< Yelemaia 14 >

1 Hina Gode da esoi bagade ea hou olelema: ne, nama amane sia: i,
Dette er Herrens ord som kom til Jeremias den gang da tørken var:
2 “Yuda soge da da: i dioiwane didigia: su. Ea moilai bai bagade huluane da bogogia: lala. Ea fi dunu huluane da da: i dione, osoboga dia dafia: sa. Amola Yelusaleme da enoga fidima: ne wele sia: nana.
Juda sørger, og dets byer vansmekter; de sitter i sørgeklær på jorden, og Jerusalems klageskrik stiger op.
3 Bagade gagui dunu da ilia hawa: hamosu dunu hano dima: ne asunasisa. Ilia da hano si amoga asili, hano hame dialebe ba: sa. Ilia hano nasu ganagu hano hamedei hagiwane bu gaguli maha. Ilia da: i dioiwane amola gagoudanu, gogosiane ilia odagi dedebole, buhagisa.
De fornemme blandt dem sender sine tjenere efter vann; de kommer til brønnene, men finner intet vann; deres kar vender tomme tilbake; de blir skuffet og nedslått og tilhyller sitt hode.
4 Gibu da hame sa: iba: le, amola osobo huluane da hafoga: iba: le, ifabi ouligisu dunu da baligili da: i dione heawisa. Ilia amola odagi dedebosa.
For jordens skyld, som er forferdet fordi det ikke kommer regn i landet, er jordbrukerne skuffet, de tilhyller sitt hode.
5 Sogega, “dia” ohe ame da ea gaheabolo lalelegei mano amo fisiagasa. Bai gisi hame galebeba: le.
For endog hinden på marken forlater sine nyfødte unger fordi det ikke er gress,
6 Sigua ‘dougi’ da agolo da: iya lela. Ilia sigua wa: me defele ha: ha: sa. Ilia da ha: i manu hameba: le, ilia si da wadela: sa.
og villesler står på bare hauger, de snapper efter været som sjakaler, deres øine vansmekter fordi det ikke er urter.
7 Na fi dunu da Nama amane wele sia: sa, ‘Dafawane! Ninia wadela: i hou da ninima diwane udidisa. Be Hina Gode! Dia musa: ilegele sia: i defele, nini fidima! Ninia da eso bagohame Di baligi fa: sea, wadela: le hamoi ba: sa.
Om våre misgjerninger vidner mot oss, Herre, så vis oss dog nåde for ditt navns skyld! For mange er våre overtredelser, mot dig har vi syndet.
8 Be Di fawane da Isala: ili fi gaga: musa: dawa: Di fawane da nini mae wadela: lesima: ne, gaga: musa: dawa: Di da abuliba: le ga fi dunu amo da gasi afadafa fawane ninia soge ganodini esalebe, agoane ba: sala: ?
Du Israels håp, dets frelser i nødens tid! Hvorfor vil du være som en fremmed i landet, lik en veifarende mann som tar av fra veien bare for å overnatte?
9 Di da abuliba: le, dunu da fofogadigibi agoane ba: sala: ? Abuliba: le, gasa hame dadi gagui nini fidimusa: hame dawa: agoane ba: sala: ? Hina Gode! Di da dafawane ninimagale esala! Ninia da Dia fi dunu! Nini mae yolesima!’”
Hvorfor vil du være som en skrekkslagen mann, lik en kjempe som ikke makter å hjelpe? Og enda bor du midt iblandt oss, Herre, og vi er kalt med ditt navn; la oss ikke fare!
10 Hina Gode da Ea fi dunu ilia hou olelema: ne, amane sia: sa, “Ilia da Na fisimusa: hobeamu hanai gala. Ilia da ilia hou amoma hina esaloma: ne hame dawa: Amaiba: le, Na da ilima hahawane hame. Na da ilia wadela: i hou bu dawa: mu amola amoba: le, se ilima imunu.”
Så sier Herren om dette folk: Således vil de gjerne vanke omkring; sine føtter holder de ikke tilbake, og Herren har ikke behag i dem; nu vil han komme deres misgjerning i hu og hjemsøke dem for deres synder.
11 Hina Gode da nama amane sia: i, “Amo dunu fidima: ne, Nama mae adole ba: ma!
Og Herren sa til mig: Du skal ikke bede om noget godt for dette folk.
12 Ilia da ha: i mae nawane sia: ne gadosea, Na da ili fidima: ne wele sia: su hame nabimu. Amola ilia da Nama ohe gobele salasu amola gagoma iasu iasea, Na da ili hahawane hame ba: mu. Be amo mae dawa: le, Na da gegesu amola ha: naba amola olo ilima iasili, ili medole lelegemu.”
Når de faster, hører jeg ikke på deres rop, og når de ofrer brennoffer og matoffer, har jeg ikke behag i dem; men ved sverd og ved hungersnød og ved pest vil jeg gjøre ende på dem.
13 Amalalu, na da amane sia: i, “Ouligisudafa Hina Gode! Di dawa: ! Balofede dunu da Dia fi dunu da ha: i bagade amola gegesu hame ba: mu, amo ilima agoane sia: sa. Bai Di da sia: i dagoi, olofosu fawane da Dia soge amo ganodini ba: mu, ilia sia: sa.”
