Yelemaia 15

1 Amalalu, Hina Gode da nama amane sia: i, “Amomane Mousese amola Sa: miuele da guiguda: edegesa lelu ganiaba, Na da amo dunuma hame asigiwane hamona: noba. Ili masa: ne, sefasima! Na da ili ba: mu higa: i gala mabu.

Og Herren sagde til mig: Om end Mose og Samuel stode for mit Ansigt, var min Sjæl dog ikke til dette Folk: Jag dem bort fra mit Ansigt, og lad dem gaa ud!

2 Ilia da habodili masa: ne dima adole ba: sea, Na sia: ilima alofele amane sia: ma, ‘Dilia da agoane masunu. Mogili dilia da olobeba: le bogomu. Mogili dilia da gegesu ganodini bogomu. Mogili dilia da ha: ga bogomu. Mogili dilia ha lai da dili udigili se iasu hawa: hamomusa: mugululi oule masunu. Dilia da amoga masunu.

Og det skal ske, naar de sige til dig: Hvorhen skulle vi gaa ud? da skal du sige til dem: Saa siger Herren: Den, som hører til Døden, til Død; og den, som hører til Sværdet, til Sværd; og den, som hører til Hungeren, til Hunger; og den, som hører til Fangenskabet, til Fangenskab.

3 Na, Hina Gode, da wadela: su liligi biyaduyale gala ilima iasimu. Age da ilia gegesu ganodini bogogia: mu. Ageyadu da ilia bogoi da: i hodo da wa: mega hiougi dagoi ba: mu. Osoda da sio fi da ilia da: i hodo na dagomu. Amola biyadu da sigua ohe da ilia da: i hodo hame mai dialebe, amo nawene ebelemu.

Og jeg vil beskikke fire Slags over dem, siger Herren: Sværdet til at ihjelslaa og Hundene til at slæbe bort og Himmelens Fugle og Dyrene paa Jorden til at æde og til at ødelægge.

4 Yuda hina bagade Mana: se (Hesigaia egefe) da Yelusaleme amo ganodini, wadela: i bagade hamosu. Amaiba: le, Na da Yuda dunu ilima se bagade iabeba: le, osobo bagade fifi asi gala dunu huluane da baligili beda: iwane fofogadigimu.’”

Og jeg vil gøre dem til en Gru for alle Riger paa Jorden, for Manasse, Ezekias's Søns, Judas Konges Skyld, for det, han gjorde i Jerusalem.

5 Hina Gode da amane, sia: sa, “Yelusaleme fi dunu! Nowa da diliha asigima: bela: ? Nowa da diliha dima: bela: ? Nowa da dilia hou adole ba: ma: ne, ouesaloma: bela: ?

Thi hvo skulde skaane dig, Jerusalem? og hvo skulde have Medynk med dig? og hvo skulde vige af Vejen for at spørge, om det gaar dig vel?

6 Dilia da Na higa: i dagoi. Dilia da Nama baligi fa: su. Amaiba: le Na da Na ougi gumimu helebeba: le, da Na lobo ilua: le, dili goudane fasi.

Du har forladt mig, siger Herren, du gik tilbage; og jeg udrakte min Haand imod dig og ødelagde dig; jeg er træt af at angre.

7 Na da Na soge moilai huluane amo ganodini, dili lale, bioi gisi agoane dili foga mini masa: ne gado galagai. Na fi dunu! Na da dili wadela: lesi! Na da dilia mano medole lelegei. Bai dilia wadela: i hou hame yolesi.

Og jeg kastede dem med Kasteskovl i Landets Porte; jeg har gjort mit Folk barnløst, ødelagt det, dog have de ikke vendt om fra deres Veje.

8 Dilia soge ganodini, uda didalo ilia idi da sa: iboso wayabo bagade bega: dialebe ilia idi baligisa. Na da dilia ayeligi dunu ilia gasa bagade esoga medole legebeba: le, ilia ame da se bagade nabi. Na hamobeba: le, ilia da hedolowane da: i diosu amola beda: su ba: i.

Deres Enker ere mig flere end Havets Sand; jeg bragte dem ved høj lys Dag en Ødelægger over den unge Krigers Moder; jeg lod pludselig Angest og Skræk falde over hende.

9 Ame afae amo ea mano fesuale fisi dagoiba: le, da habe heda: mu gogolele sidisa. Ea eso diga: i da afadenene, bu gasi agoane ba: sa. E da gogosia: i dagoi amola dogo oloi agoane ba: sa. Dilia ha lai dunu da dili hame bogoi esalebe dunu amo medole legemusa: , Na da logo doasimu. Na, Hina Gode, da sia: i dagoi.”

Moderen til syv Sønner vansmægter, hun udaander sin Sjæl, hendes Sol er nedgangen, medens det endnu var Dag, hun blev beskæmmet og skammede sig; og det overblevne af dem vil jeg give hen for deres Fjenders Ansigt til Sværdet, siger Herren.

10 Na da da: i dioi bagade! Na ame da abuliba: le na lalelegebela: ? Na da dunu huluane soge ganodini esala ilima sia: ga gegenana. Na da fa: no dabema: ne muni hame iasu, amola eno dunuma bu dabema: ne hame lasu. Be dunu huluane da nama gagabui aligima: ne ilegesa.

