bela: ? Hame mabu! Dia ada da hahawane esalu. E da eso huluane moloidafa fawane hamosu. Amaiba: le, hou huluane e hamoi da hahawane heda: i.
Er du Konge, fordi du brammer med Cedertræ? Din Fader, mon ikke han spiste og drak og øvede Ret og Retfærd? Da gik det ham vel;
16 E da hame gagui dunu ilima moloiwane fofada: i, amola hou huluane da hahawane ba: i. Agoaiwane hou hamobeba: le, amo dunu da Hina Gode dawa: , amo olelesa.
han hjalp arm og fattig til sin Ret; da gik det ham vel. Er dette ikke at kende mig? lyder det fra HERREN.
17 Be di da disu liligi amola hou fawane dawa: sa. Amola di da wadela: i hame hamosu dunu medole legesa amola gasa fili, dia fi dunu banenesisa. Hina Gode da sia: i dagoi.
Men dit Øje og Hjerte higer kun efter Vinding, efter at udgyde skyldfries Blod, øve Undertrykkelse og Vold.
18 Amaiba: le, Hina Gode da Yuda hina bagade Yihoiagimi (Yousaia egefe) amo ea hou olelema: ne amane sia: sa, ‘E da bogosea, dunu afae da da: i dione hame dimu. Ilia da ‘Sama! Amo da da: i dioi bagade liligi. Na hina! Na hina bagade!’ dinanawane amane hamedafa sia: mu.’
Derfor, så siger HERREN om Josiass Søn, kong Jojakim af Juda: Over ham skal ej klages: "Ve min Broder, ve min Søster!" eller grædes: "Ve min Herre, ve hans Herlighed!"
19 Ilia da Yihoiagimi ea da: i hodo hame uli dogomu. Be ohe dougi bogoi amoma dawa: su defele, ilia da ea da: i hodo hiougili, Yelusaleme ea logo holeiga gadili, isu salasuga galagamu.”
Et Æsels Jordefærd får han, slæbes ud, slænges hen uden for Jerusalems Porte.
20 Yelusaleme fi dunu! Dilia Lebanone sogega asili, wele sia: ma! Ba: isa: ne sogega asili, dima! Moua: be goumiga asili, wele sia: ma mabu! Bai dilia fidisu dunu huluane da hasali dagoi ba: sa.
Stig op på Libanon og skrig, løft Røsten i Basan, skrig fra Abarim, thi knuste er alle dine kære.
21 Dilia da hahawane bagade gaguiwane esaloba, Hina Gode da dilima sia: i dagoi. Be dilia da Ea sia: hame nabi. Dilia da eso huluane esaloba, agoaiwane hamosu. Dilia da Hina Gode Ea sia: nabimu hame dawa: i galu.
Jeg taled dig til i din Tryghed, du nægted at høre; at overhøre min Røst var din Skik fra din Ungdom.
22 Dilia ouligisu dunu da foga gaguli asi dagoi ba: mu. Dilia ha lai dunu da dilimagale gegesu fidisu dunu amo udigili hawa: hamoma: ne, afugili oule masunu. Dilia wadela: le baligili hamoiba: le, dilia moilai bai bagade da gogosia: i dagoi ba: mu.
For alle dine Hyrder skal Storm være Hyrde, i Fangenskab går dine kære; da får du Skam og Skændsel for al din Ondskab.
23 Dilia da Lebanone sogega, dolo ifa bagohame lai, amola amoga gagui diasu ganodini dilia da waha olofoiwane esala. Be se nabasu da uda mano lalelegemu se nabasu defele, amo da dilima doaga: sea, dilia da da: i dione se nabawane ba: mu.
Du, som bor på Libanon og bygger i Cedrene, hvor stønner du, når Smerter kommer over dig, Veer som en fødendes!
24 Hina Gode da hina bagade Yehoiagini (Yuda hina bagade Yihoiagimi egefe) ema amane sia: i, “Na da Gode Esala. Na da Na lobodafa lobo sogo gasisalasu amoga asigi gala, amo defele dima asigi ganiaba, Na da di fadegale fasila: loba.
Så sandt jeg lever, lyder det fra HERREN: Om også Konja, Kong Jojakim af Judas Søn, var en Seglring på min højre Hånd, jeg rev ham bort.
25 Amola Na da di amo dunu fi (amo di da iliba: le beda: i - bai ilia di medole legemusa: dawa: lala) ilima ia: noba. Na da di Ba: bilone hina bagade Nebiuga: denese amola ea dadi gagui dunu ilima imunu.
Jeg giver dig i deres Hånd, som står dig efter Livet, i deres Hånd, for hvem du ræddes, og i Kong Nebukadrezar af Babels og Kaldæernes Hånd.
26 Na da gasa fili, di amola dia ame mugululi masa: ne asunasimu. Alia da soge amoga alia hame lalelegei, amoga asili, bogomu.
Jeg slynger dig og din Moder, som fødte dig, bort til et andet Land, hvor I ikke fødtes, og der skal I dø;
27 Alia da Yuda soge bu ba: musa: bagade hanamu, be alia da amoga hamedafa buhagimu.”
men til det Land, deres Sjæle længes tilbage til, skal de ikke vende hjem.
28 Na (Yelemaia) da amane sia: i, “Hina bagade Yehoiagini da ganagu goudai amo dunu ilia da gagui dialumu higa: iba: le ha: digi dagoi, agoaiwane hamobela: ? E da agoane hamoiba: le, Di da e amola ea mano amo soge ilia hamedafa dawa: amoga asunasima: bela: ?”
Er denne Konja da et usselt, sønderslået Kar, et Redskab, ingen bryder sig om? Hvorfor skal han og hans Afkom slynges og kastes til et Land, de ikke kender?
29 Soge! Soge! Soge! Hina Gode Ea sia: i liligi huluane nabima!
Land, Land, Land, hør HERRENs Ord:
30 “Na da amo dunuma fofada: i dagoiba: le, e da ea mano huluane fisimu. E da fa: no hahawane amola bagade gagui hou hame ba: mu amola didili hame hamomu. Egaga fi da Da: ibidi ea baligiga Yuda soge ouligisu hou hamedafa ba: mu. Na, Hina Gode, da sia: i dagoi.”
Så siger HERREN: Optegn denne Mand som barnløs, som en Mand, der ingen Lykke har i sit Liv; thi det skal ikke lykkes nogen af hans Afkom at sætte sig på Davids Trone og atter herske over Juda.