Da sa jeg: Akk, Herre, Herre! Profetene sier jo til dem: I skal ikke se sverd, og hungersnød skal ikke ramme eder, men sikker fred vil jeg gi eder på dette sted.
14 Be Hina Gode da nama bu adole i, “Amo balofede dunu da Na Dioba: le ogogosa. Na da ili hame asunasi amola ilia da Na sia: alofele olelema: ne, Na da hamedafa sia: i. Ilia esala ba: su olelebe amo da Nama hame misi. Ilia ba: la: lusu liligi da hamedei liligi amo ilisu ilia asigi dawa: su ganodini hamoi.
Men Herren sa til mig: Løgn profeterer profetene i mitt navn; jeg har ikke sendt dem og ikke gitt dem befaling og ikke talt til dem; løgnsyner og sannsigeri og tom tale og sitt hjertes svik profeterer de for eder.
15 Na, Hina Gode, da dima olelemu. Amo balofede dunu (amo Na da hame asunasi, be ilia da Na Dioba: le gegesu amola ha: i bagade da hame misunu ogogole sia: sa) Na da ili gegesu amola ha: i bagade amoga medole legemu.
Derfor sier Herren så om de profeter som taler i hans navn uten at han har sendt dem, og som sier at sverd og hungersnød ikke skal komme i dette land: Ved sverd og ved hungersnød skal de utryddes disse profeter.
16 Dunu amoma ilia amo liligi ogogole sia: i, ilia amola da gegesu amola ha: i bagade amoga medole legei ba: mu. Ilia bogoi da: i hodo da Yelusaleme logoga ha: digi dagoi ba: mu, amola amo uli dogoma: ne, dunu afae da hame ba: mu. Amo hou da ili huluanema doaga: mu. Amoga ilia uda amola dunu mano amola uda mano, huluane medole legei dagoi ba: mu. Ilia wadela: i hou hamoiba: le, dabe lamu.”
Og folket som de profeterer for, skal ligge slengt omkring på Jerusalems gater for hunger og sverd, uten at det er nogen til å begrave dem, de selv, deres hustruer, deres sønner og deres døtre; og jeg vil utøse deres ondskap over dem.
17 Hina Gode da na da Ea fi dunu ilima na da: i dioi ilima olelema: ne sia: i. Ea sia: beba: le, na da ilima amane sia: i, “Haga amola gasia amola na si hano da gudu sa: imu da defea. Na dibi da hamedafa dagomu. Bai na fi dunu da oso dogone fa: ginisi amola se bagade naba.
Og du skal si dette ord til dem: Mine øine feller tårer natt og dag og holder ikke op; for jomfruen, mitt folks datter, har fått et svært slag, et ulægelig sår.
18 Na da moifufu amoga ahoasea, na da dunu gegesu ganodini medole legei ilia bogoi da: i hodo ba: sa. Na da moilai gagagai amo ganodini ahoasea, na da dunu ha: ga bogogia: lalebe ba: sa. Balofede amola gobele salasu dunu amola da mugululi, soge amo ilia hame dawa: soge amoga afugili asi.”
Går jeg ut på marken, se, der ligger folk som er slått ihjel ved sverd, og går jeg inn i byen, se, der ligger de som pines av hunger; for både profet og prest må dra til et land som de ikke kjenner.
19 Hina Gode! Di da dafawanedafa Yuda fi fisiagabela: ? Di da Saione dunu higasala: ? Di da abuliba: le nini mae uhima: ne ninima se bagadedafa ibala: ? Ninia da olofosu hogoi helei, be hahawane hou da hame doaga: i. Ninia da uhinisisu hogoi helei, be beda: su bagade fawane ba: i.
Har du da aldeles forkastet Juda, eller vemmes din sjel ved Sion? Hvorfor har du slått oss, så det ikke er nogen lægedom for oss? Vi venter på fred, og det kommer intet godt, på lægedoms tid, og se, det kommer forferdelse.
20 Hina Gode! Ninia da dima wadela: le bagade hamoi. Ninia wadela: i hou amola ninia aowalalia ilia wadela: i hou, amo ninia Dima fofada: nana.
Vi kjenner, Herre, vår ugudelighet, våre fedres misgjerning, at vi har syndet mot dig.
21 Dia hahawane ninima imunu sia: i ilegesu amo bu dawa: ma! Dia nini mae higama! Yelusaleme da Dia hadigi fisu ea sogebi. Amaiba: le, Yelusaleme da gogosiasa: besa: le, gaga: ma. Dia gousa: su ninima hamoi amo mae fima.
For ditt navns skyld, forkast oss ikke, overgi ikke din herlighets trone til vanære! Kom i hu og bryt ikke din pakt med oss!
22 Fifi asi gala ilia loboga hamoi ogogosu ‘gode’ da gibu iasimu hame dawa: Mu hisu da gibu hamomu hame dawa: Ninia Hina Gode! Di fawane da amo hamomusa: dawa: Amaiba: le, ninia dafawaneyale esaloma: beyale dawa: lusu da Di fawane.
Er det vel iblandt hedningefolkenes falske guder nogen som gir regn? Eller er det himmelen som gir regnbyger? Er det ikke du, Herre vår Gud? Vi venter på dig; for du har gjort alle disse ting.

< Yelemaia 14 >