Ve mig, min Moder! at du fødte mig, en Mand, imod hvem alt Landet kiver og trætter; jeg har ikke laant til nogen, og ingen har laant til mig, dog forbander enhver mig.

11 Hina Gode da nama amane sia: i, “Na da di gaga: mu. Amasea, di da Na hawa: hamosu ida: iwane hamomu. Amola bidi hamosu amola wadela: su eso da doaga: sea, dia ha lai da dima ili fidima: ne ha: giwane adole ba: mu.

Herren siger: Sandelig, jeg løser dig, dig til Fromme; sandelig, jeg bringer Fjenden til bønligt at komme dig i Møde paa Ulykkens Tid og paa Nødens Tid.

12 Dunu afae da ouli goudamu hamedei ba: sa. Amola ouli amola balase amola gilisi (amo da gagoe [north] amoga maha) amo goudamu da baligili hamedei ba: sa.”

Mon Jern kan bryde Jern af Norden og Kobber?

13 Hina Gode da nama amane sia: i, “Na da ha lai dunu asunasimu. Ilia da Na fi dunu ilia muni amola liligi huluane ga gaguli masunu. Na fi dunu da soge huluane amo ganodini wadela: i bagade hamobeba: le, Na da ilima agoane se imunu.

Jeg vil give dit Gods og dit Liggendefæ hen til Rov, ikke imod Betaling, og det for alle dine Synders Skyld og inden alle dine Landemærker.

14 Ilia da soge ilia hame dawa: ganodini ilia ha lai dunu ilima udigili hawa: hamomu. Bai Na ougi da lalu agoane ha: ba: domu hamedei eso huluane nenanumu.”

Og jeg vil føre dine Fjender over i et Land, som du ikke kender; thi en Ild er optændt i min Vrede, over eder skal den brænde.

15 Amalalu, na da amane sia: i, “Hina Gode! Di dawa: digisa! Dia na mae gogolema, amola na fidima! Dunu eno da nama se bagade iaha. Na da ilima dabema: ne, Dia logo doasima! Ilia da na medole legesa: besa: le, ilia Dima sinidigima: ne mae ouesaloma! Mae gogolema! Na da Dia Dio gaguia gadobeba: le, ilia da nama gadesa.

Du ved det, Herre! kom mig i Hu, og se til mig, og hævn mig paa mine Forfølgere; tag mig ikke bort i din Langmodighed; vid, at jeg bærer Forhaanelse for din Skyld.

16 Di da nama sia: i amola na da Dia sia: huluane nabi dagoi. Hina Gode Bagadedafa! Na da Dia sia: beba: le, na dogo da hahawane hou ba: i dagoi.

Dine Ord bleve fundne, og jeg slugte dem, og dine Ord vare mig til Fryd og til mit Hjertes Glæde; thi dit Navn er nævnet over mig, Herre, Gud Zebaoth!

17 Na da eno hame lalegagui dunu ilima gilisili hahawane dogolegele hou hame hamosu. Dia sia: beba: le, na da nisu esalu, ougi bagade ba: i.

Jeg sad ikke i hemmeligt Raad med Spottere og frydede mig; jeg sad alene, for din Haands Skyld; thi du har fyldt mig med Harm.

18 Na da abuliba: le se nababela: ? Na fafa: ginisi da abuliba: le bahomu hame dawa: bela: ? Hano da woufo oubiga hasea, dunu da da: i diosa. Di da amo defele, na da: i dioma: ne, nama ogogoma: bela: ?”

Hvorfor varer min Smerte evindelig? hvorfor er mit Saar ulægeligt og vil ikke lade sig hele? du er bleven mig som en svigefuld Bæk, som Vand, der ikke er bestandigt.

19 Amo nabalu, Hina Gode da nama bu adole i, “Di da bu sinidigisia, Na da di bu lale, dia da Na hawa: hamosu bu hamoma: mu. Di da udigili sia: fisili, bu sia: noga: idafa bu sia: dasea, di da bu Na balofede dunu ba: mu. Amasea, di da Na fi dunu ilima mae asili, be ilia da dia sia: nabima: ne, dima misunu.

Derfor siger Herren saaledes: Dersom du omvender dig, vil jeg lade dig vende om, du skal staa for mit Ansigt; og dersom du tager det dyrebare ud fra det slette, skal du være som min Mund; de skulle vende om til dig, men du skal ikke vende om til dem.

20 Na da ilia ba: ma: ne, di balase dobea gasa bagade agoane hamomu. Ilia da dima gegemu. Be dima hasalasimu hamedei ba: mu. Bai Na di gaga: ma: ne, ani esalumu.

Og jeg vil gøre dig til en fast Kobbermur imod dette Folk, og de skulle stride imod dig, men ikke faa Overhaand over dig; thi jeg er med dig, for at frelse dig og for at redde dig, siger Herren.

21 Wadela: i amola bidi hamosu dunu da dima mae hasalasima: ne, Na da di gaga: mu. Na, Hina Gode da sia: i dagoi.”

Og jeg vil redde dig af de ondes Haand og udløse dig af Voldsmænds Haand.